GRØNLAND PÅ VEJ MOD VÆKST

GRØNLAND PÅ VEJ MOD VÆKST Modernisering af erhvervsrammer og arbejdsmarked i Grønland Opdateret lovgivning Mere dynamisk arbejdsmarked Hjælp til iværksættere Beskyttelse af forbrugerne Ny turismestrategi Trygt arbejdsmarked

Grønland på vej mod vækst Modernisering af erhvervsrammer og arbejdsmarked i Grønland Naalakkersuisoq for Erhverv, Arbejdsmarked, Handel og Udenrigsanliggender Redigering: Lisbet Rasmussen Grafisk produktion: ProGrafisk ApS Udgivet april 2016 Forsidefoto: Visit Greenland Mads Pihl

INDHOLD Forord... 5 Grønland på vej ind i en moderne liga.... 6 Lovene følger med tiden... 7 Flere turister til Grønland... 10 Udvikling af mindre industrier... 16 Et trygt arbejdsmarked... 22 Etablering af JVO-centre... 23 Jobportalen suli.gl... 24 Nødvendig modernisering... 27 Fokus på udsatte unge.... 28 Tilbage på arbejdsmarkedet... 29 Fremtidens Grønland... 30

4 Visit Greenland Mads Pihl

FORORD Grønlands erhvervsliv er midt i en omstilling: Fra tidligere tiders mange jobs i fangst og fiskeri og i de selvstyreejede virksomheder til en fremtid, hvor mange jobs skal findes inden for den private sektor, i turismeerhvervet og i de landbaserede erhverv, samt på længere sigt med nye jobs i råstofsektoren. Også ældre- og omsorgssektorerne vil i fremtiden have et stigende behov for kvalificeret arbejdskraft. Grønland har behov for øget erhvervsudvikling og -aktivitet. Et mere dynamisk erhvervsliv skaber bedre forhold for borgerne og genererer økonomisk aktivitet, der giver arbejdspladser og indtægter til samfundet. Naalakkersuisut har derfor de seneste år arbejdet intensivt på at modernisere og forbedre rammerne for at drive erhvervsvirksomhed i Grønland for at sikre fremtidig udvikling, vækst og velfærd. De områder, der bl.a. skal satses på, er turismen, eksport af is og vand, produktionsvirksomhed baseret på billig ren energi, biologiske ressourcer, øget eksport af sælskinsprodukter m.m. Det er Naalakkersuisuts politik at understøtte de store potentialer for vækst i turismen. Det, mener jeg, gøres ved at rette fokus på forbedringer af erhvervets rammevilkår og ved at fremme investeringer i den nødvendige infrastruktur og dermed Grønlands fremtid. Det hele hænger sammen og er målrettet en fremtid, hvor erhvervslivet blomstrer, turisterne for alvor får øje på Grønlands herligheder, og hvor få er uden job. Naalakkersuisoq for Erhverv, Arbejdsmarked, Handel og Udenrigsanliggender Vittus Qujaukitsoq 5

GRØNLAND PÅ VEJ IND I EN MODERNE LIGA Grønland ruster sig til en fremtid, hvor der skal skrues op for konkurrence, udvikling og aktiviteter på erhvervsområdet. Et mere dynamisk erhvervsliv skaber bedre forhold for indbyggerne og genererer økonomisk aktivitet, der giver flere arbejdspladser og indtægter til samfundet. Naalakkersuisut har derfor gennem de seneste år arbejdet intensivt på at modernisere og forbedre rammerne for at drive erhvervsvirksomhed i Grønland for at sikre fremtidig udvikling, vækst og velfærd. Moderniseringsprocessen hvor lovgivningen tilpasses internationale standarder er helt afgørende for at tiltrække udenlandske investeringer, der kan være med til at løfte de store investeringsbehov inden for infrastruktur og eksportvirksomhed. Naalakkersuisuts indsats for at modernisere erhvervsrammerne kan opdeles i fire overordnede temaer: Modernisering af lovgivningen Friere konkurrence på det grønlandske marked Modernisering af erhvervsstøtteordninger Øget adgang til finansiering 6 Shutterstock

