UDDANNELSESPLAN FOR Fjordhuset.



Relaterede dokumenter
PRAKTIK- STUDERENDE. Afdeling: HASSELVEJ 3B. Handicap Løgumgård

Lindegården Lindelyvej Fredensborg mkni@fredensborg.dk Huslæge Psykiater Fysioterapeuter Sagsbehandler

PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE. den pædagogiske assistentuddannelse. Buerup Skole og SFO. Buerupvej Jyderup. Ca år. Kl

Klatretræets værdier som SMTTE

Praktikstedsbeskrivelse. Børnehaven Gl. Struervej

Pædagogiske læreplaner og børnemiljøvurdering

Praktikstedsbeskrivelse og uddannelsesplan for Børnehuset i Aabybro!

PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE UDDANNELSESPLAN FOR DAGINSTITUTIONEN

Uddannelsesplan for Pædagogstuderende i Myretuen

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

Uddannelsesplan. Kværs Tørsbøl Børnegård. Marts 2009

Uddannelsesplan for klubben Rosenhøj 2016

Praktikstedsbeskrivelse

Velkommen til bostedet Welschsvej

PRAKTIKBESKRIVELSE Dagtilbudspædagogik anden og tredje praktikperiode 2. udgave - Pædagoguddannelsen 2014

Praktikmappe. For Pæd. Stud. Socialrådgiver stud. SSA elever

2. praktikperiode - Dagtilbudspædagogik

Det stilles som krav, at den studerende/praktikvejlederen bruger DREJEBOGEN og kommer med en tilbagemelding, via praktikgruppemøderne.

Uddannelsesplan for pædagogstuderende i Strandhuse børnehave

Praktikfolder Uddannelsesplan for pædagogstuderende

2. praktikperiode - Dagtilbudspædagogik

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

Uddannelsesplan for studerende på Proaktiv

Daginstitution Højvang. Pædagogisk fundament. Metoder og hensigter

Alsidige personlige kompetencer

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

Indhold. Dagtilbudspolitik

Uddannelsesplan for Børnehaven Løvspring Vinkelvej 32, 8800 Viborg Tlf. nr

Forord. Indholdsfortegnelse

Pædagogisk læreplan. Alsidig personlig udvikling

Pædagogiske udviklingsplaner i Dagplejen

Rosenholmvej 35 Tjørring 7400 Herning Tlf

Værdi- mål- og handlingsgrundlag for det pædagogiske arbejde i Tappernøje Børnehus

PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

Mål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsOrdning

DAGTILBUDSPOLITIK HOLSTEBRO KOMMUNE

Børnehaven Sønderleds. Uddannelsesplan. for. PAU- elever

Håndbog i Praktikuddannelsen

Virring Skole læring, fællesskab og glæde

Praktikstedsbeskrivelse. Vi er en Dusordning med pt 237 børn fordelt i 3 huse, som består af;

Vi kan tilbyde følgende praktikker: 1 Praktik. 2 Praktik. 3 Praktik.

Børnehusene i Skørping Børnehaven Skovtrolden Degnevænget Skørping Tlf. nr.:

Mælkebøttens praktikstedsbeskrivelse 2015

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

Uddannelsesplan. For studerende. Ved. Hindholm Socialpædagogiske Seminarium.

Praktik. i den PÆDAGOGISKE ASSISTENTUDDANNELSE November Gældende for: PA1403 PA1408 PA1503 PA1508

Uddannelsesplan for studerende i praktik. Skovgade Børnehave - Flensborg

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

Kulturen på Åse Marie

Praktikstedsbeskrivelse. Herningvej Aalborg SØ Tlf: Hjemmeside:

Service deklaration Lindegården

Elverhøjs uddannelsesplan:

KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde.

Slagelse Kommunes børne- og ungepolitik

Præsentation af D.I.I Hasselhuset. D.I.I Hasselhuset. Hasselhusets Værdier. Kærgårdsvej 4A 8355 Solbjerg Tlf: Respekt.

Lautrupgårdskolens handleplan for inklusion.

Praktikordning for Elever og vejledere på Pædagogisk Assistent Uddannelsen (PAU) ESBJERG

Læreplaner for Nørreå Børnehus -børnehave og vuggestue

PRAKTIKBESKRIVELSE Dagtilbudspædagogik anden og tredje praktikperiode 2. udgave - Pædagoguddannelsen 2014

Til dig. på Rosenholm

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

Børnegården. Nye mål. Bilag pkt.8 Alsidige personlige udvikling.

