LOKALPLAN 2015-24 Boliger og erhverv, Blumersgade, Horsens



Relaterede dokumenter
Boliger, Bjerrevej 139, Horsens Boliger, Bjerrevej 139, Horsens

LOKALPLAN Boliger, Nørrelide, Gedved

Forslag til LOKALPLAN Parkeringshus og kontorer, Emilies Plads, Horsens

Bolig og erhverv, Blumersgade, Horsens Bolig og erhverv, Blumersgade 139, Horsens

Forslag til tillæg 28 og lokalplan , Bolig og erhverv, Blumersgade 3-5, Horsens.

Forslag til LOKALPLAN

Lokalplan. for et blandet bolig - og erhvervsområde ved Ørbækvej i Svendborg. Lokalplanlægning for lokal udvikling. Byg, Plan og Erhverv

Lokalplan nr Ferielejligheder Ved Rønbjerg Feriecenter

ASSENS KOMMUNE LANGBYGÅRDSVEJ KAJ NIELSENS VEJ. Lokalplan nr. O.75. For et boligområde ved Teglværksvej i Glamsbjerg.

Lokalplan nr. 93 for en ny boligbebyggelse i Søndervig

Lokalplan nr. B Børneinstitution i Neder Vindinge, Kastrup

Bolig og erhverv, Blumersgade, Horsens Bolig og erhverv, Blumersgade 139, Horsens

LOKALPLAN 112. For Jægersborgvej i Lyngby bydel (tidligere Lungehospital) Lyngby-Taarbæk Kommune

OTTERUP KOMMUNE LOKALPLAN O-B2/03. Boligejendom Stadionvej 27

Lokalplan nr For et område ved Smedegade i Lohals

Forslag til LOKALPLAN

Lokalplan nr Blåbærhaven i Greve Strandby

Lokalplan nr. 91 for et stiforløb langs Ringkjøbing Fjord i Hvide Sande Nord

LOKALPLAN Boliger,ØsterhåbVest,Horsens. Plan&By,Rådhustorvet4,8700Horsens

VEDTAGET. Tillæg 28. Silkeborg Kommuneplan Billedstørrelse: 6,84 i bredden 5,83 i højden Placering: 5,22cm (vandret) 4,45 cm (lodret)

Lokalplan Lokalplan for ældreboliger i Rødbyhavn. Lokalplanområde

LOKALPLAN NR Indsigelsesfrist xx. xxxxxx For et offentligt område til plejecenter m.m. ved Snorrebakken i Rønne etape 2

Ryslinge Kommune Lokalplanforslag nr. 1.31

EBELTOFT KOMMUNE Lokalplan nr. 248

Boligområde på Søndermarksvej. Billund kommune Teknisk Service April 2006 LOKALPLAN NR. 124

Lokalplan nr. 77. for et sommerhusområde ved Brøndalstien. Hundested Kommmune

Indholdsfortegnelse. Beskrivelse af lokalplanområdet

Lokalplan nr. 86 for et sommerhusområde i Nr. Lyngvig

LOKALPLAN NR. 151 for et område til en bolig og sti ved Kærgårdsvej i Gram

Rugballegård Ridecenter Rugballegård Ridecenter

LOKALPLAN NR. 075 Tillæg 015 til kommuneplan 2009

Ribe Bykerne, Rådhuskarréerne med Kannikegården

Lokalplan 252- Forslag

LOKALPLAN NR For et område ved Snogebæk Havn

LOKALPLAN NR. 356 KOMMUNE HOLSTEBRO. for et boligområde Uffesvej 3-15

BOLIGER, FEDDET, BRANDE LOKALPLAN NR. 205

Lokalplan Forslag. Plejeboliger på Violskrænten i Grenaa. med Kommuneplantillæg 31 (til Kommuneplan for Grenaa Kommune)

LOKALPLAN NR For en daginstitution ved Ålholmparken. Hillerød Kommune - Teknisk Forvaltning

Lokalplan Forslag. Torv ved Søndergade og Åbyen i Grenaa. med Kommuneplantillæg 28 (til Kommuneplan for Grenaa Kommune)

VORDINGBORG KOMMUNE. Ungdomsboliger ved Kildemarksvej LOKALPLAN NR. B ,00 kr.

Tillæg nr. 21 til Kommuneplan

LOKALPLAN NR. 91. For Dådyrvej nr SKIBBY KOMMUNE

LOKALPLAN NR

LOKALPLAN 285 ALLERØD KOMMUNE BOLIGER VEST FOR TUNET OG HAVEBOVEJ. Indeholder forslag til tillæg til kommuneplanen

Vitus Bering Danmark. Lokalplan , Horsens by TEKNIK OG MILJØ

LOKALPLAN. Sønderborg Kommune. Lokalplan Nr Lystbådehavnen ved Østerhage

Forslag til lokalplan For 7 ejendomme på Tinsoldaten i Vinderød

Lokalplan for et område til boligformål og vandrerhjem i Ræhr. Lokalplan nr. 270 B/F-01 April 2008

K O M M U N E P L A N. Tillæg for ændret anvendelse fra bolig- til erhvervsformål ved Gabriel m.m.

K O M M U N E P L A N

Lokalplan nr for Sydkystems Sportscenter, Espergærde INDHOLDSFORTEGNELSE

LOKALPLAN FREDERIKSHAVN KOMMUNE

Forslag til lokalplan O Institutions- og idrætsformål i Ørslev.

DRAGØR KOMMUNE LOKALPLAN 51. for et område ved Wiedergarden.

LOKALPLAN NR For et område ved Rylevænget i Alsønderup. Hillerød Kommune - Teknisk Forvaltning

Supplement til Lokalplan nr forslag

INDLEDNING Lokalplanen omfatter et blandet landbrugs- og boligområde i kommunens sydøstlige del, beliggende umiddelbart op til Sønderskov.

LOKALPLAN NR. 288 HERMANN STILLINGSVEJ

LOKALPLAN NR. 062 Tillæg 006 til kommuneplan 2009

FAABORG KOMMUNE Lokalpian 3.86

INDHOLDSFORTEGNELSE LOKALPLAN NR. 088 REDEGØRELSE

K O M M U N E P L A N. Tillæg for Institutionsbælte ved Annebergvej, Saxogade og Sankt Jørgens Gade

Lokalplan nr Træningsanlæg ved Horsens Golklub

VORDINGBORG KOMMUNE. Plejecenter Solvang, Ore LOKALPLAN NR. B Pris kr. 20,-

Århus Kommune. Lokalplan nr. Kolonihaveområde ved Skjoldhøj i Brabrand. Oktober 2006 KONGSBAK INFORMATIK

THYHOLM KOMMUNE. Lokalplan 1.22 For institution på Sønderlandsgade

Lokalplan 328 LOKALPLAN NR. 328 BOLIGOMRÅDE PÅ ENERGIVEJ EN KORTFATTET BESKRIVELSE

L o k a l p l a n. For et område til klubhus og andre faciliteter i Bjerringbro Idrætspark

LOKALPLAN 124. For Gyvelholm, Furesøvej 61 i Virum bydel. Lyngby-Taarbæk Kommune

Lokalplan. for nedrivning af den tidligere Nordre Skole, Mølmarksvej 35, Svendborg. Lokalplanlægning for lokal udvikling. Byg, Plan og Erhverv

LOKALPLAN NR. 022 FOR ET OMRADE TIL SKOLEFORMÅL VED GRØNNEDALSVEJ

Lokalplan nr Boliger, Engtoften, Brande

LOKALPLAN NR for et erhvervsområde ved Milnersvej. Hillerød Kommune - Teknisk Forvaltning

LOKALPLAN NR. B

Boliger, Sydlige del af Gedved By

Sydals Kommune. Lokalplan HØ Tillæg nr. 15 til Kommuneplan Område til center- og erhvervsformål i Hørup. Hørup Hav 1: 20.