LOVENE FØLGER MED TIDEN En række love er blevet ændret og moderniseret for at fremme konkurrencen på det grønlandske erhvervsmarked, for at beskytte forbrugerne og for at skærme grønlandsk erhvervsliv mod karteldannelser og konkurrencebegrænsende aftaler. Næringsloven er blevet forenklet og ændret, så den passer til nutidens forhold. Den hidtidige næringslov begrænsede i høj grad konkurrence fra nye, moderne virksomheder. Det ramte i sidste ende forbrugerne i form af høje priser på dagligvarer og tjenesteydelser. Den nye næringslov, som blev vedtaget 9. december 2015, fjerner en række betingelser, der tidligere var for at drive erhvervsvirksomhed i Grønland. Lovændringen gør det således lettere at etablere virksomhed i Grønland, hvorved konkurrencen potentielt kan øges. Målet med den nye næringslov er at skabe et godt erhvervsklima, der kan tiltrække nye virksomheder til landet og dermed også give bedre betingelser for, at iværksættere her i landet kan etablere egen virksomhed. Markedsføringsloven, som blev vedtaget 9. december 2015, forbyder urigtig eller vildledende markedsføring og sikrer dermed klare ramme for markedsføring og beskytter forbrugerne mod vildledende markedsføring. FRIERE KONKURRENCE Konkurrenceloven, som blev vedtaget/ ændret allerede 15. maj 2014, øger mulighederne for friere konkurrence på det grønlandske marked. Konkurrence fremmer initiativ og er godt for både virksomheder og forbrugere, og for at understøtte mere konkurrence forbyder loven en række praksisser, der tidligere har forhindret fri konkurrence på en række områder. Loven åbner for større kontrol med fusioner, den forbyder misbrug af dominerende stilling og forbedrer forholdene for nye og mindre virksomheder. Ændringerne af konkurrenceloven skal især ses i lyset af en række sager, der gennem ulovlige aftaler og karteldannelser har været med til at forvride konkurrencen i det grønlandske erhvervsliv (eksempelvis den såkaldte Byggekartelsag). 7

TRIMNING AF ERHVERVSSTØTTEORDNINGER Den nuværende erhvervsfremmestruktur blev vedtaget i 2012. I 2016 gennemføres en evaluering af de eksisterende ordninger for at tilpasse dem tiden og udviklingen. Disse ordninger er: Mulighed for at tildele økonomisk støtte i forbindelse med opstart af virksomhed, de såkaldte klippekort eksempelvis til anvendelse af privat konsulentbistand Produktudvikling til bl.a. etablering og udvidelse af virksomhed Afsætning af puljer til særlige brancher eller virksomheder Et nyt tilbud er: INKUBATORORDNING Erfaringer fra andre lande (eksempelvis Island og Israel) har vist, at iværksættere typisk har behov for rådgivning og sparring i selve opstartsfasen. En måde er at skabe et miljø for forskellige typer virksomheder, der skaber sparring og netværk på tværs af virksomhederne med innovation og vækst til følge. Det er Naalakkersuisuts ønske at skabe en platform for iværksættere med inspiration fra andre lande en såkaldt inkubatorordning, der skal virke som en en slags kreativ»rugekasse» for nye iværksættere samt hjælpe til netværksopbygning bland de nye virksomheder. På Forårssamlingen 2016 fremlægges ændringsforslag til erhvervsfremmeloven, der gør det muligt at etablere inkubatorordningen. Når en iværksætter får en idé, åbner inkubatorordningen mulighed for at få hjælp til udvikling og afprøvning, inden ideen for alvor søsættes. Gennem netværk kan den nye iværksætter kobles til erfarne erhvervsdrivende, som kan sparre og komme med gode råd. Inkubatorordningen tilbyder ligeledes målrettede kurser inden for fx afsætning, markedsanalyser, regnskab og skatteregler. Ordningen giver også mulighed for kreative workshops, hvor iværksættere kan mødes og inspirere hinanden. Inkubatorordningen er en kombination af målrettet vejledning, kreative workshops og faglige netværk, som tilsammen skal være med til at give nye iværksættere et mere solidt fundament at starte ny virksomhed på. BEDRE ADGANG TIL FINANSIERING Naalakkersuisut har i en årrække arbejdet på at forbedre adgangen til finansieringsmuligheder for virksomheder i Grønland. I dag og fremover er der således flere muligheder for at søge finansiel støtte og økonomiske garantier både for små, lokale iværksættere og store, multinationale selskaber. Aktørerne er: Eksportkreditfonden Vækstfonden Den Nordiske Investeringsbank Den Europæiske Investeringsbank Fra 1. juli 2016 bliver der mulighed for, at grønlandske virksomheder kan opnå støtte fra Eksportkreditfonden, som er 8

