JA s uddannelsespolitik 1. Formål JA s uddannelsespolitik tegner organisationens holdning til uddannelse og efteruddannelse samt former og koordinerer JA s indsats på uddannelsesområdet. Uddannelsespolitikken er organisationens grundlag for arbejdet med uddannelse, videreuddannelse og den mere overordnede arbejdsmarkedspolitik. Det er afgørende for JA s arbejde generelt, at medlemmernes bachelor- og masteruddannelser er af højst mulige kvalitet og samtidig relevante i forhold til nuværende og fremtidige beskæftigelsesmuligheder. Samtidig er det vigtigt for JA, at medlemmernes kompetencer vedligeholdes og udvikles, blandt andet gennem gode og gennemsigtige muligheder for efter- og videreuddannelse. Endelig er gode beskæftigelsesmuligheder i forhold til indhold og kvalitet af JA-medlemmernes uddannelser afgørende for organisationens muligheder for at varetage medlemmernes interesser på det ansættelsesmæssige område. Med andre ord er uddannelsernes samfundsrelevans og en bredere anvendelighed vigtig. 2. Generelle indsatsområder JA vil arbejde for, at de jordbrugsvidenskabelige uddannelser afspejler samfundets videns- og færdighedsbehov og tilbyder aktuel viden på højt niveau (kompetencemål). JA vil arbejde for, at bachelorer/kandidater har de nødvendige færdigheder til at varetage stillinger inden for de for jordbrugsakademikerne relevante erhverv samt sikre, at kandidater i kraft af deres generelle færdigheder er attraktive på arbejdsmarkedet. JA vil arbejde for, at efter- og videreuddannelse sikrer den enkelte ansattes markedsværdi i bred forstand. JA vil arbejde for efteruddannelsesmuligheder, dels gennem forhandlingen af kollektive aftaler, dels gennem støtte til medlemmer i afklaring af behovet for efteruddannelse. JA vil varetage medlemmernes interesser på uddannelsesområdet gennem deltagelse i relevante politiske fora og fagmiljøer med henblik på at imødekomme arbejdsmarkedets krav til og behov for uddannelse og efteruddannelse. 1
JA vil informere og rådgive medlemmerne om udvikling og trends med hensyn til uddannelse og efteruddannelse. 3. JA s strategi over for uddannelsesinstitutioner og uddannelser Opbygningen af den faglige identitet tager sin begyndelse i studietiden. Det betyder, dels at uddannelsesinstitutionerne skal være førende inden for de jordbrugsvidenskabelige fagområder, dels at JA s medlemmer gennem arbejdslivet skal sikres adgang til uddannelsesforløb på et højt videnskabeligt niveau. Ansvaret for uddannelsernes indhold og kvalitet påhviler uddannelsesinstitutionerne, men JA ønsker at påvirke indhold og kvalitet af uddannelserne, såvel direkte over for uddannelsesinstitutionerne som over for andre relevante aktører. JA s bidrag i forhold til uddannelsernes indhold og form baserer sig på organisationens omfattende og detaljerede viden om medlemmernes jobsituation og kompetencebehov i forhold til forskellige arbejdsfelter. Kodeordet for JA s uddannelsespolitik er uddannelse af absolut højeste kvalitet og relevans for både det enkelte medlem, erhvervslivet og samfundet. 3.1 Uddannelsesinstitutioner og uddannelser omfattet af denne politik De uddannelser, der er relevante for JA og dermed dette dokument, er længere videregående uddannelser inden for anvendt videnskab i jordbrug, naturforvaltning, miljø, energi, ressourceøkonomi, fysisk planlægning, biotek og fødevarer (jf. JA s vedtægter 2 stk. 1). Nøglen til fremtidens velstand og velfærd er et højt vidensniveau. JA mener, at en veludbygget og uafhængig uddannelses- og forskningssektor er en grundlæggende forudsætning for udviklingen af den offentlige sektors velfærdsydelser og dansk erhvervslivs konkurrenceevne. 3.2 Kontakt til uddannelsesinstitutioner samt studerende JA ønsker tæt kontakt til de studerende på alle relevante uddannelser, og dette prioriteres højt både som informationskilde til, hvad der hele tiden sker på uddannelsesfronten, og for aktivt at kunne forberede de studerende på arbejdsmarkedet. JA prioriterer og støtter derfor aktivt studenterforeninger inden for JA s område, for nuværende på København og Aarhus Universiteter. JA ønsker en direkte dialog med uddannelsesinstitutionerne med råd og vejledning om fx demografien af dimitterede samt at bidrage med viden og indsigt i situationen på det danske 2
