Intensitetskategorier i svømning med udgangspunkt i masters



Relaterede dokumenter
Godthåb Trim. Pulstræning

SKIVE AM. Træning af udholdenhed i forhold til personlig sundhed. og præstation

Let intensitet/restitutions træning:

6. TEST betyder; ro 2000 meter så hurtigt som muligt, for at måle dine forbedringer.

LØBETRÆNING. - Teori og praksis

Optimering af din træning. Lidt men godt om langdistancetræning.

Fitness Instruktør Tradium Kredsløbtræning

Aerob træning 1 - lav, moderat og højintens træning

Bliv din egen træner

Træningsfysiologi. Aquaclinic 2017 A A R H U S U N I V E R S I T E T. Ph.d.

Kolding Triathlon Klub

Stofskiftets afhængighed af temperatur og aktivitet hos vekselvarme dyr

Energiomsætning (Kap. 5) Musklernes energiomsætning. Musklernes energiomsætning. Energiomsætning (Kap 5)

Indhold 60 min let cykling 60 min let cykling 90 min let cykling 10 min opvarmning cykling

Udholdenhedstræning. Se siden om ATP i dette afsnit

Dagens instruktør. Britta Boe Andersen

Energistofskifte Leif & Thorbjørn Kristensen Side 1 af 6

Hel- og halvmarathontræning 2015

Træningsprogram SMT. SMT Borg skala- RPE (Rate of Perceived Exertion) hvor hårdt føles/opleves min intensitet lige nu? Puls % af anaerob tærskel (AT)

D H F s T R Æ N E R U D D A N N E L S E. Fysisk træning. Ungdom

Detræning - hvor hurtig bliver du i dårlig form

OVERVEJELSER INDEN TRÆNINGSPLANLÆGNING

Grundtræning. Hvad er grundtræning?

60 min let cykling 10 min opvarmning cykling. Indhold 60 min let cykling 60 min træning af mave, ryg og ben

Kolding Motion. Puls, pulstræning og pulsregistrering i Garmin. Finn Olav Hansen Læge, idrætsmedicin, cykelsport

Styrketræning for Kajakroere

24 ugers træningsprogram Sprint og OL- distance

Kost og motion - Sundhed

a Motivation Motivation = Indre og ydre drivkraft

Pulstræning Hans Chr

Regulatoriske mekanismer i energistofskiftet

guide LØBETRÆNING 40 UGERS PROGRAM OG GODE RÅD 48 sider Februar 2015 Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus

Nikolai Nordsborg, Institut for Idræt

Højintens træning for løbere

VINTERTRÆNINGSOPLÆG. Progressionsoversigt antal timer pr. måned

Hestens Mave-Tarmkanal Tyggefunktion - spytproduktion

DTriF-Træningslejr Træningslejr

Program for Kvart Jernmand lørdag d. 9. juli 2016.

Program for DM ½ Jernmand søndag d. 10. juli 2016.

Regulatoriske mekanismer i energistofskiftet

Undervisningsbeskrivelse

D H F s T R Æ N E R U D D A N N E L S E. Fysisk træning. Fysisk træning

SAMARBEJDE MELLEM FORSKNING OG FORBUND MOD OL I RIO. Peter M. Christensen Fysiolog (Ph.d)

Forsøgsvejledning - Iltoptagelse

Træningsdagbog. Hjerteinsufficiens/HIK. Regionshospitalet Silkeborg. Center for Planlagt Kirurgi Fysioterapien/MT

Træning til klatring i klubben.

Fysisk træning. Energiforbrug 252


Sådan træner du i hverdagen, efter du er blevet opereret i mavesækken

Wattmåling: hvad, hvorfor og hvordan?

Dommer Clinic august Kost & Ernæring - Træning & Fysik

Den grønne tråd i SH:

Træningsprogram til KMD 4:18:4

Kolding Triathlon Klub SÆSONEN 2015/16

UKLASSIFICERET. Vejledningsplan MFT

Løb for begyndere og let øvede

Sådan forbedrer du din cykeltræning

Program for DM ½ Jernmand søndag d. 16. august 2015.

Ultra posse nemo obligator

Kapitel 16. Hvilken betydning har kondital for selvvurderet helbred og blodsukker?

Kære med-triatlet. I bunden af dokumentet finder du en beskrivelse af diverse forkortelser hvis du ikke er flydende i svømmelingo.

AUDI CHALLENGE 1900 HALVMARATHON

Alle træningspas slutter stille og roligt evt., med lidt afspænding.

uge 1 Dag Træningsintensitet Kommentarer Skiftevis gå 2 min. og løb 1 min. 6 gange, svarende til at du løber 6 min. og går 12 min.

Interval/tempoløb hvordan skelner jeg?