dansk funderet. Fonden kan stille garantier for tilgodehavender i forbindelse med eksport. Visit Greenland Mads Pihl Vækstfonden stiller også garantier for private virksomheder, så døren til banken er lettere at åbne. I større målestok eksempelvis minedrift er der nu styr på de arktiske lånerammer. En låneramme på 500 mio. euro er reserveret til arktiske erhvervsprojekter under Den Nordiske Investeringsbank. Den Europæiske Investeringsbank har særlige lånerammer til lande som Grønland. EIB er især interessant som medfinansierende i forhold til større projekter som eksempelvis mindedrift. Der foreligger pt ingen specifikke aftaler mellem Grønland og EIB, men muligheder for samarbejde er absolut til stede. 9

FLERE TURISTER TIL GRØNLAND På basis af strategien»turismen i Grønland: Hvad skal der til?«har Naalakkersuisut afsat 60 millioner kroner for at styrke turismen i perioden 2016-2020. EN BUKET AF KONKRETE INITIATIVER Naalakkersuisut har de seneste år taget en række konkrete initiativer, der sikrer bedre rammer for erhvervslivet. Ud over ændringer i det lovmæssige grundlag og de forskellige støtteordninger, som allerede er omtalt, er der tale om en række indsatsområder, som bliver præsenteret i det følgende. Antallet af turister i Grønland dalede i perioden 2012-2014. Antallet af udenrigspassagerer faldt i perioden med ca. 1.800 personer. Også antallet af overnattende gæster på landets hoteller oplevede et fald, men værst ser det ud for krydstogtsturismen i Grønland. I tørre tal oplevede krydstogtsbranchen et fald fra 30.000 til 20.000 gæster svarende til en nedgang på 33 procent i perioden 2011-2014. Den nye turismestrategi tager som følge fat i væsentlige problemer, som skal løses, så Grønland kan tiltrække et større antal turister. Målet er at øge antallet af landbaserede turister fra de i 2014 ca. 37.000 til 74.500 i 2040. På krydstogtsfronten er målet at tiltrække ca. 39.000 turister i 2040 mod de nuværende 20.000. Strategien tager spørgsmål op på tre hovedområder, nemlig: Trafiksystemet hvordan gøres det billigere og lettere at være turist i Grønland? Private investeringer hvordan opmuntres det private erhvervsliv til at investere, så turister i Grønland får flere og bedre tilbud og oplevelser? Markedsføring hvor og hvordan skal Grønland brandes som turistdestination, så flere turister får lyst til at besøge landet? 10

Visit Greenland Mads Pihl 11

Trafiksystemet: BEDRE FORHOLD FOR FLY OG KRYDSTOGTSKIBE Når det gælder selve transporten af turister med fly og krydstogtsskibe, kan Grønland i dag ikke konkurrere på prisen med sammenlignelige lande, eksempelvis Island og Svalbard. Det skyldes primært meget høje afgifter både for anløb af krydstogtskibe og inden for flytrafikken i form af landingsog passagerafgifter. Selve strukturen på flyområdet er også et problem rent turistmæssigt. Hvis landet skal tiltrække flere turister, er det nødvendigt med en udbygning af landingsbaner samt etablering af flere landingsbaner flere steder i landet. Det vil både gøre landet mere tilgængeligt samt sænke prisen for turisternes transportudgifter. 12

