2013 Serious Games Interactive ApS, All Rights Reserved TEMA - PESTEN

INDHOLD Tema til playing history - Pesten 3 Pestens historie 3 Religion og Videnskab 4 Flagellanterne 5 Videnskabelige forklaringer og Middelaldersamfundet 7 Forklaringer på pesten 8 Klassekamp i pestens fodspor 9 Problemet var meget seriøst. 9 Større udbrud af pest i Europa 10 2

TEMA TIL PLAYING HISTORY - PESTEN Det er over 600 år siden, at den pandemi der senere fik navnet Den Sorte Død hærgede Europa. Så hvorfor er det stadig interessant at undersøge dette fænomen? Pesten var med til at forme det Europa vi lever i i dag. Europæerens livssyn ændredes, da der blev pludselig rejst spørgsmål om tidligere tiders videnskab og religion. Den pludselig mangel på arbejdskraft ændrede forholdene mellem arbejder og arbejdsgiver. Denne temaoversigt begynder med en kort gennemgang af pestens historie, og dykker herefter ned i de samfundsrelaterede temaer. PESTENS HISTORIE I midten af 14-hundredetallet ankom pandemien, som senere ville blive kendt som den Sorte Død, til Europa fra Asien. Den Sorte Død betegner perioden fra 1347-1352, hvor pesten havde sit stærkeste tag i Europa. Udover Europa var også Asien og Afrika ramt. Pesten kom sandsynligvis til Europa via handelsskibe fra Mellemøsten i 1347. Smitten blev båret af lopper, som sad på skibsrotter. Rotterne hoppede i land og derfra spredte lopperne sig hurtigt til nye ofre. Lopperne kunne også sagtens gemme sig i tøj, sengetøj eller på sømændene. Pesten spredte sig hurtigt i byområderne og dens udbredelse var størst langs Europas store handelsveje, mens den spredte sig langsommere til landdistrikterne. Den mest udbredte form for pest var byldepesten, der sandsynligvis også gav pandemien sit navn, Den Sorte Død. Byldepest viser sig først ved feber, opkast og kort tid derefter de karakteristiske blå-sorte bylder. Dødeligheden blandt de smittede var meget høj, da man ikke kendte til effektiv medicin, og sygdommen slog folk ihjel i løbet af blot 3-5 dage. En anden form for pest er lungepest, der angriber lungerne, og kan smitte fra menneske til menneske. Denne form for pest er næsten altid dødelig og ofret lever kun få dage efter at være blevet smittet. Der er mange mere eller mindre kvalificerede gæt på, hvor mange der døde under Den Sorte Død. Dødstallet varierer bl.a. alt efter hvilken region af Europa, der kigges på. Sydeuropa var hårdest ramt, længere nordpå var pestudbruddene mildere. Et estimat lyder på, at ca. 1/3 del af Europas samlede befolkning døde i løbet af de år, mens andre er mere konservative. Det er dog sikkert, at mange millioner mennesker døde. Pesten udbredelse aftog langsomt men i de efterfølgende århundreder var pesten en fast tilbagevendende sygdom i Europa. Den havde også været kendt før og blandt andet Rom var ramt af alvorlige tilfælde. Årsagerne til den voldsomme smitte og høje dødelighed lå i folks uvidenhed om sygdommen. 3

Ingen talte om rotter eller lopper, som årsag til sygdommen men næsten alt andet blev mistænkt: Positionering af himmellegemer, Guds vrede, jøder og heksekunst. Sygdommen påvirkede alle samfundslag, men de fattige og middelklassen blev hårdest ramt. De havde ingen steder at flygte hen og gav samtidig lopperne optimale vilkår. Nogle grupper var endnu mere udsatte, præster, munke, læger og barber-kirurger var udset til at tage sig af syge mennesker. Blandt disse grupper var dødeligheden meget høj. Pestbakterien Yersinia Pestis blev først opdaget i 1894 af Alexander Yersin under en pestepidemi i Hong Kong. Organisationer som WHO rapporterer jævnligt om udbrud af pest verden over, men sygdommen er langt fra lige så dødelig som før, da rettidig behandling med antibiotika næsten altid slår sygdommen ned nu om dage. I spillet: kan du finde frem til bakterien via Mikroskop Minispillet, som aktiveres ved at tage tidsbrillerne på og studere mikroskopet i farens arbejdsværelse. Religion og Videnskab I middelalderen havde den katolske kirke stor magt i Europa. Religion influerede storpolitik, videnskab og var synlig i dagligdagen. Den katolske kirkes leder Paven, holdt til i den franske by Avignon under den Sorte Død. Kirken bidrog med den dengang nok mest anerkendte forklaring på sygdommen. Kirken mente, at der var tale om en guddommelig straf overfor menneskeheden. Gud var det eneste fænomen, der kunne være årsag til så stor en dødelighed og sygdom. Nogle troede sågar, at der var tale om verdens ende og dommedag. 4