Læreplaner i Børnehaven Kornvænget.

Praktikordning for Elever og vejledere på Pædagogisk Assistent Uddannelsen (PAU) ESBJERG

1. PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE: Beskrivelse af praktiksted

PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE: Pædagoguddannelsen

Vuggestuen Lærkebos værdigrundlag og pædagogiske grundsyn

Barnets alsidige personlige udvikling

VEJLEDNING OG UDDANNELSESPLAN FOR STUDERENDE PÅ BØRNECENTER RANDERS

Rathlouskolens uddannelsesplan Professionsteam niveau

UDDANNELSESPLAN. Børnehuset Bangsbo/Skovbørnehaven

Metoder og aktiviteter til inklusion af børn med særlige behov

ALSIDIG PERSONLIG UDVIKLING

Fatkaoplysninger. Institutionens navn Integreret institution Tangebo. Adresse Seminarievej 23 b-c & bwillemoesvej 1, 6760 Ribe. Telefonnummer

Ydelsesbeskrivelse døgnophold Specialbørnehjemmene Takst 2:

Praktikstedsbeskrivelse

Læreplaner. Vores mål :

Transkript:

UDDANNELSESPLAN FOR Fjordhuset. INDHOLD: 1: Praktikinstitutionen. 2: Mål for det pædagogiske arbejde. 3: Læringsmiljøet 4: Hvad du som stud. vil komme til at lære hos os. 5: De involverede parter i praktikken. 6: Ansættelses forhold 7: krav til de studerende: a) generelle krav og forventninger b) krav og forventninger i første praktik periode c) krav og forventninger i anden praktik periode d) krav og forventninger i tredje praktikperiode 8: Vejledning. 9: Hvordan opfyldes målene for praktikken på Fjordhuset. 10: Vejlederens rolle/opgave 11: Personalets forpligtigelse. 12: Organisering: 1) for besøg 2) indføring af den studerende i arbejdet 3) Vurdering af den studerende. 13: Godkendelse af praktikken.

1: Praktikinstitutionen: Specialbørnehjemmet Fjordhuset er et af Region Nordjyllands døgninstitutioner for børn 0-18 år med vidtgående fysisk/psykisk handicaps. Specialbørnehjemmene i Nordjylland består af 4 afdelinger: Fjordhuset i Nørresundby, Nygården i Brønderslev, Kvisten i Støvring og Søhuset i Års. Specialbørnehjemmene i Nordjylland blev samlet i en fælles organisation 1. januar 2004, før denne dato var de selvstændige institutioner. Fjordhuset er et døgntilbud for børn og unge med betydelig og varigt nedsat fysisk og psykisk funktionsevne der i blandt også børn og unge med en udadreagerende adfærd. Der er 8 fastboende børn, hvor af en er tilknyttet et enkeltmandsprojekt. Derudover er der 5 aflastningspladser fordelt på 19 børn. Fjordhuset er et nybyggeri, som stod færdigt juni 2013. Før var vi bosat på Nordens Allé i Brønderslev, som var en midlertidig institution indtil Fjordhuset stod færdigt. Fjordhuset er i et plan og består af to afdelinger; Muslingen og Krabben. Disse afdelinger er opdelt i yderligere to afdelinger med hver sin stue og spiseafsnit. Derudover har huset et administrationsafsnit med kontorer og mødelokaler. Fjordhuset har et fælles aktivitetsrum, som er indrettet med musikanlæg, sanselegetøj m.m. Der er ligeledes et fælles fysioterapilokale, hvor der forefindes gynge, trampolin, behandlingsbriks, spejlvæg, ribber m.m. I de enkelte afdelinger findes der pædagogisk værksted indrettet med arbejdsbord til børnenes/ de unges pc er. Fjordhuset er desuden indrettet med et storkøkken, hvor den daglige mad tilberedes. Der er dog også køkken i hver afdeling, hvor der er mulighed for at tilberede mindre retter. Derudover er huset indrettet med vaskeri og depoter. Begge afdelinger har handicapvenlige badeværelser, hvor af to er indrettet med spabad. Hvert barn/den unge har sit eget værelse, der er indrettet i samarbejde med forældrene. I den omkringliggende have er der skabt mulighed for stimulering af både de mobile og immobile børn og unges sanser med stier, beplantning/blomster og græsarealer med blandt andet trampolin, kørestolsgynge, bålplads, sansegynger m.m. Børnene i afdelingen har på grund af deres individuelle udviklingsområder brug for voksne, der gennem bl.a. nærvær, omsorg, engagement og faglig indsigt kan skabe rum for børnenes udvikling. Enkelte børn på afdelingen har behov for særlig tilrettelagt struktur og guidning i hverdagen. Side 2 af 11