Visit Greenland Mads Pihl Strategien anbefaler eksempelvis: Forlængelse af landingsbanerne i Nuuk og Ilulissat Etablering af interregionale landingsbaner i Tasiilaq og Qaqortoq Etablering af kort landingsbane i Nanortalik Færgeforbindelse fra Narsaq Bedre landgangsforhold for krydstogtskibe i en række byer og bygder Disse tiltag vil sammen med en grundig revision af afgiftsniveauet for fly og krydstogtskibe kunne danne grundlag for bedre og billigere forhold for landets turister investeringer som også landets fastboende befolkning vil kunne nyde godt af. Private investeringer: FLERE OPLEVELSER FOR TURISTER Flere private initiativer og investeringer er nødvendige, hvis Grønland skal blomstre som turistdestination. Ganske vist er Grønlands storslåede natur i sig selv en rejse værd, men nutidens turister kræver mere end en travetur og et kig på Indlandsisen, hvis rejsen skal opleves som unik og som afkast anbefales til venner og bekendte. En større mangfoldighed inden for vildmarkshoteller, organiserede lystfiskerog jagtcamps og anlæg til mountainskiing er oplagte områder at tage fat på for private investorer og lokale kapaciteter. For at understøtte det private initiativ vil Naalakkersuisut udstede koncessioner til private, som har ideer til oplevelser for turister. En koncession til et område kan give den private investor den fornødne sikkerhed, hvis han eller hun eksempelvis vil etablere en hytte eller et hotel. Sådanne investeringer kan være med til at udvikle turismen, samtidig med at det skaber grobund for vækst og flere arbejdspladser i et område. I større målestok skal der satses på visitorcentre, som etableres i fællesskab mellem private og offentlige. Isfjordscenteret i Ilulissat, som forventes klar til besøgende i 2018, er et succeseksempel på den type af turisttilbud, som allerede har akkumuleret mere interesse for området. 13

14 Visit Greenland Jörg Ehrligh

Synergieffekten skal i denne sammenhæng ikke underkendes. En særligt populær turistattraktion giver tilsvarende travlhed på de nærliggende hoteller. Strategien anbefaler eksempelvis: Regionale helhedsplaner for udvikling af turisme i alle kommuner Udlægning af områder og gennemførelse af turismekoncessioner i alle kommuner Forberedelse af hotelbyggeri i kommunerne Projektering af fire-fem visitorcentre Visitorcentre projekteres via finansiering fra finansloven med tilskud fra internationale fonde Markedsføring: ØGET SAMARBEJDE MED ISLAND Selvom de hidtidige satsninger inden for markedsføring af Grønland som turistdestination ikke har båret så megen frugt som forventet, er der dog ét lyspunkt, nemlig samarbejdet med Island. Den markante vækst i turismen i Island og de mange flyforbindelser mellem Island og Grønland har været direkte medvirkende til de seneste års vækst i turismen i Ilulissat. Det er derfor en oplagt idé at markedsføre sig i lande, hvor Island allerede oplever en stor tilgang af turister. Gennem islandske operatører kan Grønland for nogle turister blive et land, man besøger i kombination med en rejse til Island. Strategien anbefaler eksempelvis: Øget markedsføring i Island og i de lande, hvorfra Island primært modtager turister Direkte markedsføring i vækstområder: Tyskland, England, Nordamerika og Asien 19 STRATEGIPUNKTER FOR FREMTIDENS TURISME I GRØNLAND Naalakkersuisuts nationale sektorplan for turisme for perioden 2016-2020 oplister i alt 19 strategipunkter for turisme i Grønland. Læs dem alle i strategien»turisme i Grønland: Hvad skal der til?«på www.naalakkersuisut.gl 15