arbejdsmarked, især om de aktuelle forhold og vidensbehov inden for relevante beskæftigelsesområder. Uddannelsesinstitutionerne bør have tæt kontakt til JA og erhvervet som rådgivende organer, og det er JA s mål at være repræsenteret i alle relevante aftagerpaneler. 3.3 Forskningsbaseret undervisning Det er afgørende, at undervisningen er forskningsbaseret for både at give de studerende viden på tilstrækkeligt højt niveau og give dem evnen til at være kritiske over for netop den viden, de modtager, og den kontekst, den gives i. Samtidig hermed er det absolut nødvendigt, at uddannelserne giver mulighed for en grundvidenskabelig tilgang og fordybelse, og øjeblikkelig relevans eller samfundsmæssig afkast må aldrig blive et must for alle studerende. Universiteternes samfundsmæssige funktion som udviklere og formidlere af den nyeste viden kræver, at de har mulighed for at være kritiske over for etablerede sandheder såvel af politisk som af økonomisk karakter uden at risikere repressalier. Det er endvidere et mål, at alle undervisere er i besiddelse af de bedste voksenpædagogiske kvalifikationer, og at der er et fornuftigt forhold mellem antallet af kursister/studerende pr. underviser. 3.4 Erhvervskontakt og anvendelsesorientering i uddannelserne JA s uddannelser har historisk set haft fokus på at være anvendelsesorienterede og med tæt kontakt til erhvervet, hvilket JA også fremadrettet anser for meget vigtigt. Alle uddannelserne bør prioritere høj aktualitet i forhold til: Relevante nuværende og eventuelle fremtidige faglige problemstillinger i det danske og internationale samfund. Erhvervsprojekter skal kunne indgå i alle uddannelserne som pointgivende. Uddannelserne bør søge tæt kontakt til det relevante erhverv ved brug af ekstern undervisning, real-life projekter samt ekskursioner. Oprettelse af nye uddannelser bør ske på grundlag af analyser af behovene i samfundet, således at der ikke uddannes til ledighed. Uddannelsesstederne bør involvere et bredt udsnit af interessenter, herunder JA, under planlægningen af nye uddannelsesudbud. Dette kan føre til oprettelse af nye jordbrugsvidenskabelige uddannelser, men som princip ser JA helst, at der først og fremmest skabes fleksibilitet i de eksisterende uddannelser. JA ønsker, at flest mulige jordbrugsakademikere inden endt uddannelse har arbejdet for eller udformet projekt i tilknytning til erhvervene. 3
For at JA s medlemmer fortsat kan være førende på de jordbrugsvidenskabelige områder, er kontakt mellem uddannelsesinstitutionerne/universiteterne og arbejdspladser væsentlig. JA kan med sin brede berøringsflade til medlemmerne aktivt medvirke til at skabe kontakt til forskellige dele af arbejdsmarkedet. Der bør endvidere være kontakt mellem erhverv og uddannelse på følgende områder: Erhverv og studerende samt Erhverv og undervisere/forskere. Medlemmerne skal som studerende tilbydes kontakt med erhvervslivet. Erhvervene bør derfor tilbyde praktik/volontørjob/erhvervsprojekter, og de studerende skal have mulighed for at udføre projekter i samarbejde med virksomheder for at sikre de studerendes kendskab og tilknytning til arbejdsmarkedet på et så tidligt tidspunkt i studiet som muligt. Det er en vigtig opgave for JA at være formidler af praktik- og volontørophold som led i uddannelserne. JA s medlemsbase er et helt afgørende aktiv i denne forbindelse. Undervisernes erfaringsudveksling med erhvervslivet skal sikre, at den nyeste viden bringes til anvendelse, og at erhvervene kan formidle deres behov og problemer. JA vil herudover arbejde for en erfaringsudveksling mellem erhvervsliv, herunder den offentlige sektor og universiteter, således at personer med praktisk erfaring kan tilbydes stillinger, der kvalificerer dem til at gøre karriere inden for undervisning og forskning eller fungere som eksterne undervisere. Erhvervsaktive bør inddrages i undervisningen for at skabe et ekstra led i forbindelsen erhverv-uddannelsesinstitution. 