Furesø Kommunes bidrag til miljømålslovens idéfase Baggrund I henhold til Miljømålsloven skal de første statslige Vand- og Natura 2000- planer foreligge senest i december 2009. Miljøministeriet har derfor indkaldt idéer og forslag fra offentligheden til disse planer og bidragene skal sendes til Ministeriet inden 22. december 2007. Furesø Kommune har udarbejdet idéer og forslag, der dels omhandler forhold inden for kommunegrænsen og dels forhold, der vedrører Roskilde Fjord og opland. Sidstnævnte bidrag har Furesø Kommune udarbejdet sammen med de øvrige kommuner i oplandet til Roskilde Fjord. 1. Bidrag vedrørende Furesø Kommune Furesø Kommunes bidrag er udarbejdet på baggrund af Regionplanens retningslinier, Basisanalysens vurderinger og oplysninger fra Miljøportalen, samt kommunens egne baggrundsmaterialer. Da de endelige miljømål endnu ikke kendes, har kommunen valgt at inddrage Virkemiddelrapportens foreløbige målsætninger i vurderingerne. 4. december 2007 Natur og Miljø Farum Gydevej 69 3520 Farum Tlf.: 7235 4000 Fax: 7235 4110 Sagsbehandler: Kirsten Sloth Nielsen E-mail: tekpost@furesoe.dk Dir. tlf.: 7235 5329 Åbningstider: Mandag-fredag kl. 9-14 Torsdag dog kl. 10-18 www.furesoe.dk Dette baggrundsmateriale er imidlertid ikke nok til, at kommunen har kunnet gå tilstrækkeligt i dybden med idéer og forslag til at forbedre tilstanden i kommunens vand- og naturområder. Furesø Kommune ser derfor frem til at fortsat at anvende og udbygge den lokale viden og indgå i et tæt samarbejde med Miljøcenter Roskilde om de Vand- og Natura 2000-planer, der berører kommunen. Furesø Kommune I Furesø Kommune udgør de bebyggede områder kun knap en tredjedel af det samlede areal. Det øvrige areal udgøres af skove, søer, mose- og engområder, det tidligere flyvestationsareal samt landbrugsarealer, hvoraf kun en mindre del dyrkes som konventionelt landbrug. Landområderne indeholder store naturværdier. Således er omkring en fjerdedel af kommunens landarealer omfattet af fredninger og rejste fredningsforslag. Derudover er to grønne kiler, Hjortespringkilens forlængelse og Stavnsholtkilen beliggende i kommunen.
1.1 Finansiering Det er fortsat ikke afklaret hvordan implementeringen af Miljømålsloven skal finansieres. Furesø Kommunen forventer imidlertid, at der bevilges statslige midler til at iværksætte de kommunale handleplaner for både vand- og Natura 2000-områderne. 1.2 Regional vandindvinding (Københavns Energi s indvinding) Furesø Kommunes vand- og naturområder er kraftigt påvirket af Københavns Energi s store vandindvindinger i den sydlige del af kommunen. I alt indvindes der over 8 mill m 3 /år, hvilket bevirker, at grundvandsforekomsten og nogle af vand- og Natura 2000-områderne sandsynligvis ikke vil kunne opnå god tilstand eller gunstig bevaringsstatus inden 2015. Basisanalysen konkluderer, at grundvandskvantiteten ikke vil kunne leve op til god tilstand, idet der indvindes markant mere vand end de mængder, der er bæredygtige for ressourcen. Den omfattende vandindvinding i området, specielt fra Københavns Energi s kildepladser, har stor betydning for vandområderne. For eksempel bliver Natura 2000-området Sækken, syd for Farum Sø langsomt mere tør, og i de tørre sommerperioder udtørrer dele af Tibberup Å, og vandføringen i Jonstrup Å reduceres. Problemet med nedsat vandføring i vandløbene gælder for mange kommuner i Københavns opland, hvor indvindingen i de regionale grundvandsforekomster har sænket vandstanden i de terrænnære forekomster. Problemet er regionalt, og skal derfor løses i samarbejde med alle berørte parter. Kommunen opfordrer derfor Miljøcenter Roskilde til at tage initiativ til, at der udarbejdes en fælles strategi for den regionale vandindvinding. Københavns Energi har indsendt en ansøgning om fornyelse af deres indvindingstilladelse til Roskilde Miljøcenter, der skal udarbejde VVM-redegørelsen. Ansøgningen omfatter bl.a. kildepladserne Søndersø Øst, Søndersø Vest og Tibberup Kildeplads i Furesø Kommune. Det er op til Miljøcenter Roskilde at vurdere i den kommende VVM-redegørelse, om Københavns Energi kan indvinde drikkevand i de næste 30 år i samme størrelsesorden som nu. Hvis vandindvindingen fortsætter som i dag, forventer kommunen, at Miljøcenter Roskilde tager højde for vandindvindingens påvirkninger i Vand- og Natura 2000- planerne og indsatsprogrammerne. Således skal målsætningerne for de berørte vandløb og Sækken i Furesø Kommune afspejle konsekvenserne af den fremtidige indvindingsstruktur, som Miljøcenter Roskilde måtte acceptere. Side 2 af 16