UDVIKLING AF MINDRE INDUSTRIER Ud over turismen satser Naalakkersuistut på flere andre områder, som i fremtiden skal sikre øget vækst og flere arbejdspladser i Grønland. ERHVERVSUDVIKLING AF BYGDER OG YDERDISTRIKTER Naalakkersuisut har som målsætning at sikre erhvervsaktivitet og arbejdspladser i hele landet. Naalakkersuisut er derfor i gang med en kortlægning af indhandlingsanlæg i bygder og yderdistrikter. Denne kortlægning skal i løbet af 2016 munde ud i en række anbefalinger til, hvordan man eksempelvis ved investeringer i infrastruktur og eventuelle omprioriteringer af tilskud og erhvervsstøtte kan sikre aktivitet og flere arbejdspladser i bygder og yderdistrikter. Det er vigtigt at fokusere på aktiviteter, som også understøtter beskæftigelsen i de små byer og bygder året rundt. Eksempelvis kan vinteren bruges til at fremstille ting, eksempelvis husflid, som kan afsættes i løbet af den forholdsvis korte turistsæson. Her kan nævnes et systueprojekt i Tasiilaq. Det er ligeledes vigtigt for udviklingen og beskæftigelsen, at kommunerne, når det er muligt, stiller anlæg og faciliteter til rådighed, sådan som det eksempelvis er tilfældet med det kommunalt ejede stensliberi ved rubinminen i Fiskenæsset. EKSPORT AF IS OG VAND Det er Naalakkersuisuts ambition, at eksport af is og vand skal være en indtægtskilde for det grønlandske samfund og dermed skabe arbejdspladser. Det afgørende er at udvikle erhvervet så der kan oprettes arbejdspladser, skabes grundlag for eksportindtægter og et provenu i forhold til landets is og vand ressourcer. Is og vand skal på sigt udvikles til at blive et selvstændigt og selvbærende erhvervsområde. Der er afsat et større beløb på finansloven til markedsføring af is og vand som eksportvare. Gennem de seneste år er der lavet flere undersøgelser og taget vandprøver rundt om i landet med tilladelse fra Naalakkersuisut. Der er aktuelt fem undersøgelsestilladelser og tre udnyttelsestilladelser, som giver eneret på udnyttelse og eksport af vand og is. Naalakkeruisut vil i 2016 fremlægge en ny strategi til udvikling af is og vandområdet i de kommende år. ØGET FOKUS PÅ FORÆDLING AF FØDEVARER Forædling af fødevarer har potentiale til at sikre mange arbejdspladser i både landets byer og bygder. Naalakkersuisut vil derfor fortsætte med at styrke og opfordre til, at forædling af eksempelvis 16

Visit Greenland Maja Trolle 17

fiskeprodukter finder sted i Grønland. Dette sker bl.a. ved at yde støtte til en række konkrete projekter, der har forædling af fødevarer som primært formål. Et konkret eksempel er en mindre virksomhed ved Ilulissat, som selv tørrer fisk og hvalkød og dermed bruger lokal know-how og arbejdskraft til at tjene penge og skabe arbejdspladser i stedet for at sende de lokalt fangede produkter til videre forarbejdning udenlands. EKSEMPEL: LILLEHOLM FOOD Lilleholm Food i Maniitsoq overtog i 2015 et mindre produktionsanlæg i Napasoq, hvor der produceres forskellige fødevarer på basis af grønlandske råvarer. Projektet har medført flere indhandlingsmuligheder i bygden samt arbejdspladser. 18

FOKUS PÅ KREATIVE INDUSTRIER Kreative industrier, herunder filmindustrien, har potentiale til ikke blot at skabe vækst og arbejdspladser i Grønland, men også til at sætte vores land på verdenskortet og udbrede kendskabet til Grønland og grønlandsk kultur og samfundsforhold. Det er derfor Naalakkersuisuts strategi at satse på at fremme muligheder for kreativ industrier og tiltag. Grønland skal med andre ord have mere ud af det, når landet bruges som kulisser i film, tv-serier og reklamer. Det gælder både produktion, catering og andre serviceydelser. Desuden skal der satser mere på at markedsføre Grønland som filmland både til støtte for grønlandsk film og filmmiljø og for at tiltrække filmproduktioner udefra. UDNYTTELSE AF GENETISKE RESSOURCER Den grønlandske biodiversitet, herunder særligt grønlandske mikroorganismer, er af betydelig videnskabelig værdi og rummer et kommercielt potentiale. Der er allerede fundet interessante organismer i Grønland, og muligheden for at finde nye kommercielt interessante organismer og enzymer er fortsat til stede. Som en del af Naalakkersuisuts strategi for modernisering af de grønlandske erhvervsrammer, har Naalakkersuisut besluttet at modernisere og opdatere reguleringen af udnyttelsen af genetiske ressourcer i Grønland. Formålet med moderniseringen og opdateringen er blandt andet at skabe bedre vilkår for personer og virksomheders muligheder for at få meddelt en tilladelse til udnyttelse af genetiske ressourcer. Desuden er formålet at sikre, at Grønlands Selvstyre får en rimelig og retfærdig andel af de potentielle økonomiske og ikke-økonomiske udbytter og fordele, som kan opstå som følge af udnyttelsen af ressourcerne. Visit Greenland Mads Pihl 19