3.5 Internationalisering JA ser den stigende internationalisering af uddannelsesinstitutionerne og uddannelserne som en overordnet positiv udvikling, men det må ikke gå ud over kvaliteten og ske på bekostning af uddannelse og kompetenceudvikling til det danske arbejdsmarked. JA opsætter derfor følgende anbefalinger: JA-relevante kurser og uddannelser om danske rammebetingelser, det danske offentlige system, forvaltning og proces, dansk lov og ret samt andre nationalt-relaterede institutionelle emner skal kunne udbydes på dansk. Uddannelsernes struktur og krav skal støtte, at danske studerende kan tage en del af uddannelsen i udlandet. Samtidig bør universiteterne udvikle det fornødne rådgivningsapparat til at sikre, at udlandsophold har en klar faglig og kvalitetsmæssig sammenhæng til uddannelsen i Danmark. International mobilitet hos forskere/undervisere er styrkende for uddannelserne, og mulighederne bør understøttes og tilskyndes af uddannelsesinstitutionerne - både at danske forskere kan rejse ud (og hjem igen), og at udenlandske forskere kan komme til Danmark. 4
Uddannelserne skal have for øje - af hensyn til ansættelsesmulighederne på det danske arbejdsmarked - at den primære del af de studerende vil skulle arbejde i en sammenhæng, hvor dansk er hovedsproget. Derfor må et klart krav til uddannelsen være, at den tillærte faglighed kan formidles i et velformuleret skriftligt og mundtligt dansk sprog. JA byder det stigende antal internationale studerende, der ønsker at bosætte sig og arbejde i Danmark, velkommen og vil repræsentere disse på lige fod med JA s andre medlemmer. 3.6 Optagelse på uddannelser Efter JA s mening er karakterer ikke brugbare som det eneste kriterium for at komme ind på en længere videregående uddannelse. Kompetencer som fagligt kendskab, erhvervserfaring, opnået uddannelse på andet niveau eller emne, motivationsbegæring etc. er meget og måske endda mere afgørende for den studerendes mulighed for gennemførelse og udbytte af uddannelsen og dermed dennes kompetence og attraktivitet for samfundet. JA går derfor ind for at optage en større andel af de studerende via kvote 2. JA ønsker endvidere at bidrage til profilering af fagområderne og uddannelserne over for den bredere danske befolkning. 3.7 Bachelor, kandidat og ph.d. JA tilskynder, at flest mulige studerende, der er optaget på universiteterne, opnår en kandidatgrad. JA ønsker smidig og fleksibel adgang fra færdiggjort professionsbachelor til relevant kandidatoverbygning. JA mener, at antallet af overbygningsuddannelser bør overvejes med henblik på en reduktion hhv. bedre muligheder for specialisering inden for færre og bredere kandidatuddannelser. Det vil blandt andet lette markedsføringen af de færdige kandidater i forhold til arbejdsgiverne. JA anerkender den samfundsmæssige værdi af forskning og ph.d.uddannelse og uddannelsesinstitutionernes prioritering af området. En ph.d.grad bør kunne opnås som decideret grundforskning, men også i høj grad med direkte relevans for samfundsmæssige problemstillinger. Oprettelse af ph.d.pladser bør, som med kandidatuddannelserne, ske på grundlag af behovsanalyser i samfundet, således at der ikke uddannes til ledighed. JA tilskynder til udbydelse af erhvervs ph.d.projekter, der kan fungere som vigtig kompetenceopbygning for såvel den enkelte studerende som den relaterede virksomhed. 5
3.8 Finansiering af uddannelsesinstitutionerne og forskningen JA mener, at akademisk frihed og mulighed for en kandidatuddannelse på højeste niveau er en samfundsmæssig investering, som skal finansieres af det offentlige og ikke af den enkelte studerende. JA mener, det er statens opgave at sikre, at uddannelsesinstitutionerne holdes fast på at opretholde et højt vidensniveau inden for alle uddannelser, at de frie basismidler anvendes hertil, samt at der opnås en uafhængighed af den støttede forskning, hvor kommercielle og politiske hensyn i forsknings- og undervisningsarbejdet ikke gives højere prioritet end hensynet til fri og uafhængig uddannelse og (grund)forskning. 3.9 SU, fritidsjob m.m. JA mener, at Statens Uddannelsesstøtte skal være af en sådan størrelse, at de studerende kan leve af den i studietiden og ikke begynder deres arbejdsliv med studiegæld. JA mener, at overgangen mellem studium og job skal lettes, bl.a. gennem praktikpladsordninger og studiejob. Praktik og studiejob skal være lønnet og med et relevant fagligt indhold. 4 JA s strategi for efter- og videreuddannelse 4.1 Mål for efter- og videreuddannelse JA skal til enhver tid have et godt overblik over behovet for efter- og videreuddannelse blandt medlemmerne. KU SCIENCE og AU Science and Technology og andre højere læreanstalter skal påvirkes til at opprioritere indsatsen og tilrettelægge efter- og videreuddannelsestilbud af såvel kortere som længere varighed. Samtidig skal adgangen til og betingelser for relevant efter- og videreuddannelse uden for universiteterne forbedres. 6
