ICF fordele og ulemper i en tværfaglig kommunal kontekst



Relaterede dokumenter
Rehabilitering på ældreområdet

Resultater projekt KORE. Vi skaber bedre sammenhæng i rehabiliteringsforløb for personer med erhvervet hjerneskade

Rehabiliteringscenter Strandgården. Helhedsorienterede og intensive rehabiliteringsforløb

Erfaringsopsamling - fra 11 kommunale kræftrehabiliteringsprojekter. Karen la Cour, SDU, HMS 1

Som led i projekt Styrket rehabilitering og genoptræning af borgere med erhvervet hjerneskade i Ringkøbing-Skjern Kommune.

Mental sundhed hos ældre i praksis - I en rehabiliterende organisation

Session D Pårørende og forældresamarbejde, hvordan varetages samarbejdet med familien, så indsatsen optimeres

Notat. Fysioterapi til personer med erhvervet hjerneskade Holdningspapir. Danske Fysioterapeuter Profession & kompetence. Til: Hovedbestyrelsen

ICF International Klassifikation af Funktionsevne

Borgeren som midtpunkt for det tværfaglige samarbejde

Anvendelse af begreberne genoptræning og rehabilitering

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE

GENSTART TRIVSEL EFTER HJERNESKADEN

v. Mette Olander, sundheds- og omsorgschef Roskilde kommune En sammenhængende indsats, hvor vi skaber værdi for borgeren sammen med borgeren

1. møde i følgegruppen vedrørende øget faglighed i genoptrænings- og rehabiliteringsindsatsen jf. opfølgningen på evalueringen af kommunalreformen

Region Hovedstaden. Genoptræningsplaner og specialiseringsniveauer. - hvordan skal jeg skrive

Genoptræningsplaner og specialiseringsniveauer

GENSTART TRIVSEL EFTER HJERNESKADEN

Rehabilitering af mennesker med erhvervet hjerneskade

I dette notat beskrives visionerne, indholdet og centrale elementer i rehabiliteringsmodelen.

ICF baseret redskab til beskrivelse af den samlede helbredstilstand og rehabiliteringsbehov hos patienter og borgere med kronisk sygdom

- Hvad, hvorfor og hvordan?

Handicapbegrebet i dag

Handleplan for rehabiliteringsindsatsen på ældreområdet mv.

Pulje om udvidet rehabilitering til voksne med erhvervet hjerneskade

Langsigtede mål , samt delmål for 2016

Statusnotat om udviklingen af den rehabiliterende tilgang og indsats i Ballerup Kommune fra 2015

Uddannelse af Ergoterapeuter og Fysioterapeuter og Rehabilitering. Hans Lund lektor, studieleder Syddansk Universitet professor Høgskolen i Bergen

PROJEKTER II: MEST SPECIALISEREDE TILBUD II OG HJERNESKADEPROJEKTET II. v/ Mogens Raun Andersen

Opmærksomhedspunkter til videreudvikling af hjerneskaderehabilitering i det nære sundhedsvæsen Nye veje til bedre sammenhæng og kvalitet for borgeren

Rehabilitering 83a Hvad ved vi? Udfordringer & potentialer LOUISE SCHEEL THOMASEN ENHED FOR ÆLDRE & DEMENS

Specialiseret rehabilitering For borgere i Randers Kommune. Anne-Britt Roesen Forløbskoordinator for senhjerneskadede borger Randers kommune

Specialiseringsniveauer. genoptræningsplaner. gennemgang af de nye Bekendtgørelser, Vejledninger. Faglig Visitationsretningslinje.

Holdningspapir om fysioterapi til personer med psykisk sygdom

GENOPTRÆNING OG REHABILITERING TIL BØRN OG UNGE MED ERHVERVET HJERNESKADE

Baggrund. Ansøger: Lyngby Taarbæk Kommune. Kontaktperson: Træningsenheden Marianne Thomasen Bauneporten Lyngby tlf.