Præster foreslog bøn og bod for at beskytte sig mod guds vrede i form af sygdommen Denne tilgang virkede dog ikke, da mange præster døde af pest, og den traditionelle kirke stod magtesløs overfor fænomenet. Den sorte død førte til to ting: En dalende tro på kirken og høj dødelighed blandt præster. Oprettelsen af mere radikale religiøse grupper. Præsterne deltog i begravelsesceremonierne og gav folk den sidste olie. De var derfor i kontakt med de syge, sandsynligvis adskillige gange på en dag, hvilket også betød at antallet af syge og døde præster steg og den europæiske præstestand var lammet også da sygdommen endelig mistede sit greb i Europa. Efter pesten blev mange lægmænd indsat i præsteembeder for at udfylde de tomme pladser. Der var tale om folk, der ofte ikke kunne læse biblen. I spillet: har en fransk munk overtaget kirkegerningen, da præsten er bukket under for pesten. Præsten er selv ved at miste troen. Spilleren kan få historiske fakta fra ham og samtidig bliver han vigtig da det franske dokument skal oversættes. Punkt to førte til en genopblussen af flagellantbevægelsen. Allerede i det ellevte århundrede fandtes munke, der pinte sig selv med piske, måske i et forsøg på at lade sig undergå Kristus lidelser. En større samling af flagellanter dannedes i 1260 i Italien. Bevægelsen forsvandt hurtigt efter at kirken fordømte dem, men kom tilbage i forbindelse med den Sorte Døds opblussen. Flagellanterne Flagellantbevægelsen bestod af lægmænd, ikke præsteuddannede folk, der vandrede fra by til by. Undervejs pinte de sig ved at piske sig selv til blodet flød. 5

Dette gjorde de for at betale bod for menneskehedens synder. Flagellanterne påstod, at de, der fulgte dem, kunne opnå frelse. Visse grupper påstod, at de kunne udføre mirakler. Dette betød, at kirken så på dem som vantro, men deres popularitet gjorde det svært at udrydde dem. I middelalderens optik var der en vis ræson i flagellanternes gøren. Hvis man godtager, at pesten skyldes Guds ekstreme vrede og skuffelse, ligesom syndfloden f.eks. var det, så er det naturligt at mene, at vejen til frelse er gennem ekstrem bodsgang. Denne ekstreme bodsgang var flagellanternes tilgang. Samlinger af flagellanter vandrede fra by til by. Deres ledere var de lægemænd, der påstod, at de havde præstelige egenskaber, såsom at give absolution for synd og påbyde folk bod. En samling flagellanter var oftest et midlertidigt broderskab, der eksisterede for 33½ dag, en dag for hvert år Jesus levede. Når de ankom til byer, stillede de sig på store pladser og piskede sig selv til blods, mens folk stod omkring og så på, sang sange, bad eller forsøgte at komme i berøring med dem. Nogle troede (håbede på) at deres blod ville have helende egenskaber. Mange flagellanter bar en form for uniform. I spillet: møder spilleren Herman Schwarser. Spilleren kan dyste på kirkelig viden fra den tid og slå ham i dette, da han er lægmand. Men førend spilleren kan få oversat et vigtigt dokument, skal han fremskaffe en klud indsmurt i flagellantblod. Dette gøres udenfor kirken, hvor andre flagellanter vandrer frem og tilbage, mens de pisker sig selv. Flagellanternes metoder at rense verden for synd rakte dog også videre end blot gøre vold på sig selv. Der er tilfælde, hvor de angreb mennesker eller grupper, hvis moralske forfald, de mente var skyld i pestens komme. Kirker og præster var yndede mål, fordi de ikke havde opholdt den høje moralske status, som de skulle, og derfor var Gud specielt skuffet over dem. Senere kom et paveligt forbud mod flagellantbevægelsen. Ikke-kristne var også et mål for flagellanterne, den største gruppe af ikke-kristne i Europa var jøderne, som også blev mål for flagellanternes vrede, da tilstedeværelsen af vantro i Europa også kunne være årsag til Guds vrede. Afbrændingen af Strasbourgs jøder i 1349 er en af de mest kendte sager om jødeforfølgelser under pesten. 6