På Fjordhuset sætter vi børnene i centrum og arbejder ud fra det enkeltes barns behov og ressourcer. Vi er udviklingsorienteret - vi tør tage nye midler og metoder i brug for at nå målet. Vi har en anerkendende tilgang i arbejdet med børnene vi har et positivt syn, lægger vægt på nærvær, tager del i børnenes glæder og sorger samt bruger vores humor i arbejdet. Samarbejdet med forældre og andre samarbejdspartnere, er en væsentlig del af vores arbejde vi arbejder alle hen mod det samme mål, at sikre barnet den optimale trivsel og tryghed. Så det er vigtigt at have indsigt i og forståelse for de forskellige parter i barnets omgivelser. I personalegruppen arbejder vi med kollegial respons og supervision, da vi mener det er vigtigt, at man kan lære af hinanden og er i stand til at tale om såvel succesoplevelser som de svære ting i hverdagen at man er tydelig med ens faglighed. Vi ser forskellighed i personalegruppen som en styrke. De børn og unge, der bor på Fjordhuset, er på meget forskellige udviklingstrin. Nogle af børnene/de unge karakteriseres ved at sidde i kørestol, og nogle af dem har intet sprog. Der er følgehandicaps som epilepsi og spasticitet med mere. Børn og unge, der har et udtalt behov for pleje og omsorg. Nogle af børnene skal have hjælp til alt personlig pleje og hygiejne. Hvilket betyder, at børnene/de unge skal have hjælp til at komme i bad, børstet tænder og skifte ble. Nogle af børnene/de unge skal have hjælp til at spise. Nogle af børnene/de unge er mobile og har sprog. Denne gruppe børn/unge har behov for hjælp til dannelsesprocesser. Ofte er disse børn/unge karakteriseret ved motorisk uro samt til tider en udadreagerende adfærd. Den udadreagerende adfærd kan komme til udtryk i form af spyt, spark, slag samt verbalt at blive kaldt grimme ting. Vi accepterer ikke vold på Fjordhuset og arbejder på at kunne undgå, at nogle af vores børn/unge skal føle sig nødsaget til at bruge volden som udtryksform. Hvis der skulle opstå en situation, hvor man bliver udsat for udadreagerende adfærd, hjælper vi hinanden som kollegaer i hverdagen. Der er endvidere mulighed for at tage evt. opståede situationer op på p-møde og på supervision samt vende episoden med det personale, som er på arbejde den dag. Børnene/ de unge kommunikerer på forskellige måder. Nogle af børnene har fuldt verbalt talesprog, andre har begrænset talesprog og nogle har ikke noget talesprog. På Fjordhuset bruger vi tegn til tale for at understøtte det verbale sprog. Derudover bruger vi billedkommunikation i form af digitale billeder og bøger samt boardmaker. I hverdagen på Fjordhuset, når børnene er i skole/børnehave, er der praktiske arbejdsopgaver, som skal udføres såsom rengøring, tøjvask, indkøb og almindelig oprydning. Et barn på Fjordhuset er tilknyttet et fast dagtilbud med fast personale i hverdagen. Side 3 af 11

