Den klimatilpassede kommuneplan. Et Plan09-projekt. December 07. Projektplan

Relaterede dokumenter
DET ÅBNE LAND og de nye emner i kommuneplanen

HEDENSTED DEN KLIMATILPASSEDE KOMMUNEPLAN

indarbejdelse af et kompetenceudviklingsforløb for kommunens medarbejdere i forbindelse med analyser, planlægning og sagsbehandling i det åbne land

Vedtaget. Tillæg 3. Silkeborg Kommuneplan Billedstørrelse: 11,46 i bredden 5,83 i højden Placering: 5,26cm (vandret) 10,37 cm (lodret)

Metoder og planer i Landskabet

9 Redegørelse. Odder Kommune. Miljøvurdering af Kommuneplan for Odder. Plan, Odder Kommune Dok.id.

Billund. grundvandskort for Billund. regionalt Klimainitiativ Grundvandskort: projektområde billund. Regional Udviklingsplan

MILJØSCREENING AF FORSLAG TIL KOMMUNEPLANTILLÆG FOR SÆRLIGT VÆRDIFULDE LANDBRUGSOMRÅDER KOMMUNEPLAN FOR TREKANTOMRÅDET

Borgmesteren. Naturstyrelsen Haraldsgade København Ø

Notat Lovgivningsmæssige hensyn og kommuneplaninteresser som baggrund for forslag til nyt administrationsgrundlag for bade- og bådebroer

Klimatilpasningsplan for Esbjerg Kommune

grundvandskort i Kolding

Tillæg nr. 6 til. Kommuneplan Retningslinjer for master og antenner

Indkaldelse af forslag og idéer til planlægning for vindmøller

VEJLEDNING til ansøgning om deltagelse i EN GOD OMVEJ

1 of 7 NYT LYS I MØRKE

Kommuneplan for Langeland Kommune. Langeland Kommune Fredensvej 1, 5900 Rudkøbing Telefon

Dagsorden til møde i Teknik- og Miljøudvalget

Sådan administrerer vi: Transportkorridoren Vi vil sikre, at der kun under særlige omstændigheder tillades

307. Forslag til Klimatilpasningsplan

Ideoplæg til temaplan for større vindmøller

Foroffentlighedsfase til Klimatilpasningsplan Vind med vandet

GENERELLE BESTEMMELSER

Sammenfattende redegørelse for Kommuneplan ændringer eller afværgeforanstaltninger på baggrund af miljøvurdering og den offentlige høring

Debatoplæg. Vindmøller ved Tollestrup. Forudgående offentlighed xx. xx til xx. xx Hjørring Kommune Teknik- & Miljøområdet

Forurenet jord og grundvand - et idékatalog

Klimaet ændrer sig. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Hedensted Kommune 15. April 2010 Niels Rauff

Åben dagsorden. Hjørring Byråd Borgmesterkontoret

LANDSKABSKARAKTERMETODEN

Spildevandsplan Forslag til tillæg nr. 14

Politik for nærdemokrati i Esbjerg Kommune

SÅRBARHED HVAD ER DET?

Procesplan for udarbejdelse af cykelpolitik

Område 18 Aggersvold. Indledning. Strategi Landskabskarakter Beliggenhed. Naturgeografi. Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst.

Klima i praksis. Udviklingsforum om fysisk planlægning

Planlægning for vindmøller ved Højstrup

Lokalplan nr. 91 for et stiforløb langs Ringkjøbing Fjord i Hvide Sande Nord

Kommuneplan Forslag til tillæg nr. 6 for et vindmølleområde. Rammeområde 1.V.2

JULI 2015 MIDDELFART KOMMUNE MILJØRAPPORT FORSLAG TIL LOKALPLAN 159 OG KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 2 "BOLIGFORMÅL VED SKRILLINGE STRAND"

CYKLING OG DETAILHANDEL

Kommuneplan Projektnavn Kommuneplan Bjarne Lanng og Trine G. Thomasen. Baggrund

LOKALPLANLÆGNING STRATEGI FOR BORGERDELTAGELSE I LOKALPLANPROCESSEN FOR ALLE DER VIL!

