Baggrund Som et led i udmøntningen af Sundhedspolitikken har Sundheds- og Forebyggelsesudvalget besluttet at sætte særligt fokus på Fastholdelse af funktionsniveau hos ældre. Begrebet funktionsniveau skal i denne sammenhæng forstås som funktioner knyttet til kroppen, daglige aktiviteter og deltagelse i samfundslivet. I Sundhedspolitikken formuleres det således Sundhedspolitikken skal have fokus på det der knytter sig til kroppen, men også indtænke det der knytter sig til selve livskvaliteten. F.eks. mestring, trivsel, samvær, nærvær, positivt livssyn Fra den ældre borgers perspektiv er det vigtigt at kunne opretholde et funktionsniveau, der betyder, at det er muligt at klare sig selv i hverdagen og have overskud til de aktiviteter, der er meningsfulde for den enkelte. Desuden er et af de store problemer, der hænger sammen med ældres faldende funktionsniveau, faldulykker. Der er således både store menneskelige og økonomiske omkostninger forbundet med faldende funktionsniveau. Der arbejdes allerede i dag med ældres funktionsniveau i hjemmeplejen, men det foregår ikke systematisk. Der er behov for, at ældres funktionsniveau bliver en integreret del af tanke- og arbejdsgangen blandt alle ansatte i hjemmeplejen. Alle medarbejdere skal vide, hvordan man observerer de ældres funktionsniveau, og alle skal vide, hvem og hvad man kan henvise til. Formål Det overordnede formål med dette projekt er, at ældre i Svendborg Kommune kan fastholde et højt dagligt funktionsniveau, der gør det muligt at udføre daglige aktiviteter og deltage i samfundslivet. Projektet skal sikre, at indsatsen for at fastholdelse ældres funktionsniveau, er koordineret og systematisk. Indsatsen skal medføre, at de ældre oplever, at de kan fastholde den dagligdag, de allerede har, så længe som muligt. Hermed forventes det, at behovet for hjemmehjælp og eventuel plejehjemsplads kan udskydes. Målgruppe I den første del af projektet er målgruppen alle borgere, der modtager ydelser i (ca. 2000 borgere). I den anden del af projektet er målgruppen alle borgere på 60 år og derover i Svendborg Kommune (ca. 14.000 borgere). 1
Aktiviteter Borgerrettede aktiviteter Det er de borgerrettede aktiviteters præmis, at borgeren oplever, at være i centrum og udgangspunkt for indsatsen. Borgere i hjemmeplejen: Screening Borgerne i hjemmeplejen screenes af kontaktpersonerne hver tredje måned. Screeningen udføres systematisk ud fra et skema, som beskriver forhold, der har betydning for borgernes funktionsniveau Faldregistrering Sideløbende med screeningen skal kontaktpersonerne tale med de ældre i hjemmeplejen om fald og alle fald skal registreres i CARE Forebyggende samtale Viser screeningen, at der kan være behov for yderligere indsats tilbydes de ældre i hjemmeplejen en forebyggende samtale med en faglig ressourceperson. Der udarbejdes en handlingsplan for borgeren og denne kan henvise til forskellige træningstilbud. For at rumme de ekstra henvisninger med behov for træning, oprettes følgende ekstra træningshold: 1 hold med ADL træning 2 timer 2 gange ugentligt 2 hold med faldforebyggende træning 1 time 2 gange ugentligt 2 hold for mindre mobile i ældreidrætsregi Yderligere instruktion til selvtræning Borgere over 60 år i Svendborg Kommune: Temadage Der arrangeres halve temadage for alle borgere over 60 år i Svendborg Kommune. Temadagene skal handle om dagligdags emner, der har indflydelse på funktionsniveauet (eks. mad og drikke, søvn, medicinering og fysisk aktivitet). Organisering i hjemmeplejen Herunder ses et diagram der viser organiseringen af projektet i hjemmeplejen. Formålet er at skabe en organisering som kan screene, registrere og foretage en tværfaglig udredning af borgerne. Sektionslederne Superbrugere Superbrugerne er en medarbejder i sektionen med særlig interesse for at arbejde med fastholdelse af funktions-niveau Superbrugerne skal Være ambassadører for projektet i sektionen Forestå sidemandsoplæringen af kollegaerne i sektionen Kontaktperson Kontaktpersonerne er De personer, der har den daglige kontakt til borgeren Kontaktpersonerne skal Screene borgerne i hjemmeplejen Faglige ressourcepersoner De faglige ressourcepersoner er Kommunens hjemme-sygeplejersker, fysioterapeuter, ergoterapeuter og forebyggende konsulenter De faglige ressourcepersoner skal Forestå den forebyggende samtale med borgeren Være en ressourceperson som superbrugerne kan kontakte for at få faglig assistance Borgerne 2