Der er ansat en ernæringsassistent til at tilberede en sund og varieret kost til både børn og voksne. Personalet er spisetrænere og spiser sammen med børnene. Arbejdstiderne er skiftende mellem dag- og aftenvagter samt arbejde hver anden weekend og nogle helligdage. I forbindelse med sygdom og ferier kan nattevagter også være nødvendigt. 2: Mål for det pædagogiske arbejde: Fjordhuset er børnenes/de unges hjem. Fjordhuset skal være et rart sted at være for børn/unge, forældre/pårørende og medarbejdere. Vi udarbejder årligt en individuel plan for det enkelte barn/den enkelte unge. Planen evalueres 2 gange årligt. Planen indeholder såvel en funktionsbeskrivelse som aktuelle udviklingsmål. Fjordhuset skal fungere som en social base, hvor tryghed, trivsel, omsorg og nærvær er nøglebegreber. Det er af stor vigtighed, at børnene/de unge mødes af nogle voksne, som har forståelse og viden om deres handicap og accepterer dette. Der tages udgangspunkt i barnets/den unges kunnen og formåen. Vi tror på, at det er igennem relationer man udvikler sig. At der er et godt samarbejde mellem Fjordhuset, forældre og andre samarbejdspartnere, så helheden omkring barnet/den unge sikres. Skabe så tryg og forudsigelig en hverdag som muligt. Vi tager udgangspunkt i det enkelte barns/den unges behov og planlægger dagen derfra. Tilrettelægge en hverdag for det enkelte barn/den enkelte unge, som er i overensstemmelse med barnets/den unges udviklingsniveau og kompetencer samt barnets/den unges fysiske og psykiske tilstand. Fokus på livskvalitet for det enkelte barn/den enkelte unge. Vi ser muligheder frem for begrænsninger. At give børnene/de unge oplevelse af at være betydningsfulde. At give børnene/de unge indflydelse på egen hverdag i det omfang og på de områder de magter. At give det enkelte barn/den enkelte unge kommunikativ kompetence. På Fjordhuset tager vi udgangspunkt i teorien/viden om totalkommunikation, som er tale, tegn, lyde, mimik, kropssprog, konkreter og billeder m.m. Målet er at finde det enkelte barns/den enkelte unges kompetence for kommunikation og arbejde målrettet med denne. Det, at blive hørt og kunne udtrykke sig, er af stor vigtighed for den enkeltes selvværd/selvtillid at være en hørt og accepteret del af et socialt fællesskab. Kommunikationen er også med til at give størst mulig indfly- Side 4 af 11

delse på eget liv at kunne sige til og fra og dermed få størst mulig medindflydelse. At styrke det enkelte barns/den enkelte unges selvværd. At give muligheder for oplevelser og traditioner. Selvom de fleste at vores børn og unge udvikles og trives i det genkendelige og strukturerede miljø, er det også vigtigt, at de bliver udfordret på deres kunnen og formåen. At der også sker spontane og ikke planlagte ting i hverdagen at de udfordres på nye oplevelser og nye krav og forventninger. Udvikling via leg og socialt samvær. At der lægges vægt på omsorgen og de nære relationer. De fleste børn/unge på Fjordhuset har behov for hjælp til bad, bleskift, spisning, tandbørstning, af- og påklædning m.m. Det er vigtigt, at disse behov opfyldes, og at de udføres på en måde, hvor der tages størst muligt hensyn til barnets/den unges formåen til at medvirke, og hvor udgangspunktet for personalet er respekt, forståelse og ansvarlighed i forhold til barnets/den unges handicap At være bevidste om etikken i det daglige møde med barnet/den unge. At skabe rum for at det enkelte barn/den enkelte unge får mulighed for at bevare og udvikle relationer til de nære personer i barnets/den unges liv. 3: Lærings- og udviklingsmiljøet: Vi er bevidste om vores lærings- og udviklingsmiljø. Vi ser det som en udfordring og en udviklingsmulighed at have studerende i huset. Vi viser interesse og respekt for den enkelte studerende. Vi er imødekommende, åbne og hjælpsomme. Vi er bevidste om, at vi alle har et ansvar overfor den studerende. Vi stiller krav til den studerende og forventer gensidig respekt og tillid. Vi har vores eget interne introforløb med emner, som alle nyt studerende kommer igennem inden for de første 14 dage i praktikken. Følvagter Intro-samtale med afdelingsleder, hvor bl.a. Specialbørnehjemmenes håndbog gennemgås. Medicin Bosted Elektronisk dagbogsjournal Lejring og forflytning Arbejdsmiljø Side 5 af 11

4:Hvad du som studerende vil komme til at lære hos os: Livskvalitet Etik og moral Selvværd Sociale relationer At se muligheder Empati Total-kommunikation Udvikling i det små Medicin Forflytning Personalesamarbejde At tage ansvar/initiativ Positivt menneskesyn Forståelse for arbejdet med handicappede børn. Kendskab til funktions/udviklingsniveau hos børnene. Politikker At indgå i dagligdagen på en døgninstitution (pædagogisk og praktisk) Overblik Tålmodighed Udvikle egen selvstændighed/ansvarlighed/grænser Få udfordringer Forældresamarbejde på en døgninstitution Pædagogens rolle Organisationen/normering/ressourcer Indsigt og viden om forskellige handicaps Struktur 5: De involverede parter i praktikken: Praktikansvarlig: Praktikvejleder: Studievejleder: Afdelingsleder Charlotte Ann Meyer har det overordnede ansvar for institutionens uddannelsesplanlægning, og har ansvaret for at tilrettelægge praktikperioden, således at bekendtgørelsen overholdes. Den pædagog på institutionen, der får uddelegeret ansvaret for den studerende i praktikken. Den seminarielærer, der er tilknyttet den studerende deltager i midtvejsevalueringsmøde, tager sig af tilrettelæggelse og afvikling af praktikforberedelse, indkald, praktikevaluering, og studievejledning. Side 6 af 11