1.3 Grundvandets kvantitet og kvalitet Furesø Kommune forsynes med drikkevand fra to lokale vandværker, der indvinder ca. 20 % af den totalt oppumpede vandmængde. De resterende 80 % indvindes af Københavns Energi til drikkevand udenfor kommunen. Kvantitet Som nævnt ovenfor mener Furesø Kommune, at den kvantitative tilstand primært skal reguleres via en fælles strategi for hele den regionale indvinding. Kommunen vil fortsat udføre tiltag for at reducere vandforbruget og dermed nedbringe vandindvindingsmængderne. Det vil ske i form af kampagner for vandbesparende installationer, øget nedsivning og genbrug af regnvand. Disse tiltag har dog kun en minimal betydning i den sydlige del af kommunen i forhold til Københavns Energi s vandindvindinger i området. Kvalitet Grundvandskvaliteten i kommunen vurderes på nuværende tidspunkt at være god, når der tages udganspunkt i de nuværende drikkevandskrav. Forureningerne på Flyvestation Værløse kan imidlertid udgøre en forureningsrisiko, og der er derfor iværksat afværgeforanstaltninger ved de største forureningskilder på området. Kommunen og andre berørte parter er således opmærksomme på forureningerne, som løbende overvåges. I forbindelse med udarbejdelse af indsatsplaner for grundvandsbeskyttelsen vil der også blive fokuseret på de øvrige forureningskilder. Kommunen har netop modtaget Miljøcenter Roskilde s kortlægning af indsatsområde Søndersø og forventer at modtage kortlægningen for indsatsområde Farum i slutningen af 2008. Arbejdet med at sikre grundvandskvaliteten vil således blive styrket i de kommende år. Kommunen lægger vægt på, at Miljøcenter Roskilde s fremtidige indsatsprogrammer for grundvandskvaliteten koordineres med kommunens indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse. Kommunen skal hermed opfordre Miljøcenter Roskilde til at deltage i Grundvandsrådet i Furesø Kommune (Koordinationsforum). Samlet set vurderer kommunen, at iværksættelsen af bl.a. de tiltag, som anbefales i Miljøcenter Roskilde s kortlægning, vil medføre, at miljøfremmede stoffer ikke fremover vil udgøre en risiko for grundvandskvaliteten. Den kraftige vandindvinding kan imidlertid påvirke grundvandskvaliteten, da sænkninger af vandspejlet vil frigøre naturligt forekommende, men uønskede Side 3 af 16
stoffer til grundvandet. Indsatsplanerne vil ikke omfatte tiltag til at afværge sådanne ændringer i grundvandskvaliteten, men problemstillingen vil indgå i den omtalte VVM-redegørelse, som Miljøcenter Roskilde er i færd med at udarbejde. Basisanalysen vurderer, at der er risiko for, at grundvandsforekomsterne ikke vil kunne leve op til miljømålene i 2015. Furesø Kommune lægger derfor meget vægt på, at grundvandsressourcen overvåges, hvilket er forudsætningen for at kunne vurdere, om de fremtidige indsatser medfører de ønskede forbedringer. Her tænkes primært på moniteringer i GRUMO-områderne (grundvandsmoniteringsområderne), hvor forudsætningen for at kunne vurdere udviklingen af grundvandskvaliteten og kvantiteten i disse områder er, at der foreligger kontinuerlige målerækker af data. 1.4 Overfladevand I Furesø Kommune findes 3 store søer, et meget stort antal mindre søer og vandhuller, samt relativt få og korte vandløbsstrækninger. Kommunen har som nævnt inddraget miljømålene, der fra dansk side er meldt ind til EU-interkalibreringen, i vurderingerne af miljøtilstanden i kommunens søer og vandløb. Eventuelle supplerende mål for miljøtilstanden baseret på andre biologiske indikatorer kendes pt. ikke, og det øger usikkerheden i vurderingerne. 1.4.1 Søer Miljøcenter Roskilde har ved forskellige lejligheder meldt ud, at de kommende 1. generations Vandplaner ikke vil omhandle søer under 5 ha. Kommunen har derfor alene taget udgangspunkt i de i Regionplanen målsatte søer Furesø, Farum Sø og Søndersø og dertil de 2 mindre søer Christianshøj Grusgrav og Skallemosen. Furesøen Vi vil gerne pege på Furesøens status som rekreativt område for rigtig mange mennesker de mange undersøgelser og overvågninger af vandkvalitet, flora og fauna, der har fundet sted gennem mange år den netop afsluttede restaurering ved opfiskning den forsatte restaurering ved iltning, som Furesø Kommune har påtaget sig at gennemføre til og med 2012 Stavnsholt Renseanlægs overholdelse af de hidtil skrappeste udlederkrav i landet. Side 4 af 16
