Indsendelse til IAA prisen 2016 Annoncør: TrygFonden Bureau: We Love People 1
Indhold Executive summary Mål: at styrke borgernes handlekraft Situationen Udfordringerne Målgrupperne Indsatsstrategi Indsatsens nøglemåltal Indsatsens mål Den kreative løsning Mediestrategi Økonomifordeling af indsatsen Resultater Evaluering og forventet videre aktivitet Vidensopsamling til andre kampagner 2
Executive summary TrygFonden har valgt at indsende denne case, fordi vi synes, den er en vigtig stemme i debatten om reklamens relevans og effekt. Du kan redde liv er en case fuld af nøgletal, som demonstrerer, at reklame kan spille en afgørende rolle i en alvorlig sag. Og at potentialet er større end det, vi klassisk forventer af reklamen. Du kan redde liv er en langsigtet kampagneindsats, der kalder på danskernes handlekraft, mod og empati. TrygFonden vil over fem år (2014-2018) sætte Danmark på verdenskortet som det land, der redder flest liv ved hjertestop. Det kræver, at vi kan mobilisere en folkebevægelse, der vil danne og uddanne befolkningen til at træde til, når nogen falder om med hjertestop. Kampagnen bruger reklamens evne til at fortælle en god historie for at puffe til danskernes adfærd i de afgørende minutter mellem liv og død. Danskerne skal lære, at det ikke kræver sundhedsfaglig ekspertise at redde et liv. Blot et medmenneske, der kan ringe 1-1-2. Du kan redde liv -casen viser, at når man tager reklamens virkemidler alvorligt, kan der opnås mere end gode nøgletal. Vi kan involvere, starte bevægelser, styrke fællesskaber og i sidste ende redde liv. Du kan redde liv er skabt i samarbejde mellem TrygFonden, reklamebureauet We Love People og mediebureauet Orchestra. Vi har givet os selv fem år til at skabe folkebevægelsen, og de danske skoler er udvalgt som den første delmålgruppe. Målet er at skabe en ny generation af førstehjælpere. I kampagnens første fase fra lanceringen i april 2014 til september 2015 - har vi opnået et højt kendskab på 77 pct. i snit til budskabet om, at alle kan redde liv, på de indrykkede TVC er. På de sociale medier har vi involveret 32 pct. flere end forventet, og vi har opnået undervisning af 45.375 førstehjælpere i folkeskolen til 49 kr./undervist elev. Kampagnens TVC Teknikforskrækket blev desuden i 2015 den mest effektive TVC blandt 200 TVC er i TV2s Kreative Vidensbank. 3
Mål: at styrke borgernes handlekraft Du kan redde liv er en kommunikationscase, der i perioden 2014-2018 vil skabe positiv forandring ved at styrke borgernes handlekraft og sammenhængskraft. Fortællingen står på et solidt fagligt fundament, den sprudler af kreativitet og resultater, og den er drevet af ønsket om at skabe en folkebevægelse, der skal gøre det nemt, naturligt og selvfølgeligt for alle danske borgere at træde til, når man oplever et hjertestop på åben gade. Baggrund Hvert år falder 3.500 mennesker om med hjertestop uden for hospital i Danmark. Næsten 12 pct. reddes i dag, men flere kan overleve, hvis forbipasserende træder til. Når en person falder om med hjertestop, starter en kamp mod uret: For hvert minut der går, mindskes muligheden for overlevelse med op til 10 pct. Det betyder, at mange liv kan reddes, hvis almindelige borgere træder til med livreddende førstehjælp og hjertestarter, inden ambulance og fagfolk dukker op. Visionen TrygFonden ønsker at hæve antallet af vidner, der træder til ved hjertestop til 85 pct. i 2018. Lykkes det, vil Danmark blive det land i verden, hvor flest træder til, når nogen falder om. Vores bidrag til samfundet er at skabe positive og varige forandringer samt at gå forrest og vise vejen med nye initiativer og nye måder at løse problemerne på og hele tiden med danskernes tryghed for øje. Du kan redde liv er et sandt udtryk for den måde, TrygFonden arbejder på at projekterne på én gang er anvendelsesorienterede og tæt på praksis og samtidig bygger på dokumenteret viden eller er med til at frembringe ny viden, hvor den mangler. Gurli Martinussen Direktør i TrygFonden 4