Tillæg 1 til lokalplan Boliger v. Østergade/Ejnar Mikkelsens Vej

TILLÆG nr. 1. om mulighed for solcelleanlæg. til Lokalplan 1-29 Område til Boligbebyggelse på Nordmarken i Hårlev

Solvarmeanlæg ved Annesmindevej

Lokalplan nr Lokalplan for anvendelse af Amsterdamhusene 1 Vedtaget af Frederikssund Byråd den 26. maj 2010

LOKALPLAN NR LANDBRUGSEJENDOMMEN BIRKUMGÅRD, GJØL

Lokalplan 320. for et område i Skovshoved By

HOLSTEBRO KOMMUNE. Lokalplan nr Lokalplan for et område ved Vesterbrogade i Holstebro. (Etageboliger mellem Helgolandsgade og jernbanen)

Lokalplan Forslag. Boligområde på Skalbakken i Ørsted. Med kommuneplantillæg nr. 45 til kommuneplan for Rougsø Kommune

LOKALPLAN NR

LOKALPLAN NR For et område ved P.Mogensenvej. Hillerød Kommune - Teknisk Forvaltning

Lokalplan nr for Holger Danskes Vej 87-89

Lokalplan 230- Forslag

Lokalplan 168. Udvidelse af Horsens Sygehus

LOKALPLAN NR Område til offentlige formål Stationspladsen i Kongerslev

Svinninge Kommune. LOKALPLAN NR. A301.1 For et område til boligbebyggelse i Kundby syd for kirken

Lokalplan 241- Forslag

KOMMUNE ODDER LOKALPLAN NR FOR ET OMRADE TIL BOLIGBEBYGGELSE VED VENNELUNDSVEJ I DEN VESTLIGE DEL AF ODDER BY.

TREHØJE KOMMUNE LOKALPLAN NR. 151 Boligområde ved Kærvænget i Vildbjerg

Hvad er en lokalplan?

,~- V, ( A 83 ) LOKALPLAN ET OMRÅDE TIL CENTERFORMÅL NR 51

Miljøvurdering af planer og programmer - screeningsnotat

KOMMUNE NR ODDER LOKALPLAN FOR ET OMRADE TIL OFFENTLIGE FORMAL VED KYSTVEJEN I RUDE

Lokalplan nr. 358 For et boligområde på Jespervej 212

LOKALPLAN NR. 017 FOR ET OMRÅDE TIL TÆT-LAV BOLIG- BEBYGGELSE VED GRANHØJEN I VROLD

Transkript:

LOKALPLAN 2015-24 Boliger og erhverv, Blumersgade, Horsens Plan & By, Rådhustorvet 4, 8700 Horsens

Baggrund & formål Hvad er en lokalplan? Lokalplanen er det led i planlægningen, der udtrykker de konkrete rammer for realisering af de mål, der er indeholdt i kommunens overordnede planlægning Kommuneplanen. En lokalplan er en detaljeret fysisk plan, som fastlægger et områdes anvendelse, bebyggelsens omfang og placering, samt veje, stier, friarealer mv. inden for lokalplanens område. Ifølge Lov om planlægning kan Byrådet altid beslutte at tilvejebringe en lokalplan. Desuden siger loven, at Byrådet skal udarbejde en lokalplan, før der gennemføres større udstykninger eller større bygge og anlægsarbejder. Hensigten hermed er at sikre en sammenhæng i planlægningen. Inden Byrådet vedtager en lokalplan endeligt, offentliggøres et forslag til lokalplan i minimum 8 uger. Formålet med offentliggørelsen er, at borgerne skal kunne forholde sig til lokalplanen og eventuelt fremkomme med bemærkninger, ændringsforslag eller indsigelser. Når Byrådet har behandlet borgernes synspunkter, kan lokalplanen vedtages endeligt, hvorefter den kan ses på plansystemdk.dk og får bindende virkning for grundejere og brugere i området. En lokalplan hindrer ikke, at eksisterende lovlig anvendelse af en ejendom kan fortsætte som hidtil. Lokalplanen består af bestemmelser, redegørelser og geografiske udpegninger. Bestemmelserne udgør den lovmæssige del af planen, mens redegørelsen beskriver baggrund, formål med planen og uddyber hvad der menes med de enkelte bestemmelser. Baggrund for lokalplanen Lokalplanen udarbejdes på baggrund af et konkret ønske fra en privat bygherre om at få mulighed for, at etablere et nyt kontorhus samt lejligheder i Blumersgade i Horsens. Formålet med lokalplanen er, at ændre anvendelsen fra offentligt formål, i dag en børnehave, til bolig og erhvervsformål med tilhørende parkering. Lokalplanen vil give mulighed for etablering af et kontorhus, hvor flere lejere kan dele f.eks. reception, mødelokaler, kantine mv. Derudover vil lokalplanen give mulighed for etablering af boliger i form af lejligheder i den øverste del af bebyggelsen. Byggeriet forventes delt i etaper. Lokalplanen skal sikre at byggeriet forholder sig til områdets særlige placering langs Bygholm Å, nær Sønderbro Kirke og en meget synligt placering i Horsens. Byggeriet bliver markant i op til 9 etagers højde og lokalplanen skal sikre at bebyggelsen indpasses i den eksisterende bystruktur. Lokalplanen skal sikre at der skabes offentlig adgang langs Bygholm Å med en stiforbindelse og mulighed for rekreativt ophold. Området er ca. 7300 m² og ligger i byzone. Volumenstudie samspil mellem Sønderbro Kirke og den kommende bebyggelse. 2 / 35

