Indledning En 3 år gammel voldssag blussede for nylig op i medierne, da ofret i en kronik i Politiken langede ud efter det danske retssystem. Gerningsmanden er efter 3 års fængsel nu tilbage på gaden og ansat hos kokken Claus Meyer som led i hans resocialisering. De mere personlige forhold i sagen og Claus Meyers status som offentlig person har efterfølgende affødt stor debat. 1 Historien spredte sig hurtigt via de sociale medier og bare den første dag genererede den et væld af kommentarer fra privatpersoner på diverse digitale platforme. 2 På sociale medier, som eksempelvis Facebook, spiller muligheden for at udtrykke sine egne tanker og holdninger overfor sit netværk en central rolle. Med tiden er det samtidig blevet standard for mange nyhedsmedier, at de lader deres læsere kommentere på nyhedshistorier digitalt. Kommentarfelterne har medført, at det er blevet væsentlig lettere for privatpersoner at blande sig i den offentlige debat, og derved er der sket en forskydning af de klassiske afsender-modtager-forhold. Problemformulering: Med udgangspunkt i ovenstående case ønsker vi at undersøge, hvordan brugere anvender kommentarfeltet på henholdsvis Facebook og Politiken, og hvilken indflydelse kommentarerne kan have på nyhedshistorien? Der er opstillet følgende arbejdsspørgsmål til besvarelse af problemformuleringen: 1 http://politiken.dk/debat/ece1545204/faar-offeret-ogsaa-en-chance-til/ 2 http://politiken.dk/indland/ece1546302/den-her-sag-goer-mig-saa-edderspaendtrasende/
Hvilken betydning har opbygningen af hhv. Facebook og Politiken for brugernes mulighed for at kommentere? Hvorledes kan man kategorisere brugerne af kommentarfelterne på de to medieplatforme? Hvordan anvendes kommentarfelterne? Og er der forskel på brugen af dem på hhv. Facebook og Politiken? Metode I dette afsnit vil vi redegøre for hvilke metodiske overvejelser, vi har gjort os, samt baggrunden for de valg vi har truffet. Vores problemformulering fokuserer langt overvejende på den kvalitative metode. Da vi ønsker at undersøge brugernes anvendelse af kommentarfeltet på henholdsvis Facebook og Politiken, er det ikke en generel anvendelse af kommentarfeltet på tværs af forskellige medier, der er i fokus, men derimod kommentarfeltet på de to konkrete medier i den givne case. En kvalitativ metodetilgang giver derfor god mening, idet vi har fokus på microsociale forhold, som de kvalitative metoder er karakteriseret ved (Hjarvard,1997). Med afsæt i de kvalitative metoder og hermeneutikken som udgangspunkt er det derfor nødvendigt at redegøre for hvilke to medier, der er tale om, da vi ønsker at forstå de enkelte dele for at kunne analysere helheden (Gardamer & Boehm, 1976). Facebook og Politiken skaber den kontekst, hvori brugerne anvender kommentarfelterne, og det er væsentligt at forstå og redegøre for denne kontekst. Redegørelsen skal fokusere på de to konkrete mediers genre, deres mulighed for interaktion, men samtidig skal redegørelsen også have en mere teknisk karakter, da denne kan have indflydelse på brugers motivation for at kommentere. Udover en redegørelse af de to medier, vil vi samtidig lave en mere systematisk gennemgang af de enkelte kommentarer på de to medier. Dels for at skabe et overblik (men ikke et facit) over, hvilke brugere, der kommenterer, og derved opnå en større forståelse for målgruppen på de to medier. Og dels skal en systematisk gennemgang samtidig bidrage med en yderligere forståelse af konteksten, da kommentarerne danner grundlag for en
