Kunstfagene i en kreativ tidsalder Niels Lehmann Institutleder for Institut for Æstetik og Kommunikation
Dagsorden 1) Kreativitetens tidsalder 2) Mod en kreativitetsfilosofi 3) Kunstfagene og den kreative indstilling 4) Mod et dannelsesideal i kreativitetens tidsalder
1) Kreativitetens tidsalder
Hvorfor fokus på kreativitet mv. i dag? Hvorfor lægger vi i dag så stor vægt på kreative kompetencer i dag? Hvorfor er vi blevet viklet ind i en tilsyneladende uendelig udviklingsproces, hvor vi hele tiden er tvunget til at omskabe os selv og hinanden? To hurtige perspektiver Et erhvervsperspektiv Et humanistisk perspektiv
Erhvervslivets innovationsdagsorden Produktniveau Opfindelse af nye dimser, nye services og nye oplevelsesskabende events i globaliseringens og oplevelsesøkonomiens tidsalder Go where your competitors don t! (?What if!) Organisationsniveau Den lærende organisation som nødvendighed i kompleksitetens tidsalder Forandringsledelse mhp. rationalisering og effektivisering Medarbejderniveau Omstillingsparathed som nødvendighed i foranderlighedens tidsalder Livslang læring og kompetenceudvikling Summa summarum Kreativitet på alle niveauer med henblik på at generere værditilvækst og optimere konkurrenceevnen
Kreativitet som (sen)moderne grundværdi John Hope Mason: Tre årsager De teknologiske fremskridt i 1700-tallet gjorde en fornemmelse af menneskelig uafhængighed mulig Behovet for en konstant vækst I markedsøkonomien pga. Værdiernes flygtighed gjorde innovation nødvendig Den nye historieopfattelse båret af de to øvrige modernitetsaspekter som en konstant progression mod bedre livsbetingelser gjorde kreativitet ønskværdig The Value of Creativity. The Origins and emergence of a Modern Belief (Ashgate 2003)
Kontingens som vilkår Løsrivelse af mennesket fra eksterne og ikke-menneskelige kræfter og tiltro til, at mennesket kan skabe dets egne livsbetingelser ved hjælp af arbejde John Locke i 1690: If we will rightly estimate things [ ] and [asses] what in them is purely owing to nature, and what to labour [ ] ninety-nine out of hundred are wholly put on the account of labour. Altså opdagelsen af kontingens / tilblivelsen af kontingensbevidsthed Erfaringen af, at det eneste, der ikke kan være anderledes, er, at alt kunne være anderledes (Lars-Henrik Schmidt) Nødvendighedens forfald og frihedens fødsel: Endelighed og historicitet som vilkår (Hans Jørgen Thomsen) Kontingens som udgangspunkt for sociologiske analyser Modernitet sækularisering / rationalisering (Weber) Flydende modernitet (Baumann) Sociokulturel frisættelse / aftraditionalisering (Ziehe) Diskontinuitet og refleksivitet (Giddens) Hyperkompleks uddifferentiering (Luhmann) De store fortællingers død (Lyotard)
2) Mod en kreativitetsfilosofi (i dialog med Edward de Bono)
Psykologernes interesse for kreativitet Psykologernes ønske om at komme ud over IQ-opfattelsen af den menneskelige bevidsthed J.P. Guilford: Divergent >< konvergent tænkning Creativity (seminal article) 1950 H. Gardner: De mange intelligenser Frames of mind 1983 og Creating Minds 1993 M. Csikszentmihalyi: Flow og positiv psykologi Flow 1990 og Creativity 1996 Edward de Bono: Lateral thinking Lateral Thinking 1970 og How to Have Creative Ideas 2007
The mind ifølge de Bono Tre centrale karakteristika Et mønsterdannende system Reagere på impulser mhp. både at skabe og genkende mønstre Ikke afgørende om mønstrene er rigtige eller ej, men derimod om de er bestemmelige og kohærente (definite) Et selvorganiserende system Information sorterer sig selv i mønstre I en vis forstand passivt, idet systemet blot tillader information at sortere sig Et selvmaksimerende system Altid arbejde på at udvælge, afvise, kombinere og adskille på det til enhver tid foreliggende informationsgrundlag Nødvendigvis reduktivt, fordi vi skal håndtere millioner af inputs Fordel: Hastighed i genkendelse og handling Allerede foreliggende mønstre gør det muligt at orientere sig i en enorm kompleksitet