Indkaldelse af forslag og idéer til planlægning for vindmøller

Referat af møde d. 12. juni 2012 om landbrugsplanlægning i Svendborg Kommune

FORTÆTNINGSSTRATEGI. - en del af Kommuneplan

Vejledning for den obligatoriske forskningstræning i speciallægeuddannelsen

Hvordan vil det se ud, hvis vi i højere grad nedsiver?

Miljøscreeningen er udsendt i høring sammen med forslag til kommuneplanstillæg nr 7.

OVERBLIK over Landskabskaraktermetoden

Lokaliseringsplanlægning af landbrugsbyggeri

Landskabsanalysen som planlægningsredskab

Cykel Design Kost Motion

Vedrørende: Sagsnavn: Sagsnummer: Skrevet af: Forvaltning: Dato: Sendes til: Erhvervsudvalget

Debatoplæg Ændret startprocedure i Billund Lufthavn

Boligudbygning. Status. Udfordringerne. Mål. Rækkefølge for udbygning i Brændkjær - Dalby - Tved

Uddannelsesspecifikt fag i uddannelsen til:

Tillæg nr. 10 er udarbejdet sammen med Klimatilpasningsplan for Lemvig Kommune.

VVM-screening. Projekt for husstandsvindmølle, Løjenkærvej 16, 8300 Odder, matr. 10 a Løjenkær By, Astrup

Skal byrådet tillade en vindmøllepark i Koster Vig?

Bilag 1: Beskrivelse af mulige lokaliteter til LAGI 2014 konkurrence

Kommuneplan Forslag til tillæg nr. 9 for et vindmølleområde ved Tendrup Vestermark Rammeområde 8.V.3

VINDMØLLER. GRUNDLAG OG FORUDSÆTNINGER Byrådet har som mål, at Århus Kommune skal være. give gode muligheder for produktion af vedvarende

Greve Kommunes overordnede strategi imod oversvømmelser

ATV-Vintermøde den 7. marts 2017, Vingsted Sandra Roost, Orbicon

Klimatilpasning og lokal afledning af regnvand (LAR) Søren Gabriel

Tillæg til analysen for. Placeringsmuligheder for store vindmøller i Ringsted Kommune 2008

Notat. Centerområde i Lumsås redegørelse for kystnær relokalisering. Beskrivelse af byen og området

Klimatilpasning i praksis KlimaByen i Middelfart - Danmarks smukkeste klimatilpasning

Tilladelsen meddeles efter bestemmelserne i planlovens 35 og dispensation for å- beskyttelseslinjen efter 65, jf. 16 i naturbeskyttelsesloven.

Fælles Mål. Faghæfte 14. Geografi

En tolkning af EU's "Oversvømmelsesdirektiv" med fokus på oversvømmelser i byer

Ophør af grødeskæring - hvor, hvordan og hvilke effekter?

FORSLAG TIL TILLÆG NR. VINDMØLLER VED ULVEMOSEN OG BÆKHEDE PLANTAGE ENKELTOMRÅDE T01 VARDE KOMMUNE - KOMMUNEPLAN FEBRUAR 2013

Temamøde for kommunalbestyrelsen 20. januar 2015 Kl Revision af vindmølleplan i Norddjurs Kommune

Det nedenstående materiale er del af projekt Landmanden som vandforvalter, som er finansieret af:

NETVÆRK FOR DET ÅBNE LAND Netværksmøde #01 - Debatoplæg

Tillæg nr. 3 til kommuneplan 2013 Hed.T.1 Biogasanlæg Lervangsvej Heden

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Landskabskaraktermetoden

De prostitutionsformer puljen retter sig mod er beskrevet under punkt 2, 3 og 4 ovenfor.

Mennesker er mønstertænkere! den menneskelige natur derfor er. Hvad ser du her?