6: Ansættelsesforhold: Der laves ansættelsespapirer med afdelingsleder Charlotte Ann Meyer. Region Nordjylland udsteder ansættelsesbrev til de lønnede praktikanter. Overenskomsten for de studerende er en del af de almindelige overenskomstaftaler. 7: Krav til de studerende: a) Generelle krav. - De studerende skal følge institutionens arbejdstider, som indebærer morgenarbejde, aftenarbejde og weekendarbejde samt nogle helligdage. - De skal være fleksible og ansvarsbevidste. De studerende skal møde os og børnene med en positiv indstilling og vise lyst til arbejdet. - De studerende skal deltage i det daglige praktiske arbejde. - Den studerende skal leve op til sin målformulering og de mål/forventninger, som seminariet og institutionen stiller. b)mål og forventninger i første praktikperiode: - Den studerende opnår indsigt i institutionskulturen og den daglige rytme. - Skal indgå i hverdagen sammen med personalet dog ikke nødvendigvis ansvaret for vagten. - Bredt kendskab til alle fastboende børn. - Øve sig i at iagttage og tage initiativ samt reflektere. - Øve sig i at bruge sig selv som pædagogisk redskab og vise respekt for det enkelte barn. - Kollegialt at kunne modtage konstruktiv feedback fra gruppen. c) Mål og forventninger til anden praktikperiode: - Den studerende skal fortsat opfylde de krav, der blev stillet til første praktikperiode. - At den studerende hurtigt lærer at planlægge sin dag med børn, aktiviteter og praktiske opgaver. - At den studerende får opbygget et overblik således, at han/hun kan tage selvstændige beslutninger og handle derudfra. - At den studerendes faglige identitet, kompetence og samarbejdsevne udvikles. - Kollegialt at kunne modtage og give konstruktiv feedback fra/til gruppen. d) Mål og forventninger til tredje praktikperiode: - Den studerende skal fortsat opfylde de krav, der blev stillet til første og anden praktik periode. - Den studerende skal indgå i et dynamisk samspil og arbejde på lige fod med sine kollegaer. - Den studerendes faglige identitet, kompetence og samarbejdsevner skal være afklaret og mestres i det daglige arbejde. Side 7 af 11

- Den studerende skal være bevidst om egne stærke og svage sider. Skal kunne tage stilling og handle derefter. - Skal kunne indgå i et professionelt pædagogisk team Studerendes punkt: På Fjordhuset er der på personalemøde studerendes punkt. Dette er ment som et læringspunkt for den studerende således, at der kan øves i at formidle sig til møde og kunne argumentere samt reflektere over praksis. Dette er også med til at synliggøre den studerendes arbejde overfor den øvrige personalegruppe således, at gruppen også kan vejlede og hjælpe den studerende på rette vej. Vi forventer at de studerede bruger dette punkt i løbet af praktikperiode. Følgende indhold kan være: 1. Præsentation af dig selv. Hvem er jeg, hvor har jeg arbejdet før, hvad er mine interesser, hvad tænker jeg om at starte i praktik på Fjordhuset. 2. Læringsmålene for praktikken gennemgås 3. Der gennemgås/præsenteres noget teori, der har relevans for dit arbejde på Fjordhuset. 4. Præsentation af det pædagogiske forløb. 8: Vejledning: Der afholdes 2 timers vejledning til den studerende hver anden uge. Derudover vil der i det daglige arbejde også foregå vejledning og sparring. Vi forventer, at den studerende udarbejder et vejledningsdokumentation med dagsorden for vejledningen og afleverer den til praktikvejleder senest to dage før vejledningen. Vi opfordrer altid den studerende til at føre dagbog for at huske eventuelle episoder/problemstillinger til den efterfølgende vejledningstime. Det ser vi som et meget brugbart arbejdsredskab i forbindelse med målformulering og selvevaluering. Der vil blive taget referat af de enkelte vejledningstimer, som den studerende er ansvarlig for. (se bilag a.) 9:Hvordan opfyldes målene for praktikken på Fjordhuset: Den studerende vil opleve 2 former for vejledningsrum / læringsrum på Fjordhuset: 1: Det daglige arbejde: Det daglige arbejde er meget vigtigt på Fjordhuset, da vi ser det som den væsentligste opgave at give børnene en god barndom med en stor grad af livskvalitet. Det er derfor gennem praktisk øvelse i hverdagens gøremål, at Side 8 af 11