En forståelsesramme for forskning, monitorering og evaluering. Programleder, seniorforsker Thomas Maribo, ph.d.

GENSTART TRIVSEL EFTER ERHVERVET HJERNESKADE

Ansøgning om økonomisk tilskud fra pulje til styrket genoptræning og rehabilitering af personer med erhvervet hjerneskade i perioden

Godkendt i sundheds- og forebyggelsesudvalget den 7. maj 2009

Ydelseskatalog for individuel socialpædagogisk støtte. Rudersdal Kommune 2015

Kom godt fra start hvordan kvalitetssikrer vi arbejdet med at beskrive funktionsevnen? Apopleksi Stroke - Slagtilfælde

Fordele ved tværfaglig udredning og genoptræningsplan. Tværfaglighed og tværsektoriel kommunikation

Projektbeskrivelse light

Regnskab - KL s Hjerneskadekonference den 26. marts 2014

Hvor er vi på vej hen i Rehabilitering?

HÅNDBOG REHABILITERINGSINDSATSEN BRØNDERSLEV KOMMUNE. Oktober 2015

Dilemmaer og debat. Rehabiliteringsbegrebet Aarhus Universitet og DEFACTUM, Region Midtjylland. Rehabiliteringsbegrebet 2018

Kvalitetsstandard Vederlagsfri Fysioterapi Fysioterapeutisk behandling 140a tilbud på børneområdet i Varde Kommune

Årskursus for myndighedspersoner Håndbog i rehabilitering. Ved Thomas Antkowiak-Schødt

HÅNDBOG Rehabilitering - Social og Sundhed

Indsatser til voksne og børn med erhvervet hjerneskade i Horsens Kommune Ø42-15

Erfaringer fra puljen om styrket genoptræning og rehabilitering af personer med erhvervet hjerneskade

Velkommen til Aalborg kommunes politiske udvalg. Besøg hos Taleinstituttet og Hjerneskadecenter Nordjylland

Rehabiliteringsbegrebet - hvad forstås der ved begrebet og hvordan kommer begrebet i spil i hverdagen?

Sammen kan vi mere. - Tværfaglig og tværsektoriel funktionsevnevurdering med mennesket i centrum

Fagprofil - sygeplejerske.

Organisationsplan. Fredericia Kommunes GenoptræningsCenter Viaduktvej Fredericia Tlf

INSTRUKS: REHABILITERING - EN TVÆRFAGLIG KOORDINERET INDSATS TIL BORGERE, DER HENVENDER SIG / HENVISES MED BEHOV FOR PLEJE ELLER PRAKTISK HJÆLP

ICF - CY. International Klassifikation af funktionsevne funktionsevnenedsættelse ttelse og Helbredstilstand og unge

HÅNDBOG Rehabilitering

Rehabilitering dansk definition:

Randers Kommunes udviklingsmodel for kvalitetsarbejdet pa socialomra det. (RUK)

Den aktive borger under rehabilitering

Inspirationsseminar Når bliver mere end 4. Program

Rudersdal Kommunes ældrepolitik understøtter denne antagelse i sin beskrivelse:

Handleplan for rehabilitering på daghjem Social og Sundhed

Håndbog i Rehabiliteringsforløb på ældreområdet. efter lov om social service

Den centrale udmelding for voksne med kompleks erhvervet hjerneskade

Hjerneskaderehabilitering i Syddanmark. Socialdirektør Kate Bøgh Middelfart Kommune

Høringssvar fra Ergoterapeutforeningen Den 26. oktober GG / UG

Sundhed opfølgning på indsatsområder 2010

Eksempel på en borgerrejse for person med erhvervet hjerneskade

ICF og kortlægning af ICF i Danmark. Susanne Hyldgaard & Claus Vinther Nielsen

Rehabiliteringstilbud 107. Rehabiliteringscenter Strandgården

Udfordringer med vurderingen af patienter til specialiseringsniveauet rehabilitering på specialiseret niveau

