Musikteori på video v. Anders Aare



Relaterede dokumenter
Skriftlig musikteori A-niveau stx Evalueringskriterier for jazz-arrangement

I Rockvokal vil vi lave en 3-stemmige flydestemme for lige stemmer. Vi har følgende grundtyper af flydestemmer:

Musikteori på video v. Anders Aare

Poparrangement. Arbejdspapirer til højniveau af Jakob Jensen. Indhold

Tenorens højeste højeste tone: tone: eller eller Altens dybeste tone:

hvilket svarer til dette c, hvis man havde noteret i en tenor-nøgle

1. Forstærkning af melodien

OPGAVETYPE 3. Skriftlig musikteori. Ole Barnholdt 2006

KL s Jazzarrangement kompendium.

Systematisk oversigt. 1. del. Det lineære grundlag

Vi har følgende grundtyper af flydestemmer:

Vokalarrangement. Keld Risgård Mortensen. Indholdsfortegnelse. Trin 1 Grundflydestemme side 2. Trin 2 Bevægelig flydestemme side 4

Akkordtoner, gennemgangstoner/vippetoner og forudhold. I de fleste tilfælde kan vi beskrive meloditoner som et af følgende:

Jazzarrangement. Arbejdspapirer til højniveau. Papirerne er ikke altomfattende, og der er andre måder at arrangere på end beskrevet her.

Lidt om rytmer. Instrumenternes rolle i samspillet. Forgrund & baggrund. Baggrund - rytme. Forgrund. Baggrund. Baggrunden, rytmegruppen, groovet

Harmonisering Side 1. Sammenhæng mellem toner og akkorder. Akkordtoner, gennemgangstoner/vippetoner og forudhold

Trestemmig bloksats i rockarrangement - 1 Akkordtoner

Indledning til evalueringskriterierne for M2

Evalueringskriterier for M1

Groove på et ark. Beatmarkerende normaltempo. Lift på 2og. Halvtempo. Liftet halvtempo

Funktionstonal harmonisering

Råd og vink 2012 om den skriftlige prøve i Musik. Ministeriet for Børn og Undervisning Center for Kvalitetsudvikling, Prøver og Eksamen August 2012

Jazzvokal. Grundlæggende teori. Akkorder & becifring: Gert Uttenthal Jensen gert.uttenthal.jensen@skolekom.dk

Evaluering af den skriftlige prøve i musik ved studentereksamen maj 2008

Funktionstonal harmonisering

Primus begyndervejledning

FEM KORTEKNIKKER 4 S. Lille kompendium i pop/rock-arr. s. 1 (TH 11) - baseret på flydekor

Opgave 1 - Arrangement for vokale stemmer

Primus-begyndervejledning-Jazz

4t 6t 4t 6t 4t 6t 4t 4t 6t 4t 4t

hvilket svarer til dette c, hvis man havde noteret i en tenor-nøgle

Harmonilære. Kompendium. efter. Leif Thybo. 6. udgave

Nodelæsning. Guitarister

ø ú ú ø ø ú ú ø ø ú ú ú ø ø ú ø ø ú ê ú ú ø ø ø ø { { ú ê { { AFSNIT 2 Twinkle, twinkle, little star

Spil efter mønstre i kendte numre

Gradsprøver. -program. European Piano Teachers Association

Trommer i jazzarrangement Kristian Larsen

Om skalaer, tonearter og akkorder 1 CD 02/2002

»Lærerens hæfte«evalueringskriterier for skriftlig musik A 2019

Komponer mønstre i nøglerytmer ud fra Dm og C Et kompositions og arrangements oplæg

I, IV og V trinsakkorderne

Funktionsharmonik. Opgave 2.3: Analyser akkordforbindelserne: Opgave 2.2: Udfyld skemaerne i G- dur og D- dur

Lær at spille efter becifring

Optagelsesprøve til Musikvidenskab

TONALITET. Maj 2007/MW

Kort indføringi funktionsharmonisk sats

Koral. I 1700-tallet smeltede den enstemmige og flerstemmige menighedssang sammen til det vi i dag stadig forbinder med en koral:

Akkordsamling. til guitar. René B. Christensen

Adgangsprøve til Musikvidenskab

Herefter følger værktøjer til bestemmelse af improvisation over særlige akkorder med: 3. Heltoneskalaen. 4. Ottetoneskalaen.

Mads Pagsberg composer & conductor

Hvad er musik. 2 november 2015 Kulturstationen Vanløse

Notation af trommesæt i Sibelius 5 Indhold

SÅDAN KAN MAN OGSÅ SPILLE AUTUMN LEAVES...

