Pak Papir Nr. 6 4. december 2009 L E D E R I kø ved håndvasken for at beskytte mod svineinfluenza På Smurfit Kappa i Kolding har man over en årrække fået sygefraværet ned fra 10 til tre-fire procent. Det er sket takket være en kontant sygdomspolitik, som TR Jan Mikkelsen og sikkerhedsansvarlig Niels Lynggaard fortæller om inde i bladet. Her ved håndvasken er de to ved at forebygge svineinfluenza ved at spritte hænderne og dermed tilintetgøre eventuelle bakterier. På Schur Pack i Horsens har et hold medarbejdere været på en spændende studierejse til Tyskland for at se på emballagebranchen i vort naboland. Rejsen var delvist finansieret af Emballageindustriens Uddannelses- og Kompetencefond. Vi har også besøgt en af branchens faglige seniorer, Finn Steen Larsen, der er sidste mand på den tidligere Otto Nielsen-virksomhed i Lyngby ved København. Han har job, så længe fabriksbygningerne ikke er solgt, og har lige modtaget dronningens belønningsmedalje for 40 års medarbejderskab. Og endelig præsenterer vi et godt tilbud: Branchens sommerhuse på Samsø og i Halsnæs lokker med gode tilbud på sol, sommer og en god snak med kolleger fra hele landet. branchebladet for emballage og papir
Sidste mand fik royalt håndtryk efter 40 år Finn Steen Larsens 40 år som kartonnagearbejder er også en historie om et aktivt liv som fagligt engageret i DBKF og 3F. Fagligt aktiv som kollegernes talsmand, sikkerheds- og tillidsrepræsentant, men også som aktiv ved overenskomstforhandlinger med videre. Nu er han sidste mand på den lukkede Amcor Flexibles-virksomhed i Lyngby, som i øvrigt indstillede ham til at modtage den kongelige belønningsmedalje for tro tjeneste. Medaljen kvitterede han for ved en audiens hos dronningen. I en menneskealder har han kun haft få skridt til jobbet. Fra Nøjsomhedsvej 17 til Nøjsomhedsvej 20 i Kgs. Lyngby. Og indtil Amcor Flexibles fabriksbygninger bliver solgt, har han også jobbet som sidste mand. Finn Steen Larsen fejrede i efteråret 40 år som ansat hos først Otto Nielsen og senest hos Danisco/Amcor Flexibles med at love fortsat medarbejderskab, indtil fabriksbygningerne er solgt. I 40 år har fabrikken været hans arbejdsplads - og i 35 af årene har han også været fagligt aktiv, først i DBKF, så i Grafisk Forbund og senest i 3F. En markant stemme, som vil blive husket for en stor faglig indsats i den grafiske branche. Og så var det endda ikke den branche, han ved sin indtræden på arbejdsmarkedet valgte. Han blev nemlig udlært som maskinarbejder og arbejdede også et par år som svend, men det har været hos Otto Nielsen i Kgs. Lyngby, den store arbejdsindsats er blevet lagt. Her startede han som talsmand, blev så sikkerhedsrepræsentant og senest TR. - Interessen for det faglige fik jeg ret hurtigt - faktisk i tiden som klejnsmed. For jeg opdagede som nyudlært, at kollegerne fik mere i løn end mig, selvom vi lavede det samme arbejde. Jeg kunne ikke se, hvorfor jeg skulle behandles ringere og forlangte samme vilkår. Det fik jeg så også, og det lærte mig, at man faktisk kan opnå noget ved at markere sit standpunkt, fortæller Finn Larsen. Hos Otto Nielsen kom han til at arbejde i extruderingsafdelingen, og firmaet var stort dengang. Et af Nordeuropas største. I 1969 var der cirka 600 medarbejdere, men antallet dykkede med årene. - Det var en solid virksomhed, men det betød ikke, at det var let at være TR. Der skulle kæmpes for fremskridtene, og ikke mindst takket være typografernes tilstedeværelse lykkedes det også at få løftet vort lønniveau. De var gode læremestre, og både dem og litograferne var stærke partnere at have, når der skulle forhandles på direktionskontoret. - I 1970 ene, hvor alle snakkede ØD, Økonomisk Demokrati, forsøgte vi at få en lignende ordning i stand, men vi blev mødt med det argument, at det var der taget højde for, da der var afsat midler til en fond, der skulle tilgodese de ansatte, forklarer Finn Larsen. Med i mange arbejdskampe Otto Nielsen-virksomheden er op igennem 1980 erne stadig en solid virksomhed med opog nedture, men efter firmaets indmeldelse i Dansk Industri laves mange ting om. Aftaler opsiges, og der laves nye, som stadig kan forsvares på det faglige plan. - Vi var også aktive i mange af de arbejdskampe, der var i gang i de årtier, siger Finn Larsen, som dog mest koncentrerede sig om at få gode aftaler forhandlet igennem til kollegerne på fabrikken. Lønnen hos Otto Nielsen har altid kunnet karakteriseres som ok, og opbakningen til fagforeningens arbejde var stor. Finn Larsen har derfor ikke haft problemer med uorganiserede eller skullet bruge tid på at overtale vrangvillige kolleger til at blive organiserede. - I en lang årrække havde jeg et fortrinligt samarbejde med en HR-chef, som var interesseret i at skabe et godt arbejdsmiljø. I fæl- 2 Pak & Papir 6 / december 2009
Finn Steen Larsen er lidt stolt af medaljen, selvom han egentlig ikke er den store royalist. - Det er jo et skulderklap for mange års arbejde, siger han. lesskab fik vi mange gode elementer indført, og det skabte fornuftige aftaler, som også minimerede problemerne, når der var fyringsrunder på vej. Samtidig havde vi et godt netværk inden for det grafiske område, som gav styrke og viden i forhandlingssituationerne. Jeg havde næppe været TR i 35 år, hvis det ikke var for dette sammenhold. Det netværk har ikke samme styrke i dag - det virker lidt tyndslidt i hvert fald, og det er hårdt at være alene i de forhandlingssituationer, hvor man hele tiden får udstukket spørgsmålet, er du klar over, hvordan konkurrenceevnen påvirkes af dit krav?. Familieopbakning Takket være den nære beliggenhed mellem arbejdsplads og hjem har Finn Larsen også haft en gedigen opbakning fra familien. -Jeg brugte mange timer på det faglige arbejde, men hørte aldrig et bebrejdende ord fra familien. Alle faciliteter, skole, børnehave, vuggestue, ligger tæt på vores bolig, og det gav mig selvfølgelig mulighed for at klare familielivet på en tilfredsstillende måde. Jeg kunne hurtigt være til stede både i hjemmet og på fabrikken. For mange yngre TR er har Finn Larsen været mentor, og han har altid sagt denne bemærkning til dem: Lær sproget - Deltag på europæisk samarbejdsplan, og øv indflydelse. Den indstilling har han altid selv fulgt og levet op til. - Der bliver ikke uddelt fribilletter på det plan. Man skal være velforberedt og være meget opmærksom, for de store multinationale firmaer vil fusionere og rationalisere, og så er vi nødt til at være foran. På forbundsplan var vi godt kørende med baggrundsviden på det område også, og det har tilsammen hjulpet os til at tackle de mange udenlandske overtagelser i emballagebranchen på en fornuftig måde. Men