Ulempe: spontankonservatisme Foreliggende mønstre vil altid blive tilkendt forrang Mønstrene er selvforstærkende, fordi de altid bruges til at forvandle det fremmede til noget velkendt og dermed intelligibelt Fortolkninger er afhængige af rækkefølgen af inputtene, hvorved mønstre altid er mindre gode, end de kunne være
Lateral thinking som mønsterbryder Med andre ord: Mønsterbrud kræver en særlig indsats Muligt at bryde mønstre af præcis de samme grunde, som skaber spontankonservatismen viljen til mønsterdannelse Hjernen kan tvinges til at tænke ud af boksen ved hjælp af impulser, der kan generere nye systemdannelser
Vertikal vs. lateral tænkning Vertikal tænkning Selektiv Idérigtighed Den eneste vej Analytisk (bagudrettet) Lineært kausal Skridt for skridt Relevansorienteret Lateral tænkning Generativ Idérigdom Alternativer Provokerende (fremadrettet) Hoppende Ikkelineær Mulighedsorienteret
?What if! The Innovation Company RAIN-mode Dagligdagens E(mergency)R(oom)-thinking Hastighed Kritik Fordømmende holdning RAIN står for: React + Assume + INsist Reager hurtigt uden at lytte Antag at du allerede kender alle svarene Insister på at følge din egen vej SUN-mode Den absolutte modsætning til RAIN-mode Tidsrigelighed Affirmation Eksperimentel holdning SUN står for: Suspend + Understand + Nurture Suspender dine overbevisninger Forstå dine samarbejdspartnere Vær næn om dine kreative fællesskaber Sticky Wisdom. How to start a Creative Revolution at Work (Chichester: Capstone Publishing Limited 2002)
Vitsen anlagt på sideværtstænkning Vitsen som illustration af sideværtstænkning Churchill: Man skal vare sig for at fæste tillid til andre statistikker end dem, man selv har forfalsket Hvor mange skal der til at sætte en pære i? Århusianere? Fem en til at skrue den i og fire til at dreje bordet Folkesangere? Fem en til at skrue pæren i og fire til at synge om, hvor meget bedre den gamle var Socialister? Svar vi vil ikke skifte den, for vi synes, at den virker Terapeuter? Én, men så skal pæren også udtrykke et dybtfølt ønske om at blive skiftet Jødiske mødre? Svar bryd jer ikke om mig, jeg sidder bare her I mørket, hvor ingen synes at bryde sig om, hvordan jeg har det
Mod en kreativitetspoetik Forsøgsvis generaliseret op til tre grundprincipper for kreativitet, der rummer hvert deres paradoks Princippet om affirmation Impulsstyret tilgang Paradoks: Kreativitet er reaktivitet Princippet om rammesættelse Opgaveklarhed og begrænsninger (constraints) Paradoks: For at tænke ud af boksen må man gå ind i en boks Princippet om opgivelse af målrettethed Autotele opgaver Paradoks: For at nå et mål må man opgive målrettetheden
En lineær model Faser Intention Mål Preparation, incubation, (flash of) insight, evaluation, elaboration Csikszentmihalyi (in spite of himself)
Iterative processer 5 4 Datalogibebegreb: Processer med fokus på brugerinddragelse og prototyping 3 2 1
Kunstfaglig procesforståelse Anelse 3 Anelse 2 Anelse 1 Handlingsfelt Potentielt produkt 1 PP 2 PP 3
Randomisering som foretrukken strategi Forbindelser mellem noget, der bevidst ikke har noget med hinanden at gøre Fx via tilfældigt udpegede ord Illustration via fiktion om kreativt team i Dansk Supermarked Problem: For få kunder i supermarkedet pga. den øgede nethandel hvordan får vi folk tilbage?