Situationen I 2001, hvor vi i TrygFonden besluttede os for at gå ind på akutområdet, så tallene ikke gode ud. Vidner trådte til i 20 pct. af tilfældene, og kun 4 pct. overlevede et hjertestop. På den baggrund satte vi et mål om, at vidner skulle træde til med hjælp i 51 pct. af tilfældene med hjertestop uden for hospital. Danskere, der træder til ved hjertestop uden for hospital (%) Over en 10-årig periode nåede vi det, der så helt uopnåeligt ud i 2001. Estimater fra Dansk Hjertestop Register viste dog, at kurven stagnererede. Det blev tydeligt, at en investering i akutberedskabet herunder udbredelse af hjertestartere kun er noget værd, hvis de bliver brugt. Vi besluttede derfor at lave en omfattende formidlingsindsats, der skulle få danskerne til at tage hjertestarterne ned af væggen og sætte Danmark på verdenskortet som det land, der redder flest liv ved hjertestop. Kilde: Dansk Hjertestop Register 5
Udfordringerne 1) En hjertestarter er kun noget værd, hvis den bliver brugt TrygFonden har over tid gjort en stor strukturel indsats på akutområdet. Ud over at udbrede og tilgængeliggøre hjertestartere har vi i rollen som inspirator og katalysator formidlet viden, udviklet forskningsmiljøet og øget kompetencer blandt sundhedsprofessionelle på landets hospitaler. Samtidig er 1-1-2 overgået til sundhedsfagligt personale, så tjenesten nu både teknisk og fagligt set er nået et højt niveau. Potentialet for at redde mange flere liv var derfor til stede: Hjertestarterne var tilgængelige i hele landet, og den organisatoriske infrastruktur på plads. Nu manglede vi bare befolkningens aktive engagement. En folkebevægelse for mere førstehjælpsomhed. 2) Danskerne søger faglig ekspertise Den anden udfordring blev tydelig i et antropologisk forstudie* til kampagnen. Studiet viser bl.a., at danskerne er bange for at træde til, hvis de er vidne til, at en person falder om. Det skyldtes ikke mindst, at vi alle er opdraget med spørgsmålet Er der en læge tilstede?, når vi møder alvorlige hændelser og ulykker. Vi skulle derfor lære danskerne, at det ikke er svært at redde liv i dagens Danmark. Og at man aldrig er alene, når man ringer 1-1-2. 3) Førstehjælp er grænseoverskridende Den tredje udfordring fandt vi også i indsigterne fra det antropologiske studie: Danskerne føler, at det er grænseoverskridende at træde til med førstehjælp. Tidsfornemmelsen, sanserne, rationaliteten, de sociale spilleregler og personligheden udfordres i de afgørende minutter mellem hjertestop og hjertestart. Det er uhyggeligt og ubehageligt at have nærkontakt med en person med hjertestop, og man er bange for at gøre noget forkert eller for at gå helt i stå. Det blev tydeligt for os, at førstehjælpsomhed ikke kun handler om at kunne redde liv. Det handler i høj grad også om at ville. 4) Førstehjælpsundervisning gennemføres ikke på alle skoler Den sidste udfordring er at mange skoler ikke kender kravet om lovpligtig førstehjælpsundervisning, og at lærerne er bange for at lære børnene noget forkert. *Essensen af dette studie kan læses i rapporten Førstehjælpsdannelse. En kvalitativ undersøgelse af danskerne parathed til at yde livreddende førstehjælp. Udgivet af TrygFonden og Niras, 2015. 6
