Om gruppe coaching og bagvedliggende forståelser Følgende slides danner baggrund for et dialogisk oplæg og er derfor ikke ordnet efter en bestemt logik. Det enkelte vil kun blive inddraget, hvis de bidrager til dialogen og de temaer der kommer op. 1 Spørgsmål og magt De spørgsmål vi stiller, åbner for en verden og lukker for en anden. Peter Lang Enhver formulering af et spørgsmål definerer et domæne af legitime svar Karl Tomm 13 04 2012 Arno Kaae, aik@ruc.dk, 2 UniPæd 2 1
Mennesket et socialt væsen, der bliver til i relationen med andre Mikhail Bakhtin: ( ) At være betyder at være for den anden, og gennem den anden, for sig selv. Mennesket har ikke noget indre territorium, som det ejer. Det befinder sig fuldstændigt og konstant på grænsen, og idet mennesket ser ind i sig selv, ser det ind i øjnene på den anden eller gennem øjnene på den anden. Det formidable dilemma (Hegel). Buber: Mennesket bliver gennem Duét til et jeg. og til et Det, når relationen er overstået. Georg Simmel: Vi skaber vores forestilling om os selv og hinanden igennem en præsentations & perceptionsproces 3 Definition af relation og interaktion ifølge Grethe Kragh Müller En relation er et socialt bånd mellem to mennesker. et bånd af følelser, håb, tillid, tro, kærlighed eller forskellige former af tilknytning En interaktion er en udveksling, fx af genstande, af ord, handlinger. Det kan være en samtale med meningsudveksling Interaktionen er den digitale side af samværet mens relationen står for den analoge 4 2
Hvad der sker i den enkelte af os, er et produkt af de omgivelser og relationer vi indgår i Tanker Krop Følelser Adfærd 5 Hvad handler vi ud fra? James Marchs handlingslogikker: Immitationslogik, erfaringslogik, identitetslogik og overbevisningslogik Scheins værdimodel: De grundlæggende personlige værdier Støttevædier Skueværdier Enneagrammet Jungs typologi 6 3
Spejlneuroner og interpersonel kommunikation Spejlneuroner er forudsætningen for at vi kan registrere og tyde mellemmenneskelige signaler. Systemet af spejlneuroner er således et socialt orienteringssystem. Hvis man systematisk afslår mellemmenneskelig spejlingsmulighed, er der tale om en umenneskelig handling, der kan betragtes som grov mobning. 7 Om at være forbandet Claude Lévi Strauss har beskrevet denne ødelæggende proces sådan: Man holder sig på lang afstand af den forbandede, man forholder sig til ham, som om han er ikke alene allerede er død, men også faretruende for omgivelserne. Ved enhver lejlighed og i alle former for adfærd henviser samfundet til det ulykkelige offer til døden, og dette, som han mener, er hans uundgåelige lod, vil han til sidst slet ikke unddrage sig. Den psykiske eksistens gør ikke længere nogen modstand mod opløsningen af den sociale eksistens. (Levi Staruss, 1975) 8 4
Mekanismer der kan fører til Strauss udlægning af eksklusion Woodo døden Selvdestruktivitet efter voldelig overgreb Projektiv identifikation Hegel: Vi valideres i den andens blik Honneths anerkendelsesteori Spejlneuronteorien 9 Opbygning af social kapital Begrebet social il kapital fokuser på, at vi som sociale il væsner kan regne med hinanden, og på, at vi gennem vores relationer til hinanden har adgang til hinandens støtte, viden og ressourcer. (R.D. Putnam, (Bourdieu)) Uden tillid og respekt er fungerer et samarbejde ikke. Gruppen er et forum, hvor socialkapital opstår, udveksles og vedligeholdes. (Også mellem grupper). Grundstoffet er de sociale relationer. 10 5