Furesø Kommune er stærkt medvirkende til at værne om Furesøens status som et unikt vandområde, og det vil vi fortsat gerne være med til. Vi lægger derfor meget stor vægt på, at den fortsatte forbedring af vandkvaliteten i Furesøen videreføres i et tæt samarbejde mellem Miljøcenter Roskilde og Rudersdal, Lyngby-Taarbæk og Furesø Kommuner samt Københavns Statsskovsdistrikt. Vi forventer, at Miljøcenter Roskilde inddrager de 3 kommuner og Statsskovsdistriktet i forarbejdet med at fastlægge miljømål og virkemidler for søen. Til vurdering af de samlede effekter i Furesøen af den fortsatte iltning, iværksættelsen af den kommende indsatsplan for søen og den forventede tilførsel af renset spildevand fra Renseanlæg Lundtofte via Søllerød Sø og Vejle Sø til Storekalv er det nødvendigt, at der gennemføres en intensiv overvågning af effekterne af disse tiltag. Vi forventer derfor, at Miljøcenter Roskilde også fremover gennemfører en intensiv overvågning af søen, således at restaureringstiltag, iltning og øget vandtilførsel løbende kan reguleres i overensstemmelse med den aktuelle miljøtilstand og overvågningens resultater. I forbindelse med iltningen af søen har der været et glimrende samarbejde mellem Miljøcenter Roskilde og Furesø Kommune. Vi ser frem til at dette samarbejde videreføres i samme omfang. Farum Sø Farum Sø er generel målsat i Regionplan 2005 og er i basisanalysen angivet som internt belastet, men er alligevel kategoriseret som en sø, der muligvis vil svinge ind og overholde regionplanmålsætningen i 2015. Men hverken Regionplanen eller Risikoanalysen angiver retningslinier for, hvordan målet skal kunne nås. Med det forventede miljømålskrav til chlorophylindhold for dybe søer er det formentlig mere tvivlsomt, om søen vil svinge ind og overholde god økologisk tilstand i 2015. Det er af stor betydning, at målsætningen for Farum Sø og tiltag til forbedring af vandkvaliteten fastlægges i et samarbejde mellem Miljøcenter Roskilde, Furesø Kommune og Københavns Statsskovdistrikt. Søndersø Ifølge Basisanalysen forventes Søndersø ikke at kunne overholde målsætningen i Regionplanen i 2015. Selv om fosforniveauet er lavt i søen, er chlorophyl- Side 5 af 16
indholdet relativt højt. Dermed må det forventes, at der skal iværksættes en særlig indsats, hvis det forventede miljømål for søen skal overholdes i 2015. Furesø Kommune forventer, at målsætningen for Søndersø og tiltag til forbedring af vandkvaliteten fastlægges i et samarbejde mellem Miljøcenter Roskilde, Furesø Kommune og Københavns Energi, som ejer søen. Christianshøj Grusgrav Christianshøj Grusgrav er i Regionplan 2005 skærpet målsat som naturvidenskabeligt interesseområde og søen overholder ifølge Regionplanen målsætningen. Men Basisanalysen angiver imidlertid, at selv om kravet til fosfor er opfyldt, gælder det ikke for kravet til sigtdybde. Dermed er målsætningen ifølge Basisanalysen ikke overholdt. Miljøcenter Roskilde bedes præcisere baggrunden for denne divergens imellem Regionplanens og Basisanalysens vurderinger af søens målopfyldelse. 1.4.2 Vandløb Der er i Furesø Kommune ca. 25 km offentlige vandløb og dertil få km private vandløbsstrækninger. Vassingerødløbet Vassingerødløbet nedstøms Slangerupvej er af Mølleåprojektet udvalgt som projektområde, hvor der skal foretages genslyngninger af strækninger vest for Langesø i Terkel Skov. Restaurering vil medføre væsentlige forbedringer i vandløbskvaliteten nedstrøms Slangerupvej. Restaureringen forventes gennemført efter anbefalingerne i rapporten Vandløbsrestaurering i Mølleåsystemet, udarbejdet af Rambøll i 2007. Tibberup Å Tibberup Å kan ikke overholde god økologisk tilstand i 2015 med mindre der tilføres tilstrækkelig vand til åen i tørre sommerperioder, regnvandsudledningerne reguleres, og overløbene fra fællessystemer begrænses. Furesø Kommune vil arbejde for at etablere et samarbejde med de øvrige oplandskommuner og Københavns Energi om at undersøge mulighederne for, at vandløbet altid kan være vandførende mulige initiativer til forbedringer af vandløbskvaliteten ud over de i Spildevandsplanerne planlagte tiltag. Kommunen vil endvidere undersøge mulighederne for at fritlægge rørlagte strækninger af Tibberup Å på den tidligere Flyvestation Værløse. Side 6 af 16