Emner afasi: Når undervisningen ikke rykker

CENTRALE INDSATSER PÅ GENOP- TRÆNINGS- OG REHABILITE- RINGSOMRÅDET

Indsats 11 Viden og udvikling... 1

Pulje til styrket genoptræning og rehabilitering af personer med erhvervet hjerneskade. Evaluering Slutrapport

Høringssvar: Forløbsprogrammer for rehabilitering af personer med erhvervet hjerneskade i kommuner og region i Region Syddanmark.

Måltider der forebygger og rehabilitere. Vibeke Høy Worm Voksenenheden

Koncept for forløbsplaner

Kommissorium for arbejdsgruppe vedr. fastlæggelse af et fælles redskab til vurdering af funktionsevnen hos patienter med apopleksi

ICF - et fællessprog

Personkreds. Forløbsprogrammerne for rehabilitering. af børn, unge og voksne med erhvervet hjerneskade

Rehabilitering af erhvervet hjerneskade - Nogle tværkommunale/regionale tiltag i Midt. Direktør Leif Gjørtz Christensen, Job & Velfærd

Det fælles grundlag. Pixi for den fremtidige socialpsykiatriske indsats GENTOFTE KOMMUNE

INDHOLDSFORTEGNEL. Indledning SIDE 4. Fremtidens Hjemmehjælp SIDE 6. Rehabilitering eller hje SIDE 13. Tværfagligt samarbejde SIDE 18 SIDE 2

Bilag 1: Redegørelse for anvendelsen af midlerne til en mere værdig ældrepleje i Kommune: Ringsted Kommune. Tilskud:

Udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen

KL hjerneskadekonference den 26. marts Projekt KORE og Projekt Nye veje - fælles rehabiliteringsplaner og test

Workshop om sammenhæng i indsatsen for personer med hjerneskade Visitatorårskursus 2012 Lise Holten, KL

Terminologi i primærsektoren DASYS Dokumentationskonferncen september 2013

Patientforløbsprogrammer. v. Anne Bach Stisen - Januar 2012

National Strategi for sjældne sygdomme. Kapitlerne 7, 8, 9, 10, 11, 12, 13. V. Kontorchef i Socialstyrelsen, Randi Lykou

P U L J E T I L L Ø F T A F Æ L D R E O M R Å D E T 2015

LOV OM SOCIAL SERVICE 86 STK. 1 OG 2

Rehabilitering i Sundheds- og Ældreområdet

Transkript:

ICF fordele og ulemper i en tværfaglig kommunal kontekst Udviklingskonsulent Tina Holm Velfærd

Baggrund Hvad en dagsorden i Roskilde Kommune lige nu Hvor er ICF synlig og usynlig? Erhvervet hjerneskade og ICF

Træningsafsnittet og ICF Undersøgelsesskemaer Faglige retningslinjer

Aktuelt Roskilde kommune - velfærd En del af ældre milliarden Fokus områder rehabilitering, demens & TO Hjerneskaderehabilitering

Rehabiliteringsindsatsen Kompenserende - aktiverende rehabiliterende Ud fra Hvidbogens definition Narrativer og borgerens mål Indsatsen skal være fokus på den aktive borger

Rehabiliteringsindsatsen Et standardiseret tilbud - og alligevel individuelt Borgernes mål - og alligevel styret at pakker Høj funktionsevne med minimum af afhængighed Eksklusionskriterier i rehabiliteringsforløb, er sygdomme, der umuliggører træning

Syn på den rehabiliterende tilgang? Forståelse for meningsfuldheden i (hverdags)rehabiliteringsbegrebet Narrativ tilgang Det nye sort er Tidlig opsporing af sygdomstilstand Hvordan hænger det sammen med helbredstilstand og funktionsevne?