Volumenstudie lokalplanområdet set fra vest. Situationsplan. 3 / 35

Beliggenhed & eksisterende forhold Lokalplanområdet ligger centralt i den sydvestlige del Horsens midtby mellem Banegårdskvarteret og bydelen Sønderbro. Banegårdskvarteret er opført i perioden fra 1930'erne til 1960'erne. Da banegården blev flyttet fra Vitus Berings Plads til sin nuværende placering omkring 1930, opstod der et helt nyt kvarter omkring Kongensgade. Kvarteret er et boligområde med enkelte erhvervsejendomme og områder til offentlige og grønne formål. Her er ca. 1300 boliger med ca. 2000 beboere. Ca. 88 % af boligerne er lejeboliger. Hovedparten af kvarterets boliger tilhører boligforeninger. Boligbebyggelsen mod Claus Cortsens Gade er i 3 etager plus udnyttet tagetage. Nordøst for lokalplanområdet ligger et endnu ubebygget areal samt bebyggelsen Åparken, som er leje og ejerlejligheder. Lokalplanområdet er et langstrakt areal, der følger åforløbet langs Bygholm Å mod nord. Langs åen er der en tæt beplantning. Området afgrænses således af åen og Blumersgade mod nord. Området ved Blumersgade er sammensat af både nyere og ældre etageboligbebyggelse. Mod øst grænser lokalplanområdet op til Adventskirken. Mod syd grænser lokalplanområdet op til Bygholm Parkvej. Syd for lokalplanområdet ligger den modernistiske Sønderbro kirke, samt en tidstypisk etageboligbebyggelse fra 1950 erne. Mod vest afgrænses lokalplanområdet af Claus Cortsens Gade. På adressen Blumersgade 5 7 ligger Børnehaven Åkanden med udendørs legearealer, samt flere større træer. Der er gående og kørende adgang til børnehaven via en bro fra Blumersgade. I forbindelse med lokalplanens vedtagelse forudsættes børnehaven flyttet. Lokalplanområdet vejbetjenes i dag via en bro over Bygholm Å fra Blumersgade. Fra Blumersgade kan der opnås forbindelse til den rekreative sti, Vildsporet, som bl.a. er stiforbindelse til banegården. Bygholm Å Langs områdets nordlige afgrænsning løber Bygholm Å, som er levested for mange dyr, planter og fisk. Bygholm Å er fra naturens hånd et særdeles godt ørredvandløb og har engang haft en meget stor ørredbestand. Der er et rigt fugleliv ved åen. Åen anvendes en del til kano og kajakroning, men adgangen til åens rekreative og naturmæssige kvaliteter kan forbedres, uden at belaste flora og fauna væsentligt. Åen er tilgængelig fra Blumersgade, men bredderne er stejle. Åen overskues godt fra broen der forbinder Blumersgade med børneinstitutionen syd for åen. Vandstanden i åen svarer i praksis til vandstanden i Horsens Fjord. Terrænnet er lavere end kote 1,5 m nærmest broen, og åen går af og til over sine bredder. I lokalplanens stilles der krav om at hæve terrænet til minimum kote 2 og gulvkote til ca. kote 2,5, så risikoen for oversvømmelse reduceres. 4 / 35

Lokalplanområdet. 5 / 35

Lokalplanens indhold Lokalplanen udarbejdes på baggrund af et konkret ønske fra en privat bygherre om at få mulighed for at etablere et nyt kontorhus samt lejligheder i Blumersgade i Horsens. Formålet med lokalplanen er at ændre anvendelse fra offentligt formål, til bolig og erhvervsformål med tilhørende parkering. Lokalplanen vil give mulighed for etablering af et kontorhus, hvor flere lejere kan dele f.eks. reception, mødelokaler, kantine mv. Derudover vil lokalplanen give mulighed for etablering af boliger i form af lejligheder i den øverste del af bebyggelsen. Byggeriet kan opføres i op til 7 9 etager og forventes opført i etaper. Lokalplanen skal sikre at byggeriet forholder sig til områdets særlige placering langs Bygholm Å, nær Sønderbro Kirke og en meget synligt placering i Horsens. Byggeriet bliver markant og lokalplanen skal sikre, at bebyggelsen indpasses i den eksisterende bystruktur. Planområdet ligger i en tæt bymæssig sammenhæng som har været bebygget gennem mange år. Planen giver mulighed for et højt og markant byggeri, som vil kunne opleves fra den omgivende by. Planen giver mulighed for en bebyggelse i maks. 35 meters højde. Den nye bebyggelse placeres henholdsvist parallelt med Bygholm Å og med Bygholm Parkvej. Planområdet ligger lige nord for Sønderbro Kirke. Tårnet på Sønderbro kirke er til sammenligning med det kommende byggeri 34,38 meter højt. Sønderbro kirke er en modernistisk kirke, der er et karakteristisk pejlemærke for området og opleves fuldt ud fra Niels Gyldings Gade og Bygholm Parkvej. Grundet den store afstand og vejudlægget mellem kirken og den nye bebyggelse vil de to bebyggelser kunne opleves hver især og samtidig i et fint samspil med hinanden og områdets øvrige bebyggelse og byrum. Det nye byggeriet vil ikke skabe skyggegener for omgivelserne. Lokalplanen skal sikre at der skabes offentlig adgang langs Bygholm Å med en stiforbindelse og mulighed for rekreativt ophold. Lokalplanen giver mulighed for parkering, samt udeopholdsarealer i forbindelse med byggeriet. Bebyggelsen Byggeriet må opføres i op til maks. 9 etager i maks. 35 meters højde. Byggeriet vil fremstå med et moderne udtryk og må opføres som betonelement byggeri med brystninger. Betonfacadeelementer beklædes med natursten og / eller metalpaneler, som byder betonelementernes vandrette bånd. Bygningen fremstår i jord / naturfarver/ kobber. Facaden brydes af udskæringer i form af begrønnede inde / uderum. 6 / 35

Referencefoto facadebeklædning. 7 / 35

Referencefoto sølvpil. Vej, sti og parkering Lokalplanområdet vil få vejadgang fra Blumersgade via den eksisterende bro. Broen vil også fungere for fodgængere og cyklister. Der skal etableres parkering på fladen i lokalplanområdets kant som vist på kortbilag 3 og 4. Parkering skal etableres som grøn parkering med mulighed for nedsivning af regnvand. Parkeringsnormen for Horsens Kommune skal anvendes. Ejendommen er beliggende i parkeringszone 1, og der skal etableres minimum 1 P- plads pr. 100 kvm (kontor og liberalt erhverv) og 0,5 P-plads pr. bolig. Der skal jf. parkeringsnormen etableres cykelparkeringspladser 1-4 pladser pr. 100 kvm kontor og liberalt erhverv. Ubebyggede arealer og beplantning Området grænser op til Bygholm Å og vil blive et markant byggeri i Horsens. Der skal plantes træer langs lokalplanens afgrænsning som vist på illustrationsplanen kortbilag 4 for at give lokalplanområdet et grønt udtryk. Eksisterende større og karakteristiske træer og beplantning søges bevaret. Beplantning fremstår som et bymæssigt grønt træk og nuværende beplantning suppleres med træer svarende til nuværende bevoksning langs åen såsom sølvpil, hængepil og el. Grunden bearbejdes således at den fremstår åben og med visuel forbindelse til Bygholm Å. Parkeringsarealer etableres på græsarmering. Langs åen skal der afsættes et friareal i min. 4 meters bredde mellem toppen af den nye brinkkrone og den nærmeste bygning. Arealet udlægges til en sti langs åen, hvor der også skal være adgang til vedligeholdelse af åen. 8 / 35

Referencefoto grøn parkering ved Zoologisk museum i Kbh. 9 / 35

Facade mod nord. 10 / 35

Forhold til anden planlægning 11 / 35

Eksisterende lokalplaner Lokalplanområdet er ikke omfattet af eksisterende lokalplaner, men grænser mod nordøst op til temalokalplan nr. 150 der regulerer bl.a. facader og skilte i Horsens midtby, samt indfaldsveje og bevaringsværdig beplantning. Nord for lokalplanområdet gælder lokalplan 4 2010 og lokalplan 106, der giver mulighed for byggeri langs åens nordside. På matr.nr. 798b Horsens Markjorder, som grænser op til lokalplanområdet mod øst, er der et bevaringsværdigt træ samt en bevaringsværdig beplantning langs Bygholm Å. Eksisterende større og karakteristiske træer og beplantning søges bevaret. 12 / 35