det er også vigtigt at have globalt-orienterede chefer i de forskellige ledelser, for det er i den retning, fremtiden går. Vi har for få af den kategori i dansk industri, og det kan være farligt - også for medarbejderne. Finn Larsen har siddet i firmaets bestyrelse med de forskellige ejere, der har været gennem årene, blandt andet Danisco og Amcor, og han har følt, at han talte sproget, så den dialog, der helst skal være til stede, også gav sig udslag i gode resultater til kollegerne. I dag sidder Finn Larsen stadig i bestyrelsen for den fond, der skal hjælpe trængende kolleger fra Otto Nielsen-koncernen, og så har han siden august sidste år været sidste mand i firmaet. Et job, han har, indtil fabriksbygningerne er solgt. Og så havde han den glæde ved 40-års-jubilæet i efteråret at blive tildelt belønningsmedaljen, og det fordrer så også et audiens-besøg hos dronningen for at takke for hæderen. Hyggeligt at snakke med dronningen - Jeg er ikke særligt meget royalist, men det var da en oplevelse at komme på Christiansborg. Jeg var den næstsidste, der kom ind til dronningen, så jeg havde god tid til at snakke med de andre fremmødte, og var ikke specielt nervøs, da jeg blev kaldt ind. - De har været inden for trykkeribranchen, indledte dronningen, der var siddende, mens Finn Larsen var stående under seancen. - Nja, det var nu nærmest emballagebranchen, korrigerede Finn med et smil. Og så rullede snakken mellem de to ganske fint. Dronningen har knæproblemer - det samme har Finn, så på det punkt havde de fælles interesser. Men ellers udvekslede de på det diplomatiske plan hyggesnak om alt mellem himmel og jord, og Finn syntes tiden fløj af sted: - De fem minutter gik lynhurtigt. Jeg er ikke typen, der labber kongerøgelse i mig hver torsdag, når ugebladene kommer, men jeg følger da med, og det var faktisk en fornøjelse at tale med dronningen. Snakken gik fint, og så var jeg jo den oplevelse rigere. P P 3 Pak & Papir 6 / december 2009
På Smurfit Kappa i Kolding er sygefraværet over en årrække faldet drastisk. Fra 10 til tre procent. Midlet har været samtaler, hvor også TR erne deltager i bestræbelserne på at finde ud af, hvad der ligger bag et usædvanligt stort sygefravær. En god samtale får styr på sygefraværet Både langtids-sygefraværet og det fravær, der kun varer en dag eller to, falder, når medarbejderen bliver indkaldt til en samtale med sikkerhedschef og TR er, og der bliver løst op for baggrunden for fraværet. Over en længere år- Spritafvasknings-dunke står klar ved håndvaskene på Smurfit Kappa som et led i forebyggelsen af svineinfluenzaen. Sikkerhedsansvarlig Niels Lynggaard og fælles-tr Jan Mikkelsen garderer sig. række er fraværet faldet fra 10 til ca. tre procent på Smurfit Kappa i Kolding, og tilfredsheden med samtalerne er stor hos begge parter. På virksomheden opererer man med to typer samtaler. Helbredssamtaler og rundbordssamtaler. Den første kategori bruges ved almindeligt fravær, mens rundbordssamtalerne tages i brug, når medarbejderen har været sygemeldt over en lang periode og har svært ved at vende tilbage til sit normale job. Det hører også med til historien, at virksomheden - inden man indkalder til en rundbordssamtale - i fraværsperioden har forsøgt at få medarbejderen omplaceret til et andet job i virksomheden. Under rundbordssamtalen, hvor kommunen og fagforeningen deltager, forsøger man at finde en løsning, således at medarbejderen kan fastholdes på virksomheden. Dette kan ske ved, at kommunen for eksempel bevilliger ombygning af den arbejdsplads, som medarbejderen normalt står ved eller et eventuelt fleksjob, hvor medarbejderen kan passe sit job i nogle timer. Hvis fraværet har været på mere end 10 dage i løbet af de seneste seks måneder, bliver medarbejderen kaldt til en samtale med sikkerhedsansvarlig Niels Lynggaard og en medarbejderrepræsentant, typisk en TR er. Rundbordssamtalerne er også med Lynggaard og en TR er, men herudover kan vedkommendes kone eller samlever, værkføreren, egen læge eller en sagsbehandler fra kommunen være med som deltagere i mødet. Begge mødetyper har til formål at finde ud af, hvad der er galt med den pågældende medarbejder, og hvad Smurfit Kappa og medarbejderen hver især eventuelt kan medvirke til at gøre bedre. - Der kommer mange oplysninger frem ved disse samtaler, og al dialog foregår under tavshedspligt, siger sikkerhedsansvarlig Niels Lynggaard. - Formålet er simpelthen at skaffe sig et overblik over, hvor medarbejderen står i sygdomsforløbet, hvad der eventuelt ligger bag, og hvordan vi kan komme videre, eksempelvis ved at få medarbejderen i gang med noget mindre krævende arbejde, som stadig er meningsfyldt, men blot ikke bliver udført under normale omstændigheder. Det har vi haft held med at kunne gøre flere gange, for der er ingen mening i, at medarbejderen blot er fuldtids-sygemeldt, hvis der er opgaver, der fint kan klares. For eksempel testarbejde i laboratoriet. Fra lovgivernes side har man i flere år foreslået at give sygemeldte den type arbejdsmuligheder. Her har vi rent faktisk gjort noget ved det. Også det rummelige arbejdsmarked har vi taget til os. Vi laver ikke store forkromede modeller, men tilbyder specifikke arbejdsopgaver i en periode, så de pågældende kan komme ind i en arbejdssituation igen. Lille stigning i 2009 Niels Lynggaard forventer, at sygefraværet i 2009 kommer til at ligge lidt højere end årene før. 4 Pak & Papir 6 / december 2009
Medarbejderne - her Bo Asmussen i midten - er generelt godt tilfredse med mulighederne for at holde sygefraværet nede. Her får sikkerhedsansvarlig Niels Lynggaard og fælles-tr Jan Mikkelsen en snak med Bo. - I første halvår havde vi et meget lavt sygefravær, men her efter sommerferien er der meget snak om svineinfluenzaen, og det vil få en afsmittende effekt, selvom vi endnu ikke har haft klare meldinger om H1N1. Måske ender vi i underkanten af fire procent, men da industriens gennemsnit er på 5,5 er det fortsat lavt, siger Lynggaard. Fællestillidsrepræsentant Jan Mikkelsen er ofte med ved helbredssamtalerne, og han afviser, at eksempelvis fyringsrunder og den medfølgende stresstilstand er med til at få sygefraværet til at stige. - Vi har nu i øvrigt ikke haft fyringsrunder her i Kolding i flere år, og i de perioder vi har nærmet os fyringer, er afspadseringspuljen trådt til, og fyringerne er blevet undgået. Det er en slags tryghedsbank, som kollegerne i starten ikke var så begejstrede for, men nu er meget tilfredse med. Vi har haft individuelle fyringer på grund af specielle forhold, men vi har ikke haft fyringer på grund af produktionsnedgang, siger Jan Mikkelsen. I starten så medarbejderne med skepsis på