Hvordan arbejder medarbejdere med rehabiliteringsindsatser? Rehabiliteringsbegreb Helhedsvurdering ( 12 sygeplejefaglige fokusområder) VUM FS 2-3

En fælles begrebsramme svært? Faglighed eller normative handlinger? Systematikken er svær Analyse delen er svær Den kliniske ræssonering - Arbejde systematisk og holde systematikken i en tværfaglig sammenhæng

ICF og Core set Kan være en mulighed for systematik også inden for DÆMP Kliniske retningslinjer kan understøtte dette

Borgerens målsætninger Kortsigtede og langsigtede mål - SMART Langtfra alle faggrupper er vant til at arbejde med mål og slet ikke tids afgrænsede Vanskeligheder med at få borgerens mål og faglige mål til at indgå i et fælles mål

Udviklingsarbejde om erhvervet hjerneskade Kompetenceudvikling diplommoduler Fælles udgangspunkt Rehabiliteringsbegreb Reference ramme(r) Arbejdsgangsbeskrivelser - og ikke mindst en kommunal rehabiliteringsplan

Formål i Roskilde kommune Målrettet indsats med rigtig retning og fremdrift Helhedsorienteret billede omkring borgeren Screeningsredskaber skal understøtte og indgå i tilrettelæggelsen af den tværfaglige indsats På 2 niveauer - generiske og monofaglige Konklusion og vurderinger indgår i rehabiliteringsplanen

Interessenter Hjerneskadekoordinator, træning, jobcenter, døgnrehabilitering, sygeplejersker, hjemmevejledere, specialundervisningscenter, hjælpemidler, pårørende og andre Og ikke mindst borgeren som ønsker en koordineret indsats der virker!

Nuværende funktionsevne Aktivitet og deltagelse Ressourcer Funktionsnedsættelser ICF-kategori / gradienter Kroppens funktioner og anatomi Ressourcer Funktionsnedsættelse ICF-kategori / gradienter Omgivelsesfaktorer Fremmende Hæmmende ICF-kategori / gradienter

Indsatsområder Aktivitet og deltagelse Mål F* E* S* H * Ansvarsfordeling blandt faggrupper K * 1. vurdering Mål 2. vurdering Kroppens funktioner Mål F* E* S* H * K * 1. vurdering Mål 2. vurdering Omgivelsesfaktorer Mål F* E* S* H * K * 1. vurdering Mål 2. vurdering

Erfaringer med rehabiliteringsplanen Langt sejt udviklings arbejdet På vej mod Kick off

Fordele ved ICF og hjerneskade Kan give det komplekse billede af borgerens funktionsbegrænsning og aktivitetsbegrænsning Fælles begrebsramme og koordination på mål Belyse at rehabilitering ikke kun er ergoterapeutisk og fysioterapeutisk genoptræning SST styrelsen anvender ICF - nye GOPS og i forløbsprogram

Begrænsninger ved ICF og hjerneskade ICF er komplekst og detaljeret Skal der gradueres i behov afhængig af borgerens kompleksitetsgrad? Sammenhæng mellem vurdering af funktionsevne og målemetoder ( screeninger, udredninger) Begrænsninger i målinger på deltagelsesniveau Borgerens inddragelse Job og beskæftigelse bør have større fokus

Fremtiden for ICF i kommunerne Nyt SST udkast om genoptræningsplaner SST kodning af helbredsrelateret funktionsevne indenfor kropfunktioner og aktivet Det kunne skabe bedre sammenhængende genoptræningsforløb mellem region og kommuner med nøjagtig beskrivelse af indsatsområdet

Fremtiden for ICF i kommunerne Store muligheder for at understøtte rehabiliteringsbegrebet i kommunerne selvom diagnoser, stratificeringer og specialiseringsniveauer er på vej Tværfagligheden har gavn af ICF mange faggrupper kan deltage Der er behov for mere viden om ICF i kommunerne inden for flere faggrupper