den studerende skal få overblik over børnegruppen, lære at planlægge en hverdag med børnene og skabe rammer for at kunne udvikle livskvalitet. Det er i det daglige arbejde, at den studerende vil lære at flette tingene sammen, dvs. det er gennem øvelse, at de opnår færdigheder i at arbejde pædagogisk med de praktiske opgaver med børnene. Det er også i det daglige arbejde, at de studerende skal udvise og videreudvikle samarbejdsevnen. Den studerende vil fra den første dag skulle samarbejde med det personale der er på arbejde. Det er personalet, der er på arbejde sammen med den studerende, der varetager denne del af vejledningen (fælles ansvar). 2: Vejledningstimer: Det er via de planlagte vejledningstimer, at den studerende vil komme til at arbejde med forskellige emner, som primært relaterer sig til problematikker, der vedrører vores børnegruppe, og det at arbejde på en døgninstitution. Det er også via vejledningstimerne, at de studerende opøver færdighed i at reflektere over hverdagens hændelser. Dette foregår via dagbogsskrivelse samt forberedelse af vejledningstimerne (dagsorden). Det er den praktikvejleder, der har den studerende i praktikperioden, der står for disse timer i samarbejde med den studerende. 10: Vejlederens rolle/opgave: Vejlederen skal følge den studerende gennem praktikperioden således, at han/hun har overblikket over den studerendes udviklingsforløb. Vejlederen har pligt til at sætte sig ind i både seminariets praktikhåndbog, og Fjordhuset uddannelsesplan samt kende mål/forventninger fra seminariet således, at vejleder kan coache den studerende i den rigtige retning. Vejlederen skal have overblikket i forhold til vejledning. Vejleder deltager så vidt muligt i møder på seminariet omkring sin egen studerende. Vejleder sørger for vurdering af den studerende i personalegruppen. Vejleder sørger for at holde den studerende fast i sin målformulering. Vejleder skal vejlede/coache den studerende gennem hele perioden således, at der sker en udvikling af den studerende. Side 9 af 11

11: Personalets forpligtigelse: Personalet har pligt til at vejlede den studerende i dagligdagen. Personalet skal vise interesse for den studerende, være åbne og imødekommende. Personalet skal kunne modtage og give feedback til den studerende. Personalet har pligt til at udfylde evalueringsskema på den studerende. Personalet har alle et ansvar overfor den studerende. 12: Organisering: Research-dage: Det er den studerende, der tager kontakt til institutionen for at aftale research-dage. Den studerende deltager i et antal vagter for at følge en almindelig dag på Fjordhuset. Derudover får vi afklaret, hvilke forventninger og krav vi har til hinanden, herunder hvad den studerende har af overvejelser omkring den forestående praktik. På besøget vil den studerende møde sin praktikvejleder og kommende kollegaer. Den studerende samtaler med sin vejleder om praktikstedsbeskrivelse, uddannelsesplan og vejledning m.m. Indføring af den studerende i arbejdet: Praktikvejlederen påtager sig så vidt det er muligt modtagelse og vejledning de første arbejdsdage. Den nye medarbejder er ekstra udover normeringen de første 3 arbejdsdage i følvagter. Det er den nye medarbejders ansvar at spørge ind til/få afklaret eventuelle spørgsmål. Husk der findes ingen dumme spørgsmål! Det er den nye medarbejders ansvar at sige fra overfor opgaver, som man ikke føler, man er klar til. Det er personalets ansvar at vejlede nye medarbejdere omkring arbejdet med børnene, det praktiske arbejde, arbejdsrytme og så videre. Vurdering af den studerende: Efter 2 mdr. bliver den studerende vurderet af personalegruppen, da alle medarbejdere har udfyldt et evalueringsskema. Med disse skemaer som grundlag, har praktikvejlederen en udviklings- og vurderingssamtale med den studerende. Her diskuteres egnethed til arbejdet, såvel som områder der fremover skal arbejdes med. Side 10 af 11

13: Godkendelse af praktikken: Praktikvejlederen udarbejder en skriftlig vurdering af praktikken i slutningen af perioden. Vejlederen vurderer endvidere, om målene i læringsmålene er nået. Side 11 af 11