BASSLINE4. Improvisation og bassolo for begyndere til øvede med 26 spændende skalaer og 10 bonus slapstyles. CD med 102 øve backing tracks inkluderet

Akkorder bruges til at akkompagnere musik. Akkorderne tænkes opbygget af tertser der er stablet på hindanden.

Musik. Trin og slutmål for musik

-----\ (- = betonet, og lo =ubetonet). 2) Ufuldkommen D (= D ), og ufuldkommens(= 56): Beggehar sekstakkordstruktur. 5

Prætoriansk stemning: Hvor mange tonearter kan man spille i? Gert Uttenthal Jensen

Undervisningsbeskrivelse

Grundbegreber & Satslære

Udvidelsestoner fra vertikale akkordskalaer Akkordudvidelser - Jazzharmonik

Hvor længe vil du udmyge dig (Bb)

2-st. Barokkontrapunkt

Din brugermanual BEHRINGER BT108 BASSPACK

Lær at spille efter becifring

Tips og Tricks 2. Indholdsfortegnelse. 1. De væsentligste features i Fantom-G s sequencer Brug af Sequenceren Audio Track demo...

En vejledning i pop-rock sammenspil for begyndere

Trommesættet og det rytmiske groove

Kort indføring i Barokkontrapunkt

Læreplan Musisk Skole Kalundborg Akustisk guitar

LÆREPLANER FOR FREDENSBORG MUSIKSKOLE

Sololinje. 1. Teknik og repertoire

I. DEL Introduktionskurset

Rytmer. Skalaer i dur og mol

Læreplan Musisk Skole Kalundborg Hørelære/Teori

Spil Smart Vol. II. ISMN nr.: Medie: E-bog

Analyse af klassisk musik

Guitar og noder. Melodispil og nodelære 1. position. John Rasmussen. Guitarzonen.dk

SELVLÆRING, NODELÆSNING OG FORTOLKNING

Lydklip i PP elevøvelse (uden installation af Audacity) Side 1. Dette er en papirudgave af opgaven

Eleven kan deltage opmærksomt i sang, spil og bevægelse med bevidsthed om egen og andres rolle i musikalsk udfoldelse

Akkorder i spredt beliggenhed

Læreplan for faget solosang på Odsherred Musikskole KROP OG INSTRUMENT. Kropsforståelse

En musikalsk praktisk introduktion til Stemninger. Feb-08

Undervisningsbeskrivelse

Transkript:

1 Musikteori på video v. Anders Aare - oversigt over arrangementsprincipper for poprock arrangement 1) Forberedelse og retning Opgaveformulering (stx A-niveau) Opgaveformulering: "Der skal laves en udsættelse af følgende sang for en besætning, som ud over opgavemelodien skal bestå af mindst tre stemmer (vokale/instrumentale) og rytmegruppe bestående af trommer og bas. Besvarelsen skal indeholde arrangementsteknikker inden for korsvar/modstemme, medstemme og groove. Udsættelsen skal afspejle sangens harmoniske, rytmiske og melodiske struktur. Det er tilladt at foretage ændringer i becifringer og tempo" Krav - melodi må ikke ændres - tempo og becifring må ændres - partiturorden (oppe fra): Opgavemelodi Kor (stemmetyper?) Andre melodiinstrumenter (type?) Akkordinstrumenter (type?) Bas Trommer (evt. perc.) - satsteknikker: Flydestemmer, evt. delvist rytmiceret i et samspil med melodien Medstemmer, herunder gerne treklangskor (f.eks. i omkvæd) Modstemmer, kontrapunktiske eller som fill/korsvar

2 Analyse Form, melodik: - AAB (8+8+10 t.) - register, kontur - frasering, melodipauser - gentagelseselementer (motiver) Harmonik: - toneartens akkorder - afvigelser - harmonisk univers Import og indstillinger i Primus Import af xml-filer: - importér filen "M2-opgave-3.xml" i et nyt Primus-dokument - sammenlign med nodeforlæg - redigér "Titel" og andre dokumentdata Indstillinger: - visning og værktøjer - spilmuligheder - backups og advarselslyd

3 Partitur i Primus Opsætning: - indstil antal takter pr. system - tilføj systemer og navngiv stemmerne - overfør valgt bjælkegruppering til alle stemmer - vælg de rigtige nøgler og transponeringsindstillinger til hver stemme - vælg lyde - indstil evt. toneomfang og udnyt fejladvarsler - skriv polyfont i trommestemmen - gem en startfil