Øvrige vandløb Furesø Kommune vil tage initiativ til et samarbejde med de øvrige oplandskommuner og Københavns Energi om at undersøge mulighederne for restaureringstiltag, som kan føre til forbedringer af vandløbskvaliteten og samtidig minimere risikoen for oversvømmelser. I forbindelse med de kommende ændringer af vandløbsregulativerne vil kommunen fokusere på at indføre nænsom vandløbsvedligeholdelse og samtidig undersøge mulighederne for at indføre gødningsfrie bræmmer. Lempede målsætninger Hvis kravet for god økologisk tilstand fastsættes til et Dansk Vandløbs Fauna Indeks (DVFI) på 5 finder vi det nødvendigt, at målsætningen for følgende vandløbsstrækninger lempes: Krogvadsrenden, som er rørlagt i hele sin længde Hesselbækken på de rørlagte strækninger fra Enghaven og frem til udløbet i kanalen ved Furesøen Fiskebæk mellem Farum Sø og Furesø, da kanalen er stærkt søpåvirket og ikke kan betragtes som et vandløb Snarevadsgrøften på strækningen langs Oremosen (St. 510 840), hvor faldforholdene er meget ringe, og strækningen er stærkt præget af søvand fra mosen Tilløbet til Bunds Å, da vandløbet i sin helhed har meget ringe faldforhold Tibberup Å opstrøms Vesterled Sø (st. 1584 2443 i Furesø Kommune), da strækningen har ringe faldforhold, og mulighederne for at forbedre den biologiske kvalitet er særdeles begrænsede. Øvrige forhold Miljøcenter Roskilde bedes være opmærksom på, at ophør med vandløbsvedligeholdelse, som et anbefalet virkemiddet i Virkemiddelrapporten, ikke vil kunne gennemføres på vandløbsstrækninger med dårlige faldforhold p.g.a. risikoen for tilgroning. 1.4.3 Renseanlæg Basisanalysens angivelser af udledningerne fra renseanlæg har taget udgangspunkt i 2004. Her var Stavnsholt Renseanlæg under indkøring efter udbygningen af anlægget i 2003-2004. De angivne udledninger i Basisanalysen af Tot-N, Tot-P, BOD og COD er derfor meget højere end de faktiske udledninger i dag. Udledningen af Tot-P var eksempelvis mindre end 120 kg i 2006. Side 7 af 16
1.5 Vådområder Kommunen har igangsat forundersøgelser af muligheden for at genoprette vådområder i Bringe Mose og Bunds Mose, der afvander til Roskilde Fjord. Området er i Regionplan 2005 udpeget som et lavbundsareal, der er potentielt egnet som vådområde. Området dækker mose-, eng-, sø- og lavbundsarealer, der vil kunne omdannes til en lavvandet sø. Vådområdet vil kunne sikre en efterpolering af vandet i Jonstrup Å og tilbageholde kvælstof til gavn for bl.a. Roskilde Fjord. 1.6 Natura 2000 Natura 2000-områderne i Furesø Kommune omfatter dele af Habitatområde 123 (Øvre Mølleådal, Furesø og Frederiksdal Skov) og dele af Fuglebeskyttelsesområde 109 (Furesø med Vaserne og Farum Sø). Det inkluderer områder langs Hestetangs Å, Vassingerødløbet, Farum Sø, Farum Sortemose vest for Farum Sø, Sækken syd for Farum Sø og de vestlige dele af Furesø. 1.6.1 Udpegede områder Farum Sortemose: Farum Sortemose er af Mølleåprojektet udvalgt som projektområde, hvor der skal gennemføres tiltag til at genskabe gunstig bevaringsstatus i mosen. Rydning og pleje af arealer i Farum Sortemose indgår som en del af kommunens bidrag til Mølleå-projektet, der modtager støtte fra miljømilliarden. Projektet vil følge anbefalingerne i rapporten Natura 2000 og naturpleje i Mølleåsystemet, udarbejdet af COWI i 2007. Farum Sortemose er i basisanalysen registreret som ynglested for Rørhøg, men det er yderst tvivlsomt, om arten fortsat yngler i området. Miljøcenter Roskilde bedes være opmærksom på, at Farum Sortemose ikke rummer de vidtstrakte, ensartede, uforstyrrede rørsumpe, som er den optimale biotop for arten. Sækken Som tidligere nævnt indvindes der så store mængder grundvand i den sydlige del af kommunen, at det påvirker Sækken syd for Farum Sø. Det kan på længere sigt reducere mulighederne for at genoprette områdets naturtilstand og sikre gunstig bevaringsstatus. Inden Miljøcenter Roskilde fastsætter miljømålet for Sækken, skal mulighederne for at genoprette vandstandsforholdene i området undersøges. Kommunen Side 8 af 16