I spillet: repræsenteres denne mistro og frygt rettet mod jøderne af vagten ved byporten. På et tidspunkt i spillet beskylder vagten i et paranoidt indfald spilleren for at være jøde og personen bag epidemien i Firenze. Spilleren må herefter løbe for livet. På trods af at hverken kirken eller konger og fyrster støttede op om flagellanterne, forblev de en væsentlig religiøs faktor i det 14-århundrede. Videnskabelige forklaringer og Middelaldersamfundet Den mest anvendte middelalderlige forståelse af kroppen og medicin var baseret på gamle græske og romerske tænkeres værker. Den dominerende tankegang var, at kroppen rummede fire kardinalvæsker. De fire kardinalvæsker er løst baseret på de fire elementer, som man dengang mente var verdens grundsten. Sygdom skyldtes, at de fire væsker ikke var i balance. Derfor var det lægens arbejde at diagnosticere, hvilken væske, der var i over eller underskud og sørge for, at den enten blev drænet eller, at produktion af den blev øget. De fire kardinalvæsker er blod, slim, gul galde og sort galde. Den væske der blev produceret mest af i kroppen, var blod og derfor ville åreladning ofte være det første, man tyede til for at fjerne det ekstra blod fra kroppen der forstyrrede balancen. Andre kure kunne være brækmiddel eller afføringsmiddel for at tømme kroppen for galde. Udover denne forestilling herskede der alskens idéer om, hvordan sygdomme spredtes, og hvordan de kureredes og ofte var religion også indblandet, da det i sidste ende var Gud, der bestemte, hvem der overlevede og døde. Det betød også, at lægerne højst kunne lindre smerten eller hjælpe patienten på vej, i sidste ende var det Guds beslutning, der afgjorde det. 7

I spillet: er eleverne nødt til at opnå basal viden om kardinalvæskerne for at bevise en rigmands tjener om at han ved nok om medicin til at udføre en åreladning på adelskvinden Fru Dona. Forklaringer på pesten Den mest almindelige forklaring på sygdommens spredning var, at luften var blevet forpestet. Luften var blevet forpestet på grund af en bestemt placering af himmellegemer, som var årsagen til, at luften på jorden blev sygdomsfremkaldende. Med denne teori fulgte en hob af mere eller mindre gode råd til, hvordan folk kunne beskytte sig imod pesten. Lægerne ved Europas fineste universiteter i Paris og Montpellier rådede folk til at flygte, så snart tegnene på pest begyndte at vise sig, hvilket var et virkelig godt råd. Andre gode, men mindre humane råd var at spærre pestramte inde i deres huse, for at forhindre at de spredte sygdommen. Familien kunne så vende tilbage ca. to uger senere og se, om der var nogen overlevende tilbage i huset. Ovenstående var meget radikale råd, men modsat de andre almindelige råd fra læger, vismænd og alment kyndige, var de nogenlunde effektive. Da ikke alle bare kunne eller ville flygte over hals og hoved eller spærre deres familie inde, var folk nødt til at finde på andre foranstaltninger. En foranstaltning var at rense den sygdomsfremkaldende luft. Dette kunne gøres ved afbrænding af aromatiske urter eller ved at indsnuse duften fra vellugtende blomster. Disse råd kan virke lidt naive, men tiden taget i betragtning giver de god mening: Hvis smitteårsagen var sygdomsfremkaldende luft (og luften stank virkelig dengang), gav det god mening at rense den eller undgå at indånde den. I spillet anbefaler lægen, at spilleren renser den smitsomme luft i sin moderens værelse ved at afbrænde rosmarin. Spilleren får både forklaret og ser effekten af røgen. Der er også en pestlæge fra fremtiden, som spilleren kan hjælpe tilbage i tiden ved at give ham velduftende blomster. Ham kan man kun starte en samtale med når man har tidsbrillerne på. 8