Strategisk tilgang På baggrund af de fire overordnede udfordringer listede vi en strategisk tilgang til opgaven: Udfordringer Strategisk tilgang En hjertestarter er kun noget værd, hvis den bliver brugt Start en folkebevægelse, der styrker danskernes førstehjælpsomhed Danskerne søger faglig ekspertise Lær danskerne, at alle kan redde liv Førstehjælp er grænseoverskridende Skab et visuelt univers, der nedbryder barrierer og gør det nemt Førstehjælpsundervisning gennemføres ikke på alle skoler Gør førstehjælpsundervisning nemt og sjovt 7
Målgrupper Vi har givet os selv fem år til at skabe en folkebevægelse. I perioden vil vi involvere en række forskellige delmålgrupper. Vi identificerede skolerne som den vigtigste, for vi vil gerne præge fremtidens førstehjælpere. Vi ved bl.a., at mange skoler ikke kender kravet om lovpligtig førstehjælpsundervisning. Indsatsen har to målgrupper: Den brede befolkning Skolen I den indledende indsats over for den brede befolkning ville vi sikre os, at vi som minimum ramte den engagerede borger. Vi ved af erfaring, at det er nemmest at aktivere de allerede engagerede først. Vi definerede derfor en primær målgruppe bestående af fællesskabsorienterede ildsjæle - personer i alderen 15-50 år, der er medlem af humanitære og velgørende organisationer såsom Børnefonden, Folkekirkens Nødhjælp, Kræftens Bekæmpelse, Røde Kors, Red Barnet mv. Vi ved også, at viden om førstehjælp repræsenterer engagerede borgere: Folk som gerne vil involvere sig af alle mulige bevæggrunde. Måske har de selv stået i situationer, hvor de gerne ville have haft viden, de er pårørende til en hjertepatient eller lignende. I skoleindsatsen ville vi ramme udskolingselever. Forskning viser, at man er stærk nok til at give hjertemassage, når man fylder 12 år. Derfor skulle indsatsen uddanne fremtidens førstehjælpere i 6.-10. klasse. Målet var at aktivere både eleverne selv, deres lærere, skoleledelsen og hjemmet. TrygFonden har siden 2007 uddelt læringssættet TrygFonden Hjertestart i skolen til offentlige og private skoler over hele landet. Læringssættet, der består af en personlig oppustelig genoplivningsdukke, gør det nemt at sætte den obligatoriske undervisning i hjertelungeredning i system. Og så har sættet et indbygget kaskadeprincip. Når eleverne har prøvet dukken i klassen, kan de tage den med hjem og dele deres viden med forældre og søskende, så både evnen og viljen til at redde liv kan brede sig som ringe i vandet. Vi ville gerne bringe dette kaskadeprincip med over i kommunikationen og aktivere eleverne med noget, der kan starte samtaler om hjertestop og hjertestart både på skolen og i hjemmet. 8
Indsatsstrategi For at skabe en indsats, der ramte og involverede vores valgte målgrupper, lagde vi en indsatsstrategi, som indeholdt følgende: Kendskab Vi bruger storytelling til at lyse på sagen, vække følelser og skabe sympati. Ambassadører Vi inviterer engagerede borgere til at gå forrest og starte samtaler på Facebook (dialogbaseret kommunikation) Handlende ideer Vi udvikler adfærdsunderstøttende ideer til skolen, der gør det nemt at ændre adfærd. 9
Indsatsens nøglemåltal På baggrund af de fire overordnede udfordringer og vores strategiske tilgang satte vi nøglemåltal for indsatsen i 2014 og 2015: Udfordringer Strategisk tilgang Nøglemåltal En hjertestarter er kun noget værd, hvis den bliver brugt Start en folkebevægelse, der styrker danskernes førstehjælpsomhed 85% af vidner træder til ved hjertestop Danskerne søger faglig ekspertise Lær danskerne, at alle kan redde liv 75% af danskerne skal forstå budskabet ( Alle kan redde liv ) Førstehjælp er grænseoverskridende Skab et visuelt univers, der nedbryder barrierer og gør det nemt Danskerne skal finde det visuelle univers sympatisk (liking-score 3,5 ud af 5) Førstehjælpsundervisning gennemføres ikke på alle skoler Gør førstehjælpsundervisning nemt og sjovt Vi skal have undervist over 40.000 fremtidens førstehjælper i kampagneperioden. 10