ny kontekst og bidrager med ny tekst til den givne case. De enkelte kommentarer kan læses af alle brugere på de to medier, og kommentarerne kan ses som selvstændige narrative forløb, men samtidig kan kommentarerne give en ny forståelsesramme for brugerne, hvilket vi ønsker at undersøge om er tilfældet. En kvantitativ tilgang til den valgte case kunne være brugbar, hvis vi ønskede at vide noget om, hvor mange kommentarfeltbrugere de to medier har. Statistisk materiale kan være med til at påpege undersøgelsens relevans og aktualitet. Materialet kunne pege på, om vores case er blevet kommenteret mere eller mindre end gennemsnitlig samt, hvor og hvilket medie, der har været mest aktivitet. Derefter kunne vi dykke videre ned i resultaterne fra den kvantitative sekundære empiri i et forsøg på, gennem de små historier, at påpege konkrete grunde til, hvordan brugerne på Politiken og Facebook, anvender kommentarfelterne samt hvilken indflydelse, de tror, det har. Generelt kan man sige, at kvantitativ metode egner sig bedst til at uddrage de store linjer, baseret på fx en case, hvor kvalitativ, lige omvendt kan sige noget om de små historier ud fra et større billede, som man herefter kan gå i dybden med. Med kvalitativt materiale kan vi nemmere opdage nogle tendenser - og dermed forsøge at få en dybere forståelse for denne tendens gennem metoden. Kvalitative interviews med enkeltpersoner Vi har bl.a. valgt kvalitative interviews med enkeltpersoner som empiri. Det finder vi oplagt, da vi søger indsigt i brugernes livsverdener og deres beretning herom. Vi søger de subjektive beskrivelser på områder, hvor kun disse brugere er eksperter. Idet der kan være mange forskellige grunde til, at man kommenterer på netop denne case, vurderer vi, at interviews med enkeltpersoner som første empiriindsamlingsmetode er mest hensigtsmæssig. Vi kan her få plads til at spørge ind til de emner vores pilotinterview, teori m.v. har vist interessante samt få udvidet vores horisont. Vi ville udarbejde semistrukturerede interviewguides, således at vi på forhånd
har nogle fastlagte temaer, men samtidig har plads til at udforske nye emner, der kunne tænkes at opstå undervejs. De semistrukturerede interviews kan altså ses som en kombination af den lukkede spørgeskemateknik og en hverdagslignende samtale (Kvale & Brinkmann 2009: 45). Pilotinterview At foretage et pilotinterview er oplagt, da det meget tidligt i undersøgelsesprocessen kan åbne op for vinkler af genstandsfeltet, som vi ikke umiddelbart havde overvejet. Interviewet skulle udføres åbent og eksplorativt og uden, at vi som forskere (så vidt muligt) er låst fast af teoretiske for-forståelser. Via denne interviewform kan vi få et indblik, som kan kvalificere de senere interviews og skabe en grundlæggende forståelse for feltet. Fokusgruppeinterview Et fokusgruppeinterview er en metode, hvor vi som undersøgere nedsætter en gruppe og bestemmer hvilke emner, der skal tales om (Halkier, 2009: 9). I et fokusgruppeinterview kan undersøgeren bl.a. have gavn af den viden, der produceres gennem tavs viden (Halkier, 2009: 10). Tavs viden kan forklares ved, at deltagerne i et fokusgruppeinterview bliver nødt til at sætte ord på noget, de ellers ikke ville have snakket om. Vi ville derfor kunne anvende fokusgruppeinterviews til at diskutere den viden, vi har fået fra de individuelle interviews samt uudtalte emner, som vi først har set efter bearbejdningen af de individuelle interviews. Vi tænker, at to fokusgrupper med 5-6 personer er optimalt set i forhold til tid og ressourcer. I fokusgruppeinterviews er der tre modeller til at strukturere: den løse model, den stramme model og tragtmodellen (Halkier, 2008: 38). Tragt-modellen er en kombination af den løse og den stramme model, hvor man starter åbent og slutter mere struktureret, og er den model, vi umiddelbart ville lade os inspirere af. Tragt-modellen ville være givtig, da vi både er interesseret i deltagernes interaktion med hinanden men også ønsker at få svar på nogle specifikke forskningsspørgsmål. Et eksempel herpå kunne være, hvorfor
deltagerne kommenterer, og hvad de tror, der får folk til at gøre det samt hvilken indflydelse, de tror, deres kommentarer har på netop disse medier.