undervisning Anne Hellner, Birkebo
Pædagogiske værktøjer Low arousal Metodeplaner Sociale historier Handleplaner
Pædagogiske værktøjer KRAP er et nyt, integreret socialpædagogisk system, som udspringer af mange års praksiserfaring. Vi har i KRAP-teamet udviklet en række kurser, som kan tages enkeltvis eller i sammenhæng. Alle KRAP-kurserne hviler på samme fundament - metodisk og teoretisk - men tilpasses til den konkrete målgruppe. Hensigten med KRAP er at støtte kursisterne i at bibringe de mennesker, de til dagligt arbejder med, en større personlig og social kompetence, så de bedre kan udfolde sig socialt og samfundsmæssigt og herigennem opnå en højere livskvalitet. Et vigtigt element i KRAP er at sætte et positivt og anerkendende focus på menneskers ressourcer - uden at benægte at der også kan være tale om svære belastninger og særlige behov. KRAP er teoretisk og metodisk forankret i de kognitive behandlingsformer og i det ressourcefocuserede menneske- og behandlingssyn. KRAP indeholder analyser, metoder og værktøjer, som erfaringsmæssigt "virker". Vi formidler kun teorier og metoder, vi selv har gode erfaringer med, og som har virket for os (og for vore mange kursister, kolleger, medarbejdere og supervisander). KRAP er udviklet af Lene Metner og Peter Storgård, PsykologCentret i Viborg.
KRAP Kognitiv Ressourcefokuseret Anerkendende Pædagogik 4
Kognitiv Møde det andet menneske, hvor det er Tage udgangspunkt i personens måder at: Hvordan opleves omgivelserne. Hvilket aldersniveau kan vi forvente. Hvor står den enkelte følelsesmæssigt. Hvilke styrker og svagheder har den enkelte. 5
Kognitive hjælpemidler Neuropædagogik - hjernescanning - kuno beller Psykologer Psykiater Det normale barns udvikling 6
Kuno beller test De 8 områder er: - Legemspleje og kropsbevidsthed - Omverdensbevidsthed - Social følelsesmæssig udvikling - Leg - Sproglig udvikling - Tankemæssig udvikling - Grovmotorik - Finmotorik 7
Den kognitive grundmodel 8
Samarbejde Samarbejde omkring den enkelte. Hver vores bagage. Styrker og svagheder åbenhed 9
10
Ressourcefokuseret Fokus på ressourcer Tager udgangspunkt i det, der virker Være undersøgende Være guidende, vejledende og i dialog Hellere en ressourcefokuseret omvej, end en problemfokuseret direkte hovedvej 11
12
Energi og ressourcer For mennesket med autisme. - Har brug for ro og struktur. - Deres filter står helt åbent. - Har svært ved at tale, bruge sproget eller begå sig socialt. Manglende energi kan udvikle sig til konflikter, selvdestruktiv adfærd og udadrettet adfærd. 13
14
Anerkendende Pædagogik Relationer og anerkendende tilgang
Relationer og anerkendende tilgange Professionel tilgang Ansvar for at etabler relationen Det er den professionelle, der har ansvaret for relationen. En bruger kan ikke tillægges skyld for mislykket relationshandling. 16
Vores tilgang Relationen til den enkelte har stor betydning. Det tager tid at skabe en relation En sikker og tydelig person, er vores styrker i relationen Situationsfornemmelse Skæld ud konsekvens - opdragelse 17
Anerkendelse versus ros Er grundlaget for etablering af selvværd Er fundament under alle former for social væren Kan ikke gives som tilskyndelse Er ikke beregnende Er identitetsskabende Tager udgangspunkt i den menneskelige væren Bekræfter mennesket blot i kræft af dets eksistens Er grundlaget for etablering af selvtillid Kan bruges som pædagogisk redskab - tilskynder handlinger, som den rosende ønsker Handler om bedømmelse/ værdisætning Tager udgangspunkt i de menneskelige handlinger Bekræftiger menneskets kompetencer og færdigheder 18
19
20
Eksempel til refleksion Pædagogen kommer og siger, at nu er det nok: Jeg vil ikke sige det mere, Benny du skal stoppe og gå ind i din lejlighed så længe du er sur Tanke: Følelse: Handling: Jeg kan ikke have at det puslespil ikke er lagt på plads. Vred og ked af det Benny vender sig om og slår ud efter pædagogen, mens han råber og skriger du bestemmer ikke over mig 21
Former for anerkendelse verbal anerkendelse - det med ord at udtrykke anerkendelse af det pågældende menneskes blotte eksistens nonverbal anerkendelse - gennem kropslige signaler, gestus, øjenbevægelser osv. anerkendende samvær gennem måden, man er sammen med andre mennesker på, gennem ord, handlinger og måder at opsøge personen på, gennem at synliggøre ønsket om samvær, fællesskab osv. 22
Pædagogens rolle Vores tilgang til beboerne både kropsligt og verbalt. Se den hele person give plads til at de kan vise, hvem de er. Vise tillid og respekt være lyttende og iagttagende. Skabe rammer som beboeren kan agere i daglig struktur med plads til selvstændighed. Holde fokus på det, der virker hjælpe beboerne til at udvikle sig. Have fokus på resurser og mestring hjælpe med nye handlemuligheder. 23
24
25
Søjle modellen Trin 1: registrering og afdækning Trin 2: Analyse, forståelse og overblik Trin 3: Ændring og udvikling 26
KRAP i dagligdagen Oplæg til handleplaner Pædagogiske dage Mestringstrategier: - Belønning - Social story - Situationshjul - måltrappen: snublemål - vægtmodellen- rammer og struktur 27