Referat af REUs Møde nr. 84 Fredag den 14. marts 2014 Afholdt i Undervisningsministeriet Ad dagsordenens pkt. 1 Godkendelse af dagsorden og referat af rådets møde nr. 83 den 31. januar 2014 Formanden bød velkommen. Dagsorden og referat af rådets møde nr. 83 den 31. januar 2014 blev godkendt uden bemærkninger. Ad dagsordenens pkt. 2 Meddelelser fra formanden Formanden orienterede om sit møde med undervisningsministeren onsdag den 12. marts 2014 om erhvervsuddannelsesreformen, som ministeren er meget optaget af. REUs rolle i reformen blev drøftet, og ministeren anmodede om, at REU hurtigt nedsætter den aftalte følgegruppen, som skal følge implementering af reformen. Formanden oplyste, at ministeriet har tilkendegivet at ville fremsende en skriftlig anmodning herom, og at følgegruppens sammensætning på denne baggrund vil blive drøftet på rådsmødet den 4. april 2014, og fremhævede vigtigheden af, at følgegruppen bliver operationel og effektiv. Formanden orienterede, at det næste skridt i implementering af reformen er, at de tilknyttede lovforslag sendes i høring, og det forventes, at rådet tager stilling til høringssvaret på rådsmødet den 4. april 2014. I den forbindelse har REUs formandskab besluttet, at rådets høringssvar skal forberedes af REUs økonomi- og udbudsgruppe, som Morten Smistrup er formand for. I den forbindelse afholdes der møde i gruppen mandag den 24. marts 2014, kl. 14.00-16.00. Endelig orienterede formanden om de fire særlige elementer i aftalen, som han har hæftet sig ved, herunder adgangskravene, mulighederne for videregående uddannelse, EUD 10 og den kombinerede ungdomsuddannelse, som er særligt rettet til de unge, som ikke kan starte på en erhvervsuddannelse. Ejner K. Holst, LO, tilsluttede sig formandens bemærkning angående følgegruppen og hæftede sig særligt ved, at REUs følgegruppe har en vigtig rolle i forhold til rådet. Ad dagsordenens pkt. 3 Meddelelser fra Undervisningsministeriet Undervisningsministeriet orienterede om et møde med følgegruppen for evaluering af praktikcentre, som vil finde sted mandag den 17. marts 2014 vedrørende evaluering af praktikcentrene. Evalueringen forventes foretaget af Danmarks Evalueringsinstitut (EVA), men skal i første omgang drøftes af ministeriet og følgegruppen. Ydermere orienterede ministeriet om, at Birgit Gotenborg er gået på pension, hvorfor specialkonsulent Helle Kristensen deltager i dagens rådsmøde. 1
Ad dagsordenens pkt. 4 Temadrøftelse om erhvervsuddannelsesreformen Formanden orienterede om, at formandskabet har aftalt, at Ejner K. Holst, LO, og Simon Neergaard- Holm, DA, indleder REUs drøftelse. Ejner K. Holst, LO, påpegede, at LO er rigtig godt tilfredse med reformen, selvom processen op til aftalen har varet længe. Der er nogle mål i reformen, som vægter højt. Bl.a. ambitionen om, at flere skal blive faglærte. Derudover er det et vigtigt signal at sende, at målet er, at 30 procent af en ungdomsårgang skal tage en erhvervsuddannelse i 2015. Ydermere har man styrket uddannelsesgarantien set ud fra de præmisser som erhvervsuddannelserne bygger på, som bl.a. er fokus på beskæftigelse og muligheder for videreuddannelse. Desuden har de uddannelsessøgende unge nu fået bedre muligheder for at finde sig til rette i erhvervsuddannelsessystemet. Endvidere er udviklingen af kvaliteten prioriteret i aftalen, hvor en hel milliard er sat af til kvalitetsløft, hvilket er meget glædeligt. I den forbindelse er det vigtigt, at man står på to ben, når kvalitetsløftet skal indtænkes i implementeringen, da det selvfølgelig er vigtigt, at underviserne har gode værktøj til at undervise, men de skal også være gode til