Træning på Concept 2 Indoor Rower

Træningsprogram SMT SMT Borg skala- RPE (Rate of Perceived Exertion) hvor hårdt føles/opleves min intensitet lige nu? Puls % af anaerob tærskel (AT)

- Sådan kan du let holde øje med din løbeform

i samarbejde med AimHigh træner-team Hvem er AimHigh Trænerteam

Hvad enten man træner til Marathon, La Marmotte eller en lang Triathlon. Er det vigtigste at kunne: DISPONERE!!

Træningsprogram SMT. SMT Borg skala- RPE (Rate of Perceived Exertion) hvor hårdt føles/opleves min intensitet lige nu? Puls % af anaerob tærskel (AT)

Træningsprogram for begyndere - 9 uger, 3 træningspas om ugen

Ordliste/trænings og teknikbetegnelser


Brug pulsen til at forbedre din konditionstræning

Så skal der trænes! Hvordan Hvor meget Hvornår Hvorfor Hvad med vægttab Løbe, cykle, styrketræne?

Overskrift her. Tekst starter uden punktopstilling. teksten, brug forøg indrykning. punktopstilling, brug formindsk indrykning

Derfor virker styrketræning

Fokus på træningslære og strukturering af cykeltræning. 12. februar 2013 Ved Janus Jørgensen

Børn, unge og idræt. cand. scient., ph.d. Stig Eiberg. Indhold

Energisystemet. Musklerne omsætter næringsstofferne til ATP. ATP er den eneste form for energi, som musklerne kan bruge. ATP = AdenosinTriPhosphat

Hvorfor bliver jeg træt, når jeg løber?

Test til hjertepatienter

CMT intro september 2016 Behandling og træning. Fysioterapeut Pia Zinck Drivsholm

Nyt træningskoncept: Prøv det før dit træningscenter!

Måling af fysisk aktivitet i epidemiologiske undersøgelser

Langdistanceløb som idrætsligt emne Af. Thorbjørn Jensen d. 21/10-13 (3. udgave)

Anaerob præstationsevne

Del Tid Beskrivelse Fokuspunkter

Fysiologi Louise Andersen 1.3, RTG 29/

Mogens Strange Hansen

Helhjertet træning. - og et længere liv

Program: 1 af 3 denne uge Bemærkning: Distance (m) /

HOLDBESKRIVELSER I EIC FITNESS

Undervisningsbeskrivelse

Martin Thomsen Langagergaard. Mental træning. Vilhelmsborg 30. januar 2010 Kl

Start med at svinge højre arm rundt i store cirkler først den ene vej og så den anden vej og skift til modsatte arm.

OPTIMERING AF PRÆSTATIONSEVNEN PÅ KONKURRENCEDAGEN I SVØMNING. Peter M. Christensen Fysiolog (Ph.d)

Energiindtag. Energiindtag for løbere. Energiindtag generelt. Energiforbrug ved løb. Energibehov for 70 kg løber Tom Gruschy Knudsen

Sund livsstil er vigtig, hør hvorfor og hvordan

Transkript:

Intensitetskategorier i svømning med udgangspunkt i masters A1 A2 En1 En2 An1 An2 SP Intention, Definition, Indikation, Arbejdskrav, Træningsvilkår (ex serier, pauser, vejrtrækninger), Kapacitetsanalyse, Substratkilde, Metaboliske processer, Fibertyperekruttering, Oplevelse af hårdhed

Term A1 A2 En1 En2 An1 An2 SP Definition Aerobic one Aerobic two Endurance one Endurance two Anaerobic one Anaerobic two Sprint Formål Restitution Opvarmning, udholdenhed Moderat kondition Maksimal kondition, VO 2max Glykolytisk tolerance Glykolytisk produktion Hurtighed

Hvad er den maksimale intensitet? Er det den maksimale puls? Er det den maksimale iltoptagelse? Er det den største vægt man kan løfte netop en gang? Er det den maksimal energifrigørelse per tid? Hvad kan vi bruge som vores målestok? Er der nogen målestok, der kan bruges under alle kategorierne? Er der forskellige individuelle forhold,der bør tages hensyn til? Hvilke parametre kan vi, som ikke er videnskabsmænd, iagttage?