Kommuneplanen Kommuneplanen er en samlet plan for den fysiske udvikling i Horsens Kommune både i byerne og i det åbne land. Kommuneplanen gælder som udgangspunkt i 12 år, men skal revideres hvert fjerde år. Kommuneplanen indeholder rammer for udarbejdelsen af lokalplaner. En lokalplan skal være i overensstemmelse med kommuneplanen. Hvis der er uoverensstemmelse, kan lokalplanen kun gennemføres efter byrådets vedtagelse af et tillæg til kommuneplanen. Kommuneplanens hovedstruktur Horsens Kommune er Danmarks hurtigst voksende kommune frem mod 2030, fremgår det af opgørelse fra Danmarks Statistik. Således forventes en befolkningsudvikling på 22% i forhold til 2007 frem til 2030. Langt de fleste af tilflytterne til kommunen er mellem 26 år og 35 år samt børn under seks år. Det vil altså sige, at der flytter relativt mange unge familier med små børn til kommunen. Kommunen planlægger for en fortsat betydelig erhvervsudbygning i de kommende år. Horsens er kommunens hovedby, og skal fortsat udvikles som kommunens center for bosætning, detailhandel, erhvervsudvikling, kulturtilbud og offentlig og privat service. Planlægningen skal styrke Horsens i samspillet med de øvrige større byer i Østjylland. Den største udfordring for Horsens Kommune, er at sikre tilstrækkeligt med fremtidige byggemuligheder til boliger, erhverv, offentligt byggeri m.v. Dette behov skal primært imødekommes ved at inddrage nye arealer til byvækst, i tilknytning til eksisterende byområder. Men derudover forfølges en strategi, der går ud på at omdanne og fortætte eksisterende byområder, især i Horsens og Brædstrup, men også i en vis udstrækning i de mindre bysamfund. Ved at udnytte byggemuligheder på ledige arealer i byerne spares der på forbruget af landbrugsjord og byfortætning kan miljømæssigt være en bedre løsning end byvækst. Byomdannelsen kan bidrage til at styrke og udvikle eksisterende byområder, så der skabes bymæssige sammenhænge og smukke bymiljøer med liv og variation. Især i de centrale bydele i Horsens er der fokus på i de kommende år at der skal banes vej for at udvikle endnu mere attraktive og levende bymiljøer. Midtbyen i Horsens har i mange år været genstand for omdannelse og nybyggeri, men rummer stadig et stort potentiale. Der er flere steder plads til ny bebyggelse og der er behov for at gøre byrum og grønne anlæg mere attraktive og levende. En sådan udvikling vil bidrage til at styrke Horsens rolle som center. Lokalplanen understøtter hovedstrukturen ved at omdanne og fortætte et eksisterende byområde til bolig og erhvervsformål. Kommuneplanens retningslinjer Områder med særlige naturbeskyttelsesinteresser Planområdet grænser op til Bygholm Å, som er naturbeskyttet. Det fremgår af kommuneplanens retningslinje at udpegede naturområder i byudviklingsområder skal bevares og sikres mulighed for at rumme et mangfoldigt dyre og planteliv. Hvor byggeri sker op til et udpeget naturområde, skal der etableres en frizone på mindst 25 m mellem naturområdet og den ny bebyggelse. Frizonen kan tillades anvendt til offentlige stianlæg og offentlig adgang til naturområdet i øvrigt. Lokalplanen giver mulighed for byggeri tættere på Bygholm Å end 25 meter. På baggrund heraf skal retningslinjen for byggeri op til Bygholm Å ændres med et tillæg til Kommuneplan 2013. Anvendelse af vandløb, søer og kystvande Lokalplanområdet grænser op til Bygholm Å, hvor kommuneplanen angiver retningslinjer for anvendelse af vandløb. Det er et mål, at sikre en bæredygtig anvendelse og adgang til vandløb, søer og kystvande, så de ikke bliver overbelastet, men vedbliver at være et værdifuldt aktiv for kommunen. Aktiviteter ved åen må ikke være til skade for plante og dyrelivet i og omkring vandområderne, eller for de dyrearter og naturtyper, der er udpeget efter EU's habitat- og fuglebeskyttelsesdirektiver. Aktiviteterne må ikke skade vandkvaliteten eller forhindre, at målsætningen for vandområderne eller naturområderne kan opfyldes. Lokalplanen sikrer at der holdes en afstand til åen, samt at der i forbindelse med klimasikring skabes en afstand, så der tages hensyn til både vandkvalitet, dyreliv og naturtyper i Bygholm å. Etablering af sti og klimasikring skal etableres på en sådan måde, at vandarealet ikke indskrænkes væsentligt eller at anlæggene på anden måder kan give anledning til gener. Støjbelastet areal Støjbelastede områder må ikke udlægges til støjfølsom anvendelse. I den fælles planlægningszone for støj kan der ikke udlægges områder til støjfølsom anvendelse (som f.eks. boliger), før det er dokumenteret, at det samlede støjniveau er acceptabelt. Den fælles planlægningszone kan ses på kort. Særligt støjfølsom anvendelse (som sommerhusområder og rekreative områder) kan kun udlægges, når støjforholdene er dokumenteret og vurderet som acceptable. Lokalplanområdet ligger indenfor "planlægningszone for støj". I områder til etageboliger eller i centerområder vil der normalt kunne accepteres et højere støjniveau, men det skal i lokalplanlægningen sikres, at boliger og anden støjfølsom anvendelse indrettes, så støjgener mindskes mest 13 / 35

muligt. Kommuneplanens rammedel Lokalplanområdet er udlagt til offentligt formål i kommuneplan 2013 ramme HR.00.06.O2. Rammen fastlægger områdets anvendelse til offentlige formål; børneinstitutioner, skoler, plejehjem, sygehuse og kirker. Lokalplanen udlægger området til blandet bolig og erhverv. Der skal derfor udarbejdes et tillæg til kommeplan 2013. Se link til kommuneplantillæg 28 her. 14 / 35