initiativerne, der skulle bringe sygefraværet ned. Det var lidt en kamp at overbevise medarbejderne om, at det var for at hjælpe dem, at samtalerne blev holdt. - I dag kan vi konstatere, at rigtigt mange kolleger er blevet hjulpet via samtalerne. Var der ikke blevet taget hånd om deres problemer, kunne de være røget gennem maskerne. De er kommet hurtigere i arbejde igen, og erfaringen siger jo netop, at jo længere tid du er sygemeldt, jo sværere er det at komme i arbejde igen. En langtidssygemeldt bliver hurtigt frem - medgjort over for arbejdspladsen. Derfor er det vigtigt, at kollegerne bevarer kontakten til jobbet - også selvom det blot er to timer om ugen i den første tid. Men selvfølgelig skal arbejdet ikke være meningsløst, men have en værdi både for firmaet og for den enkelte, siger Jan Mikkelsen. Skriftlig aftale indgås Der laves altid et skriftligt referat fra mødet, og i visse tilfælde indgås der en aftale med den enkelte medarbejder. Denne aftale skal overholdes af medarbejderen, da en fyring ellers kan være det næste skridt. - Ingen virksomhed tillader et fravær, der får lov at løbe løbsk, fremhæver Jan Mikkelsen. Som tillidsfolk har vi også en forpligtelse til at følge med i kollegernes gøren og laden på området og hjælpe til, hvor vi kan. Indsatsen omkring sygefraværet nytter, er begge parter enige om, og når det drejer sig om tunge ting som f.eks. misbrug, skilsmisse og større vanskeligheder med børnene, kommer cirka halvdelen tilbage på fuld styrke igen. Fabrikken oplever sjældent sygdomsproblemer i forbindelse med skiftehold. Der har været enkelte problemer med medarbejdere, der på grund af alder og høj aktivitet i dagtimerne er gigtplagede og har især svært ved at klare aftenholdsarbejdet, fordi de simpelthen er for trætte. Smurfit Kappa kan ikke tilbyde permanent dagarbejde, og man henstiller derfor til, at de pågældende drosler ned på aktivitetsniveauet i dagtimerne, hvor belastningen ligger. Der har ligeledes været enkelte medarbejdere, der har arbejdet på fast nathold, som har været nødt til at vende tilbage til skifteholdsarbejde igen på grund af problemer med arbejde om natten. - Selvfølgelig skal man ikke møde træt på arbejde, men der skal også være plads til at have et liv uden for jobbet, pointerer Jan Mikkelsen, - men man er nødt til at indrette sig på at få både fritid og arbejde til at balancere. Fabrikken er heller ikke plaget af den såkaldte fredags-mandags -syge. - Vi har vel fire-fem medarbejdere til samtale omkring det problem på årsbasis, og de fleste forstår, at det er uheldigt - også over for kollegerne, siger sikkerhedschef Niels Lynggaard. Han og Jan Mikkelsen opfordrer generelt medarbejderne og kollegerne til at komme med deres problemer, før de bliver en sag, der skal frem ved for eksempel en rundbordssamtale. - Men mange er tilbageholdende. Desværre. Jo før de kommer frem, des tidligere bliver problemet løst, og jo nemmere kan det være at løse problemet, fastslår Jan Mikkelsen. P P Bag et sygdomsforløb Der kommer mange ting frem ved helbredssamtalerne. En ansat meldte sig ofte syg, når han skulle på aftenvagt, mens der ikke var problemer ved dagvagterne. Under samtalen kom det frem, at medarbejderens kone havde fået en hjerneblødning, og han var derfor utryg ved at tage hjemmefra om aftenen. Han var blandt andet bekymret for, om konen nu huskede at slukke komfuret. Han fik den ordning, at han i en periode, indtil konens situation var afklaret, udelukkende arbejdede på dagvagt. Medarbejderen blev tilfreds, og hans sygefravær standsede. 5 Pak & Papir 6 / december 2009
Tysk effektivitet - men med et smil Emballageindustriens Uddannelses- og Kompetencefond finansierede delvist udgifterne, da 28 medarbejdere på Schur Pack i Horsens tog på studierejse til Tyskland for at besøge en af Europas største emballagefabrikker. De var fyldt med ny inspiration og viden, da de vendte hjem til Jylland. TR Jørn Lau, Schur Pack i Horsens: - Det er en god måde at bruge midlerne fra fonden på. Det giver altid inspiration at se andres arbejdsforhold, og her var der markant forskel på deres og vores forhold. Det er altid svært at gøre resultatet af en studierejse op, men TR Jørn Lau fra Schur Pack i Horsens er ikke i tvivl, når han skal gøre resultatet op efter en fire dage lang studierejse til Tyskland: - Vi fik en masse inspiration med os hjem, og den viden kan vi nu bruge i dagligdagen i Horsens - både som inspiration til fremtidige aktiviteter, men også til at forstå forskellen på arbejdsforholdene i Danmark og Tyskland. Vi får ofte at vide, at tyskerne løber med ordrerne, fordi de arbejder mere effektivt. Det var rart ved selvsyn at kunne konstatere, om det nu også var rigtigt, siger Jørn Lau. 28 medarbejdere fra Schur Pack i Horsens drog i bus til Tyskland, hvor de i byen Dachau besøgte en af Europas største emballagefabrikker, der ejes af Edelmann-gruppen, som har virksomheder over hele kloden. Fabrikken er tre gange så stor som Schur Pack i Horsens og har især specialiseret sig i at udføre små ordrestørrelser og arkstørrelser, som bliver kørt igennem de hurtige maskiner. Ordrestørrelser på mellem 3.000 og 10.000 ark er den normale volumen i produktionen. Kørselshastigheden er ikke særlig høj, og det kræver stor opmærksomhed omkring farvebalancen. En stor del af produktionen er emballage til medicinalindustrien - og ikke mindst hårfarveproducenter, og netop for sidstnævntes vedkommende er det vigtigt, at emballagens farvenuancer er meget præcise. Hvis ikke emballagens farve svarer 100 procent til produktets farve, køber kunderne ikke produktet. Sort hårfarve sælges i 10 forskellige variationer, og emballagen skal videregive indtrykket i 10 forskellige sorte farver. Hårfarverne hører selvsagt ikke til de mindre oplag, men fabrikkens produktion er en blanding af meget store og mindre oplag. Disciplineret arbejdsrytme - Det var spændende at se, hvordan de 660 medarbejdere formåede at løse opgaver med så stor spændvidde i oplagets størrelse, siger Jørn Lau. - Herhjemme lægger producenterne vægt på, at de laver enten det ene eller andet, stort eller lille oplag, men her kombinerede man, og det virkede som om, det var en succes. Det daglige pladeantal lå på 400-600. Hos os er der travlt, hvis der laves mere end 100-150 plader på en dag. De danske rejsedeltagere registrerede, at der var meget ordentligt og renligt på hele fabrikationsområdet, som de besøgende kunne overskue fra specielle besøgsgange, der omkransede produktionen. Når en maskine satte i gang med en produktion, var der fire-fem medarbejdere omkring den, men når den var i fart, var antallet to, og de øvrige var så i gang med at sætte en ny maskines produktion i gang. - Hele arbejdsrytmen virkede meget disciplineret, fortæller Jørn Lau. - Der var næsten udelukkende produktionsmedarbejdere på gulvet og ingen arbejdsledere, men det skyldes, at hele produktionsområdet overvåges af kameraer, som sender billeder til værkførerne, som kan følge med i, om maskinerne kører tilfredsstillende. Herhjemme ville man nok føle, at man blev overvåget, men sådan ser de tyske kolleger ikke på det. Frihed under ansvar kan man kalde det, men ingen vurderede det negativt. Hurtige ordreleverancer Fem dage eller hurtigere var den tid, der gik, fra ordren kom ind, til den var færdig. Hurtigt og ekspedit. Og ganske imponerende for en så stor virksomhed. Der er dag- og aftenhold, men man kan hurtigt gå på tre skift. - Arbejdskraften er meget fleksibel, og man kan lave ændringer meget hurtigt. Det er svært sammenligneligt med dansk og tysk løn, fordi skatteforholdene er anderledes i Tyskland end 6 Pak & Papir 6 / december 2009