FORSLAG. Vindmøller ved Bajlum/Vium APRIL Kommuneplantillæg nr. 9 til Kommuneplan for Skive Kommune vindmølleområde 4.

Sammenfattende redegørelse VVM-redegørelse og miljørapport for etablering af solenergianlæg etape 2. Løgumkloster

Projektområdet til skovrejsning ligger syd for Hedehusene, Øst for Reerslev. Det er på ca. 300 ha.

VALGFAGSKATALOG. Erhvervsakademi Dania Viborg. Autoteknologuddannelsen

Elbæk, område til rekreativt formål og kolonihaver

Bilag 10. Sammenfattende redegørelse til miljøvurdering

En Adaptiv Struktur. Ide til Filmen: Budbringeren. - Manifest - Synopsis - Storyboard

Byrådscentret

Vindmøller ved Lindum Kommuneplantillæg nr. 11 til Kommuneplan for Skive Kommune vindmølleområde 4.V1

Forslag til Kommuneplantillæg 46 Kommuneplan Klimatilpasningsplan for Lolland Kommune

Indholdsfortegnelse. 1. Indledning. 2. Det åbne land og de rekreative værdier. 3. Grøn Strukturplan principper og målsætninger

Cykelhandlingsplan 2013 for Aalborg Kommune.

Solenergianlæg. Tillæg nr. 17 til Kommuneplan Forslag

Miljørapport for Risikostyringsplan for Odense Fjord

Behandling af de væsentlige emner fra høringsperioden

Kulturarv i planlægningen

Miljøministerens besvarelse af spørgsmål H fra Udvalget for Landdistrikter og Øer

AFGØRELSE i sag om opstilling af husstandsvindmølle på Ringvej 46 i Lemvig Kommune

3. LIMFJORDSFORBINDELSE

Transkript:

Den klimatilpassede kommuneplan Et Plan09-projekt December 07 Projektplan

PROJEKTPLAN I projektplanen redegøres for selve projektets indhold og realisering i en række trin. I projektplanen er tilføjet en række opgaver, som relaterer sig til Plan09 s ønske om at få landskabsæstetiske aspekter indarbejdet i projektet. Disse nye opgaver fremhæves gennem tekst i kursiv. Trin 1: Igangsættelse Projektet startes op med at udarbejde en detaljeret projektplan, en medieplan og der igangsættes netværksaktiviteter. Trin 2: Modellering af 3D-højdemodel, hydraulisk analyse og landskabsscreening. 3D-modellen over terræn og vandforekomster opbygges som plangrundlag for by-, vand- og naturplanlægning. Den hydrauliske analyse skaber grundlæggende viden om vandets tilstedeværelse. Det anvendes til at fremtidssikre kommunens arealudpegninger. Det oprindelige projektforslag udbygges med en landskabsscreening. På samme måde som den hydrauliske analyse skaber landskabsscreeningen et fladedækkende kendskab til kommunens areal, som kan anvendes som grundlag for kommunens bæredygtige planlægning. 3D- Modellen anvendes fremtidsorienteret som basis for simulering af klimaæn-dringer. Gennem regnvandssimulering identificeres potentielle oversvømmelsesområder = negative byudviklingsområder, og skabes viden, som anvendes til at styre vandet i positive byudviklingsområder, dvs. områder, som ikke er i fare for at blive oversvømmede. Den hydrauliske analyse er tredelt. Delopgaven omhandler fremtidige udfordringer i forhold til hhv. et generelt stigende havspejl, mere ekstreme nedbørshændelser og deraf følgende temporære oversvømmelser som følge af lav infiltrationskapacitet i jordbunden samt mere ekstreme nedbørshændelser og dermed (forventelige) større maksimums afstrømninger og højere vandspejl i vandløb. Det er i forbindelse med den sidstnævnte parameter, at der opstår øget risiko for oversvømmelser i lavtliggende områder. Landskabsscreeningen skal udbygge kendskabet til landskabet og dets karakteristika og værdier. Landskabet inddeles i screeningen i en række overordnede karakterområder, hvori værdier, muligheder, svagheder og trusler identificeres. Kendskabet til landskabet anvendes yderligere i projektet til at foretage en konkret landskabelig konsekvensvurdering i forbindelse med de konkrete eksempler for byudvikling/-omdannelse, der udvælges i projektet. Dette med henblik på at udvikle principper for mødet mellem by og landskab, den landskabelige tilpasning samt i udviklingen af at integrere vandet i byerne. Opgaver - Hydraulisk analyse Med hensyn til et generelt stigende havspejl kombineret med mere voldsomme storme, foretages en udpegning af kommunens potentielle problemområder. COWI har ultimo 2007 for Hedensted Kommune udført en analyse/screening omkring havspejlsstigningers indflydelse på de