4 Opgaveretning Fejltyper: L - Layout L1 - Udgivelsesdata (mangler) L2 - Instrumentation L3 - Partituropstilling (rækkefølge) L4 - Dobbeltstreg (mangler) L5 - Sangtekst (mangler) N - Notation N1 - Fortegnsfejl N2 - Rytmisk notation N3 - Bjælkegruppering N4 - Taktlængde N5 - Pausetegn N6 - Bindebue (mangler) R - Register R1 - Ambitusoverskridelse R2 - Oktaveringsfejl T - Tonevalg T1 - Voicingfejl T2 - Stemmeføring T3 - Becifringsfejl T4 - Gennemgangstone (valg af) T5 - Foregribelse (fx af grundtone) K - Konflikt ml. stemmer K1 - Stemmekryds (rækkefølge ml. stemmer) K2 - Stemmeantal K3 - Tekstbetoning K4 - Afslutning (mangler)

5 2) Voicing Flydestemmer - treklange Akkordlægning - treklange: - trestemmig (vokal) - lange nodeværdier - tæt beliggenhed - begrænset ambitus (omkring nøglehuls-c) Stemmeføring: - fællestoner bliver liggende i samme stemme - andre stemmer går nærmeste vej (gerne trinvist) - ledetoner opløses hensigtsmæssigt Flydestemmer - firklange Akkordlægning -firklange: - trestemmig (vokal) - lange nodeværdier - tæt beliggenhed (obs på sekundsammenstød) - begrænset ambitus (omkring nøglehuls-c) Stemmeføring: - fællestoner bliver liggende i samme stemme - andre stemmer går nærmeste vej (gerne trinvist) - ved firklange udelades grundtone eller kvint - spændingstoner opløses hensigtsmæssigt

6 Rytmiceret voicing Rytmiceret voicing: - trestemmig tæt voicing som i flydestemme - vælg rytmisk motiv - undgå rytmisk konflikt med melodien - gerne aktivitet i melodipauser Rytmiceret kor: - vælg sangbare ord og lyde - brug evt. ord fra melodien - evt. kombination af med- og modstemmer til melodien Reharmonisering 1 Parallelakkorder: F-dur: F-Dm, Bb-Gm, C-Am - bruges som erstatning for I, IV og V for at skabe variation - bruges for at undgå uheldige akkordforbindelser, f.eks. V-IV og evt. for at prioritere kvintforbindelser Forudholdsakkorder: F-dur: F/c, Csus, C11 - bruges som forudhold eller uden opløsning Bidominanter: F-dur: D7, E7, F7, G7, A7 - kan bruges som spændingsakkord før hver af toneartens akkorder (især før V. trin = vekseldominant)

7 Reharmonisering 2 Udvidelser: F-dur I F 6 7 9 IIm Gm 6 7 9 (11) IIIm Am 7 b9 (11) IV Bb 6 7 9 V C 7 9 11* 13 VIm Dm 7 9 (11) VII E 7 * C11 udelader altid tertsen (smlgn. C7sus), og C13 udelader altid 11'er Alterationer: F-dur Især på trin V7 - f.eks. C7(b5) C7(#5) C7(b9) C7(#9) C9(13) C9(#11) 3) Medstemmer Overstemme Medstemmer - overstemme: C9(11) C7(b9) C7(9) - følger melodien rytmisk - terts-, sekst-, el. evt. kvartafstand - over- eller understemme (afh. af melodiens register) - bedst, når melodien ikke springer for meget - vælg normalt akkordtone, når melodien har akkordtone (undt. v. septim) - tjek medstemmens sangbarhed (spec. v. bidominanter C9(13)

8 Understemme Medstemmer - understemme: - følger melodien rytmisk - terts-, sekst el. evt. kvartafstand - over- eller understemme (afh. af melodiens register) - bedst, når melodien ikke springer for meget - vælg normalt akkordtone, når melodien har akkordtone (undt. v. septim) - tjek medstemmens sangbarhed (spec. v. bidominanter) Justeringsmuligheder: - vælg akkordtone i kvartafstand - udelad ledetonen (hexatont) eller opløs til enklang - skift ml. terts- og sekstafstand - udvid becifringen, så en ønsket medstemmetone bliver akkordtone Treklangsmedstemmer Treklangsmedstemmer: - over- eller understemmer (afh. af melodiens register og valg af stemmetyper) - bedst, når melodien ikke springer for meget - vælg normalt akkordtone, når melodien har akkordtone (undt. v. septim) - helst rene treklange i tæt beliggenhed - helst samtidig bevægelse i alle stemmer - tjek medstemmernes sangbarhed (spec. v. dominanter) Justeringsmuligheder: - udnyttelse af akkordernes udvidelsesmuligheder - accept af flere spændingsakkorder - evt. foregribelse af tonalitetsfremmede toner

