Hjerterehabilitering - evidens og status Mogens Lytken Larsen Ledende overlæge, dr.med. Hjertemedicinsk afdeling B Odense Universitetshospital
Hjertesygdomme i Danmark Iskæmisk hjertesygdom: Akut koronart syndrom Akut myokardieinfarkt Ustabil angina Stabil angina Hjerteinsufficiens: Hjertesvigt Hjertetransplantation Hjerterytmeforstyrrelser: ICD-pacemakere pacemakere
Forekomst af iskæmisk hjertesygdom pr. år i Danmark (2000) 14.000 med første episode af akut myokardie infarkt 3000 af dem døde pludseligt før indlæggelsen 22.000 til 25.000 hvert år med akut koronar syndrom 27.000 indlægges hvert år med iskæmisk hjertesygdom Madsen M et al, Ugeskr Læger 2004; 166: 1320-27 Hjerteforeningen
Udvikling af åreforkalkning Normal Fedtstriber Lipid-rige plak skum celler Fibrøs kappe Thrombe Lipid kerne
Stabilt plak
Ustabilt plak (akut koronart syndrom)
HJERTEPLAN 1993 Landsdækkende handlingsplan for behandling af iskæmisk hjertesygdom - invasiv behandling HJERTEFØLGEGRUPPE 2-3 større revisioner Landsdækkende Hjertedatabase (fra 2003)
Akut Koronart Syndrom Akut Koronart Syndrome No ST Elevation ST Elevation
Akut koronart syndrom STEMI NonSTEMI Magnyl, betablokker, heparin Thrombolyse Primær PCI Magnyl, plavix Lavmolekylært heparin køles af til PCI DANAMI 2 kriterier FRISC kriterier
Rehabilitering efter AMI 1957 Er åndsarbejderens sygdom (revisorer, læger m.m.) Legemlig eller åndelig hvile er et hovedpunkt i behandlingen. I de første døgn bør patienten ligge i sengen og hjælpes med alt. Efter 1-2 uger påbegyndes aktive bevægelser i sengen, og samtidig kan de fleste patienter komme op og sidde i en stol i nogle timer om dagen. Herefter mobiliseres patienten gradvis, tempoet tilpasses efter tilfældets sværhedsgrad. Medicinsk kompendium 1957
Hjerterehabilitering WHO 1992 Rehabilitering af hjertepatienter har som formål, at forbedre patienternes funktionsniveau, fjerne eller mindske aktivitetsrelaterede symptomer, minimere graden af invaliditet og gøre det muligt for hjertepatienten, at vende tilbage til en personligt tilfredsstillende rolle i samfundet
Hjerterehabilitering på 20 danske sygehuse* 1998/99 Fuld rehab. Delvis rehab. Ingen rehab. **Hjerteforeningen 60% 35% 5% DANAMI- 2 20% 55% 25% Dokumenteret 5% 35% 60% * afdelinger der deltog i DANAMI-2 undersøgelsen **besvaret af afdelingsledelsen
What s the overall impact of CR on events? Relative Risk Total mortality N=41 trials Cardiac Mortality N=31 trials Non fatal MI N=33 trials Need for CABG N=23 trials Need for PTCA N=12 trials 0.50 0.75 1.0 1.25 FAVOURS REHABILITATION
Undervisning og psykosocial rådgivning Sygdomsforståelse Symptomer Risikofaktorer Erhverv Kørekort Sex og samliv Depression
Social ulighed i rehabiliteringen? Relativt flere lavt uddannede patienter Mindre tilbøjelige til at deltage i rehabiliteringen Deltager i færre sessioner Ringere medicinsk compliance Dårligere vedligeholdelse af ny livsstil Rammes hyppigere af depression og angst Flere genindlæggelser og dårligere prognose
Patientundervisning To metaanalyser har vurderet effekten af undervisning af hjertepatienter og fandt signifikant reduktion af total mortalitet, kardial mortalitet og reinfarkt hos patienter, der havde modtaget undervisning, sammenlignet med patienter, der ikke modtog undervisning. Patient Educ Couns 1992;19:143-62 Health Psychol 1999;18:506-519
Hvor mange af hjertepatienterne ryger? Ca. 60% af alle patienter indlagt med AMI er rygere, uanset uddannelse og socialt netværk!!!