kystnære områder i kommunen. COWI s analyse dækker primært de østvendte kystområder mod Lillebælt, mens de sydvendte områder ned mod Vejle Fjord ikke er omfattet af analysen. NIRAS baserer overvejende sit arbejde på grundlag af COWI s screening, og det overordnede mål for NIRAS s arbejde med hensyn til havspejlsstigninger, er at løfte COWI s arbejde op på planniveau og derudover supplere med nye analyser af i den del af kystnærhedszonen, som COWI ikke har med i deres analyse. Kommunens fremtidige udfordringer i forhold til mere ekstreme nedbørshændelser og deraf følgende temporære oversvømmelser som følge af lav infiltrationskapacitet i jordbunden, vil blive behandlet på baggrund af eksisterende viden om geologi og jordbundsforhold, primært fra GEUS s jordartskortlægning, basisdatakort o.l., og ikke mindst oplysninger fra kommunens teknikere om mulige problemområder. Derudover vil NIRAS på baggrund af eksisterende viden - bl.a. GEUS rapport 2006/06 - vurdere i hvilket omfang det er relevant at tage højde for fremtidige stigninger i grundvandsspejlet i forhold til den fysiske planlægning. Den pågældende GEUS rapport indeholder nogle bud på klimaændringernes betydning for grundvandsdannelsen og grundvandsmagasinerne. Kommunen kan imødese en række udfordringer i fremtiden med hensyn til mere ekstreme nedbørshændelser og dermed (forventelige) større maksimums afstrømninger og højere vandspejl i vandløb. Hermed øges risikoen for oversvømmelser i lavtliggende områder. Som udgangspunkt vil der blive foretaget analyser i MIKE 11 for samtlige hovedvandløb i kommunen for at beskrive hvad der kan forventes mht. afvanding og oversvømmelser på vandløbsnære arealer. Hedensted Kommune har ca. 70 km kommunevandløb. Orbicon er desuden i gang med kortlægning af nuværende og fremtidige vandstandsforhold langs Gesager Å. Dette arbejde bliver i følge Hedesensted Kommune tilgængeligt for NIRAS, både hvad angår afrapportering og det bagvedliggende datagrundlag, her-under vandløbsdata for Gesager Å. Sammen med kommunens teknikere vil det blive vurderet i hvilket omfang afstrømningen fra befæstede arealer skal indgå i modellerne. Det primære produkt som følge af de hydrauliske analyser vil være en række arealudpegninger, som angiver potentielt kritiske områder. Disse udpegninger vil foreligge som GIS-temaer. Derudover vil der undervejs i processen følgeligt blive produceret en lang række hydrauliske analyser i MIKE 11 format. Opgaver Landskabsscreening Der udarbejdes en overordnet fladedækkende landskabsscreening. Heri kortlægges de overordnede landskabstræk, landskabsværdier og landskabsidentiteten, ligesom Hedensted Kommune inddeles i en række landskabskarakterområder. Metodemæssigt tages der udgangspunkt i landskabskaraktermetoden. Landskabskarakterområderne vurderes og beskrives efterfølgende