MARKEDSFØRING AF VANDKRAFTSPOTENTIALER Det er Naalakkersuistuts opfattelse, at potentialet for at dele grønlandske kompetencer og erfaringer med vandkraft kan blive en eksportsucces. Naalakkersuisut vil derfor i 2016 fortsætte indsatsen med at markedsføre vandkraftspotentialer i forbindelse med erhvervsfremstød i udlandet. Særligt vil de meget betydelige vandkraftpotentialer omkring Maniitsoq oprindeligt tiltænkt Alcoas aluminiumsprojekt blive udbudt til den internationale industri. Departementet for erhverv, arbejdsmarked og handel har allererde indledt drøftelser med en potentiel aftager af vandkraftpotentialerne. 20 Ivars Silis

21

ET TRYGT ARBEJDSMARKED Moderniseringen af det grønlandske arbejdsmarked er allerede i fuld gang, og i 2016 speedes tempoet op, så de vigtigste af arbejdsmarkedsreformen»et trygt arbejdsmarked«s strategiforslag bliver til virkelighed. HJØRNESTENENE I BESKÆFTIGELSES- STRATEGIEN ER 16 INITIATIVER, SOM SIGTER MOD, AT: forbedre indsatsen over for landets unge og sikre dem et godt arbejdsliv sikre en mere effektiv vejledning af ledige og bedre adgang til kurser for voksne, som har brug for et skub til at komme videre give medarbejderne i kommunerne moderne redskaber at arbejde med, når de skal anvise arbejde og på anden måde hjælpe borgerne videre sikre, at jobs fortrinsvis går til hjemmehørende arbejdskraft Det er nyskabende indsatser, som vil modernisere det gamle arbejdsmarkedssystem, udvikle kendte arbejdsgange og løfte arbejdsmarkedet op i en nutid, som kræver nye kompetencer og nye krav for både arbejdstagere og arbejdsgivere. Absolut nødvendige tiltag, hvis vi skal sikre nye generationer et trygt og stabilt arbejdsliv. Førhen var der mange ufaglærte jobs, man kunne tage, når man havde brug for penge. Sådan er det sjældent længere. I dag er det grønlandske arbejdsmarked nødt til at forholde sig til en virkelighed, som har globale fangarme på godt og ondt. Læs på de næste sider om de vigtigste tiltag i strategien»et trygt arbejdsmarked«. 22

ETABLERING AF JVO-CENTRE Flagskibe i beskæftigelsesstrategien bliver de nye job-, vejlednings- og opkvalificeringscentre, som skal etableres i hver enkelt by. I de nye JVO-centre samles al viden om uddannelse og arbejdsmarked, så den jobsøgende får en bedre og mere målrettet hjælp til at finde job. Ressourcer, som er afsat til vejledning af borgerne ude i kommunerne, skal udnyttes bedre, og unødig dobbeltadministration skal undgås. Derfor lægges arbejdsmarkedskontorerne og Piareersarfiit sammen. Alle arbejdsgange strømlines og standardiseres, så borgerne behandles ens over hele landet og kan flytte mellem kommunerne uden unødigt administrativt bøvl. Arbejdsløse og unge, der endnu ikke har haft et arbejde eller ikke er begyndt på en uddannelse, kan på det lokale JVO-center få hjælp til at planlægge, hvordan de kan komme i arbejde eller påbegynde en uddannelse. Centrenes formål er at understøtte arbejdsmarkedet og samle kompetencemuligheder for især at kunne hjælpe unge, som endnu hverken har haft arbejde eller er gået i gang med uddannelse. Desuden skal JVO-centrene hjælpe øvrige ledige med opkvalificering og styrkelse af den enkeltes kompetencer med det mål at få et job. Visit Greenland David Trood 23