Indsatsens mål TrygFondens ultimative mål er at styrke trygheden mellem danskerne. Det mål er mere blødt, end vi kender det fra den kommercielle verden. At operere med et klassisk ROI-begreb er derfor meningsløst, og vi arbejdede i stedet ud fra et ønske om at maksimere Return on Involvement. Det er et blødere afkastbegreb, som til gengæld både er mere meningsfyldt, og som vi kunne stille mål op for. I hele indsatsperioden (2014-2018) arbejder vi ud fra følgende sammenhæng for aktiviteterne: 11
Indsatsens mål Kampagnemål, adfærdsmål og strategiske mål korresponderer direkte med danskernes involvering fra kendskab over sympati og involvering i indsatsen for i sidste ende at træde til ved hjertestop. Da indsatsen for Du kan redde liv kun har været i gang siden april 2014, kan vi indtil videre kun vise resultater for kampagnemål og adfærdsmål, da de strategiske mål og indflydelse på samfundsudvikling vil tage længere tid. Kampagnemål Kampagnen skal lære danskerne, at alle kan redde liv. Man skal bare ringe 1-1-2. Derfor er det vigtigste mål her at opnå høj budskabsforståelse. Andre målsætninger var kendskab til projektet, kendskab til TrygFonden og kampagneefficiens på tv. Ligeledes ville vi gerne skabe sympati for både kampagnen og TrygFonden. Adfærdsmål Ambitionen er også at involvere danskerne. Kampagnen skal mobilisere målgrupperne til at ændre adfærd både på kort og længere sigt. Vigtigste mål her er 1) involvering på de sociale medier som led i at skabe en folkebevægelse for førstehjælpsomhed og 2) uddannelse af fremtidens førstehjælpere i skolen. Strategiske mål TrygFonden har ambitiøse mål for danskerne. Det ultimative mål for kampagnen er, at 85 pct. af vidner ved hjertestop træder til i 2018. Når målet nås, vil Danmark være det land i verden, hvor flest træder til ved hjertestop. Tallet på, hvor mange vidner der træder til ved hjertestop, registreres af Dansk Hjertestopregister og er to år bagud. Således er de seneste tal fra 2013. 12
Den kreative løsning 13
Det kreative univers Den kreative løsning udsprang af de indsigter, vi samlede i den indledende fase. Vi skulle lære danskerne, at alle kan redde liv, og skabe et sprog og et visuelt univers, der kunne nedbryde barrierer og uddanne fremtidens førstehjælpere. Vi lod os inspirere af the British Heart Foundation og deres Hands-only CPR-kampagne fra 2013. Deres anbefalinger til adfærdsændring var at skabe et udtryk og et budskab, der var nemt at huske, nemt at kopiere og ikke for alvorligt. De anbefalede at udnytte the power of laughter", når man skal ændre adfærd. Alle kan redde liv Vi ville skabe en red liv-stafet i Danmark, der viser værdien af at træde til, når det gælder. Den gode historie er nemlig, at alle kan gøre noget. Og at det er nemt. Vi ville eje udtrykket førstehjælpsomhed og lære danskerne, at vi altid holder lidt af hinandens skæbne i vores hånd. Budskabet er enkelt: Du kan redde liv. Det store spørgsmål er: Vil du? Sæt hjælperen i fokus Kampagnens omdrejningspunkt blev at sætte hjælperen i fokus, så vi kunne spejle os i dem, der handler, fremfor dem, der falder om. Vi fandt det afgørende at skabe en fortælling, der hylder livet. Vi lyser derfor ikke på risikoen for at dø af et hjertestop, men på glæden ved at leve, når vi hjælper hinanden. Denne position gav os et naturligt, positivt anslag.