Goldenberg et al. Arch Int Med 2003
Kostundersøgelser Udskiftning af mættet fedt med polyumættet fedt nedsatte den kardiovaskulære dødelighed med op til 65% (Finnish Mental Hospital, Lyon Diet Heart) n3 fedtsyrer nedsætter risikoen for pludselig død hos mænd med hjertesygdom med 17 33% (DART, GISSI) Circulation 59: : 1 7, 1 1979; 99: : 779 85, 1999 Lancet 2: : 757 61, 1989; 354: : 447 55, 1999
Tuttle KE. American College of Cardiology 2007 Scientific Sessions. March 25, 2007. Nye kostundersøgelser End point Mediterranean diet AHA step II diet Usual care Cardiac death 0 0 3 0.081 All deaths 0 0 7 0.007 MI 1 3 8 0.234 CHF admissions 0 0 3 0.081 Unstable angina 4 4 20 0.015 Stroke 3 1 2 0.407 Total events 8 8 40 <0.001 p* *Usual-care group vs combined dietary-intervention groups
Medicinsk efterbehandling Hjertemagnyl 75 mg (livslangt) Clopidorel (plavix) 75 mg (12 måneder) Betablokker mindst 2 år ACE inhibitor livslangt Lipidregulerende behandling livslangt med behandlings målene Total kolesterol < 4,5 mmol/l og LDL kolesterol < 2,5 mmol/l
Hjerterehabiliteringens tre faser I INDLEDENDE FASE (primær kontakt ofte under indlæggelse) Diagnose og prognostiske procedure Akut behandling evt. mobilisering Visitering til efterbehandling
Akutte hjertepatienter, skal tilbydes et rehabiliteringsprogram med det formål: At sikre bedst mulig symptomatisk behandling, herunder invasiv behandling At, der under den akutte indlæggelse gennemføres en systematisk vurdering af alle patienter med henblik på forebyggelse af tilbagefald og tilrettelæggelse af et individualiseret rehabiliteringsprogram
Akutte hjertepatienter, skal tilbydes et rehabiliteringsprogram med det formål: At sikre, at der gennem samarbejdsaftaler etableres en effektiv rehabiliteringsindsats, selv om patienten i den akutte fase behandles på flere sygehuse
Hjerterehabiliteringens 3 faser I INDLEDENDE FASE (primær kontakt ofte under indlæggelse) Diagnose og prognostiske procedure Akut behandling evt. mobilisering Visitering til efterbehandling II TIDLIG AMBULANT EFTERBEHANDLING Optimering af symptomatisk behandling Vedligeholdelse af symptomatisk og profylaktisk behandling Fysisk træning Psykosocial støtte Livsstilsintervention (Rygning, kost, fysisk aktivitet) Patientundervisning
Hjertepatienter, skal tilbydes et rehabiliteringsprogram med det formål: At identificere modificerbare risikofaktorer, så man gennem livsstilsændringer og medicinsk behandling kan hæmme progressionen af den tilgrundliggende sygdom At motivere patienten til at foretage varige ændringer i den eksisterende adfærd hen mod et hjertemæssigt sundere liv At skabe mulighed for at fastholde og om muligt forbedre patientens fysiske, psykosociale og erhvervsmæssige funktionsniveau
Hjertepatienter, skal tilbydes et rehabiliteringsprogram med det formål: At sikre, at rehabiliteringsindsatsen fortsætter i forbindelse med overgang til den fortsatte kontrol i den primære sundhedssektor
Hjerterehabiliteringens 3 faser I INDLEDENDE FASE (primær kontakt ofte under indlæggelse) Diagnose og prognostiske procedure Akut behandling evt. mobilisering Visitering til efterbehandling II TIDLIG AMBULANT EFTERBEHANDLING Optimering af symptomatisk behandling Vedligeholdelse af symptomatisk og profylaktisk behandling Fysisk træning Psykosocial støtte Livsstilsintervention (Rygning, kost, fysisk aktivitet) Patientundervisning III VEDLIGEHOLDELSESFASEN Vedligeholdelse af symptomatisk og profylaktisk behandling Vedligeholdelse af opnåede livsstilsændringer ESC workinggroup: Cardiovascular Rehabilitation 2000- State of the Art.
Nye aktører?
Hjertepakkerne Sundhedsstyrelsen har beskrevet pakkeforløb for fire ikke-akutte livstruende hjertesygdomme: Hjertesvigt Hjerteklapsygdom Stabil angina pektoris Ustabil angina pektoris/nstemi
Baggrund Regeringen og Danske Regioner har som led i aftalen om regionernes økonomi for 2009 aftalt, at der indføres pakkeforløb for patienter med ikke-akutte livstruende hjertesygdomme. Et pakkeforløb er et patientforløb, hvor de enkelte trin er tilrettelagt som tids- og indholdsmæssigt veldefinerede begivenheder, der som udgangspunkt følger et på forhånd booket forløb. Pakkeforløbene omfatter hele forløbet fra begrundet mistanke om hjertesygdom, gennem udredning, diagnose, behandling og rehabilitering.
www.hjerterehabilitering.dk