JOBPORTALEN SULI.GL Blandt strategiens 16 konkrete initiativer er oprettelsen af en national jobportal en af hjørnestenene Suli.gl skal være med til at sikre grønlandske arbejdstageres mobilitet, så flest mulige ledige stillinger besættes af lokal arbejdskraft. Jobportalen skal også være et hjælpemiddel, så flere kan vende tilbage til arbejdsmarkedet. Selvom Grønland har en del arbejdsløse, importerer landet hvert år både faglært og ufaglært arbejdskraft. Dette faktum skal den nye nationale og landsdækkende jobportal være med til at ændre. Jobportalen vil skabe et overblik over, hvor der er arbejdskraft med de rette kompetencer til lige netop det job, der skal besættes. Suli.gl vil med tiden blive et centralt forum, hvor enhver ledig stilling i landet formidles. Fremover vil det også være en betingelse for at blive anset som arbejdssøgende og være til rådighed for arbejdsmarkedet, at enhver ledig har sit CV liggende på den nationale jobportal. Suli.gl skal være med til at sikre, at rekrutteringen af grønlandsk arbejdskraft bliver nemmere. Det bliver således også et krav, at arbejdsgivere benytter jobportalen, før de kan få tilladelse til at få udefrakommende arbejdskraft til landet. 24 Visit Greenland Mads Pihl

25

26

NØDVENDIG MODERNISERING Etableringen af JVO-centre og oprettelsen af den nationale jobportal suli.gr er blot to ud af i alt 16 initiativer i Naalakker suisuts beskæftigelsesstrategi»et trygt arbejdsmarked«. Visit Greenland Mads Pihl Beskæftigelsesstrategien»et trygt arbejdsmarked«er en bred vifte af initiativer, som ikke kan stå alene, men kun samlet kan nedbringe arbejdsløsheden så markant og effektivt, som Naarlakkersuisiut har til hensigt. Det sker primært ved at fokusere på de enkelte arbejdstageres kompetencer, mobilitet og rekrutteringsmuligheder. FLERE JOB I FREMTIDEN Ser man tilbage, steg arbejdsløsheden markant fra 2009-2013. I november 2015 blev der registreret i alt 3.169 arbejdssøgende i Grønlands Statistik. Det er 305 færre end samme måned sidste år. Trods den internationale økonomiske krise har Naalakkersuisut altså formået at bryde den negative arbejdsløshedsudvikling og skabe et godt fundament for fremtiden. Men der skal skabes endnu bedre resultater fremover. Arbejdsmarkedet i Grønland er under modernisering, og i fremtiden bliver der flere jobs i den private sektor, i turismeerhvervet, i landbaserede erhverv samt på længere sigt i råstofsektoren. Der vil også blive et stigende behov for kvalificeret arbejdskraft i ældre- og omsorgssektorerne. Job i Grønland skal primært besættes af lokal arbejdskraft. Det kræver, at der føres kontrol med udefrakommende arbejdskraft. Det er også et af beskæftigelsesstrategiens initiativer, at tilsynet med udefrakommende arbejdskraft skærpes. 27

FOKUS PÅ UDSATTE UNGE Unge under 29 år har en ledighedsprocent på 15. Det skal der gøres noget ved. Naalakkersuisut er stærkt optaget af de unges fremtidsudsigter. I dag er alt for mange unge arbejdsløse. Unge under 29 år har en ledighed på 15 procent, hvis alle matchgrupper regnes med og mange står alt for langt fra arbejdsmarkedet, fordi de ikke har afsluttet folkeskolen, er ufaglærte og mangler arbejdserfaring. Det er derfor helt centralt for Naalakkersuisut, at der laves tilbud til unge, som har et helt arbejdsliv foran sig, men ikke den stærkeste skolegang bag sig. JVO-centrene har fået 250 ekstra pladser i 2016 og de ekstra pladser skal gå til praktiske værkstedsforløb, såsom Piorsaavik og lignende. Ikke alle skal have boglige uddannelser, der er også brug for håndværkere til at bygge vores fremtid. Der er stor interesse for JVO-centrenes tilbud, og institutionerne viser rigtigt gode resultater. JVO-centrene er derfor allerede gearet til at motivere og give de unge redskaber til at tage tilværelsen i egen hånd. Det er en målsætning, der bør understøttes fremover. UD FRA DET ØNSKE ER DER AFSAT MIDLER TIL: Ikke-boglige forløb, fx etablering af Piorsaavik,»Sapinngilanga Pisinnaavunga«og»Pilersitsivik Asimi«. Tilbuddene kan fx være etableret omkring arbejde i et værksted, i køkken og/ eller med (skind)syning Jobtræningsforløb. Praktisk betonet opkvalificering af unge for at gøre dem klar til JVO-centrenes forløb eller beskæftigelse Tilbud til bogligt svage unge. Særlige tilbud med speciallærere rettet mod beskæftigelse eller støtte til boglig opkvalificering 28