Et univers, der nedbryder barrierer Det kreative greb med figurer i pap blev valgt for at understøtte de kvalitative indsigter: Danskerne er bange for at gøre noget forkert, når nogen falder om, og de tager også afstand fra kød, blod og død midt i aftenkaffen, hvis de skal tage budskaberne til sig. Vi ville have dem til at tage stilling, ikke lægge afstand. Ud af denne viden sprang det humoristisk anerkendende univers, der først og fremmest skal lære danskerne, at der ikke behøver være en læge til stede, når nogen falder om. De skal blot standse op, ringe 1-1-2 og blive på stedet, til den professionelle hjælp når frem. Der er mange måder at hjælpe på, og man skal ikke gøre mere, end man kan. Kampagnens figurer er som mennesker er flest: skrøbelige og fulde af fejl, men alligevel i stand til at gøre en afgørende forskel, når det virkelig gælder. De befolker et univers, som kan rumme både alvor, følelser og humor. Papirfigurerne blev suppleret af Hjerterummet på hjertestarter.dk, hvor man finder levende billeder, rigtige mennesker og større alvor. Vi giver ordet til mennesker med noget på hjerte. Her er vi tæt på. Mindre konfliktsky og ikke bange for at tale om det, der gør ondt og er svært.
Mediestrategi Det grundlæggende udgangspunkt for media- og kommunikationsindsatsen var, at vi skulle starte en folkebevægelse. Uden en folkebevægelse ville det være alt for dyrt, for ikke at sige umuligt, nogensinde at nå målet om 85 pct., der træder til. Vi kunne ikke blot købe (kampagnedrevne) interesse- og holdningsændringer vi ville have danskerne til at tage aktiv stilling og involvere sig. Vi ville bygge en bølge, der vokser kontinuerligt også uden for kampagneperioder og så tilføre nogle kærlige skub på forskellige relevante tidspunkter. Folkebevægelsen skal bygges over tid, hvor vi bygger ovenpå med forskellige fokusområder og målgrupper i forskellige faser (se figuren herunder). Indledningsvis skulle vi etablere et epicenter. Det betyder i mediastrategisk sammenhæng, at vi dels skulle være præcise i forhold til, hvem vi fokuserede på (målgruppe), og at vi dels benyttede kanaler og platforme (media), hvor målgruppen let kunne involvere sig. 16
TV, print og facebook Lancering (tv, print) I april 2014 lancerede vi Du kan redde liv -TVC erne Teknikforskrækket, Kropsangst og Bangebuks på TV2 for at skabe kendskab. Dette blev fulgt op af indrykninger på print for at påvirke meningsdannere. Filmene kom på tv igen i juni, september og november. I 2015 og 2016 udvides universet med nye film, budskaber og fortællinger om mennesker som du og jeg. Sociale dialoger (Facebook) + digital annoncering Vi ville have danskerne til at starte samtaler på Facebook om førstehjælpsomhed, for det antropologiske studie lærte os, at samtalen er dannende. Det er noget danskerne reflekterer, at de for alvor tager stilling til, om de vil træde til. Kampagnen har derfor stort fokus på involvering via sociale dialoger. 17
Involvering af skoler og befolkning Fremtidens førstehjælpere Centralt i indsatsen står uddannelsen af fremtidens førstehjælpere. Derfor blev skolerne inviteret til at hjælpe TrygFonden med at skabe en handlekraftig og førstehjælpsom generation. Skoleindsatsen består af et engagerende og fleksibelt materiale, der kan bruges i en enkelt lektion eller over en hel temauge: 1) Et kursus i livreddende førstehjælp, der kan afvikles på en enkelt lektion. Skolerne kan bestille gratis læringssæt til træning i klasserne. Denne handlende idé skal sikre, at fremtidens førstehjælpere træder til ved hjertestop. 