det de underviser i, hvilket indebærer både et fagligt og et fagfagligt aspekt. Derudover er det glædeligt, at der er fokus på de voksnes uddannelsesmuligheder, som jo også skal bruge erhvervsuddannelsessystemet. I forhold til reformudspillet var det en absolut nødvendighed, at det lykkedes at få udvidet 2. del af grundforløbet til en varighed på 20 uger. Løsningen vedrørende eux er også positiv - bl.a. også fordi det nu er slået fast, at det merkantile område hører hjemme i erhvervsuddannelsesfamilien. Ydermere bliver udbuddet også er en stor opgave, som rådet skal forholde sig til men først i 2017. Endelig påpeger han, at der er punkter, som ikke er behandlet i reformen, som omhandler virksomhedsforlagt undervisning, sagshastigheden i Tvistighedsnævnet og forsøgsuddannelserne efter erhvervsuddannelseslovens 15, stk. 3, hvor der er en forståelse om, at de skal løses. Afslutningsvis har der været en diskussion om, hvorfor der ikke er tale om praktikpladser i reformaftalen, men det spørgsmål er der allerede taget fat på med etablering af praktikcentrene. Og der skal i denne ramme aktiveres så mange virksomheder, som muligt. Simon Neergaard-Holm, DA, tilsluttede sig Ejner K. Holst bemærkninger angående en lang proces op til aftalen og påpegede, at det DA vægter højst er, at de unge, der vælger at blive faglærte også bliver dygtige faglærte og klarer sig - også på det globale arbejdsmarked med høj konkurrence. Der er tale om en kvalitetsreform, som handler om at skabe verdens bedste faglærte. Men selvom reformaftalen er på 70 sider, så ligger det store arbejde stadig foran rådet og de øvrige aktører, herunder de faglige udvalg. Endeligt er de nye elementer i reformen - bl.a. er adgangskrav i form af bestå-krav i dansk og matematik - bl.a. et udtryk for, at man har høje ambitioner på de unges vegne. Simon Neergaard- Holm påpegede, at der er tre væsentlige områder, som skal diskuteres og behandles i reformen: Først er der det merkantile grundforløb, som allerede er til diskussion, derudover eux, som nu får et løft, og afslutningsvis voksnes erhvervsuddannelsesmuligheder. Der er masser, der skal håndteres i forbindelse med reformen, men det ser DA frem til at arbejde med. Herefter drøftede rådet reformen. Formanden rundede diskussionen af og pegede afslutningsvis på, at han har forstået, at ministeriet vil vende tilbage direkte med konkrete svar på de stillede spørgsmål. 2
Ad dagsordenens pkt. 5 Orientering fra Undervisningsministeriet vedrørende en overordnet ramme for processen frem mod en implementering af erhvervsuddannelsesreformen Som indledning oplyste formanden, at ministeriet har lovet at give en første indledende orientering om den kommende implementeringsproces. På REUs møde den 4. april 2014 kan ministeriet måske give en mere konkretiseret gennemgang af ministeriets planer for processen. Undervisningsministeriet tilkendegav indledningsvis, at ministeriet - som det også fremgår af reglerne - har et samarbejde med rådet, de faglige udvalg og skolerne i den kommende implementeringsproces. Ministeriet skal herunder også udarbejde en plan for implementering af reformen. Ministeriet pegede på, at der også vil blive nedsat en følgegruppe, som skal være med til at sikre, at ministeriet kan fremlægge implementeringsindsatserne på en smidig måde. Undervisningsministeriet orienterede herefter om ministeriets foreløbige overvejelser i forhold til bl.a. de faglige udvalgs opgaver i forbindelse med implementering af reformen og oplyste, at der - når lovforslagene er fremsat - vil blive afholdt et møde primo maj for de faglige udvalg, hvor ministeriet vil give en spiseseddel