Indtryk fra rejsen, hvor der ud over fabriksbesøget også blev tid til at besøge den tidligere KZ-lejr Dachau. Rejsen med bus og overnatninger i Tyskland kostede i alt 102.000 kr. Fonden kan ansøges om støtte til kompetenceudviklingsområder - lige fra læse- og stavekurser, matematik og regning til deltagelse i brancherettede udstillinger, seminarer og studierejser. her, og man opererer også med forskellige bonussystemer. Maskinførere og stansefolkene var bedre lønnet, end vi er i Danmark. Vi bliver altid beskyldt for at være højtlønnede i Danmark, men gennemsnitligt er lønforholdene identiske, og alligevel giver fabrikkerne et gedigent overskud, så det må være logistikken, der afgør sagen. Vi var noget imponerede over effektiviteten, som ikke virkede belastende. Produktionsarbejderne havde faktisk både tid til smil og snak undervejs, siger Jørn Lau, der noterer, at der er tale om høj kvalitet, hurtig levering - og en effektiviseret arbejdsgang. På fabrikken opererede man også med et hold af flyvere, der hjalp til ved de forskellige maskiner, når det var nødvendigt. Det skabte fleksibilitet, så medarbejderne ikke var unødigt bundet til én maskine, men kunne bruge deres ekspertise ved flere forskellige maskiner. -T yskerne er kendte for grundighed, og det demonstrerede de også her. Herhjemme har vi meget spild og reklamationer på vore ordrer. Vi har sat farten op, men får også meget tilbage. Vi oplevede i Tyskland, at der var flere folk beskæftigede med kontrollen, og udgifterne til dem er garanteret tjent ind igen. Tilfredse kunder og højkvalitets-emballager allerede i første forsøg - det er vejen frem. Hastighed er godt - men Det er Jørn Laus opfattelse, at man i dansk emballagebranche satser mere på maskinernes hastighed, men glemmer kvaliteten. - Det er den, kunderne køber, så den er vigtig at fastholde og forbedre. Eksemplet med flyverne er fint, for de står ikke og stener ved maskinen, når den kører, men er på vej mod nye opgaver, og så lader de maskinen køre selv. Ligesom med overvågningen med kameraer trivedes tyskerne også med den fleksibilitet og viden om de forskellige maskiner, flyverne repræsenterede, og her er der måske alligevel forskel på dansk og tysk mentalitet. Jørn Lau giver udtryk for, at arbejdslederne herhjemme giver udtryk for, at guldet går på gaden, mens de glemmer at tænke på, at det faktisk er inde på virksomheden guldet er - i form af medarbejderne. - Man fornemmer større respekt omkring de tyske produktionsarbejdere - og en vilje til at gøre tingene bedre, at hjælpe hinanden i stedet for at hugge på hinanden og foretage udskillelsesløb. Socialt forløb De 28 Schur-medarbejdere vendte hjem med en masse positiv stemning, og det sociale samvær under rejsen har bevaret sin værdi efter hjemkomsten. - Humøret er ikke højt i branchen her under finanskrisen, erkender Jørn Lau, - men rejsen gav alligevel et solidt løft i mere positiv retning, og det smitter af på kolleger, der ellers ikke var med på turen. Der har også allerede været røster fremme om en gentagelse i 2010, men det er et stort arbejde at arrangere en sådan tur, så det bliver nok først i 2011. - Vi kan godt anbefale andre kolleger at overveje en sådan studietur med kompetencefonden som økonomisk hjælper, og vi ved også, at 3F-kolleger i Kolding og Randers arbejder med idéen. Her i Horsens har vi tænkt at lave en fællestur med deltagere fra alle tre emballagefabrikker, men nu må vi se, siger Jørn Lau. P P 7 Pak & Papir 6 / december 2009
Klapsalver til TR ere efter opsigelsesaftale 75 medlemmer af Den Grafiske Gruppe i 3F Randers står til april uden arbejde efter lukningen af SCA i Stevnstrup. Men en god fratrædelsesaftale sikrer medarbejderne en rimelig start på et nyt liv. Det hører til sjældenhederne, at forhandlere bag en fratrædelsesaftale bliver mødt med klapsalver fra kollegerne, når de fremlægger forhandlingsresultatet, men det var, hvad TR erne Dan G. Hansen og Hans Johansen blev belønnet med, da de fortalte om det resultat, der var opnået i forbindelse med lukningen af SCA Stevnstrup og fyringen af 75 medlemmer af Den Grafiske Gruppe i 3F Randers. I alt 25 millioner kroner betaler virksomheden i godtgørelse til de afskedigede, og SCA lever dermed op til sine egne etiske og moralske regler. Udgangspunktet for forhandlingerne har været, at de ansatte skulle behandles med den respekt, som et langt ansættelsesforhold til gavn for virksomheden berettiger til. Overenskomsten giver overhovedet ikke rettigheder i sådanne situationer, men SCA-kollegerne håber, at den aftale, de har indgået, kan være et godt grundlag ved de kommende OK-forhandlinger for forhandlerne. Jan Guldmann, formand for Den Grafiske Gruppe i 3F Randers, er både glad og stolt over aftalen: - Det er et flot stykke fagligt arbejde, vore to TR ere har udført og dermed sikret deres kolleger en fair behandling efter de mange år, de fleste har arbejdet på virksomheden. Det er både for dem og os af stor betydning, at de ansatte først opsiges, når der ikke er mere at lave for den enkelte medarbejder, og så får lov til at være fuldstændig fritstillet med fuld løn i hele deres opsigelsesperiode. De får dermed en god mulighed for at undersøge de fremtidige jobmuligheder, uden at de i denne periode behøver at tænke på deres økonomi. Det er også godt, at man har aftalt, at der ikke kan placeres hverken ferie eller fridage i denne periode, hvilket vi desværre ofte ser andre arbejdsgivere gøre. Det beløb, man ved sin fratræden får i fratrædelsesgodtgørelse finder vi også som Tillidsrepræsentant Dan G. Hansen: - Ledelsen levede trods alt op til SCA s egne etiske og moralske kodeks. 8 Pak & Papir 6 / december 2009