Fænomener og parametre Umiddelbart synlige: Vejrtrækningens lethed Tiden for de tilbagelagte meter Subjektivt vurderet teknik Armtagsfrekvensen ved at tælle Hudfarven (kinden) kan ændre sig Pulsen kan tages manuelt Følelsen af hårdhed (Borg) Samtalemuligheder og adfærd Videnskabelige: Blodlactat (mmol/l) Muskellactat (mmol/l) Iltoptagelse (l/min) ph værdi Puls elektronisk (r/mim) R Respiratoriske udvekslingskvotient Kraft måling (N)

Borg-skalaen 6 Slet ikke anstrengende 7 8 9 Meget let 10 11 Ganske let 12 13 Noget anstrengende 14 15 Anstrengende 16 17 Meget anstrengende 18 19 Ekstremt anstrengende 20 Maksimalt anstrengende

Observationer I forhold officielle løbsdistancer 25 20 15 Lactat aktuel Lactat Teori Borg Vurderet Borg Teori 10 5 0 Før Opv A1 Ef ter Opv A2 1. 400 A2 2. 400 A2 3. 400 A2 4. 100 EN1 8. 100 EN1 3. 50 AN1 6. 50 AN1 100 A 2. 50 AN1 4. 50 AN1 100 A1 5 min. efter

A1 aerobic 1 Opvarmning af kroppen Mental omstilling Restitution 50 m 400 m repetitionslængde, Pause 15 30 sek. Pausen har mere psykologisk karakter! f.eks. 4*50 m P15 f.eks. 5*100 m P20 f.eks. 300 m

Synlige og følelsesmæssige fænomener (non-invasive indikationer) A1 aerobic 1 Vejrtrækning foregår delvist i brystkassen Føles slet ikke anstrengende til ganske let! Borg 6 10 Man kan tale ubesværet! F.eks. også under bensparkssvømning. Man vil i nogen tilfælde opleve, at stilarten ikke er sammenhængende. Videnskabelig analyse Lav Aerob træning Andel af VO 2 max 50 75% RQ 0,7 0,8 (Fedtforbrænding) Også glykogen/glukose + O 2 Rest: Vand, Varme + CO 2 ph ca. 7,2 og Blod lactat ca. 1 1,5 mmol/l Fibertyperekruttering: I (røde fibre)

Lav aerob træning Opvarmning af kroppen Aerob udholdenhed Teknik Restitution A2 aerobic 2 50 m 800 m, P15 P60 sek. f.eks. 6*50 m P15 f.eks. 10*100 m P20 f.eks. 8*200 m P30 f.eks. 4*400 m P30

Non-invasive parametre A2 aerobic 2 Føles passende! Borg 10 14 Man kan tale ubesværet umiddelbart efter et par vejrtrækninger! Man vil i de fleste tilfælde synes, at det er det almindelige tempo. Stilarten er sammenhængende med dette tempo. Efter en længere serie vil kinderne for de fleste rødme lidt Videnskabelige parametre Lav Aerob Blod lactat ca. 1 2 mmol/l Andel af VO 2 max 65 85% RQ 0,8 Fedt/Glykogen/glukose + O 2 Rest: Vand, Varme + CO 2 ph ca. 7,2 Fibertyperekruttering: I (røde fibre)

En1 endurance 1 Aerob udholdenhedstræning Flytte den anaerobe tærskel AT Power tuning Perifer udholdenhed Kondition mild 50 m 300 m repetitionslængde, P5 P20 sek. 300 m 800 m repetitionslængde, P15 P60 sek. f.eks. 10*100 m P15 f.eks. 6 ( 4*100 m P10) P30

Non-invasive parametre Føles noget anstrengende anstrengende! Borg 13 15 Man kan tale i korte sætninger efter flere vejrtrækninger! En1 endurance 1 Vil i de fleste tilfælde være det letteste tempo at lokaliserer! Specielt over længere repetitionslængder f.eks. > 200 m. Man vil ikke kunne snakke i en bensparksserie kun korte sætninger og ord! I 1500 m fri vil tempoet ligger lige over En1. Efter en moderat serie vil kinderne for de fleste rødme. Videnskabelig analyse Moderat Aerob Andel af VO 2max 70 90% Primær Glykogen/glukose + O 2 Rest: Vand, Varme + CO 2 Balancen ml. akkumulering og eliminering af [lac] i blodet Fibertyperekruttering: I (røde fibre)

Kondition - Hård Forbedre den maksimale O 2 optagelse Central effekt Perifer effekt En2 endurance 2 600 m - 1500 m totale seriemængde f.eks. 3 6 (4*50 P5 P15) P30 P60 f.eks. 10*100 m P20 P45 f.eks. 4 6 * 150 m 200 m P45 P90

En2 endurance 2 Non-Invasive parametre Føles meget anstrengende! Borg 15 17 Man kan tale i meget korte sætninger efter mange vejrtrækninger! Vil i de fleste tilfælde være det sværeste tempo at lokaliserer! I 400 m fri vil tempoet ligger tæt på En2 i den sidste halvdel. Efter en serie vil kinderne rødme tydeligt. Brystkasse og mave vil arbejde for at trække vejret Videnskabelige parametre Hård til maksimal Aerob Andel af VO 2 max 90 100% Glykogen nedbrydning - Glukose + O 2 Glykogen spaltning Rest: Vand, Varme + CO 2 og lidt mælkesyre Maksimal udveksling af O 2 /CO 2 i hhv. det centrale og perifere system Fibertyperekruttering: I og IIa