Mening som drivkraften bag vores handlinger Kultur og søgen efter mening inden for kulturen er de egentlige årsager til menneskelige handlinger. (Jerome Bruner) Behovet for at forstå en oplevelse er et af de mest karakteristiske træk ved mennesket. Vi er nød til at kunne forstå vores oplevelser dermed kunne give dem mening for at være i stand til at handle. (Jack Mezirow) 11 Positionstrekanten (Harré & Moghaddam 2003) Postionstrekantens grundbegreber: g Position: En position kan defineres som en samling af rettigheder og pligter til at udføre meningsfulde handlinger inden for en moralsk orden (Positioner svæver ikke frit men er allerede realiseret i konkrete praksisser) Handling: Man kan kun kalde begivenheder en handling, hvis de udspiller sig som del af praksisser, der gær dem meningsfulde. (Handlinger hænger sammen med positioner idet de gensidigt konstituere hinanden) Narrativ: Sociale processer orden er narrativ frem for kausal. (Det vil sige at menneskelige handlinger ikke er forårsaget af strukturer og diskurser) 12 6
Handlinger, virksomheder, position Handlinger er det der forbinder kompetente personer med sin genstand. Handlinger indgår i virksomheder, der realiserer kompetencen i konkret praksis hvad enten det gælder de indre tankehandlinger og de intellektuelle virksomheder eller de udadrettede handlinger. Handlinger udføres altid fra en bestemt position, eller et bestemt ståsted. Positionen er med til at bestemme, hvilken legitimitet og hvilket handlingsrum muligheder og begrænsninger som personen har. 13 Kontekst, relation og selvet Det er ikke muligt at forstå en kommunikation mellem mennesker, uden at man har kendskab til den kontekst (ramme), der kommunikeres i. (G. Bateson) Konteksten kan forstås som relationens grund Relationen udgør selvets grund 14 7
Om fortællinger (narrativer) Fortællinger bidrager til at fortolke tilværelsen og skabe mening og sammenhæng. I fortællingen foregår der hele tiden en udvælgelse baseret på de allerede eksisterende historier om os selv og andre Og vi tilpasser nye oplevelser og erfaringer til den allerede eksisterende historie, og dermed skaber vi en dominerende historie. Fortællingen er knyttet til hvem vi fortæller den til, og i hvilken sammenhæng. 15 Det narrative perspektiv Narrativ mening skabes kb på baggrund af en kontekst. k t Enhver fortælling er en konstruktion, som i princippet kan redigeres, dekonstrueres og rekonstrueres. I denne forståelse vil opfattelsen af hvem man er som gruppe, og hvilken selvforståelse den enkelte har af sig selv og af de andre i gruppen, kunne nyorienteres igennem nye udkonkurrerende fortællinger. I den narrative psykologi er grundantagelsen således, at de menneskelige relationer er afgørende betydning for menneskets selvforståelse og indentitet. 16 8
Magt som disciplinering af andres selvopfattelser Inspireret af Foucault udtrykker Vivien Burr magt på denne måde: At definere verden eller en person på en måde, der tillader dig at gøre det, som du ønsker at gøre, er at udøve magt. Når vi definerer noget på en særlig måde, producerer vi en bestemt viden, som bi bringer magt med sig. For Foucault er viden magt over andre, magten til at definere andre. (Burr, 1995) 17 Formålet med konfliktmediering i en relationsorienteret tilgang I stedet for at stile i mod bare at komme frem til konkrete løsninger, enighed og aftaler drejer det sig først og fremmest om at skabe en ny social virkelighed via det samspil, som finder sted ved mediators hjælp i konfliktopløsningsprocessen. 18 9
Honneths tre sfære for anerkendelse Individet skal gennemleve sit liv i tre anerkendelsessfærer for at kunne udvikle tre grundlæggende forhold til sig selv. Disse forhold er udtryk for tre former for identitet, der dannes: Selvtillid udvikles i den privat sfære via kærlighed Sl Selvagtelse l udvikles dikl i den offentlige sfære via almen agtelse Selvværdsættelse udvikles i den sociale sfære via social solidaritet 19 Hvilken form for anerkendelse hersker i vores relationer? Den vurderende? Respekten for mennesket? Her anerkender vi et andet menneskes handlinger og evner på baggrund af en vurdering Her anerkender vi den anden som et menneske lige som mig, med respekt for den andens autoritet til egen oplevelse I det omfang den vurderende relation bliver den dominerende mellem os bliver vores relation mere præget af magt og kontrol end af kontakt Et indiansk ordsprog siger: For at dømme et andet menneske, må du først gå 10 miles i hans mokkasiner 20 10