for, hvilke opgaver der ligger for de faglige udvalg det næste års tid eller mere, og hvornår de enkelte elementer skal leveres af de faglige udvalg. Ministeriet vil på dette tidspunkt levere en række input og strukturelle rammer for de faglige udvalgs arbejde, herunder koncepter eller paradigmer for de faglige udvalgs arbejde med fastsættelse af overgangskrav fra grundforløb til hovedforløb, som bliver en af de første opgaver for de faglige udvalg. Alt vil ikke kunne nås på en gang, og derfor regner ministeriet med i senere runde at invitere til et yderligere møde eller seminar for de faglige udvalg, hvor de næstfølgende opgaver for de faglige udvalg vil kunne blive præsenteret sammen med ministeriets understøttelse heraf. I efteråret bliver der også en stor opgave for skolerne med at udvikle grundforløbene, så disse kan markedsføres fra december 2014. Ministeriet pegede på, at som lovforslaget ser ud nu, træder reformen i kraft fra 1. august 2015, hvor skolerne skal være klar til at udbyde i al fald grundforløbene og EUV. Ministeriet lovede at vende tilbage til rådet med noget skriftligt om processen. Simon Neergaard-Holm, DA, bemærkede i forhold til ministeriets oplysning om, at der primo maj vil blive præsenteret en spiseseddel for de faglige udvalg, at tidspunktet burde ligge en måneds tid tidligere, og at der er behov for at lave en slags "kontrakt" - en mere forpligtende ramme for, hvilke leverancer henholdsvis de faglige udvalg og ministeriet skal levere og hvornår. Det er helt afgørende for, at kunne få de faglige udvalg sat i gang. Ikrafttræden pr. 1. august 2015 for alle elementer er meget ambitiøst, men spørgsmålet er, om det ikke burde brydes op i flere faser. Ejner K. Holst, LO, tilsluttede sig Simon Neergaard-Holms bemærkning og påpegede, at processen selvfølgelig også kan se anderledes ud end den, som præsenteres i et lovforslag. En trinvis tilgang er bestemt en mulighed, der skal kigges på, og kan tingene brydes op på en fornuftig måde, bliver det ikke et problem for LO. Det er vigtigt, at tingene gøres i den rigtige rækkefølge, og at målene bliver nået. Ministeriets invitation til de faglige udvalg er et stærkt signal, og implementering er selvfølgelig vigtigt, men der må ikke blive tale om et implementeringsregime for regimets egen skyld. Undervisningsministeriet påpegede, at spisesedlen til de faglige udvalg på mødet primo maj også kan ses som en bestillingsliste til de faglige udvalg med oplysning om, hvordan ministeriet understøtter. Ambitionen i processen er, at de nødvendige værktøjer er til rådighed, når de skal bruges, så kvalitet og tværgående sammenhæng sikres. Formanden noterede tilkendegivelserne og pegede på, at mødet mellem de faglige udvalg og ministeriet også kan betragtes som en forventningsafstemning. 3
Ad dagsordenens pkt. 6 Udtalelse vedr. henvendelse fra FOA og 3F om forståelse af eud-lovens 58 Formanden pegede indledningsvis på, at ministeriet overfor REU har præciseret sin opfattelse af retstilstanden vedrørende fortolkning af bestemmelsen. Ejner K. Holst, LO, fastslog, at det er uacceptabelt i et moderne, oplyst samfund, at unge piger bliver straffet for at blive gravide under uddannelse, hvilket nu også gøres til et problem for samfundet og arbejdsmarkedet. Dette er rystende og handler ikke om enkeltstående sager. KL har spændt ben i det faglige udvalg for, at der kan træffes afgørelser, hvilket med andre ord betyder, at KL ikke lever op til deres forpligtigelser og altså forsømmer deres opgaver. Ministeriets præcisering af retsgrundlaget indebærer, at der skabes et klart grundlag hos de faglige udvalg angående forståelsen