2) Lommefilmworkshop: Et selvstændigt forløb, der styres af en underviser udefra. Lommefilm bruger leg, kreativitet og involvering som en genvej til læring og ny viden. På en enkelt dag udvikler eleverne manuskript, optager og klipper en film, der publiceres på lommefilm.dk. Al erfaring viser, at elevernes film har en kaskadeeffekt og starter samtaler i familien. 3) Dilemmaspil: Hvor langt vil du gå for et andet menneske? Et involverende diskussionsoplæg bestående af små papfilm, der vises på klassens smartboard. Filmene skildrer nogle hverdagsdilemmaer for unge, som klassen skal diskutere og forme en holdning til. 4) Certificering: Alle skoler kan ansøge om at blive Du kan redde liv -skoler. Med certificeringen opnår skolen en række fordele og forpligter sig samtidig til at opfylde en række krav. Denne handlende idé involverer også skoleledelsen. Indsamling af hjertestarterhistorier I foråret 2015 bad vi danskerne dele deres hjertestarterhistorier på Facebook. De sande fortællinger skulle få førstehjælpsomheden til at vokse ved at vise, at der er mange måder at træde til på. I august 2015 var vi oppe på 85 hjertegribende historier, der fremadrettet bruges kreativt til at styrke fortællingen om danskernes førstehjælpsomhed. 18
Økonomifordeling Økonomifordeling 2014 2015 Mediaindrykning (Orchestra) 7.491.290 7.373.398 Strategi og kampagnekoncepter/kreative oplæg 1.471.200 865.850 Kampagnefilm - produktion 1.979.420 885.380 Færdiggørelse af elementer (annoncer, hjertestarter.dk, foldere) 674.015 406.675 Social og digital indsats 1.074.217 949.050 Diverse (workshops, statusmøder) 87.000 0 Lokale indsatser (Lommefilm og bureautid) 382.163 760.700 Evaluering og postmåling (Orchestra) 100.000 100.000 Total 13.261.319 11.343.068 19
Resultater Vi gennemgår kort resultaterne inden for de fire måleområder. Indsatsen har nået sine ambitiøse mål på de tre nøglemåltal, hvor vi har adgang til tal. Strategisk tilgang Nøglemåltal Resultater Start en folkebevægelse, der styrker danskernes førstehjælpsomhed 85% af vidner træder til ved hjertestop Afventer tal fra Dansk Hjertestop Register. Lær danskerne, at alle kan redde liv 75% af danskerne skal forstå budskabet ( Alle kan redde liv ) 77% kendskab til budskab Skab et visuelt univers, der nedbryder barrierer og gør det nemt Danskerne skal finde det visuelle univers sympatisk (liking-score 3,5 ud af 5) TVC erne scorer 3,9 i gennemsnit Kåret til den mest effektive TVC i TV2s kreative vidensbank 2015 Gør førstehjælpsundervisning nemt og sjovt Vi skal have undervist over 40.000 fremtidens førstehjælper i kampagneperioden Vi har opnået undervisning af 45.375 førstehjælpere i folkeskolen I forhold til den brede befolkning venter vi stadig på at måle effekten af den samfundsmæssige udvikling. Først når vi når 85 pct., vil Danmark være det land, hvor flest træder til ved hjertestop. Det nyeste tal forventes medio 2016. 20
Andre resultater Udover at nå vores fastsatte, ambitiøse nøglemåltal er det også interessant at fremhæve: Involvering på Social Media Involvering var udvalgt som den vigtigste parameter i forhold til befolkningen som helhed. I forhold til Social Mediaindsats har vi frem til i dag på Facebook-siden Du kan redde liv opnået følgende engagement ultimo 2015 baseret på 177 promoverede post med en samlet investering på 307.183 kr. ekskl. moms. Vi har opnået følgende resultater: Reach (unique) = 2.360.205, hvilket har givet os et reach på 73,7 % af den primære målgruppe (19-65+). People Taking Action = 613.726 Det vigtigste for os er at få involveret danskerne og 613.726 giver en involveringsprocent på imponerende 26%. People taking action dækker således over kommentarer, hvor brugerne ofte fortæller hjertegribende og positive historier. Men også delinger, som er vigtige for os af hensyn til den virale effekt, og fordi det udtrykker en aktiv stillingtagen. Hjertestartere Et andet vigtig måltal er antallet af registerede hjertestartere, så danskerne kan finde dem ved hjertestop. Antallet af registrerede hjertestartere er steget med 3.400 registreringer fra 9.100 til 12.500 i perioden. 21