Vi er hinandens bro til livet Min overskrift Den enkelte har aldrig med et andet menneske at gøre, uden at han holder noget af dets liv i sin hånd. Det kan være meget lidt, en forbigående stemning, en oplagthed, en forbigående stemning, en oplagthed, man Men det kan også være får til at visne eller som man forfærdelig meget, så det vækker, en lede man uddyber simpelthen står til den enkelte om eller hæver. den andens liv lykkes eller ej. ( (Løgstrup 1991, Den etiske opfordring) 21 Vi er alle medfølende og kærlige hvis vi føler os mødt som menneske og kan få fat i den røde tube 22 11
OM GRUPPECOACHING På det konkret plan Navngivne erfaringer og et par anvendte tilgange i et forskningsprojekt om coaching af projektgrupper i en uddannelsessammenhæng set ud fra et samarbejds og læringsperspektiv 23 A. Forskellige projektgrupper besvarelse af spørgsmålet: Hvordan vil I beskrive coaching ud fra jeres erfaringer med at få coaching? Coaching er: En samtale der fremmer forståelsen. Hjælp til optimering. Hjælp til selvhjælp. En samtale hvor man finder ressourcerne i hinandens forskelligheder. En samtale, som giver plads til at sige noget, som der var hoppet hen over, hvis der ikke var en coach. En samtale som udløser små dynamikker. Der kommer overraskelsesmomenter som gør, at man sidder tilbage med en ny følelse, og en ny viden, der åbner nye muligheder. En god mulighed for at få snakket om tingene, og en legitim grund til at tage uoverensstemmelser og irritationsmomenter op, så det ikke er enkeltpersoner, der skal anklage resten af gruppen. 24 12
A. Forskellige projektgrupper besvarelse af spørgsmålet: Hvordan vil I beskrive coaching ud fra jeres erfaringer med at få coaching? En coach er en gruppedynamisk hjælper. Et muligt rum til at tage ting op i, som kunne fungere bedre, og som måske er gået lidt i hårdknude. Coaching skaber et forum, hvor det er behageligt at tale om konflikter, og hvor man forsøger at finde ressourcerne i de forskelligheder, der er. Coaching er også, at få nogle nye øjne, der kommer ind med friske bud på, hvor der skal tages fat i forhold til de problemstillinger, der er i gruppen. Rådgivning og vejledning i en form, hvor gruppen selv må finde svarerne. Gennem coaching kan man blive opmærksom på og få vendt nogle negative aspekter af gruppedynamikken, som gruppen ikke selv var klar over, var i spil. 25 Udbyttet af gruppecoaching udtrykt af forskellige projektgrupper Coaching har bidraget til at forebygge gruppeproblemer og ryste gruppen sammen Coachingen satte en god gruppeproces i gang. Coaching har givet os større accept og åbenhed i gruppen. Vi har fået vendt negative situationer og oplevelser til noget positivt. Vi har fået reflekteret over vigtige situationer, som vi ellers ville have sprunget let hen over. Gennem coaching har vi fået snakket nogle ting igennem, der gjorde samarbejdet nemmere. Coachingen har betydet, at vi har fået sagt ting højt i gruppen, så det ikke sker igen. Coachingen har givet os selvtilliden til at kaste os ud i det. Vi har fået redskaber til fælles refleksion og til selv at løse problemer. Coachingen har åbnet op for forskellige forståelser af tingene. 26 13
Marker med et kryds ud for de temaer, som du oplever, udgør udviklingsmuligheder i gruppen: Organisation i og styring Kommunikation i Måden I holder møder på. Gruppens arbejdsform. Måden I planlægger og styrer tiden på. Gruppens måde at træffe beslutninger på. Gruppens niveau for arbejdsdisciplin. Den måde I lytter til hinanden på. Måden I giver hinanden feedback på. Måden I diskuterer på. Måden I inddrager og udfordrer hinanden på. 27 Feedback og evaluering Del jeres oplevelser af samarbejdet: Hvad fungerer godt for dig, hvad kunne du godt tænke dig fungerede anderledes? Evaluering af gruppen som arbejdsmiljø produktionsenhed organisation og kommunikationsenhed læringsrum Evaluering af den enkeltes motivation, trivsel og udviklingsproces lige nu. 28 14