Uddannelsesplan for medarbejderne Det er aktiviteternes præmis, at borgeren og medarbejderne oplever, at der er helhed i opgaveløsningen. Nedenfor ses, hvordan alle faggrupper omkring de ældre skal uddannes i projektet. Superbrugerne (udvalgte medarbejdere i hjemmeplejen) 1 superbruger i hver af de 12 hjemmeplejesektioner gennemgår en 18 timers uddannelse Uddannelsen skal bl.a. indeholde o En teoretisk gennemgang af, hvilken indflydelse eks. mad og drikke, søvn, medicinering og fysisk aktivitet har på funktionsniveauet hos ældre o Anvendelse i CARE samt screenings- og udredningsprocedurer Faglige ressourcepersoner De faglige ressourcepersoner gennemgår en 3 timers uddannelse. De faglige ressourcepersoner skal bestå af: 15 trænende terapeuter der arbejder med ældre 64 hjemmesygeplejersker 9 hjælpemiddelterapeuter 3 Forebyggende konsulenter Kontaktpersoner (alle medarbejdere i hjemmeplejen) Modtager sidemandsoplæring gennem superbrugerne (daglig drift) CARE CARE systemet skal klargøres til projektet Succeskriterier Følgende succeskriterier er opstillet for projektet De ekstra træningstilbud er klar fra september 2009 Der er en uddannet superbrugere i samtlige sektioner i hjemmeplejen ultimo juni 2009 Der er udarbejdet procedurer for screening, registrering af fald, udredning samt den forebyggende samtale pr. juni 2009 Kontaktpersonerne i hjemmeplejen udruller trinvist systematisk screening og registrering af fald med start september 2009 og afslutning marts 2010 Antallet af faldrelaterede frakturer reduceres i projektperioden Borgerne oplever sig inddraget i mødet med kommunen Helbredsrelateret livskvalitet fastholdt eller forbedret hos min. 75 % af de adspurgte borgere Organisering og bemanding Ved projektstart etableres en styregruppe og en projektgruppe, som skal sikre en bred faglig og organisatorisk forankring. Projektet forankres i træningsafdelingen. Projektlederen ansættes på 20 timer/uge. Projektlederens ansvarsopgaver bliver at forestå undervisningen og uddannelsen af superbrugerne og de faglige ressourcepersoner. Projektlederen har det overordnede ansvar for, at der afholdes tværfaglige møder, der sikrer, at borgeren oplever helhed i opgaveløsningen. Desuden skal projektlederen være koordinerende, sikre fremdrift og implementering samt sikre, at projektets organisatoriske 3
forandringer har en fremtidig forankring og dermed bliver daglig drift ved projektets afslutning. Projektlederen er derudover også ansvarlig for at arrangere temadage for borgerne. Tidsplan Projektet har en varighed på 1 år og 10 måneder fra den 1. Marts 2009 til den 31. december 2010. Projektet afsluttes med en evalueringsrapport. Projektudgifter Herunder ses et budget over udgifterne til nærværende projekt. Udgifter afholdt af Forebyggelsessekretariatet for hele hjemmeplejen 2009 2010 I alt Ekstra træningshold 82.000 295.000 377.000 Frikøb af terapeuter og hjemmesygeplejersker til forebyggende samtaler 60.000 40.000 100.000 Screening 42.000 238.000 280.000 Temadage for borgere over 60 år 40.000 40.000 80.000 Uddannelse af superbrugere og faglige ressourcepersoner (frikøb af timer) 87.000 15.000 102.000 Ansættelse af projektleder (løn 20 timer/ugen), administration, kontorhold og befordring) 210.000 250.000 460.000 Konference, kurser m.m. 5.000 5.000 10.000 Mødeaktivitet 5.000 5.000 10.000 Formidling (markedsføring, pjecer, materialer) 10.000 5.000 15.000 Evaluering og afrapportering - 20.000 20.000 Samlet budget 541.000 913.000 1.454.000 Finansiering Projektet foreslås finansieret af Sundheds- og Forebyggelsesudvalget midler. Evaluering Der bliver udarbejdet en plan for, hvorledes succeskriterierne bliver evalueret. Der udarbejdes en status medio 2010 i forbindelse med budgetlægningen for 2011. Der udarbejdes en afsluttende rapport, som skal indeholde resultaterne fra evalueringen af succeskriterierne. Rapporten skal desuden indeholde erfaringer fra implementeringsprocessen samt en vurdering af effekten ved en eventuel udbredelse af projektets aktiviteter til plejeafdelingerne. Implementering Projektet er en udbygning af de eksisterende arbejdsgange i hjemmeplejen. Projektet oparbejder således ikke en parallelorganisation, men tværtimod geares den eksisterende organisationen til at tænke og arbejde systematisk med ældres funktionsniveau. Der vil i første del af projektet være en ekstra byrde på terapeuterne og hjemmesygeplejerskerne til at gennemføre de forebyggende samtaler. Screeningen af borgerne i hjemmeplejen implementeres derfor trinvis i de enkelte sektioner over en 8 måneders periode. 4
Projektet er bygget op således, at der sikres en høj grad af involvering og uddannelse af plejepersonalet, hvilket vil være medvirkende til, at de forandringer, projektet tilvejebringer, fremtidigt kan oppebæres af organisationen selv. Det skal dog, inden budgettet for 2011 vedtages, vurderes, hvorvidt de ekstra træningshold skal fortsætte efter projektperioden. Perspektiver Ældres funktionsniveau hænger sammen med, hvordan man som ældre oplever kvalitet i livet og kvalitet i omgivelserne. Det er derfor nærliggende, at kæde dette projekt sammen med begrebet Citta Slow som netop lægger vægt på kvalitet i liv og omgivelser. Dette projekt kan derfor ses som et projekt, der giver Citta Slow konkret indhold. Projektet hænger ligeledes sammen med den kronikerstrategi der er under udarbejdelse. 5