De resultater, der er det hele værd Kendskabet til at ringe 1-1-2 ved hjertestop var forskellen på liv og død for Rasmus mor, der var heldig at have en handlekraftig teenager i hjemmet. Rasmus havde netop set en reklame for Du kan redde liv og formåede med den viden at være den afgørende forskel for sin mor: 22
Forventet videre aktivitet Du kan redde liv er en kampagne, der over tid vil tage forskellige temaer op i naturlig rækkefølge for at puffe til danskernes adfærd omkring hjertestop på åben gade. Step 1: Hjertestarteren spiller en central rolle, når danskerne skal redde liv, og Danmark har forholdsvis mange pr. indbygger. Men en hjertestarter er kun noget værd, hvis den bliver brugt. TrygFonden har derfor taget initiativ til Hjertestarter-Netværket, der i 2016 forbinder mere end 13.500 hjertestartere på et kort, så 1-1-2-personalet kan guide førstehjælpere til den nærmeste ved hjertestop. Kun en brøkdel af disse hjertestartere er imidlertid tilgængelige døgnet rundt. I 2016 planlægges en indsats over for hjertestarternes faddere (ofte virksomheder) for at få dem til at flytte deres hjertestartere udenfor, så de er tilgængelige for førstehjælpere døgnet rundt. Den brede befolkning vil via Du kan redde liv blive bedt om at hjælpe med at befri hjertestarterne ved at puffe til de faddere, der holder dem låst inde efter lukketid. Step 2: Efterhånden som flere hjertestartere bliver tilgængelige døgnet rundt, vil vi koble hjertestartere med hjerteløbere; det vil sige frivillige danskere, der forbinder deres mobilnummer med en bestemt hjertestarter, og derfor får en sms, hvis nogen falder om i nærheden af den. I tilfælde af hjertestop sender hjertestarteren en sms til samtlige hjerteløbere på listen, indtil nogen melder tilbage, at han eller hun vil løbe med den. Rollen som frivillig hjerteløber vil være en ultimativ pledge til Du kan redde liv-kampagnen og er derfor et vigtigt adfærdsmål frem mod 2018. 23
Vidensopsamling 10 ting, vi kan lære af Du kan redde liv #1 Sæt et big hairy goal TrygFonden vil sætte Danmark på verdenskortet som det land, der redder flest liv i 2018. Det betaler sig at have en vision, som andre ønsker at være en del af. #2 Søg inspiration hos andre Til Du kan redde liv søgte vi bl.a. inspiration hos British Heart Foundation og deres Hands only CPR-kampagne. Vi kiggede på deres erfaringer med at ændre adfærd og lærte, at budskabet skal være 1) nemt at huske, 2) nemt at kopiere og 3) ikke for alvorligt (use the power of laughter). #3 Saml på indsigter Kend danskernes drivere og barrierer for at ændre adfærd. #4 Skab et genkendeligt univers og fold det ud i massemedier Tv er stadig det bedste til at bygge et brand. En bevægelse skabes i alle kanaler samtidig, derfor kunne vores kampagne i år 1 og 2 opleves af danskerne på alle platforme samtidig. #5 Start samtaler med danskerne for samtalen er dannende. #6 Sats på fremtidens borgere Adfærdsændringer tager tid byg det ind i børnene, start i skolen. #7 Kør i flere spor og find modet til at forlade skærm og print Dyrk både bredden og dybden, fx både befolkningen og skolen. Slip kampagnen fri i virkeligheden og involver danskerne. #9 Build, measure, learn Juster og byg bevægelsen på best cases. #10 Sæt KPI er og følg op Udvikl værktøjer til at måle først danskernes intentioner, siden deres handlinger. 24
Klik for at redigere i master 25