Øvrig planlægning Trafikplanlægning Lokalplanområdet vejbetjenes fra Blumersgade via eksisterende bro. Ved evt. behov for renovering/erstatning af den eksisterende bro, eller etablering af en ekstra bro over Bygholm Å, skal broen projekteres med en frihøjde passende til det forventede maks. afstrømningsbehov, og der skal indhentes forudgående tilladelse til projektet. Vand- & natura2000-planer Natura 2000 Internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af bilag IV arter I hht. 8, stk. 4 og 11 i habitatbekendtgørelsen, skal der foretages en vurdering af, om planlagte aktiviteter kan påvirke et internationalt beskyttet område (Natura 2000område) væsentligt, og om aktiviteterne kan beskadige eller ødelægge yngle eller rasteområder i det naturlige udbredelsesområde for de dyrearter eller ødelægge de plantearter, der er optaget på habitatdirektivets bilag IV (strengt beskyttede arter i EU). Nærmeste Natura 2000område er nr. 236 Bygholm Ådal. Udpegningsgrundlaget for området fremgår af Naturstyrelsens hjemmeside: http://naturstyrelsen.dk/naturbeskyttelse/natura- 2000/natura-2000-omraaderne/udpegningsgrundlag/ Der er fundet flere bilag IV arter inden for et 10 km område, jf. registreringer fra Aarhus Universitet, DCE herunder flere flagermusearter, odder, stor vandsalamander, spidssnudet frø og markfirben. Planområdet ligger i eksisterende byzone med hertil tilhørende forstyrrelser. Dog kan der være lokaliteter i nærheden af lokalplanområdet, hvor der findes flagermus i hulninger i gamle træer. Odderen er højst sandsynligt til stede på langs af Bygholm Å i forbindelse med fødesøgning. Vurdering Der er enkelte træer på langs af åen i lokalplanområdet, som er omkring 40 år gamle. Træerne vurderes ikke at udgøre et særlig godt egnet levested for flagermus pga. deres unge alder. Odderens fødesøgning og færdsel på langs af åen vurderes ikke at være påvirket af lokalplanen. Horsens Kommune vurderer, at de planlagte ændringer ikke har en væsentlig negativ indvirkning på de naturtyper eller levesteder for de arter, Natura 2000området er udpeget for. Forholdene vil heller ikke have en skadelig virkning på yngle eller rasteområder for bilag IV arter i området. Spildevandsplan 2012-2015 Lokalplanområdet kloakeres i henhold til gældende spildevandsplan og tilsluttes Horsens Vand A/S spildevandssystem. Området forberedes til seperatkloakering. Spildevand og regnvand ledes til Horsens Centralrenseanlæg. Det befæstede areal på matriklen må udgøre 45%. Hvis det befæstede areal er mere end de 45% skal regnvand forsinkes eller nedsives, således at det regnvand der tilsluttes kloak max svarer til regnvand fra 45% af matriklen. Hvis regnvand nedsives i faskine eller regnbed, skal der ansøges om tilladelse ved Horsens Kommune. Renovation Det skal sikres, at der er plads til en rationel affaldssortering og opbevaring. For boligerne skal renovationen overholde Horsens Kommunes til en hver tid gældende "Regulativ for husholdningsaffald". I bymæssige områder, etagehusbebyggelser mv. kan vælges nedgravede affaldsbeholdere. Inden etableringen påbegyndes skal udformningen og tilkørselsforholdene i givet fald godkendes af Horsens Kommunes afdeling for Affald og Trafik. For erhvervet skal renovationen overholde Horsens Kommunes til en hver tid gældende "Regulativ for erhvervsaffald". Tekniske anlæg Elforsyning Lokalplanområdet forsynes med el efter gældende regler. Varmeforsyning Alle ejendomme inden for lokalplanområdet skal tilsluttes den kollektive varmeforsyning. Området forsynes med fjernvarme fra Fjernvarme Horsens a.m.b.a. Vandforsyning 15 / 35

Området vandforsynes fra Horsens Vand A/S. Jordforurening Lokalplanområdet er ikke kortlagt efter jordforureningsloven. I loven anvendes ordet "kortlægning" i betydningen "registrering." Såfremt der under bygge eller jordarbejdet på et areal, der ikke er kortlagt, konstateres en forurening af jorden, skal arbejdet standses og kommunen skal underrettes. Områdeklassificering Lokalplanområdet er beliggende i et område, som Horsens Kommune har klassificeret som lettere forurenet. Baggrunden for klassificeringen er kommunens eksisterende kendskab til de enkelte byzoneområders bebyggelsestidspunkt, intensitet af arealanvendelse, trafikbelastning, industriel belastning, opvarmningsformer, bebyggelsestæthed, historik om byudvikling, kendskab til områder med fyldjord samt kendte forureningsdata. Aktiviteter i forbindelse med ovennævnte har med stor sandsynlighed givet anledning til diffus forurening i området eller der er tidligere påvist let forurenet jord inden for området. De stoffer og koncentrationsniveauer, som kendetegner lettere forurenet jord, er typisk et resultat af såkaldt diffus forurening. Den diffuse jordforurening er opstået gennem længere tids spredning, opblanding eller fortynding af forureningsbidrag, som typisk stammer fra flere forureningskilder. Lettere forurening kan også være et resultat af forurening fra punktkilder, hvor spild eller lækage har ført til forurening i lave koncentrationer. Endelig ses lettere forurenet jord i fyldjord, som er samlet fra forskellige områder, hvor der har været mindre forurenende aktiviteter. Områdeklassificeringen medfører følgende begrænsninger og pligter: I forbindelse med håndtering af samt bortskaffelse af overskudsjord skal der udtages og analyseres jordprøver, jf. jordflytningsbekendtgørelsen. Bortskaffelse af jord fra områdeklassificerede arealer skal anmeldes til Horsens Kommune jf. kommunens jordflytningsregulativ. 16 / 35