i forhold til deres natur- og landskabsindhold og værdier, arealanvendelse, sammensætning, skala samt oplevelsesmæssige og visuelle værdier, så landskabets styrker, svagheder, muligheder og trusler identificeres. Landskabsscreeningen skal fungere som en fælles forståelsesramme, der sammenholdt med de fladedækkende analyser af vandets udbredelse og periodevise oversvømmelser skaber mulighed for at identificere de sårbare områder, hvor klimaændringer vil skabe udfordringer og muligheder i forhold til den fremtidige planlægning og udvikling landskabet og byerne. Ved at kende værdierne og de kommende forandringer kan den fremtidige indsats prioriteres. I Plan09-projektet er den landskabsæstetiske vinkel aktuel i forhold til byomdannelses- og byudviklingsdelen. Netop byens samordning eller kontrast til det omgivende landskab og bygrænses karakter og udformning er et område, hvor der planlægningsmæssigt kan arbejdes med en lang række principper for mødet mellem by og land. Danske byer har ofte deres særlige karakter i kraft af tilknytningen til et særligt landskabstræk. Det styrker identiteten samt de rekreative og æstetiske kvaliteter. Der foretages en overordnet landskabsscreening af Hedensted Kommune, herunder en naturgeografisk og kulturgeografisk analyse samt en analyse af rekreative og oplevelsesmæssige værdier og kulturhistorie. Landskabet inddeles i homogene områder der beskrives ud fra deres landskabskarakter og landskabelige værdier SWOT- analyse. Der foretages konkrete landskabskonsekvensvurderinger i forbindelse med de konkret udvalgte byudviklings- eller omdannelsesprojekter. Der opstilles principper for samspillet og den landskabelige tilpasning mellem by og landskab samt i forhold til indpasnings af vand i ny og eksisterende by. Landskabsscreening med inddeling af hele Hedensted Kommune og overordne-de beskrivelser af landskabets indhold af elementer, arealanvendelse og land-skabelige værdier. Den landskabsæstetiske bearbejdning vil indgå løbende i eksempelprojekterne, ligesom udvikling af landskabsæstetiske principper for planlægningen vil være et produkt af den løbende inddragelse af de landskabsæstetiske hensyn. Trin 3: Konceptudvikling og 3D-planlægning Projektgruppen udvikler et koncept for byudvikling på baggrund af helhedsorienteret tilgang til by-, vand-, natur- og landskabsplanlægningen. Konceptudviklingen tager udgangspunkt i 2 eller 3 konkrete arealer udpeget i den eksisterende kommuneplan. Forslag til forsøgsområder er på nuværende tidspunkt: Byomdannelse i Tørring i forbindelse med Gudenåens løb

Ny by ved Hornsyld Byomdannelse ved den vestlige del af Hedensted By ved Gesager Å Den endelige fastsættelse af forsøgsområder vil beror på resultatet af landskabs-screeningens og de hydrauliske analysers lokalisering af såvel landskabsværdier og områder hvor vand vil skabe udfordringer i fremtiden. Forsøgsområderne skal afspejle de aktuelle klimamæssige udfordringer som er temaet for projektet, og skal samtidig være områder hvor en proaktiv vinkel på udfordringerne kan medvirke til at skabes nye fremadrettede løsninger. Opgaver Der afholdes inspirationsseminar om erfaringer med løsninger og kombinationer af håndtering af vand, natur, landskab og byer. Seminaret rummer en tur ud til forsøgsområderne, hvor der brainstormes på løsninger i plenum. Lokale kræfter inddrages i fremvisningen af områderne - borgere/lodsejere. Igangsættelse af kampagne, hvor borgere og lodsejere kan byde ind med viden om lokaliteter, der har været eller er oversvømmede. Projektgruppen arbejder over 3 møder med konkrete faglige aspekter af byudviklingen og løsningen af problemstillingerne. Ved sidste møde præsenteres et samlet idékoncept for byomdannelse og byudvikling i de udvalgte forsøgsområder. 3D-visualisering (på baggrund af 3D-højdemodel) af bebyggelsernes placering anvendes til at placere byudviklingen ud fra en landskabeligt bæredygtig betragtning. På baggrund af erfaringerne fra konceptudviklingen formuleres principper for byudvikling med udgangspunkt i samspillet mellem by-, vand-, natur- og landskab. Der udarbejdes forslag til retningslinjer på basis af forsøgsområderne. Principper og retningslinjer forelægges, drøftes og godkendes ved Byrådsseminar. Udvælgelse af eksempelområder Koncept for byomdannelse og byudvikling samt bæresygtig udvikling af samspillet mellem by og land, herunder principper for samspillet mellem by og landskab og retningslinier for byudvikling. Erfaringsopsamling vedrørende interne netværker og borgernetværker