forventer, at disse undersøgelser gennemføres i forbindelse med den tidligere omtalte VVM-redegørelse af Københavns Energi s ansøgning om vandindvinding. 1.6.2 Arealer i sammenhæng med udpegede områder Præstemose nord for Farum Sø Den ovenfor nævnte rydning og pleje af arealer i Farum Sortemose under Mølleå-projektet omfatter også Præstemose nord for Farum Sø. Kommunen vil forespørge Miljøcenter Roskilde om mulighederne for, om Habitatområde 123 kan udvides til også at omfatte Præstemose med følgende naturtyper som udpegningsgrundlag: 7140 Hængesæk dannet flydende i vand og 91D0 Elle- og Askeskov ved vandløb, søer og væld. Øvrige arealer Furesø Kommune vil arbejde for at skabe ny natur og genoprette naturarealer, der kan fungere som spredningsveje for dyr og planter med henblik på at skabe bedre forbindelse både indenfor og mellem Natura 2000-områderne. 1.7 Overvågning Forudsætningen for at vurdere om indsatserne er tilstrækkelige til at miljømålene for vandforekomsterne kan opfyldes, er, at overfladevand, grundvand og beskyttede områder overvåges i nødvendigt omfang. Udover de allerede nævnte GRUMO-områder og Furesøen lægger kommunen derfor stor vægt på, at Miljøcenter Roskilde også gennemfører den nødvendige overvågning af de øvrige søer og grundvandsforekomster. Overvågning af vandforekomsterne er fastsat ved 22 i Lov om Miljømål. Der er ikke på samme måde fastsat regler for overvågning i de internationale naturbeskyttelsesområder. Kommunen vil gerne opfordre til, at der fastsættes regler for overvågningsindsatsen også i disse områder, da et ordentligt vidensgrundlag er forudsætningen for at sikre eller opnå gunstig bevaringsstatus for de udpegede naturtyper og arter. 1.8 Klimaforandringer Det er meldt ud fra Miljøcenter Roskilde, at der i de første Vand- og Naturplaner ikke er taget højde for klimaændringer. Med sommerens store oversvømmelser in mente skal vi opfordre Staten til, at konsekvenserne af den øgede regnintensitet indarbejdes i planerne. Side 9 af 16
1.9 Lovændringer og -præciseringer Vand- og Naturplaner er nye EU-genererede planlægningsredskaber og implementeringen af disse planer kræver, at den nødvendige hjemmel er til stede i dansk lovgivning. Vi skal derfor opfordre til, at der iværksættes et udredningsarbejde, der afdækker, hvorvidt gældende lovgivning er anvendelig til, at kommunerne tilstrækkelig effektivt kan udmønte planerne, så de fastsatte mål kan nås indenfor tidsfristerne. Furesø Kommune anbefaler lovændringer og -præciseringer på følgende områder: Private og statsejede vand- og Natura 2000-områder Det er uafklaret om kommunen eller ejerne har ansvaret for at iværksætte virkemidler for overholdelse af miljømålene i private og statsejede vand- og Natura 2000-områder. Det gælder de statsejede områder Farum Sø og Furesø med opgrødearealer, Sækken, dele af Farum Sortemose og Dybendalsrenden og desuden Søndersø, der ejes af Københavns Energi. Staten bør afklare ansvarsfordelingen og give kommunerne de nødvendige håndhævelsesværktøjer mv. til at kunne sikre god økologisk tilstand hhv. gunstig bevaringsstatus. Bebyggelser tæt på vandløb og søer Furesø Kommune har vandløb og småsøer i tætbebyggede områder, eksempelvis Hareskovby og Trevang. Tilbygninger til eksisterende bebyggelser eller udstykninger af parceller tæt ved disse vandområder risikerer at blive sat under vand ved vandstandsforøgelser som følge af dels klimaændringer og dels reduceret vandløbsvedligeholdelse, hvilket er et af de anbefalede virkemidler til at forbedre vandløbskvaliteten. Da der imidlertid ikke er lovhjemmel til at forhindre sådanne tilbygninger eller udstykninger opfordrer vi til, at den fornødne lovhjemmel skabes. Miljøfarlige stoffer fra bebyggelser Ifølge Miljømålsloven skal kommunen sikre gunstig bevaringsstatus i Natura 2000-områderne og sikre, at vandkvaliteten i vandområderne lever op til de fremtidige miljømål. Det betyder, at der fremover vil være større fokus på vandkvaliteten ved udledning af overfladevand fra bebyggelser til disse områder. Det stiller krav til, at tag-, facade- og andre byggematerialer ikke afgiver miljøfarlige stoffer til regnvand. Side 10 af 16