Idéudvikling via randomisering 1) Kreativ problemløsning (A/B) Fire tilfældige ord Brug to af dem til at angive løsningsmuligheder Kombiner de to øvrige ord og angiv, hvordan kombinationen kan anvise løsninger 2) Det centrale ord (I + A/B) Fem tilfældige ord Vælg et ord som det centrale og relater de øvrige til dette ord på en måde, der forklarer, hvorfor det første ord er det centrale (I) Relater de centrale ord og forbindelseslinjerne til opgaven hvordan kan de hjælpe med idéudviklingen? (A/B) 3) Progression (I + A/B) Tre tilfældige ord ét ad gangen Brug hvert af dem til at forbedre de allerede opståede ideer Del forbedringerne med din makker 4) Skab en historie (I + A/B) Fem tilfældige ord - det første markerer en histories start, det andet slutningen Skab en historie, der benytter de tre øvrige ord som gennemgangsled. Historien skal have en begyndelse, midte og slutning (I) Relater de to historier til forretningscasen hvordan kan de bidrage til at løse problemet? (A/B)
3) Kunstfagene og den kreative indstilling
Kunstfagenes dobbelte tilbud 1) Fortrolighed med elementerne i en kreativ proces Suspension af kritisk refleksivitet Improteaters grundlov: Sig ja til impulser Rammesættelsens nødvendighed Improteaters erfaring med rammer, der frisætter til ageren Supension af målrettethed til fordel for arbejde med konkrete indløselige opgaver Improteaters fastholdelse af den pågældende improvisations særlige fokus 2) Den særlige æstetiske betydningsdannelse som særligt felt Flertydighed rig fortolkningsmulighed Materialitetsbaseret og sanseorienteret formgivning Ikke hverdagslighed fiktionalitet eller alternativt erfaringsrum
Æstetisk sensibilitet som ikkebegrebslig erfaringsmodus Kreativitet At kunne udholde kontingensens det kunne have været anderledes og gøre den frugtbar Kompleksitet At kunne gribe og bearbejde komplekse meningssammenhænge, der overskrider en rent begrebslig mening Fysikalitet At kunne erfare verden via alle sanser og gå på tværs mellem dem i skabende processer Diversitet At kunne opfatte og skabe nuancer mellem forskellige udtryksformer og sammenhænge Kollaborativitet At kunne forholde sig åbent og medtænkende til andres indspil, der repræsenterer muligheder, ikke trusler
Den æstetiske dimension i kreativitetsfeltet via de Bono Vertikal tænkning Sideværtstænkning Perceptuel kreativitet Konstruerende kreativitet Identificér problemet og find løsningen Find vinkler på problem og løsninger Undersøg mulige sammenhænge Opbyg mulige sammenhæng e Opbyg mulige ikkebegrebslige sammenhænge Problem solving Central Progression Story Problemløsning Konceptudvikling Formudvikling Ikkekreativitet Idékreativitet Kunstkreativitet
Autonomiformer Formålsorientering: hverdagshandlinger Autonomi: ikke-hverdagslige handlinger Almindelige aktiviteter Særlige aktiviteter: leg som paradigme Rollespil Fiktionsspil Deltagerteater med varierende nærhed til realitet
Grundbevægelsen i Design og ledelse af kreative processer Virksomheds- konsulent Organisation, ledelse mv. Kunstner
Fortrolighed og særlighed Kunstfagenes dobbelte tilbud Fortrolighed giver godt udgangspunkt for oversættelse af kunststrategier til andre sammenhænge À la education through the arts Særlighed giver mulighed for at tilbyde en radikal version af det særlige rum, som lateral thinking fordrer À la education in the arts Dog værd at bemærke asymmetrien: Ren kunstfaglighed er forudsætningen for, at der er noget at tilbyde til andre sektorer Ingen education through the arts uden education in the arts Instrumentaliseringsdimensionen må derfor hvile på en kerne af opøvet kunsterfaring Ingen særlig evne til at facilitere kreativitet uden æstetisk sensibilitet Parallel til gymnasieskolen Kunstfagene med deres egen substans Kunstfagene som deltagere i diverse samarbejdsprojekter Deltagelse i det tværfaglige kun muligt på baggrund af solid forankring
Den æstetiske dimension i dens egen ret Allerede stiftet bekendtskab med den i øvelsen story Afslutningsvis yderligere ud af dette spor: Underlægningsmusik til historien Gå sammen 4 og 4 Vælg en af de fire historier Beslut en genre Fire tilfældige ord Skab en passende underlægningsmusik til historien med udgangspunkt i de fire ord som impulser (Hvis lyst til fortsættelse i det instrumentelle spor: Evt. som en reklamespot for det nye varehus) Opfør værket
4) Mod et dannelsesideal i kreativitetens tidsalder
Kunstfagenes gode muligheder for at spille en central rolle Hvis kontingens er the name of the game, og kreativitet som følge heraf er blevet den centrale værdi, og hvis det endvidere er rigtigt, at kunstfagene både byder på en privilegeret adgang til kreative processer pga. fortroligheden med dem og på en særlig prægnant version af kreativiteten, burde der (for en gangs skyld) være gode muligheder for en central placering af kunstfagene.