Trin 4: Fremtidssikring af arealudpegninger På baggrund af 3D-højdemodellen og simulering af fremtidsscenarier identificeres sammenfald mellem eksisterende arealudpegninger til byudvikling i kommunen og de potentielle oversvømmelsesområder. Herudover identificeres områder af særlig interesse for den fremtidige byudvikling. Opgaver De eksisterende kommuneplanudpegninger gennemgås, og de potentielle oversvømmelsesområder identificeres og beskrives. Projektgruppen drøfter arealudpegningerne ud fra Byrådets principper og retningslinjer for byudvikling og stiller løsningsforslag for de enkelte byudviklingsområder. Potentielle områder for ny byudvikling identificeres også. De potentielle nye byudviklingsområder drøftes med Horsens og Vejle Kommune, herunder med særligt fokus på interesser på tværs af kommunens grænser - vandmiljø, natur, landskab m.m. Konsekvenserne af klimaforandringerne drøftes også i regi af det østjyske bybånd, og suppleres med input fra det regionale perspektiv. Identifikation af problemområder i eksisterende by- og byudviklingsområder. Identifikation af løsningsmuligheder. Udvikling af nye byudviklingsområder med særlige potentialer Erfaringsopsamling vedrørende eksterne netværker Trin 5: Klima og byudvikling i kommuneplanlægningen Regnvandssimuleringerne og den hydrauliske analyse udført i trin 2, udgør sammen med planlægningsprincipperne og retningslinjerne fastlagt i trin 3, et udvidet grundlag for Hedensted Kommunes fremtidige arealplanlægning og administrationspraksis. Med udgangspunkt i de i trin 4 udarbejdede løsningsforslag og potentielle nye byudviklingsområder udarbejdes en temaplan for klima og byudvikling. Temaplanen danner grundlag for en klimatilpasning af kommuneplanlægningen for Hedensted Kommune og integreres i den samlede kommu-neplan ved dennes endelige vedtagelse. Opgaver Udarbejdelse af forslag til Temaplan: Klima og Byudvikling, herunder Miljøvurdering. Udvalgsproces og Byrådsseminar om forslaget til Temaplan: Klima og Byudvikling.

Fremlæggelse af forslaget til Temaplan og miljørapport i offentligheden, oktober/november 2008. Herefter bearbejdning af input fra offentlighedsfasen. Endelig fremlæggelse af Temaplan: Klima og Byudvikling til godkendelse i Byrådet, 2. kvartal 2009. Dokumentation og evaluering af projektforløbet, samt dokumentation af de valgte princippers betydning for mål, retningslinjer og konkrete arealudpegninger for byudvikling. Udarbejdelse af formidlingsmateriale vedrørende Bæredygtig Byudvikling til branding af kommunen og Plan09-projektet. Udarbejdelse af temaplan for byudvikling. Miljøvurdering af temaplan Erfaringsopsamling vedrørende det organisatoriske samspil internt i kommunen. Udarbejdelse af formidlingsmateriale vedrørende Bæredygtig Byudvikling til branding af kommunen og Plan09-projektet.