Der savnes lovhjemmel til at kunne stille krav om brug af miljøvenlige bygningsmaterialer, hvor grundejerne ønsker at aflede overfladevand til sårbare vand- og naturområder. Det vil eksempelvis være ønskligt, at de miljømæssige konsekvenser af Habitatdirektivet afspejles i Byggeloven, og vi opfordrer Miljøministeriet til at overveje, om der bør være forbud mod anvendelsen af miljøproblematiske bygningsmaterialer. Private vand- og kloakledninger Kommunen har brugt mange ressourcer på at undersøge ledningsbrud i de offentlige vand- og kloakledninger. Der er nu behov for, at også de private vandog kloakledninger undersøges, da de også kan medføre store vandtab eller lokal forurening med spildevand. Furesø Kommune vil derfor opfordre til at der skabes lovhjemmel til at pålægge grundejerne at få lækageundersøgt deres vand- og kloakledninger at dokumentere indretning og tilstand af ejendommenes afløbssystemer med henblik på at fjerne fejlkoblinger, udbedre defekte kloakledninger, klarlægge tilslutnings- og udledningssteder mv. Kommunen vil også opfordre til, at der stilles krav om tilstandsvurderinger af vand- og kloakledningerne ved køb og salg af ejendomme. Nedsivning Furesø Kommune vil gerne imødegå de tiltagende kapacitetsproblemer i kloaksystemerne ved voldsomme nedbørshændelser som følge af klimaforandringerne og begrænse regnvandsbetingede udledninger. Kommunen vil derfor motivere grundejerne til at nedsive regnvand på egen grund og at genbruge regnvand. Vi vil desuden opfordre Staten til, at nedsivning i eksisterende bebyggelser fremmes gennem indførelse af økonomiske incitamenter i relation til tilslutningsbidrag og vandafledningsafgift. Spildevand i det åbne land Furesø Kommune har ca. 180 enkeltejendomme i det åbne land med private spildevandsanlæg. Forbedret spildevandsrensning i det åbne land er en forudsætning for at forbedre kvaliteten i kommunens vandområder. Mange af de eksisterende nedsivningsanlæg, især de ældre, er ikke i stand til at rense spildevandet tilstrækkeligt effektivt og/eller afleder til drænledninger med udledning til søer eller vandløb. Der er behov for enklere regler, som giver kommunerne bedre mulighed for at stille krav om forbedret rensning. Side 11 af 16
Vi finder det eksempelvis vigtigt, at der skabes lovhjemmel til at kunne forlange mere end 10 år gamle nedsivningsanlæg udskiftet med nye anlæg, hvilket er praksis i Norge kunne påbyde udskiftning af nedsivningsanlæg, som er hydraulisk underdimensioneret kloakmesteren har bevisbyrden og må udbedre anlægget, hvis et nedsivningsanlæg ikke fungerer, hvilket er praksis i dag i Norge, frem for at grundejeren har bevisbyrden overfor kloakmesteren. Inden for de nærmeste år vil mange kommuner intensivere indsatsen for at forbedre rensningen i det åbne land. Miljøstyrelsens nedsivningsvejledning er forældet og lever ikke op til de standarder for nedsivning, som burde være gældende i dag med henblik på opfyldelsen af de fremtidige miljømål for vandforekomsterne. Der er derfor vigtigt, at vejledningen hurtigst mulig opdateres og bringes i overensstemmelse med nyeste viden på området. Pesticider Furesø Kommune mener, at der er behov for at kunne regulere/forbyde private haveejeres anvendelse af pesticider. Kommunen bruger ikke længere pesticider, men anvender i stedet manuelle tiltag eller motorkraft overfor uønsket plantevækst for at beskytte vådområder og grundvand. For at minimere forureningsbelastningen med pesticider i vandmiljøet, bør næste skridt være restriktioner overfor private grundejeres forbrug af pesticider. Behovet er yderligere aktualiseret som følge af den observerede tendens til at udvide størrelsen af de befæstede arealer på privat grund. Sørestaurering Reglerne i forbindelse med sedimentfjernelse (opgravning/deponering) fra søer og vandløb bør forenkles og kravene til deponering af opgravet materiale og håndtering af rejectvand lempes. Side 12 af 16