9 Statisk medstemme / modbevægelse Statisk medstemme: - stemmen følger melodien rytmisk, men bliver liggende på samme tone, mens melodien ændrer tonehøjde - liggetonen er en akkordtone, udvalgt så stemmekryds undgås - enklang, sekunder, kvinter og septimer vil forekomme Modbevægelse: - stemmen følger melodien rytmisk, men bevæger sig tonehøjdemæssigt i modsat retning af melodien - vælg normalt akkordtone, når melodien har akkordtone - enklang, sekunder, kvinter og septimer vil forekomme 4) Modstemmer Korfills enstemmige Korfills - enstemmige: - placeres i melodipauser (markeret med grønt) - udnyt tonevalg og rytmik i melodiens motiver - undgå store spring i stemmerne fra frase til frase - sangbarheden prioriteres - tekstlægningen skal have naturlig prosodi og gerne supplere og kommentere sangteksten Tips: - kan kombineres med flydestemme og medstemme - instrumentalfills kan laves efter tilsvarende principper

10 Korfills i treklange Korfills i treklange: - følg principperne for treklangsmedstemmer - undgå store spring i stemmerne fra frase til frase - sangbarheden prioriteres i alle stemmer Tips: - optakter behøver ikke harmoniseres - unisone fraser giver afveksling (evt. oktavering) - instrumentalfills kan laves efter tilsvarende principper Kontrapunkt Kontrapunkt: - er aktiv samtidig med melodien, men med sin egen rytme - størst aktivitet, når melodien er mindre aktiv - tonevalg og rytmik skal tage hensyn til melodien - tekstlægges med lyde eller uddrag fra eller kommentarer til melodiens tekst Tips: - kan kombineres med flydestemme, fills og medstemme - kan være instrumental og kan undertiden minde om en akkompagnementsfigur

11 5) Basstemmen Standardbas Standardbas: - grundrytme med rytmisk udfyldning/variation sidst i takten - grundtone ved akkordskift (på 1-slaget, evt. hyppigere) - ambitus = E1-c - husk at bassen klinger en oktav dybere end noteret Variationsmuligheder: - trinvis (evt. kromatisk) gennemgang til næste grundtone - akkordbrydning - rytmisk variation (f.eks. 8.-dele) - gerne melodisk fill/signal ved formovergange - evt. støtte til markante lifts i melodien Basostinater Basostinat: - gentagelse af melodisk/rytmisk figur - grundtone ved akkordskift - transponeres med becifringen - primært pentatont tonevalg - variationer og fills som for standardbas

12 6) Trommestemmen Standardtrommer Standardtrommer: - hihat og bækkener noteres som overstemme (1) med halsene opad - stortromme, lilletrommer og tam'er noteres som understemme med halsene nedad - hihat/bækken støtter puls og underdelinger - stortrommen orienterer sig mest mod 1- og 3-slaget og lilletrommen mod 2 og 4 Variationsmuligheder: - der kan indlægges ekstra slag i hihat og bækkener og hihatten kan åbnes på udvalgte steder - der kan indlægges ekstra slag i stortromme, lilletromme og tam'er - fællesmarkeringer støttes med evt. optakt og crashbækken - gerne fills ved formledsovergange Trommefigurer Trommefigurer: - overstemmen i hihat/bækkener spiller underdelinger (evt. off-beat) - understemmen i stor- og lilletromme spiller grundrytme og er ofte komplementære (lilletromme på afterbeat) - bas og stortromme følges ofte ad - variationer, fills og fællesmarkeringer efter behov

13 7) Arrangement Groove - akkordinstrument Akkordinstrument: - rytmiceret voicing, akkordbrydning el. ostinat - beat eller modrytme - komplementaritet (i forhold til bas) - guitar noteres en oktav højere end den klinger Arrangement 1 dur, hurtigt tempo Valg: - medium tempo 120, 8-dels-underdelt - grundrytmen synkoperer hveranden takt - dur-tonal, primært firklange, enkelte gennemgange tilføjet - primært medstemmer i korstemmen - primært fills og modstemmer i blæserstemmen Gennemspilninger: - melodi + piano - bas + trommer - guitar + bas - melodi + kor - melodi + kor + blæsere - hele arrangementet - midi - hele arrangementet - studieindspilning

14 Arrangement 2 modal, langsomt tempo Valg: - langsomt tempo 88, 16-dels-underdelt - bas og stortromme: grundrytme - komplementaritet ml. bas og guitar, flydestemme i pad - reharmoniseret modalt (smlgn. original) - firklange, modulerende skred mod slutning - medstemmer, fills og modstemme i kor og blæsere Gennemspilninger: - trommer + bas (melodi, pad) - bas + guitar - guitar + sax - melodi + kor + sax - hele arrangementet - midi - hele arrangementet - studieindspilning