Til erindring: Kreativitet som (sen)moderne grundværdi John Hope Mason: Tre årsager De teknologiske fremskridt i 1700-tallet gjorde en fornemmelse af menneskelig uafhængighed mulig Behovet for en konstant vækst I markedsøkonomien pga. Værdiernes flygtighed gjorde innovation nødvendig Den nye historieopfattelse båret af de to øvrige modernitetsaspekter som en konstant progression mod bedre livsbetingelser gjorde kreativitet ønskværdig The Value of Creativity. The Origins and emergence of a Modern Belief (Ashgate 2003)
Til erindring: Kontingens som vilkår Løsrivelse af mennesket fra eksterne og ikke-menneskelige kræfter og tiltro til, at mennesket kan skabe dets egne livsbetingelser ved hjælp af arbejde John Locke i 1690: If we will rightly estimate things [ ] and [asses] what in them is purely owing to nature, and what to labour [ ] ninety-nine out of hundred are wholly put on the account of labour. Altså opdagelsen af kontingens / tilblivelsen af kontingensbevidsthed Erfaringen af, at det eneste, der ikke kan være anderledes, er, at alt kunne være anderledes (Lars-Henrik Schmidt) Nødvendighedens forfald og frihedens fødsel: Endelighed og historicitet som vilkår (Hans Jørgen Thomsen) Kontingens som udgangspunkt for sociologiske analyser Modernitet sækularisering / rationalisering (Weber) Flydende modernitet (Baumann) Sociokulturel frisættelse / aftraditionalisering (Ziehe) Diskontinuitet og refleksivitet (Giddens) Hyperkompleks uddifferentiering (Luhmann) De store fortællingers død (Lyotard)
Vigtige forudsætninger 1) Accept af foranderligheden Hinsides den romantiske kulturkonservatisme 2) Opfattelse af den kreative indstilling som den ene af to ligeværdige dimensioner Hinsides den vitalistiske fejlslutning 3) Forståelse af forskellige former for orden Hinsides en udbredt fejlagtig modstilling af (begrebslig) orden og kaos
Romantik Jenaromantikkens kritik af oplysningen i begyndelsen af 1800-tallet (Schlegel m.fl.) Oplysningsprojekt generelt og Kants kriticistiske projekt i særdeleshed forstået som samfundsopløsning Analytik opløser alting i enkeltdele og fjerner sammenhæng Ingen øverste ubetvivlet værdi som centrum i kulturen (sækularisering) Kunst som samfundsbærende religionserstatning Kunst som syntetiserende foretagende, der kan modstå analysens opløsende kraft Derfor kunst over videnskab Geniet som medium for sandhedens emanation Traditionen som bærer af en almendannelse Derfor Kultur vs. civilisation
Æstetisering af kreativiteten (jf Mason) Æstetiseret kreativitet som civilisationskritikkens grundstempel Det kreative menneske som modpol til alt det grimme, som moderniseringen har ført med sig: instabilitet, ubestandighed, vulgaritet, splittelse, etc. Mathew Arnold: the true function of man lies in exercising a creative power (forstået som æstetisk kreativitet) Gentagelse af et bestemt fortolkningsskema virksomt gennem hele den vestlige civilisation Kreator vs. Kreativitet Enhed vs. Mangfoldighed Stabilitet vs. Forandring Orden vs. Uorden Harmoni vs. Konflikt Åndelighed vs. Kropslighed
Kontingensberedskab som dannelsesmål Men hvis accept af foranderlighed må redningsprojektet erstattes med en satsning på at opøve vores kontingensberedskab At kunne handle uden sikkerhed og forholde os forandringsgribende og skabende til udfordringer At være parat Afgørende konsekvens for traditionsforholdet Den store tradition ikke længere som regulativt ideal og transcendental målestok for samtidens civilisation Tradition derimod som et gigantisk reservoir af impulser for yderligere kreativitet Kunstfag kan med sin dobbelthed Tilbyde æstetiske erfaringer med udgangspunkt i traditionen Tilbyde særlige strategier til opøvelsen af kontingensberedskabet
Oplysningstraditionen Kants berømte definition fra slutningen af 1700-tallet: Oplysning er at befri sig selv for selvforskyldt umyndiggørelse Myndighed at tage udgangspunkt i sin egen fornuft Sapere aude hav mod til at vide! Selvforskyldt alle kan ræsonnere, hvis man ikke underlægger sig andre Frigørelse vel at mærke til at anvende fornuften Kontakten til det kriticistiske projekt Afdækning af erkendelsens mulighedsbetingelser Det transcendentale subjekt som hjemsted for almenhed Den kopernikanske revolution: Subjekt i centrum af universet Kritik som analytik Ikke smagsdom Men forståelse af sammenhængenes enkeltdele Grundlæggende videnskabsteori Kritisk subjekt som forudsætning