2. Bidrag vedrørende Roskilde Fjord og opland Furesø Kommune har i samarbejde med de øvrige kommuner i oplandet omkring Roskilde Fjord og Dansk Hydraulisk Institut (DHI) udarbejdet en rapport om belastninger til Roskilde Fjord med nærings- og miljøfarlige stoffer, og om hvilke mulige virkemidler, der skal tages i brug, for at fjorden kan opnå en god økologisk tilstand i 2015, /1/. Følgende kommuner har deltaget i samarbejdet: Herlev, Gladsaxe, Ballerup, Høje Tåstrup, Allerød, Frederiksværk-Hundested (kommende Halsnæs), Frederikssund, Egedal, Roskilde, Lejre, Furesø og Gribskov. Hillerød Kommune har alene været med som observatør i projektet. Med udgangspunkt i rapportens konklusioner og et fortsat samarbejde mellem kommunerne er oplandskommunerne enige om følgende bidrag til idéfasen vedrørende Roskilde Fjord og opland: 2.1 Finansiering Finansieringen og valg af virkemidler til opfyldelse af de kommende miljømål for vand- og naturområderne er endnu ikke på plads. Oplandskommunerne er af den opfattelse, at der til gennemførelse af den store indsats som miljømålsloven lægger op til, må bevilges statslige midler til gennemførelsen af de nødvendige tiltag. 2.2 Lovgivning Miljøministeriet anfører, at der er stor risiko for, at Roskilde Fjord ikke kan opfylde kravet om god økologisk tilstand i 2015, jf. basisanalyserne. Hovedårsagen angives at være, at fjorden er påvirket af for stor næringsstofbelastning, især kvælstof samt miljøfarlige stoffer. Næringsstofferne stammer primært fra landbrugsarealer, spildevand og andre punktkilder samt fra den atmosfæriske deposition. Derudover findes en stor intern pulje af næringsstoffer i fjordens sediment. De miljøfarlige stoffer stammer fra landbrugsarealer, punktkilder og skibstrafik. Miljøministeriet bemærker, at de væsentligste indgreb skal omfatte ganske betydelige reduktioner i udledning af næringsstoffer til vandområderne, for at de kommende miljømål kan opnås i 2015. Tiltag i oplandet de seneste 20 år har medført betydelige reduktioner i udledningen af næringsstoffer fra renseanlæg, mens udledningen fra det åbne land ikke er reduceret tilsvarende. Side 13 af 16
Oplandskommunerne opfordrer Miljøministeriet til at udrede og sikre en lovgivning, der giver tilstrækkelige muligheder for kommunerne eller andre myndigheder til at regulere de reduktioner i næringsstofudledningerne, der skal til for at opnå de planlagte miljømål. 2.3 Roskilde Fjords målopfyldelse i 2015 I DHI s rapport anføres det, at Roskilde Fjord er for belastet af næringsstoffer, specielt kvælstof, til at kunne opfylde de kommende krav og mål i henhold til miljømålsloven. Desuden er der i fjorden tale om en stor intern belastning i form af udveksling af stoffer mellem vandfasen og sedimentet, som udgør en betydende del af det samlede regnskab over næringsstoffer. Puljen af næringsstoffer i sedimentet er resultatet af mange års for stor tilførsel af næringsstoffer. Reduktionstiltag i oplandet giver langsomt bonus i form af forbedret vandmiljø i selve fjorden. Men grundet vandets lange opholdstid i fjorden og den store pulje af næringsstoffer og miljøfarlige stoffer i sedimentet, er der en stor træghed i systemet, som betyder, at fjorden kun langsomt reagerer på reduktioner i næringsstoftilførslen. Det høje organiske indhold i sedimentet, og sedimentets struktur i dele af fjorden, kan desuden være en hindring for ålegræssets etablering og udbredelse til større dybde. Den interne belastning og sedimentets karakter gør, at Roskilde Fjord ikke kan opnå en god økologisk tilstand inden 2015, selv om der sker en væsentlig reduktion af kvælstoftilførslen til fjorden. Oplandskommunerne mener, at det bør indgå i Miljøministeriets Vandplan for Roskilde Fjord, at fjorden ikke vil kunne opfylde den gode økologiske tilstand i 2015, selv om den eksterne tilførsel af næringsstoffer reduceres. 2.4 Målretning af virkemidler DHI har opstillet et scenario for et indsatsprogram i oplandet til Roskilde Fjord. Her er peget på de mest oplagte virkemidler med hensyn til pris, effekt og berettigelse i oplandet. Det vurderes, at generelle virkemidler, der nedsætter landbrugsudbyttet, ikke er optimale, bl.a. fordi tilbageholdelsen og omsætningen af nitratkvælstof i grundvandssystemet i oplandet er stor. Virkemidler bør som følge deraf målrettes mod områder med lav tilbageholdelse, da dette giver den største effekt. Det konkluderes derimod, at der er både god effekt, økonomi og natur i følgende virkemidler: Vådområder, ekstensivering af landbrugsdrift langs vandløb og søer og optimering af efterafgrøder. Ud over disse virkemidler er der i scenariet udvalgt: Tidlig såning af vintersæd, dyrkning af flerårige energiafgrøder på omdriftsarealer og udtagning af arealer til skovrejsning. Side 14 af 16