flot i den aktuelle situation, siger Guldmann: - Vi mener reelt, at de nævne elementer bør indskrives i overenskomsten som generelle forhold, således at alle grafiske arbejdere, der kommer i samme situation som vore medlemmer i Stevnstrup, er sikret tilsvarende forhold. Jan Guldmann og Den Grafiske Gruppe i Randers anerkender også den gode vilje, som har været til stede fra SCA s side, når nu beslutningen om en lukning var endelig. - Som fagforening er vi altid klar til at kritisere arbejdsgiverne, når de handler imod vore medlemmers tarv, men vi er samtidig aldrig bange for at rose dem, når de handler reelt, og det mener jeg, at Torben Therkildsen og den lokale ledelse klart har gjort i den aktuelle situation, hvorfor det selvfølgelig skal anerkendes. - Vor anerkendelse omfatter også den uddannelsesaftale, som man har indgået, og hvor samtlige ansatte, før de opsiges, deltager i et tre dages kursusforløb, hvor de bliver afklaret omkring deres uddannelsesmæssige kompetencer og ønsker for fremtiden, ligesom de ansatte under forløbet får udarbejdet deres CV og får fuld klarhed over, hvad der venter dem i en eventuel situation som enten arbejdsløs eller efterlønner, siger Guldmann. Kurserne skal afvikles i 3F Randers lokaler og med undervisere fra handelsskolen AMU/ Teknisk Skole og 3F Grafisk. Uddannelsesaftalen indeholder også de afskedigedes ret til i hele fritstillingsperioden at deltage i alle de kurser, de ønsker, når blot de til kurset kan opnå kursusrefusion, og da det gælder for de fleste kurser, er også dette en god aftale - for begge parter. Jan Guldmann udtrykker samtidig håb om, at den generelle beskæftigelsessituation snart forbedres til gavn for både de nuværende og kommende ledige medlemmer. TR Dan G. Hansen oplyser i øvrigt, at forhandlerne forsøger at motivere ledelsen til at bevare en del af de knapt 100 arbejdspladser i Stevnstrup. - Men planerne kunne desværre ikke holde økonomisk, og koncernen ville ikke fortsætte en produktion, hvor de hver måned skulle betale ekstra i forhold til, hvad omkostningen ville blive på andre SCA-fabrikker, siger Dan G. Hansen. P P Sådan er SCA-aftalen Det bliver virksomhedens A-nævn, der skal behandle alle opsigelser. Den enkelte ansatte bliver først opsagt, når vedkommendes arbejdsopgaver forsvinder fra fabrikken. Nævnet består af 3F-tillidsfolkene Dan G. Hansen og Hans Johansen, A/S-bestyrel - sesmedlem Bo Stryhm og fuldtidssikkerhedsrepræsentant Niels Mariendahl. Når man modtager sin opsigelse, bliver man 100 procent fritstillet i hele sin opsigelsesperiode, og har man skaffet sig andet arbejde i opsigelsesperioden, får man dermed dobbelt løn. De ansatte har i gennemsnit 14 ugers opsigelse, og da det maksimale antal opsigelsesuger er 16 uger, har så godt som alle mellem 12 og 16 ugers opsigelse. Hertil får de tillidsvalgte, tillids- og sikkerhedsrepræsentanter samt A/S- bestyrelsesmedlemmer, i henhold til overenskomsten mindst seks ugers ekstra opsigelse og vil i øvrigt skulle fratræde som de sidste blandt de ansatte. Der vil ikke blive pålagt afvikling af hverken restferie, feriefridage, anciennitetsferie eller afspadsering i opsigelsesperioden. Når opsigelsesperioden udløber vil hver enkelt ansat modtage en fratrædelsesgodtgørelse på 19 ugers løn. Det svarer til et beløb på ca. 117.000 kroner, og beløbet er ens for alle, uanset anciennitet og lignende. Beløbet bliver beskattet efter de særlige og mere lempelige regler om fratrædelsesgodtgørelser. De ansatte, der overgår direkte til efterløn eller pension, modtager yderligere et beløb på mellem 1000-1500 kroner per ansættelsesår - det følger lokalaftalen - og betyder for den enkelte op til 40.000-50.000 kroner. Også dette beløb beskattes efter særlige beskatningsregler. Hvis en ansat inden sin fyring selv ønsker at tage andet arbejde, modtager man alligevel godtgørelsen på de 19 ugers løn. I opsigelsesperioden kan man deltage i al den efteruddannelse, man ønsker, når blot det ligger inden for det normale uddannelsessystem. Inden man opsiges, vil samtlige ansatte få udarbejdet en individuel kompetenceafklaring. Såfremt en ansat bliver tilbudt arbejde på en anden SCA-virksomhed, er man sikret nogle specielle rettigheder omkring sin fratrædelsesgodtgørelse. Samlet er det beregnet, at værdien af fratrædelsesaftalen for den enkelte ansatte udgør cirka 250.000 kroner: Løn i 16 ugers opsigelsesperiode inklusiv arbejdsmarkedspension og feriepenge = cirka 119.000 kroner. Fratrædelsesgodtgørelse = cirka 117.000 kroner. Ansatte, der overgår til efterløn, får ydermere op til knapt 50.000 kroner, ligesom ansatte med forlænget opsigelsesvarsel vil være sikret cirka samme beløb, og for disse ansatte vil den samlede værdi svare til næsten 300.000 kroner. For SCA koster aftalen cirka 25 millioner kroner. P P 9 Pak & Papir 6 / december 2009
Hvor skal du hen til sommer? Sælvig Samsø Vil du leje sommerhus på Samsø, så er det nu, du skal bestemme dig. Feriebyen har 24 velindrettede huse, der ligger på en dejlig grund lige ned til stranden. Blandt dem er der to nye huse, opført i år 2003. Herudover er de øvrige 22 blevet fuldstændig nyrenoveret gennem de seneste år. Til Feriebyen hører en børnevenlig legeplads, nyanlagt fodboldbane og to petanque-baner. Herudover er der mulighed for trådløst internet i Feriebyen. De 6 af husene er indrettet til 6 personer med hver 3 soveværelser, og de sidste 18 huse har hver 2 soveværelser til 4 personer, men med mulighed for yderligere 1-2 sovepladser i huset. Der er dynetæpper og hovedpuder, medens du selv skal medbringe sengetøj. I køkkenet forefindes alt nødvendigt udstyr til 6 personer. Desuden kan feriebyen byde på el-opvarmning og toilet og bad med varmt vand, og 15 huse har også gulvvarme. Alle huse er udstyret med gode møbler samt farve-tv og radio med CD-afspiller. De 2 nye huse har også brændeovn. Vi trækker lod blandt de indsendte ferieønsker, og Emballage- og bogbinder-branchens medlemmer i 3F-Industri og HK/Privat har førsteret. Når lodtrækningen er overstået, og der stadig er ledige huse, tilbydes disse til øvrige medlemmer inden for de nævnte områder. Udlejningen starter, som du kan se, allerede i påsken 2010. Lodtrækningen om husene foregår i uge 8, 2010. For at deltage i lodtrækningen skal du udfylde kuponen her i Pak & Papir. Vi henviser desuden til hjemmesiderne: www.pakogpapir.3f.dk og www.grafiskeferiehuse.dk eller feriehusafsnittet på www.3f.dk ligesom du i din afdeling kan hente et udsnit af Fagbladet 3F s feriesider. Lejen for husene betales på tilsendt girokort i 2 rater. Første rate á kroner 1.000 senest 4 uger efter modtagelse af girokortet, og restbeløbet senest 6 uger før lejemålets