An1 Anaerobic 1 Mælkesyre kapacitet Forbedre det aerobe buffersystem Psykologisk udholdenhed Perifer effekt Lidt central effekt 100 m 600 m totale pasmængde f.eks. 50 m 200 m, P15 60 sek. f.eks. 150 m P30 + 4*50 P30

Non-invasive parametre An1 Anaerobic 1 Føles Ekstremt anstrengende Maksimalt anstrengende! Borg 18 20 Man kan ikke sige noget i de første mange sekunder herefter stønne korte ord! Man kan nok først føre en samtale efter ½ - 1 min tid! Er det hårdeste tempo at svømme! I konkurrence vil An1 være tæt på løb, der vare omkring 55 180 sek. Videnskabelige parametre Anaerob lactacid træning Andel af maksimal effekt 60-85% Glykolyse, Glykogenolyse Glykolysens udgangspunkt tilstræbes at have en lav ph værdi! Glykogen spaltning Rest: Mælkesyre, H +, K +, Vand, Varme Maksimal ophobning af H +, K +, og mælkesyre i muskler og senere i blod Fibertyperekruttering: IIa (I + IIx)

An2 Anaerobic 2 Mælkesyre produktion Forbedre mælkesyrens akkumuleringshastighed Tempo træning Perifer effekt 50 m 500 m total pasmængde Pausen er styrende. Arb:P 1:4 1:10 f.eks. 25 m 50 m, P45 P300 sek. f.eks. 5*100 m, op til P720.

Non-invasive parametre Føles anstrengende Ekstremt anstrengende! Borg 17 18 Man kan stønne i korte sætninger efter nogle vejrtrækninger! Man kan nok først føre en samtale efter 15 sek! Føles lettere end An1 An2 Anaerobic 2 I de fleste 50 m (100 m) fri i konkurrencesituationer vil tempoet ligge i An2 Videnskabelige parametre Anaerob lactacid træning (effekt) Andel af maksimal effekt 80-90 % Glykolysen udgangspunkt tilstræbes at have en neutral ph værdi Rest: Mælkesyre, H +, K +, Vand, Varme + CO 2 Maksimal glykolytisk effekt Fibertype: IIa (IIx)

SP sprint Svømmehurtighed Svømmestyrke Tempo træning Perifer effekt 5 m 25 m, P30-120 sek. Pausen er central. Arb:P 1:6 1:10 10*15 m P45 10*25 m P60-120

SP sprint Non-invasive parametre Føles noget anstrengende anstrengende! Borg 13 17 Man kan fremstønne ord i korte sætninger efter et par vejrtrækninger! Føles lettere end An1og An2 I 50 m fri i konkurrencesituationer vil tempoet i starten være SP Videnskabelige parametre Anaerob alactacid træning Ingen mælkesyre! Andel af maksimal effekt 90-100 % Kreatinfosfat, ATP, Glykogen til resyntese Rest: ADP, AMP, Vand og Varme Fibertype: IIa og IIx

Test Sæsonen er lige startet En utrænet masterssvømmer Grp F kan tilbagelægge 100 m på 1:28 min. i crawl. Du skal forbedre svømmerens aerobe udholdenhed i en serie 10*100 m P30 sek. Hvilken kategori vil være hensigtsmæssig? A2 (A1) Hvor meget pause kræver en sprintserie, SP på 10*25 m. Svømmeren er ca. 13 sek. om at svømme de 25 m. Pausen bør minimum være? Hvilke fysiologiske og psykologiske systemer trænes ved An1? 78 sek. (1:6) = 6*13 = 78 s Glykolysen, Glykogenolysen, Aerobe buffersystem (optagelse af [H + ], Psykologisk udholdenhed, smerte tærskel flyttes Hvilket område på Borg-skalaen vil den absolutte maksimale svømmehastighed føles som? 13 17 Den hurtigste energifrigørelse er af Kreatinfosfat og ATP. Under denne metabolisme er oplevelsen knapt så hård i forhold til den anaerobe lactacide

Now you are the expert! Term Definition Formål Borg A1 Aerobic one Restitution 6 10 A2 Aerobic two Opvarmning, udholdenhed 10 14 En1 Endurance one Moderat kondition 13 15 En2 Endurance two Maksimal kondition 15 17 An1 Anaerobic one Glykolytisk tolerance 18 20 An2 Anaerobic two Glykolytisk produktion 17 18 SP Sprint Hurtighed 13 17