af bestemmelsen i 58, og disse må se at få løst de verserende sager. Simon Neergaard-Holm, DA, påpegede, at denne sag rejser tre spørgsmål: Skal uddannelsesaftaler forlænges i forbindelse med barsel? Det er ikke afgjort, og det kører der retssager om pt., og inden disse tvister er afgjort, og der er noget retspraksis, vil DA ikke forholde sig til spørgsmålet. Er et fagligt udvalg forpligtet til at træffe afgørelse om sager indenfor det faglige udvalgs myndighedsområde? Her er svaret ja, det er der slet ingen tvivl om. Men REU har ikke oplysninger i forhold til de konkrete sager, der gør, at man kan bedømme, om dette krav konkret er opfyldt. Er det nødvendigt med en præcisering af erhvervsuddannelseslovens 58? Måske, men det afhænger de verserende sager, som DA først vil se udfaldet af. Jan Bauditz, KL, fremhævede at: KL mener ikke, at REU kan udtale sig i denne sag idet KL anser det for at være et partsindlæg i en verserende retssag. Det mener KL er upassende. KL er af den opfattelse, at ministeriets vejledning er et partsindlæg i en verserende retssag. Undervisningsministeriets vejledning har ingen juridisk gyldighed overfor hverken enkelte medlemmer af de faglige udvalg eller de organisationer, der udpeger enkeltindivider til at sidde i de faglige udvalg. KL er i sin rådgivning af kommunerne alene bundet af den gældende lovgivning, som den er vedtaget af Folketinget. I brevet til ministeren henvises til at der ligger 30 sager i PASS, som der ikke er truffet afgørelse omkring. Dette er ikke i overensstemmelse med virkeligheden. Det kan oplyses, at der er uenighedsreferater i alle 30 sager - det vil sige, at der er truffet afgørelse i sagerne. Ingen af sagerne har været indbragt for Tvistighedsnævnet. Frank Juncker, 3F, påpegede, at der er behov for, at der sker en opstramning af reglerne om de faglige udvalgs arbejde i tilfælde af, at udvalget ikke kan blive enigt om en beslutning. I den forbindelse opfordres rådet til at forholde sig til et evt. løsningsforslag. Formanden konkluderede, at rådet ikke kan konkludere noget på nuværende tidspunkt men kan blot konstatere, at det faglige udvalg er forpligtiget til at overholde bestemmelsen i 58. Der kan muligvis være behov for en præcisering af loven, men i forhold hertil må rådet blot afvente de verserende tvister. Ad dagsordenens pkt. 7 Udpegning af medlem til uddannelsesudvalg på Professionshøjskolen Metropol Formanden orienterede om, at Professionshøjskolen Metropol har i henhold til deres vedtægt anmodet REU om at udpege ét medlem til uddannelsesudvalget for erhvervsskolelæreruddannelsen og til- 4
knyttede efter- og videreuddannelser. Senest har Trine Rasmussen, Dansk Metal, siddet på REUs plads i udvalget. Morten Smistrup, LO, opfordrede til, at REU genudpeger Trine Rasmussen til at sidde som medlem i uddannelsesudvalget, og bemærkede, at reformarbejdet også omhandler lærernes efteruddannelse, hvilket gør det relevant at REU inviterer Trine Rasmussen eller Stefan Herman, Professionshøjskolen Metropol, til f.eks. i efteråret 2014 at holde et oplæg om overvejelserne vedrørende lærernes efteruddannelse på et rådsmøde. Simon Neergaard-Holm, DA, tilsluttede sig udpegningen af Trine Rasmussen. Formanden noterede tilkendegivelserne, og konkluderede, at REU udpeger Trine Rasmussen som medlem af Professionshøjskolen Metropols uddannelsesudvalg. Ad dagsordenens pkt. 8 Evt. Søren Hoppe, Handelsskolernes Lærerforening, bemærkede, at han ikke genopstiller til formandsposten, og stopper derfor som medlem af rådet. Formanden takkede Søren Hoppe for sin store indsats gennem mange år og takkede herefter rådet for et godt møde. 5