start. Lejer er forpligtet til at betale leje ved aflysning af lejemål, medmindre det lykkes for feriebyen at udleje huset til anden side. Lejeperioden løber fra lørdag til lørdag. Du flytter ind efter klokken 14.00, og du skal være ude af huset næstfølgende lørdag klokken 11.00. Tidspunkterne gælder også ved forårets helligdage. Kuponen sendes til 3F-Grafisk, Randers afdeling, Tronholmen 9, 8960 Randers SØ. - att.: Jan Guldmann, så den er modtageren i hænde senest fredag 19. februar 2010. Efter lodtrækningen kan du fra 1. marts ringe til 3F-Grafisk Randers afdeling på telefon 88 92 63 40 for oplysninger om ledige huse. Efter 1. april ringes direkte til den tilsynsførende på Samsø på tlf. 86 59 18 21. (Dagligt mellem klokken 16.00-17.00.) Campingpladsen På Provinsens Feriehuses område er der en fin og velindrettet campingplads, hvor medlemmerne kan leje pladser. Der er toilet, bad, el-tilslutning samt sports- og legeplads. Desuden et lille fælleskøkken med kogeplader samt køleskabe. Det koster kun 100 kroner pr. døgn for campingvogn eller telt inklusive alle personer - el er også inkluderet i prisen. Prisen for leje af feriehusene Husene er opdelt i fire grupper. Gruppe A: To nyopførte huse fra 2003-2.800 kroner pr. uge. Indeholder tre soverum med seks faste sovepladser. Gruppe B: Fire nyere huse, helt nyrenoverede i 2004/05-2.400 kroner pr. uge. Indeholder tre soverum med seks faste sovepladser. Gruppe C: Ni huse, alle 100 pct. nyrenoverede i 2004-2.200 kroner pr. uge. Indeholder to soverum med fire faste sovepladser plus sovesofa med mulighed for yderligere to pladser i stuen. Gruppe D: Ni ældre huse - med blandt andet ny dejlig terrasse, og nyrenoveret i året 2008-1.800 kroner pr. uge. Indeholder to soverum med fire faste sovepladser plus sovesofa med mulighed for yderligere en plads samt gæsteseng ligeledes til en person i stuen. Ud over de nævnte priser opkræves for elforbrug. I forårets helligdage kan husene lejes for enkelte dage for henholdsvis 450, 400, 350 og 250 kroner pr. overnatning + elforbrug. De 2 nyopførte huse kan ligeledes lejes i vinterhalvåret for 2.000 kroner pr. uge + el (ved leje i enkeltdage er prisen 400 kroner pr. overnatning). Pensionister og efterlønnere i emballage- og bogbinderbranchen kan leje husene til halv pris. (Undtaget er dog juni, juli og august måned.) Andre grupper betaler normal leje. Hvis du vælger at være fastligger i perioden fra påske til og med uge 25 eller i perioden fra uge 33 til uge 42, er der derudover et gebyr på 500 kroner. I den mellemliggende periode skal der betales pr. overnatning, uanset om pladsen bliver benyttet eller ej. Ønsker du at benytte pladsen sker henvendelse som nævnt ovenfor. Feriebyens adresse er: Havvejen 51, 8305 Samsø. P P 10 Pak & Papir 6 / december 2009
Nordsjælland Halsnæs mellem Hundested og Liseleje Som du sikkert ved, har Kartonnage- og Papirvarearbejdernes Feriefond 12 velindrettede sommerhuse beliggende på Halsnæs mellem Liseleje og Hundested, kun 100 meter fra Kattegat. Feriebyen ligger 1 times kørsel fra Københavns Rådhusplads eller 45 minutters kørsel fra Helsingør. Hvert hus er indrettet til fire personer med et køjerum, et soveværelse, stue, køkken og toilet med bad. I hvert hus er der soveplads til fire personer med dynetæpper og hovedpuder. Linned medbringes af lejeren. Køkkenudstyr, bestik og service til seks personer. Antennestik til tv. I Feriebyen er der et aktivitetshus med blandt andet tv og bordtennisbord. Bat og bolde skal man selv medbringe. Udlejning År 2010-sæsonen starter i ugen op til påskedagene, fra lørdag 27. marts. Feriehusene kan lejes af medlemmerne for kr. 2.500 pr. uge i højsæsonen, ugerne 27-33, lørdag til lørdag. For at komme i betragtning til højsæsonen, må man indsende ansøgning med angivelse af ønsket tidspunkt for lejemålet. Uden for højsæsonen udlejes husene ligeledes for kr. 2.500,- pr. uge. Weekendophold eller skæve perioder koster kr. 375,- pr. døgn. Opmærksomheden henledes på, at det alene er for højsæsonen, der sker lodtrækning. Kolleger, der ønsker ophold uden for højsæsonen, kan rette direkte henvendelse til 3F Industri Vestegnen, René Jensen på 70 300 958 eller bestille hus via afdelingens hjemmeside. Ansøgninger Ansøgning til ferieophold i højsæsonen skal være os i hænde senest onsdag 17. marts 2010 med morgenposten. Lodtrækningen finder sted i overværelse af ferieudvalget, og der vil herefter blive sendt meddelelse til ansøgerne om resultatet. Medlemmer, der er pensionister, vil få tilbudt leje af feriehusene uden for højsæsonen til 1.200 kroner pr. uge. Hvis pensionisterne uden for sæsonen har voksne familiemedlemmer eller andre gæster, der overnatter, betales ekstra 200 kroner pr. døgn, dog maksimalt 1.300 kroner ekstra pr. uge. Vinterudlejning To af husene på Halsnæs udlejes hele året. Henvendelse til René Jensen på telefon 70 300 958 eller via hjemmesiden www.3f-iv.dk P P 11 Pak & Papir 6 / december 2009
SOMMER OG FERIE Feriebyerne i Halsnæs og på Samsø udlejes som vanligt. Udfyld nedenstående ansøgningsskemaer og send dem til de angivne adresser. Hvis du skal på ferie i skolernes sommerferie, er det en god idé at indsende skemaet allerede nu, så du kan deltage i lodtrækningen forud. Resten af året er der stort set altid ledigt. Men for en sikkerheds skyld, så ring eller mail i god tid. De traditionelle lodtrækninger foregår for Samsøs vedkommende i weekenden uge 8 og for Halsnæs vedkommende 17. marts. For Halsnæs vedkommende er der mulighed for at bestille direkte på 3F Industri Vestegnens hjemmeside. Øvrige oplysninger fremgår af skemaerne. Nordsjælland Hvor skal du hen til sommer? Halsnæs Læs omtalen, før talonen udfyldes (HUSK VENLIGST BLOKBOGSTAVER). Feriebyen Halsnæs år 2010: Kartonnage- og Papirarbejdernes Feriefond Ansøgning om leje af feriehus CPR-nr.: navn: adresse: Postnr.: by: Tlf.: I højsæsonen søger jeg: Ønskes lejet i en uge, sæt kryds Ønskes lejet i to uger, sæt kryds Prioter med 1, 2, 3. Husk! Alle uger går fra lørdag klokken 15 til lørdag klokken 13. 27 28 29 30 31 32 33 Er der optaget i denne uge, ønsker jeg uge nr.: Husene kan lejes i perioder, der strækker sig over to udlejningsuger, for eksempel i forbindelse med helligdage, dog ikke i ugerne 26-34. Huset ønsket lejet i en periode fra: / til / Husene udlejes fortrinsvis i hele uger fra lørdag til lørdag. Hvor mange skal bo i huset? Er du pensionist? Sæt kryds. Hvornår har du sidst lejet feriehus i højsæsonen? Denne ansøgning skal du sende til Kartonnage- og Papirvarearbejdernes Feriefond, Siestavej 7, 2., 2600 Glostrup. Ansøgningen skal være os i hænde senest onsdag 17. marts 2010 klokken 12.00. Samsø Sælvig Læs omtalen, før talonen udfyldes (HUSK VENLIGST BLOKBOGSTAVER). Sælvig feriehuse Samsø år 2010: Emballage- og bogbinderbranchen Ansøgning om leje af feriehus Branche (sæt kryds) Emballage Bogbind CPR-nr.: navn: adresse: Postnr.: by: tlf.: Sælvig feriehuse Samsø råder over 24 huse til Sæt kryds, hvor du ønsker at leje. 1.800 kroner. 