TILBAGE PÅ ARBEJDSMARKEDET En stor gruppe af borgere i Grønland står helt uden for arbejdsmarkedet de er langtidsledige eller på førtidspension. Mange af dem, som står uden for arbejdsmarkedet, har en delvis arbejdsevne, som de gerne vil bruge: De kan arbejde kortere tid eller på særlige vilkår. Eller de har brug for omskoling for at komme tilbage til selvforsørgelse. Her kan revalidering være en god hjælp. En god revalideringsplan kan sørge for, at borgere i den erhvervsaktive alder fastholdes på arbejdsmarkedet eller kommer tilbage til glæde for både borgeren og samfundet. Der har de seneste år ikke været den ønskede stigning i antallet af revalidender, hvilket er uheldigt, fordi revalidering kan være med til at forhindre, at borgerne bliver passive modtagere af offentlig forsørgelse over lang tid. Derfor ser Naalakkersuisut nu på en forenkling af systemet, som skal gøre det nemmere for sagsbehandlerne at lave gode løsninger for den enkelte og nemmere for den enkelte at tage små skridt i den rigtige retning eventuelt mod en aktiv indsats på arbejdsmarkedet. I 2016 vil Naalakkersuisut fremlægge et lovforslag til forenkling af revalideringsindsatsen. Det er vigtigt. For revalidering har vist sig at have god effekt, også i mindre samfund. 16 STRATEGIER Naalakkersuisuts beskæftigelsesstrategi 2015»et trygt arbejdsmarked«oplister i alt 16 initiativer for at nedbringe arbejdsløsheden i landet på en måde, så både arbejdstagere og arbejdsgivere får bedre forhold. Strategien kan hentes som publikation på Naalakkersuisut.gl her kan man læse om samtlige 16 initiativer samt hente masser af data om det grønlandske arbejdsmarked. 29

FREMTIDENS GRØNLAND Naalakkersuisut har allerede taget mange initiativer for at sikre gode og moderne rammer for såvel arbejdsmarked som erhvervsliv i Grønland. Arbejdet med at udvikle Grønland er en kontinuerlig opgave og det arbejde vil naturligvis fortsætte fremover. Naalakkersuisut arbejder derfor fortsat på en række initiativer, der skal forbedre forholdene på arbejdsmarkedet og for erhvervslivet. Naalakkersuisut satser stort på en udbygning af landets infrastruktur, blandt andet en modernisering af Grønlands lufthavnsstruktur Den nye struktur skal sikre en mere hensigtsmæssig betjening af landets befolkning og virksomheder og vil medføre lavere priser på transport mellem landets byer og til udlandet. Naalakkersuisut arbejder desuden på en udbygning af teleinfrastrukturen i hele landet. Denne udbygning skal sikre tilstrækkelig dækning af mobiltelefoni og højhastighedsinternet til hele landet, hvilket på langt sigt vil medvirke til at styrke erhvervsmulighederne i hele landet. På erhvervsområdet arbejder Naalakkersuisut også på at lette forholdet til udenlandske samarbejder. Det sker helt konkret ved at indføre CVR-numre til erstatning af de hidtidige GER-numre. 30 Visit Greenland Mads Pihl

VIL DU VIDE MERE På www.naalakkersuisut.gl kan du finde rapporter, som uddyber de emner, som denne pjece kort har præsenteret. Et trygt arbejdsmarked beskæftigelsesstrategi 2015 Turismeudvikling i Grønland: Hvad skal der til? national sektorplan for turisme 2016-2020 Fremme af kommercielt erhvervssamarbejde mellem Grønland og Danmark 2015 31

Visit Greenland Mads Pihl