Kun problematisk hvis den udarter til kontingensfortrængning Profylaktisk fornuft Risikosamfundet (Beck) SWOT-analyser Kvalitetssikring Politisk fornuft Kontrolsamfundet (Faucault/Deleuze) Socialteknologier (fx fodlænker) Evalueringsorganer (fx akkrediteringsrådet) Modsatrettet fortrængningsform i forhold til romantikken Romantik: Nostalgi Længsel efter sikker grund Oplysning: Fremskridtsoptimisme Fortolkning af historicitet som lineær historie med retning mod et sikkert mål
Vitalismens fejlslutning (eksemplificeret ved Nietszche) Nietzsches videreførelse af den romantiske civilisationskritik Oplysningskritik generaliseret til hele vestlig historie Mod Sokrates og fremskridtsoptimismen Rationalisme som nej til livet pga. transcendentale instanser Mål: hinsides rationaliteten Rationalitet forstået som overfladisk livsfornægtelse Kunst i modsætning hertil forstået som livsbekræftende praksis Tidlig (pessimistisk) Nietzsche: Den tragiske verdensanskuelse: Tragedien som omgang med uomgængelig (kontingent) lidelse Sen (optimistisk) Nietzsche: Livskunst: At skabe sit liv, som en kunstner skaber værker Fejlslutningen: At opstille en affirmativ livspraksis som rationalitetens det helt andet Det store ja til livet baseret på et stort nej til den rationalistiske livsform Indicium: Viljen til magt som bestemmelse af livet selv
Vertikal og lateral tænkning som ligeværdige redskaber?what If!-folkene gør dog en afgørende tilføjelse til deres modsætning mellem SUN og RAIN: Both are vital, but you can only use one at a time Trods kritik af RAIN dermed undgå en typisk selvmodsigelse i den romantisk-vitalistiske tradition At blive hængende i kritikken af kritikken Reel affirmation: også bekræftelse af kritikken! Men som en anden tilgangsvinkel, der er uforenelig med den kreative dimension Tilsvarende formuleringer hos de Bono Lateral thinking is not a substitute for vertical thinking. Both are required. They are complementary Men kan det lade sig gøre at bekræfte begge dele på én gang? Nej, ikke på én gang men i to omgange Løsning: Indførelse af en pragmatisk version af vitalismen sondring mellem affirmation af første og anden orden Og mellem romantisk og pragmatisk vitalisme
Springkraft Affirmation af anden orden: To mulige perspektiver med hver deres værdi SUN Lateral thinking Affirmation af første orden: kritikkens modsætning RAIN Vertical thinking Kritisk analytik: affirmationens modsætning
Ligeværdighed betyder ligeværdighed I oplysningstraditionen fremstår alt ikke-begrebsligt uordentligt Anledning til distinktion begrebslig orden vs. kaos I den romantisk-vitalistiske tradition fremstår alt begrebsligt som et falsum Anledning til distinktion mellem pseudo-orden og egentlig orden I en pragmatisk dannelsestradition, der ønsker at anvende alle midler til at opøve et kontingensberedskab fremtræder lateral tænkning som en særlig form for orden Anledning til en distinktion mellem vertikal og lateral orden
Carnaps inddeling af genrer Sprogets ekspressive dimension Kunst Sprogets repræsentative funktion Videnskab (den teoretiske videns system) Lyrik etc. Filosofi Empiriske videnskaber Logik Psykologi Metafysik
Lateralitet som ikke-logisk orden Affirmation af anden orden: To mulige perspektiver med hver deres værdi SUN, lateral thinking Kunst RAIN, vertical thinking Videnskab Dionysos Kraftfuldt kaos Apollon Æstetisk orden Sokrates Begrebslig logik
Dannelsesideal i kreativitetens tidsalder Dannelse i kreativitetens tidsalder drejer sig om at opøve vores kontingensberedskab med anvendelse af traditionen som impulsreservoir og ved at betjene sig af evnen til at kunne springe mellem vertikale og laterale tænkeformer, der udgør to forskellige ordensprincipper, som skal tages lige alvorligt og trænes lige meget. Tilføjelse: Kunstfagene tilbyder en privilegeret adgang til denne form for dannelse.