2.200 kroner. 2.400 kroner. 2.800 kroner. Prioriter gerne med 1, 2, 3 og 4. Husk! Alle uger går fra lørdag klokken 14 til lørdag klokken 11. Uden for skoleferien kan husene lejes i en eller to uger Sæt kryds. I hvilken uge, eller uger? Sæt kryds. 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 Er der optaget i denne uge, ønsker jeg uge nr.: Husene kan lejes i perioder, der strækker sig over to uger, for eksempel helligdage. Huset ønskes lejet i en periode fra: / til / Husene udlejes fortrinsvis i hele uger fra lørdag til lørdag. Hvor mange skal bo i huset? Er du pensionist/efterlønner? Sæt kryds. Denne ansøgning skal du sende til 3F Grafisk Randers afdeling, att. Jan Guldmann, Tronholmen 9, 8900 Randers, så den er adressen i hænde senest fredag 19. februar 2010. Lodtrækningen finder sted i weekenden uge 8 2010. 12 Pak & Papir 6 / december 2009
Becks er bare bedst På Beck Pack Systems dyrker man det gode arbejdsliv. Den bornholmske emballagefabrik Beck Pack Systems blev Årets Arbejdsplads 2009 og er et godt eksempel på, hvad et positivt samarbejde mellem ledelse og medarbejdere kan føre til. Den ene dag var der lagkage på bordet - den anden var der en gedigen frokost. Men de behøver slet ikke lækkerier på emballagefabrikken Beck Pack Systems i Rønne på Bornholm for at markere, at de har det godt. Her prioriterer man det gode arbejdsliv højt. Også selvom det er krisetider. Og som Pak og Papir skrev i et tidligere nummer af bladet, er Becks bare bedst. Det udsagn blev understreget, da 3F s konkurrence om netop det gode arbejdsliv blev afgjort i oktober. Her var Rønne-virksomheden nomineret blandt de tre, der kunne komme i betragtning som Årets Arbejdsplads 2009, og bornholmerne løb med sejren. Dommerkomitéen tildelte Becks hæderen med blandt andet denne begrundelse: Udstrakt og ægte tillid mellem medarbejdere og ledelse. Et ikon for de gode dyder i dansk erhvervsliv. Beck Pack laver emballage til fiskeindustrien og har også mærket dønningerne fra finanskrisen, men gennem kvalitetsarbejde og troværdig logistik har firmaet klaret sig tilfredsstillende gennem skærene. Det er medarbejderne ved TR Ejgild Jørgensen, der har indstillet firmaet til konkurrencen, og fabrikkens direktør Peter Vesløv tager indstillingen som et bevis på, at medar- bejderne mener, der er en helt unik ånd i virksomheden. - Vi har oplevet mange forandringer i firmaet, men det er af stor værdi, at vi kan se, der er opbakning fra medarbejdernes side til den linje, der er lagt, siger Peter Vesløv, der ikke vil drage nytte af prisen i firmaets markedsføring: - Men vi kan håbe, at det medvirker til, at vi får de bedste ansøgere, siger Vesløv. Gode rammer skabt på virksomheden Formanden for 3F s grønne gruppe, Arne Grevsen, holdt lykønskningstale på den 3Fkonference, hvor kåringen fandt sted: - Overordnet har vi set på det gode arbejdsliv - altså hvordan man sikrer trivsel, sundhed, uddannelse og udvikling af medarbejderne. De tre virksomheder, som blev nomineret, har den kvalitet, at de på trods af krisen har formået at skabe gode rammer for medarbejderne. Derfor betragter jeg alle tre som vindere, og jeg håber, de går hjem og fortsætter det gode arbejde. Jeg tror også, de vil være en inspiration for andre virksomheder. Med prisen vil vi stimulere virksomhederne til at prioritere det gode arbejdsliv, også selvom det er krisetider, sagde Arne Grevsen. TR Ejgild Jørgensen og hans kolleger var spændte til det sidste. Efter at de blev nominerede, blev sagen nævnt hver dag på jobbet. - Vi håbede hele tiden på, at det skulle blive os, der vandt, og nu er vi selvfølgelig stolte af hæderen, som er til hele firmaet. Alle føler, de har en ejerandel i den, og det er vigtigt, for det er med til at skabe en vilje til at fortsætte den gode udvikling, siger Ejgild Jørgensen. P P TR Ejgild Jørgensen og produktionsdirektør Ole Schou Mortensen er klar til at fortsætte det positive arbejde - med endnu et hædersdiplom. 13 Pak & Papir 6 / december 2009
Det er jo spildt - vi skal snart pensioneres På Schur Pack i Horsens og SCA Packaging i Taulov har TR erne Jørn Lau og Jan Mejlgård deres store del af æren for, at der er kommet skik på efteruddannelse og uddannelsesplanlægning. De to TR er fortalte om deres erfaring på konference for emballageområdet. TR erne Jørn Lau og Jan Mejlgård fortalte om deres erfaringer med blandt andet uddannelsesplanlægning på emballagekonferencen i Karrebæksminde. Jørn Lau, TR på Schur Pack i Horsens, blev lidt chokeret, da han for et par år siden erfarede, at de fleste kolleger over 55 år mente, det ville være spildt, hvis de meldte sig til et videreuddannelsesforløb. Vi skal jo alligevel snart pensioneres, lød deres argumentation for at være uinteresserede. Mange mente også, at de havde været væk fra skolebænken for længe, og dermed ville de have vanskeligt ved at følge et kursusforløb, eksempelvis ved AMU Syd. Og atter var andre meget usikre, fordi de ganske enkelt ikke mente, de havde evnerne. - I nformationerne kom frem, da vi i efteråret 2007 indbød alle medarbejdere til en kompetenceudviklingssamtale. Kun 35 ud af cirka 180 timelønnede benyttede sig af muligheden, men flere af dem var modne til at påbegynde et uddannelsesforløb. Jørn Lau fortalte om sine erfaringer med blandt andet uddannelsesplanlægning på den store Horsens-virksomhed. Sammen med TRkollega Jan Mejlgård, hvis store indsats for at indføre uddannelsesplanlægning på SCA Packaging i Taulov Pak & Papir har omtalt i et tidligere nummer i år, fortalte han deltagerne på emballage-konferencen på Smålandshavet om, hvilke muligheder der er for at skabe lokale uddannelsesforløb. Efter kompetenceudviklingssamtalerne afslørede en række FVU-screeninger, at der var et ganske stort behov for at lade mange af kollegerne deltage i undervisning i både dansk og hverdagsregning/matematik. Og her allierede Jørn Lau sig med det regionale Netværkslokomotivet, som holdt møder med medarbejderne og fik igangsat en uddannelseskampagne på arbejdspladserne, ligesom der blev uddannet Netværkslokomotiv-ambassadører, som skulle være med til at motivere kollegerne til at deltage i uddannelsesaktiviteterne. - Vi lagde vægt på at gøre meget ud af informationen med blandt andet fællesmøder, og hvad angik regne- og danskprøven, var det samtlige medarbejdere, der tog den, og de blev efterfølgende