Oplandskommunerne mener, at Miljøministeriet ved valg af virkemidler i oplandet til Roskilde Fjord skal lægge vægt på virkemidlernes omkostningseffektivitet under hensyntagen til konkrete lokale forhold. Samtidig opfordres der til, at give kommunerne eller andre myndigheder mulighed for at målrette virkemidler og deres anvendelse mod områder med lav tilbageholdelse af kvælstof, eksempelvis gennem udpegning af egnede områder. Kommunerne foreslår også, at der i sådanne områder gives mulighed for at stille skærpede krav til næringsstoftilførslen fra husdyrgødning, kunstgødning m.v. 2.5 Virkemidler med afledte positive effekter Det er oplandskommunernes holdning, at der ved valg af virkemidler bør lægges vægt på brug af virkemidler, der samtidig med at gavne vandmiljøet i Roskilde Fjord, også er til gavn for kommunernes ønske om forbedrede levevilkår for dyr og planter samt et øget rekreativ potentiale, f.eks. gennem bræmmer langs med vandløb og søer samt udvidelse og genskabelse af vådområder. Oplandskommunerne opfordrer til, at Miljøministeriet ved valg af virkemidler lægger vægt på virkemidler, som samtidigt har en positiv effekt på rekreative værdier, miljø og naturen som helhed. 2.6 Tilskudsmuligheder for landbruget Miljøministeriet foreslår tiltag i det åbne land, såsom etablering af vådområder, braklægning, større bræmmer langs vandløb og søer, miljøregulering af husdyrbrug, miljøvenlige jordbrugsforanstaltninger, skovrejsning o.l. for at reducere udledningen af næringsstoffer. I oplandet til Roskilde Fjord anbefaler DHI virkemidlerne: Vådområder, ekstensivering af landbrugsdrift langs vandløb og søer, optimering af efterafgrøder, tidlig såning af vintersæd, dyrkning af flerårige energiafgrøder på omdriftsarealer og udtagning af arealer til skovrejsning. Oplandskommunerne opfordrer Staten til at sikre attraktive tilskudsmuligheder for landbruget til at udlægge brede dyrkningsfrie bræmmer langs vandløb og søer, samt til forskellige former for miljøvenlig landbrugsdrift, målrettet mod udpegede områder. Her kan f.eks. nævnes en forbedring af mulighederne for at anvende landbrugsordningerne MiljøVenlige Jordbrugsforanstaltninger (MVJ), som tidligere kunne anvendes i særligt følsomme områder, men de senere år kun inden for Natura 2000-områder. Side 15 af 16
2.7 Effekter af muslingefiskeri Muslingefiskeriet medfører en negativ påvirkning af fjorden, idet store områder af havbunden lægges øde, når fiskeredskaber skraber fjordens bund. Samtidigt kan fiskeriet have en vis positiv effekt, idet opfiskningen af muslinger medfører, at der fjernes en mængde af de næringsstoffer, som er indlejret i muslingerne. Den store bestand af muslinger er med til at holde vandet klart ved at fjerne planktonalger, men øger også tilbageholdelsen af næringsstoffer ved at øge aflejringen i sedimentet. Fjernelse af store mængder muslinger vil således kunne medføre, at vandet på kort sigt bliver mere uklart, men også medvirke til en lavere tilbageholdelse af næringsstof i sedimentet. Samtidig giver muslingernes fæces et højt indhold af organiske materiale i sedimentet, som med sin flygtige natur kan være en hindring for ålegræssets udbredelse til større dybde. Oplandskommunerne opfordrer til, at Miljøministeriet sikrer, at effekter og påvirkninger af muslingefiskeriet og muslingernes indflydelse på fjordens sediment undersøges nærmere. Kommunerne foreslår desuden, at Miljøministeriet undersøger, om muslingeopdræt i tovkulturer kunne være en effektiv og velegnet metode til nedbringelse af kvælstofbelastningen i fjordsystemet. Resultater fra Blåmuslingeprojektet Skaldyropdræt i Limfjorden tyder på dette, /2/. 2.8 Virkermidler indenfor det samlede opland Det er oplandskommunernes hensigt, at fortsætte det gode samarbejde omkring Roskilde Fjord med henblik på, om muligt, at koordinere og målrette indsatsen inden for det samlede opland. På baggrund heraf vil oplandskommunerne opfordre Miljøministeriet til i Vandplanen og indsatsplanlægningen, at målrette virkemidlerne til opfyldelse af det fremtidige mål for Roskilde Fjord inden for det samlede opland sådan, at de enkelte virkemidler anvendes miljømæssigt og økonomisk mest effektivt. /1/ Dansk Hydraulisk Institut: Implementeringen af Vandrammedirektivet for Roskilde Fjord, Idéfasen, Roskilde Fjord oplandskommuner, oktober 2007. /2/ Jens Anton Christensen: "Skaldyropdræt i Limfjorden, 1.6.1999-30.6.2000. Blåmuslingeprojekt. Side 16 af 16