Tilladelser fra andre myndigheder Bygholm å. Bygholm å er registeret med en å beskyttelseslinje på 150 meter fra vandløbet. Planområdet har imidlertid været væsentligt lovligt bebygget før 1972. Ifølge Naturbeskyttelseslovens 16 stk. 2, nr. 7. er området derfor undtaget fra at være omfattet af å beskyttelseslinjen. Åen inkl. brinkarealet til kronetop er beskyttet af naturbeskyttelseslovens 3 mod ændring af tilstanden. Bygholm Å er kommunalt vandløb, og der er et eksisterende regulativ i forhold til vandløbet, hvor er beskrevet, hvilke kriterier skal være overholdt i forbindelse med åen for at vedligeholdelse kan varetages. If. regulativet skal der være en 8 m bred vedligeholdelsesbælte på langs af åen. I forbindelse med planer om kommende byggeri på modsat side af åen er det sikret, at der bliver afset et arbejdsbælte, hvor en gravemaskine uhindret kan komme til åen. Å strækningen bliver ikke vedligeholdt årligt pga. mangel på grødevækst. Der er stedvist adgang til åbrinken på strækningen fra sydsiden ved den nuværende indretning pga. en af bygningerne er blot 3 m fra kronekanten, og der er træer og buske i brinken på langs af strækningen. Brinken skal gøres højere på strækningen pga. klimasikring. Den eksisterende brinkhældning forventes ikke ændret. Der bliver i stedet lagt jord på området fra brinkkrone med samme brinkhældning som den eksisterende. Forhøjning af brinken vil forårsage at den nuværende brinkkrone kommer lidt længere mod syd. Afstanden fra brinkkronen til normalvandstand i åen bliver længere. På hele strækningen bliver der afset en mindst 4 m bred friareal mellem toppen af den nye brinkkrone og den nærmeste bygning. Arealet kan benyttes til at føre en sti langs åen. Der skal være mulighed for kørsel på arealet langs åen med en mindre maskine. Maskinen skal kunne have adgang til åbrinken dvs. lygtepæl, bænke og lignende skal placeres således, at adgang ikke forhindres. If. skitseprojektet planlægges der etablering af plateauer over åen. Placering af anlæg af hver type, der planlægges at lægge indenfor brinkkronen mod åen, kan kun etableres, hvis kommunen vurderer at kunne meddele en dispensation efter naturbeskyttelseslovens 3 til projektet. Der kan kun gives tilladelse til anlæg, som ikke ændrer på naturtilstanden af åen og åbrinken, og ikke forhindrer vandets frie afledning (vandløbslovens 6). I forbindelse med planer om ændring af den eksisterende bro (eller evt. planer om etablering af en ny bro i stedet for den eksisterende), skal der ansøges om tilladelse fra Horsens Kommune efter vandløbsloven. De mest basale forudsætninger for en ændring af broen bliver, at anlægget ikke må forhindre vandets frie afstrømning (frihøjde af broen, og bæreanlæg). Trafikregulering Der kan ikke uden samtykke fra politiet gives tilladelse til udførelse af vejanlæg m.m., Der kan have væsentlig betydning for færdselens sikkerhed og afvikling (se Færdselslovens 100). Museumsloven Horsens Museum skal kontaktes inden anlægsarbejdet påbegyndes, for at give museet mulighed for at foretage arkæologiske prøvegravninger til vurdering af om der er skjulte fortidsminder, som skal udgraves. Der skal derfor afsættes tid til, at museet kan nå at foretage disse undersøgelser, inden jordarbejde påbegyndes. I henhold til Museumslovens 27, stk. 2 og 3 Skal anlæg og byggeri standses, hvis der under jordarbejde findes grave, gravpladser, bopladser, ruiner eller andre jordfaste fortidsminder, og Horsens Museum skal underrettes om fundet. Museet har foretaget arkivalsk kontrol af planområdet og har følgende bemærkninger: Der er ikke på forhånd kendte fortidsminder i området. Området har gennem tiden været meget bebygget, hvorfor muligheden for, at der findes bevarede fortidsminder i området vil være relativ ringe. Men netop i dette område, hvor åen deler sig, er der på Rytterdistriktskortet fra 1723 indtegnet en vandmølle. Derfor ønsker Horsens Museum mulighed for at overvåge anlægsarbejder i dette område, ikke mindst i forbindelse med terrænregulering ved åen. Museumsloven er i øvrigt gældende for hele lokalplanområdet. Gøres der under jordarbejde fund af historisk karakter, skal den del af arbejdet, der berører fundet, straks indstilles, og Horsens Museum underrettes, jf. Museumsloven 27, stk. 2. Servitutter Ejere og bygherrer må selv sikre sig overblik over tinglyste servitutter, der har betydning for bygge og anlægsarbejder. Man skal være opmærksom på, at ikke alle rør, kabler eller ledninger er tinglyst. Derfor bør relevante forsyningsselskaber høres, inden jordarbejder påbegyndes. Det kan fx dreje sig om elkabler, telefon-, tele- og tv-kabler, vandledninger, fjernvarmeledninger, gasledninger og spildevandsledninger. Kommunen kan være behjælpelig med at oplyse, hvilke forsyningsselskaber, der dækker det pågældende område. Internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af bilag IV arter Natura 2000 I hht. 8, stk. 4 og 11 i habitatbekendtgørelsen, skal der foretages en vurdering af, om planlagte aktiviteter kan påvirke et internationalt beskyttet område (Natura 2000område) væsentligt, og om aktiviteterne kan beskadige eller ødelægge yngle eller rasteområder i det naturlige udbredelsesområde for de dyrearter eller ødelægge de plantearter, der er optaget på habitatdirektivets bilag IV (strengt beskyttede arter i EU). Nærmeste Natura 2000område er nr. 236 Bygholm Ådal. Udpegningsgrundlaget for området fremgår af Naturstyrelsens hjemmeside: http://naturstyrelsen.dk/naturbeskyttelse/natura- 2000/natura-2000-omraaderne/udpegningsgrundlag/ 17 / 35

Der er fundet flere bilag IV arter inden for et 10 km område, jf. registreringer fra Aarhus Universitet, DCE herunder flere flagermusearter, odder, stor vandsalamander, spidssnudet frø og markfirben. Planområdet ligger i eksisterende byzone med hertil tilhørende forstyrrelser. Dog kan der være lokaliteter i nærheden af lokalplanområdet, hvor der findes flagermus i hulninger i gamle træer. Odderen er højst sandsynligt til stede på langs af Bygholm Å i forbindelse med fødesøgning. Vurdering Der er enkelte træer på langs af åen i lokalplanområdet, som er omkring 40 år gamle. Træerne vurderes ikke at udgøre et særlig godt egnet levested for flagermus pga. deres unge alder. Odderens fødesøgning og færdsel på langs af åen vurderes ikke at være påvirket af lokalplanen. Horsens Kommune vurderer, at de planlagte ændringer ikke har en væsentlig negativ indvirkning på de naturtyper eller levesteder for de arter, Natura 2000området er udpeget for. Forholdene vil heller ikke have en skadelig virkning på yngle eller rasteområder for bilag IV arter i området. Snit overgangen til Bygholm Å. 18 / 35

19 / 35

Kystnærhedszone Lokalplanområdet ligger indenfor kystnærhedszonen, men bag eksisterende tæt by, bebyggelse og beplantning i forhold til kysten, og der skabes ikke en ny bebyggelsesfront mod kysten. Bebyggelsen kan ses fra det åbne kystlandskab syd for Horsens fjord, som en del af den samlede tætte by. 20 / 35