orienteret af en AOF-lærer om resultatet af testen under fire øjne, forklarede Jørn Lau på konferencen. Overordnede formål Jørn Lau redegjorde for formålet med at lave lokal uddannelsesplanlægning for den enkelte medarbejder. - Produktionsmedarbejderne bør have et dybere indblik i ordre og flow, fra rampe ind til rampe ud, så flere på det tidligst mulige tidspunkt kan sætte ind over for fejl og mangler og komme med løsningsforslag og forbedringer, der rækker fremad. Det er også vigtigt at udvikle medarbejdernes forståelse for Lea n, 5S, SMED og så videre og nedbryde barrierer og fordomme omkring de nye teknologier. Uddannelsen skal også tage sigte på at gøre medarbejderstaben mere fleksibel, så firmaet står stærkere ved ferie, sygdom og ved tab af medarbejdere, og endelig er det også vigtigt at gøre medarbejdernes hverdag mere varieret og spændende, kort sagt berige hverdagen, sagde Jørn Lau. Han har også været med til at skabe nogle overordnede uddannelsesformål for virksomheden og beskrev dem således: - Vi skal uddanne flere industrioperatører, som er specifikt udvalgte. Uddannelsesplanlægningen skal være kontinuerlig. Vi skal have et antal medarbejdere i et konstant uddannelsesforløb, både eks- og internt, og ved ansættelse skal hver enkelt medarbejder gennemgå en basisuddannelse. Og så skal en målsætning selvfølgelig også lidt op at flyve : - Vi ønsker, at vores medarbejderstab skal være den mest velfunderede og kvalificerede inden for emballagefremstilling, så den kan gøre virksomheden til den mest produktive emballagevirksomhed i Nordeuropa Ambitioner skal der til! P P Hartmann sammenlægger industriemballageaktiviteter Brødrene Hartmann har besluttet at lægge industriemballageaktiviteterne sammen med selskabets øvrige aktiviteter og hermed høste de synergier, som en sammenlægning vil medføre. Det oplyser firmaet i en pressemeddelelse. - Vi tror fortsat på, at der er et forretningspotentiale i Hartmann inden for industriemballage. Vi fortsætter aktivt med at producere og sælge industriemballageprodukter, og vi tror på, at det stadig vil bidrage med en del af indtjeningen, siger administrerende direktør i Brødrene Hartmann, Peter Arndrup Poulsen. Hartmann mistede forretningsområdets største kunde i foråret 2008, og det er baggrunden for sammenlægningen. Tabet af kunden medførte et væsentligt fald i omsætningen på industriemballage-området. - Selskabets produktion og salg af industriemballage bidrager fortsat med en del af indtjeningen, men omsætningen er af en så begrænset størrelse, at det ikke på sigt tjener et formål at opretholde aktiviteterne i et særskilt forretningsområde, lyder det fra Brødrene Hartmann. Sammenlægningen af aktiviteterne sker i form af en løbende overdragelse af opgaver i løbet af 2. halvår af 2009. - Det er ledelsens opfattelse, at produktion og salg af industriemballage fortsat vil bidrage positivt til selskabets indtjening, hedder det fra Hartmann. Selskabet arbejder fortsat på at udvikle nye produkter, der i et vist omfang kan kompensere for frafaldet af den tidligere storkunde, men der kan komme nedskrivninger af visse produktionsanlæg, hvis der ikke fremover genereres yderligere salg af industriemballageprodukter. 14 Pak & Papir 6 / december 2009
Pak&Papir nummer 6/2009 Eson Pac overtager SCA i Skovlunde Svenske Eson Pac AB har overtaget SCA Packaging i Skovlunde. Dermed får firmaet sin første produktionsenhed i Danmark, og firmaet vurderer, at købet er en styrkelse af dets position på det skandinaviske marked. - Købet passer fint ind i vores strategi for at blive en større aktør på det nordiske emballagemarked. Vi får en effektiv produktionsenhed og stærk markedsposition i Danmark, siger Michael Bolin fra Eson Pac AB. - Vi får tillige en backup-enhed og et kapacitetstilskud til vores øvrige kartonemballagevirksomhed, og det efterspørger mange af vore kunder. Michael Bolin slår fast, at SCA Skovlunde har et godt navn på det danske marked. - Det skal vi udvikle på bedste vis. Virksomheden er blevet drevet effektivt og skal fortsætte driften i Danmark, siger Michael Bolin. Den ansvarlige for SCA s emballagevirksomhed i Norden, Peter Thorstensson, siger, at med salget af Skovlunde-virksomheden kan SCA nu fokusere på den tilbageværende virksomhed i Danmark, hvor SCA har store muligheder. - Eson Pac AB bliver en ny stærk ejer og har med sin brede viden et udmærket udgangspunkt for at udvikle virksomheden i Skovlunde til nye kundeområder, siger Peter Thorstensson. Efter købet af Skovlundevirksomheden kommer Eson Pac AB til at have en årsomsætning på cirka 400 millioner svenske kroner og 250 fuldtidsansatte ved fire produktionsenheder i Sverige og Danmark. Ved redaktionens slutning var TR Torben Madsen i uafsluttede forhandlinger med den nye ledelse. ISSN 1601-7102 Pak&Papir udgives af Papir- og Emballagebranchen i 3F. Ansvarshavende redaktør: Peter B. Andersen. Adresse: Pak&Papir Kampmannsgade 4 Postboks 392 1790 København V Telefon 70 300 300 Telefax 88 92 01 19 E-mail: pak1papir@gmail.com Layout og teknik: Fagbladet 3F. Tryk: Schultz Grafisk. Papir: 100g cyclus print, dansk genbrugspapir. Redaktionen påtager sig ikke noget ansvar for manuskripter, billeder, tegninger eller andet materiale, der indsendes uopfordret. Udgivelsesdag: 4. december 2009. Nummer 1 udkommer 12. februar 2010. Deadline nummer 1: 26. januar 2010. Pak Papir Papir & Emballage-brancheklubben indbyder klubbens interesserede til: Miljøkonference Lørdag 30. og søndag 31. januar 2010 på 3F Kursuscenter, Langsøhus i Silkeborg Program Lørdag 30. januar: Kl. 12.00-12.45 Frokost og indkvartering. Kl. 12.45-13.00 Velkomst og praktiske oplysninger Kl. 13.00-15.00 Helbredsmæssige konsekvenser ved udsættelse for papirstøv v/ Torben Sigsgaard, Professor ved Institut for folkesundhed, afd. Miljø- og Arbejdsmedicin, Århus Universitet Kl. 15.00-15.30 Kaffe Kl. 15.30-17.30 Ny Arbejdsmiljølov, herunder sikkerhedsorganisationen - danmarkshistoriens største undersøgelse - Med livet som indsats v/ Palle Larsen, Konsulent ved 3F Fagpolitisk center for arbejdsliv Kl. 18.00-19.00 Middag Kl. 19.00-??.?? Socialt og fagligt samvær Søndag 31. januar: Kl. 07.30-09.00 Morgenmad + rømning af værelser Kl. 09.00-10.15 Kost og spisevaner ifbm. skiftehold/natarbejde v/ Mette-Marie Linding, Bach scient i sundhedsvidenskab, ernærnings og forebyggelses konsulent, Be-you Healthcare Kl. 10.15-10.30 Pause Kl. 10.30-11.30 Kost og spisevaner ifbm. skiftehold/natarbejde (fortsat) Kl. 11.30-12.00 Evaluering, herunder emner til næste konference Kl. 12.00-13.00 Sandwich og hjemrejse HUSK: Seneste tilmelding til afdelingen 7. januar 2010. 15 Pak & Papir 6 / december 2009