Den næste kategori af kure var mere obskur og lige så modstridende som moderne kostråd. Spis masser af fisk. Undgå at spise fisk. Bad rigeligt. Gå ikke i bad osv. osv. Udover de pest-specifikke råd, var der også praksisser i tiden, som kunne hjælpe efter datidens viden. Herunder åreladning og afføringsmiddel, hvilket var baseret på den græskromerske læge Galens teorier om kardinal væsker. KLASSEKAMP I PESTENS FODSPOR Pesten ændrede ikke blot mennesker i middelalderens livssyn. Rent praktisk stod Europa overfor et kæmpe problem, da en stor del af Europas samlede arbejdskraft var bukket under for pesten. Især i de store byer, hvor pesten havde slået ekstra hårdt til, var problemet udtalt. I spillet: møder man kort Ciompo en Lorenzo, der håber på, at arbejdet igen tager fart efter pesten. Problemet var meget seriøst. Bønder og borgere indså hurtigt, at dette var sagen, det samme gjorde adelen og kongehusene. Rundt om i Europa blev forskellige tiltag iværksat for at forsøge at løse de kommende problemer, men resultatet var næsten det samme, adelens magt blev svækket og bønderne og borgernes øgedes. Da der var mangel på arbejdskraft, hævede arbejderne prisen for deres arbejde. Adelen forsøgte at forbyde og nedkæmpe denne markedsudvikling, blandt andet ved at forsøge fæstelandbrug og vasallforhold som i de tidligere feudale riger. 9

Men dette fandt arbejderne sig ikke i, og overalt i Europa udbrød der bondeoprør, som en reaktion på de tiltag, der havde til formål at fæste bønderne, og fjerne deres nyfundne rettigheder. Det mest berømte er det engelske bondeoprør, der startede i 1381. Byer som Firenze oplevede også oprør: Uldkarterne i Firenze blev kaldet Ciompierne, grundet et stadigt forbud mod at de dannede et Ciompilaug startede de et oprør i byen, der blev støttet af byens svagere lag og for en kort tid styredes byen af uldkarterne. I vesten blev bønderne friere og gjorde oprør. Men i øst var situationen en anden. Man havde ikke i samme omfang haft fæstebønder, og derfor lykkedes det adelen i det nuværende Rusland og Østeuropa at indføre vasalsystemer. Nogle vil sågar mene, at nogle af grundstenene for opdelingen mellem øst og vest-liberalisme og socialisme blev lagt i kølvandet på pestens hærgen. Herremænd og adel indså, at de som følge af de nye tider ville have færre til at arbejde for sig og mindre arbejdstunge afgrøder vandt frem, det samme gjorde fårehold, da store fåreflokke kan passes af relativt få hyrder. I byen var manglen på arbejde ligeledes et problem, her begyndte man at opfinde maskiner, der kunne afhjælpe arbejdet. Kimen til en ny tid med øget fokus på teknologi, videnskab og effektivisering var sået renæssancen. Større udbrud af pest i Europa Pesten i Justinian (541-542) Pesten i Konstantinopel (747-748) Den Sorte Død i 1347-1351 Pesten i Island (1402-1404) Pesten i Italien 1575, Sicilien og dele af det nordlige Erope (1571-1576) London Pesten (1592-1594) Pesten i Milano (1629-1631) Store pest i Sevilla (1649) Store pest i London (1665-1666) Store pest i Wien (1679-1680) Store pest i Marseille (1720-1722) Russisk plage (1770-1772) Den tredje Pandemic, opstod i Kina (1855-1950 erne 10