Miljøscreening Planforslagene er omfattet af lov om miljøvurdering. Loven medfører, at der skal foretages miljøvurdering af planer og programmer, hvis gennemførelse kan få væsentlig indvirkning på miljøet. Teknik og Miljø har foretaget en screening af områderne efter kriterierne i loven og vurderet, at planforslagene ikke vil påvirke miljøet væsentligt, hvorfor det ikke er nødvendigt at foretage en miljøvurdering. Vurderingen af, at planforslaget ikke er omfattet af lovens krav om, at der skal foretages en miljøvurdering er en endelig afgørelse, der kan påklages til Natur og Miljøklagenævnet efter Planlovens bestemmelser om miljøvurdering. Afgørelse og begrundelse Som hovedhensyn for afgørelsen har Horsens Kommune vurderet planens mulige påvirkning ud fra parametrene: Visuel påvirkning, skygge, nærhed til Sønderbro kirke, kystnærhedszone, trafik og naturbeskyttelse. Faglig begrundelse i forhold til hovedhensyn Planområdet ligger i en tæt bymæssig sammenhæng som har været bebygget gennem mange år. Planen giver mulighed for et højt og markant byggeri, som vil kunne opleves fra den omgivende by. Der sker en fortætning af området med denne lokalplan. Planen giver mulighed for en bebyggelse i op til mellem 7 9 etager, i maks. 35 meters højde. Bebyggelsen består af to forskudte volumener, som placeres henholdsvist parallelt med Bygholm Å og med Bygholm Parkvej. Byggeriet forventes opdelt i etaper, hvor den nordligste del, som ligger tættest på åen kan opføres i op til 9 etager, ca.35 meter, og hvor den sydligste del kan opføres i op til 7 etager, ca. 31,1 meter. Planområdet ligger lige nord for Sønderbro Kirke, men er ikke omfattet af en kirkebyggelinje. Tårnet på Sønderbro kirke er til sammenligning med det kommende byggeri 34,38 meter højt. Den højeste del af det kommende byggeri ligger længst væk fra Sønderbro kirke. Sønderbro kirke er en modernistisk kirke, der er et karakteristisk pejlemærke for området og opleves fuldt ud fra Niels Gyldings Gade og Bygholm Parkvej. Grundet den store afstand og vejudlægget mellem kirken og den nye bebyggelse vil de to bebyggelser kunne opleves hver især og samtidig i et fint samspil med hinanden og områdets øvrige bebyggelse og byrum. Byggeriet vil ikke skabe skyggegener for omgivelserne. Planområdet ligger indenfor kystnærhedszonen, men bag eksisterende tæt by, bebyggelse og beplantning i forhold til kysten, og der skabes ikke en ny bebyggelsesfront mod kysten. Bebyggelsen kan ses fra det åbne kystlandskab syd for Horsens fjord, som en del af den samlede tætte by og vurderes derfor ikke at påvirke kystlandskabet væsentligt. Planerne vurderes at øge trafikbelastningen fra/til planområdet. Der kan i spidsbelastede tidspunkter opstå kø ved broforbindelsen over Bygholm Å. Planerne giver mulighed for etablering af en ny broforbindelse. Området er beliggende tæt på midtbyen og tæt på den kollektive trafikterminal og muliggør ansatte/beboere til at anvende den kollektive trafik til og fra ejendommen. Planområdet grænser op til Bygholm Å, som er naturbeskyttet. Det fremgår af kommuneplanens retningslinje at udpegede naturområder i byudviklingsområder skal bevares og sikres mulighed for at rumme et mangfoldigt dyre og planteliv. Hvor byggeri sker op til udpeget naturområde, skal der etableres en frizone på mindst 25 m mellem naturområdet og den ny bebyggelse. Frizonen kan tillades anvendt til offentlige stianlæg og offentlig adgang til naturområdet i øvrigt. Planen giver mulighed for byggeri med en afstand på min. 4 meter fra åens brink. Det vurderes, at planerne ikke har en væsentlig negativ indvirkning på de naturtyper eller levesteder for de arter Natura 2000 området er udpeget for. Horsens Kommune har vurderet, at planerne ikke er omfattet af krav om miljøvurdering, idet de ikke antages at kunne få væsentlig indvirkning på miljøet. Afgørelsen heraf er truffet med hjemmel i lovens 3, stk. 1, nr.3. 21 / 35

Bestemmelser Hjemmel I henhold til lovbekendtgørelse nr. 937 af 24. september 2009 om planlægning med senere lovændringer fastlægges hermed følgende bestemmelser for det i 2 nævnte område. 1 Formål Lokalplanens formål er 1.1 at give mulighed for etablering af et byggeri til kontor og boliger. 1.2 at sikre at byggeriet forholder sig til områdets særlige placering langs Bygholm Å, nær Sønderbro Kirke og en meget synligt placering i Horsens. 1.3 at sikre at der skabes offentlig adgang langs Bygholm Å med en stiforbindelse og mulighed for rekreativt ophold. 1.4 at sikre klimahensyn gennem bestemmelser om bæfæstigelsesgrader. Redegørelse Formål Byggeriet bliver markant og lokalplanen skal sikre at bebyggelsen indpasses i den eksisterende bystruktur. Med etablering af en sti langs Bygholm Å skabes der en bymæssig værdi både for ejendommens brugere med også for øvrige i området. 2 Område og zonestatus 2.1 Lokalplanområdet omfatter matr. nr. 798d og 798c Horsens Markjorder og alle matrikler der udstykkes herfra. 2.2 Lokalplanområdet fremgår af kortbilag 1 og ligger i byzone. 3 Anvendelse 3.1 Lokalplanen giver mulighed for at området kan anvendes til bolig og liberalt erhverv i miljøklasse 1 2 med tilhørende parkering og udearealer. 3.2 Lokalplanen sikrer offentlighedens adgang langs Bygholm Å med en stiforbindelse. 4 Udstykning Ingen bestemmelser. 5 Vej og sti 5.1 Adgangen til lokalplanområdet skal foregå via Blumersgade og den eksisterende eller fremtidige broforbindelse. Blumersgade er en offentlig vej til og med matrikel 1106 a. Herfra er Blumersgade mod øst udlagt som en privat fællesvej. 5.2 Der skal etableres en offentlig sti langs med Bygholm Å som vist på kortbilag 3. 5.3 Det skal sikres, at der er plads til en rationel affaldssortering og sikkerhed ved færdslen i forbindelse med tømning. Renovationscontainere skal indarbejdes diskret i området. Redegørelse Vej og sti Der skal etableres et offentlig stianlæg indenfor ejendommen. Således skal der etableres en offentlig sti på volden langs brinken til Bygholm Å med forbindelse til Claus Cortsens Gade imod vest, samt til Bygholm Parkvej via offentlig sti langs ejendommens østlige 22 / 35

skel. Renovationscontainere skal indarbejdes diskret i området i.h.t. affaldsplanen. I forbindelse med en evt.ændring af den eksisterende bro eller evt. etablering af en ny bro i stedet for den eksisterende, skal der ansøges om tilladelse fra Horsens Kommune efter vandløbsloven. De mest basale forudsætninger for en ændring af broen bliver, at anlægget ikke må forhindre vandets frie afstrømning (frihøjde af broen, og bæreanlæg). 6 Parkeringsforhold 6.1 Der skal etableres minimum 1 P-plads pr. 100 kvm (kontor og liberalt erhverv) og 0,5 P-plads pr. bolig. Der skal endvidere jf. parkeringsnormen, etableres 5 handicap-parkeringspladser samt 1 handicap- parkeringspladser for liftbusser. 6.2 Der skal etableres cykelparkeringspladser 1-4 pladser pr. 100 kvm kontor og liberalt erhverv. Redegørelse Parkeringsforhold Parkeringsnormen for Horsens Kommune skal anvendes for både cykel og bilparkering. 7 Ledningsanlæg & belysning 7.1 Området forsynes med vand fra Horsens Vand A/S. 7.2 Området er omfattet af tilslutningspligt til kollektiv varmeforsyning. 7.3 Lokalplanområdet kloakeres i henhold til gældende spildevandsplan og tilsluttes Horsens Vand A/S's spildevandssystem efter anvisning fra Horsens Vand A/S. 7.4 Udendørs belysning skal udføres som parklamper efter Horsens Kommunes designmanual. 8 Bebyggelsens omfang og placering 8.1 Bebyggelsen placeres og udformes i princippet som vist på illustrationsplanen, og indeholder kontor og boliger i form af lejligheder. Beboelse må kun placeres i de øverste 2 etager. 8.2 Bebyggelsesprocenten for området må være op til 150. 8.3 Det skal sikres, at det konstante indendørs støjniveau, som skyldes vejtrafikstøj, ikke overstiger 33 db Lden for boliger og 38 db Lden for kontorer med lukkede vinduer og døre og åbne udluftventiler, jf. Bygningsreglementet. 8.4 Såfremt støjbelastningen udendørs på facader (boliger) overstiger Lden = 58 db må støjniveauet indendørs med åbne vinduer i sove og opholdsrum ikke overstige Lden = 46 db jf. Vejledning fra Miljøstyrelsen nr. 4/2007. Kravet skal være overholdt med 1 vindue åbent pr.rum. 8.5 Såfremt støjbelastningen udendørs på facader (kontorer) overstiger Lden = 63 db skal der indendørs med åbne vinduer overholdes Lden = 51 db jf. Vejledning fra Miljøstyrelsen nr. 4/2007. Der kan ses bort fra kravet hvis der ikke er oplukkelige vinduer, eller hvis der er sikret ventilation på anden måde. 8.6 Der skal kunne anvises velbeliggende udendørs opholdsarealer med et konstant udendørs støjniveau, der ikke overstiger Lden = 58 db for boliger og Lden 63 db for erhverv jf. Vejledning fra Miljøstyrelsen nr. 4/2007. 8.7 Der kan etableres støjværn mod trafikerede veje. Redegørelse Bebyggelsens omfang og placering 23 / 35