4.2 Fastholdelse af jordbrugsakademikernes markedsværdi JA ønsker, at alle jordbrugsakademikeres ansættelsesforhold indeholder aftaler om efter- og videreuddannelse. JA mener, at alle jordbrugsakademikere har krav på efter- og videreuddannelse, som sikrer deres faglige kompetencer i forhold til deres løn- og ansættelsesforhold og i forhold til deres værdi på arbejdsmarkedet. Alle arbejdsgivere har ansvar for, at der som led i den almindelige faglige udvikling på arbejdspladserne afsættes midler til efter- og videreuddannelse. Den hastige udvikling i samfundet betyder, at viden forældes hurtigere, end man før har oplevet. Denne tendens gør, at medlemmerne efter endt grunduddannelse har behov for at vedligeholde deres kompetencer og tilegne sig ny faglig viden. Det er i den forbindelse af største betydning, at der findes jordbrugsvidenskabelig efter- og videreuddannelse på samme høje niveau som grunduddannelserne. Det er essentielt for JA, at efter- og videreuddannelse også indgår i uddannelsesinstitutionernes tilbud. Det vil kræve politisk påvirkning af fagmiljøer og uddannelsesinstitutioner til i højere grad at påtage sig opgaven med efter- og videreuddannelse, så de opfylder jordbrugsakademikernes behov og ønsker. JA er vidende om, at der er mange andre kompetente udbydere af efter- og videreuddannelse end universiteterne. JA skal derfor politisk påvirke fagmiljøer og uddannelsesinstitutioner til at påtage sig opgaven med efter- og videreuddannelse, og samtidig skal det enkelte medlems muligheder for deltagelse i efter- og videreuddannelse forbedres. JA s strategi for den samlede politiske indsats på efteruddannelsesområdet har fokus på tre hovedområder: Uddannelse: Forbedring af uddannelsestilbuddene inden for efter- og videreuddannelse for jordbrugsakademikere. Arbejdsmarked: Opfyldelse af krav om efter- og videreuddannelse i kollektive aftaler på arbejdsmarkedet samt i individuelle løn- og ansættelsesaftaler. Rådgivning og information: Efter- og videreuddannelses betydning for medlemmers faglige kompetence i forhold til dels deres løn- og ansættelsesforhold, dels fastholdelse af den faglige kompetence eller værdi på arbejdsmarkedet. 4.3 Mål for Arbejdsmarked Betingelserne for, at jordbrugsakademikerne forbedres deres faglige kompetencer skal styrkes gennem en arbejdsmarkedspolitisk indsats, så deltagelse i kompetencegivende efter- og 7
videreuddannelse kan prioriteres i den praktiske hverdag og i planlægningen af den enkeltes karriere. 4.4 Mål for rådgivning og information JA skal tilrettelægge en rådgivnings- og informationsindsats over for sine medlemmer, som fremhæver betydningen af en veltilrettelagt deltagelse i efter- og videreuddannelse for karriereforløb samt løn- og ansættelsesforhold. Samtidig kan JA deltage aktivt i formidlingen af nye kurser. 4.5 Prioritering og virkeliggørelse Uddannelsespolitikken udmøntes årligt i Kompetenceudvalgets arbejdsprogram, som fastlægges ud fra repræsentantskabets vedtagne prioriterede virksomhedsplan. * Vedtaget som oplæg af JA s bestyrelse den 7. oktober 2014. Bestyrelsen besluttede samtidig at sende uddannelsespolitikken i høring inden endelig godkendelse. I den anledning udtaler formand for Kompetenceudvalget Steen Gelsing og formand for JA Jakob Svendsen-Tune: Uddannelsespolitikken er JA s grundlag for arbejdet med uddannelse, videreuddannelse og den mere overordnede arbejdsmarkedspolitik. Vi vil gerne have dine kommentarer til politikken, hvis du synes, vi har glemt noget, hvis der er egentlige fejl og misforståelser, eller hvis der er noget, som efter din mening falder uden for de rammer, som JA bør forholde sig til. Eventuelle kommentarer sendes senest onsdag den 5. november kl. 12 til post@ja.dk - skriv gerne Uddannelsespolitik i emnelinjen. 8