Boligernes udendørs friareal kan være i form af altaner, som nicher i facaderne, eller som tagterrasse, feks. på dækket mellem bygningsvolumenerne. 9 Bebyggelsens udseende 9.1 Bebyggelsen udformes i princippet som det fremgår af facadetegning og visualiseringer, se Bebyggelsens udformning, og indenfor området der vist på illustrationsplanen. 9.2 Byggeriet kan opføres i op til 9 etager og have en samlet bygningshøjde på maksimalt 35 meter. 9.3 Bebyggelsen fremstår som betonelement byggeri med brystninger. Betonfacadeelementer beklædes med natursten og / eller metalplader i princippet som vist på facader og visualiseringer. 9.4 Bygningen fremstår i jord / naturfarver. 9.5 Facaden brydes af udskæringer i form af begrønnede inde / uderum 9.6 Gulvkoten i bebyggelsen skal være min. kote 2,5 af hensyn til sikring mod oversvømmelse af bygninger fra Bygholm Å. 9.7 Ventilationsanlæg skal integreres i bebyggelsen, så det ikke er synligt fra omgivelserne. Redegørelse Bebyggelsens udseende På grund af den markante placering på langs Bygholm Parkvej og Blumersgade skal bygningen indpasses i det eksisterende byrum. Byggeriet bliver et stramt byggeri, der opføres i en farveholdning og i et materialevalg der harmonerer med området eksisterende bebyggelse i tegl og pudset murværk. Udformningen af beplantningen skal være åben og transparent mod både Bygholm Parkvej og Blumersgade, så området åbner sig op mod omgivelserne. 10 Ubebyggede arealer 10.1 Eksisterende større og karakteristiske træer og beplantning søges bevaret. 10.2 Grunden bearbejdes således at den fremstår åben og med visuel forbindelse til Bygholm Å. 10.3 Ubebyggede arealer skal beplantes med træer som sølvpil, hængepil og el i princippet som vist på illustrationsplanen kortbilag 4. 10.4 Det befæstede areal på matriklen må udgøre 45%. Hvis det befæstede areal er mere end de 45% skal regnvand forsinkes eller nedsives, således at det regnvand der tilsluttes kloak max. svarer til regnvand fra 45% af matriklen. Hvis regnvand nedsives i faskine eller regnbed, skal der ansøges om tilladelse ved Horsens Kommune. 10.5 Arealer til parkering skal udlægges med græsarmering så parkeringarealer får en grønt præg og regnvand kan nedsive. 10.6 Der skal holdes en afstand fra bebyggelsen til åens brink på minimum 4 meter. 10.7 Terrænet langs åen skal hæves til minimum kote 2 så risikoen for oversvømmelse reduceres. 10.8 Terrænreguleringer, der overstiger +/ 1 meter skal godkendes af Horsens Kommune. Redegørelse Ubebyggede arealer Terrænet er lavere end kote 1,5 m nærmest broen, og åen går af og til over sine bredder. I lokalplanens stilles der krav om at hæve terrænet til minimum kote 2 og gulvkoter til ca kote 2,5, så risikoen for oversvømmelse reduceres. Beplantning fremstår som et bymæssigt grønt træk og nuværende beplantning skal suppleres med træer som harmonerer med nuværende bevoksning langs åen som eksempelvis sølvpil, hængepil og el. 24 / 35

11 Betingelser for at tage ny bebyggelse i brug 11.1 Ny bebyggelse må ikke ibrugtages før ejendommene erl tilsluttet kollektiv varmeforsyning. 11.2 Ny bebyggelse må ikke ibrugtages før det er dokumenteret, at bestemmelserne om støj på facader, udendørs opholdsarealer samt i beboelse og arbejdsrum i 8 kan overholdes. Redegørelse Betingelser for at tage ny bebyggelse i brug 11.1 Ny bebyggelse må ikke ibrugtages før det er dokumenteret, at bestemmelserne om støj på facader, udendørs opholdsarealer samt i beboelse og arbejdsrum i 8 kan overholdes. 12 Grundejerforening Ingen bestemmelser. 13 Servitutter Ingen bestemmelser 14 Ophævelse af byplanvedtægt eller lokalplan Ingen bestemmelser 15 Lokalplanens retsvirkninger 15.1 Når lokalplanen er endelig vedtaget og offentliggjort må ejendomme, der er omfattet af lokalplanen, ifølge planlovens 18 kun udstykkes, bebygges eller iøvrigt anvendes i overensstemmelse med planens bestemmelser. Lokalplanen medfører i sig selv ikke pligt til at udføre de anlæg, der er indeholdt i planen og den hindrer ikke en fortsat lovlig anvendelse af en ejendom. 15.2 Private byggeservitutter og andre tilstandsservitutter, der er uforenelige med lokalplanen, fortrænges af planen, jf. Planlovens 15. Andre private servitutter kan eksproprieres, når det vil være af væsentlig betydning for virkeliggørelsen af planen, jf. ovenfor. 15.3 Såfremt forhold ikke er reguleret i lokalplanen, gælder de almindelige bebyggelsesregulerende bestemmelser i Byggeloven. http://lokalplaner.horsens.dk/dk/2015-24---boliger-og-erhverv-blumersgade-3-5-horsens/2015-24---boliger-og-erhverv-blumersgade-3-5- horsens.htm 25 / 35

Lokalplanafgrænsning KORTBILAG 1 26 / 35

Fremtidige forhold KORTBILAG 3 27 / 35

Området i dag 28 / 35

29 / 35

Illustrationsplan 30 / 35

Skitser 31 / 35

32 / 35

33 / 35

Kommuneplantillæg Der er i forbindelse med udarbejdelsen af lokalplanen lavet et kommuneplantillæg Tillæg 27 til Kommuneplan 2013. Tillægget sikrer, at der er overensstemmelse mellem Kommuneplan 2013 og lokalplanen. Du kan finde kommuneplantillægget her 34 / 35

Print Se lokalplanen som pdf her 35 / 35