Forholdet mellem m 3 og husholdningspriser ved sammenligning mellem den engelske og den danske vandsektor Besynderlig uoverensstemmelse ved sammenligning af vandpris per m 3 og omkostning per husholdning mellem Danmark og England I min artikel "Kvalitet og effektivitet i den engelske vandsektor" fra dansk VAND, juni 2005, blev der foretaget en sammenligning af vandpriserne (vandforsyning og kloakforsyning begge inkluderede) mellem Danmark og England opgjort både pr. m 3 og pr. husholdning. Tallene i Tabel 1 nedenfor er taget fra tabel 1 i den nævnte artikel. Tabel 1. Opgørelsesmetodes (m 3 eller husholdning) betydning for forskellen på vandsektorernes prisniveauer i England og Danmark Prisforhold England/Danmark a Vandpris pr. m 3 inkl. afgift og skat, år 2000 37 % b Omkostning pr. husstand inkl. afgift og skat 1) 76 % Nominel forskel i procent point (b a) 39 Note: 1) Omkostningsforholdet beregnet på grundlag af danske data fra 2003 og engelske data fra perioden 2004 2005. Af tabel 1 fremgår det, at forskellen mellem det engelske og danske prisniveau i de respektive vandsektorer afviger med ca. 40 procent point (!) afhængigt af om forskellen opgøres pr. m 3 eller pr. husstand. Opgjort pr. m 3 udgør den engelske vandsektor kun lidt over en tredjedel af den danske, mens den engelske pris er oppe på at udgøre tre fjerdedele af den danske, hvis opgørelsen foretages på basis af omkostningen pr. husstand. I artiklen nævnt ovenfor blev der gjort rede for væsentlige faktorer, der bør inddrages i en sammenligning af effektiviteten i den engelske og den danske vandsektor. Men artiklen gav ingen bud på, hvorfor forskellen i prisniveauerne ved opgørelse i m 3 eller husstand er så markant. Dette er af flere grunde ikke tilfredsstillende. Forholdet på 37 % mellem m 3 priserne i Danmark og England er baseret på data, som Miljøstyrelsen og Det Økonomiske Råd har anvendt som grundlag for en sammenligning mellem Danmark og England. I DANVA argumenterer vi for, at det ikke er nok at foretage en sammenligning pr. m 3, men at det også er nødvendigt at sammenligne omkostningerne/priser pr. husstand. Så længe det ikke er belyst, hvad sammenhængen er mellem m 3 priserne og omkostningerne på husstands niveau, er det problematisk at vurdere, hvorvidt det er sammenligning på m 3 eller husstands niveau, der giver mest information om, hvad forskellen er i omkostningsniveauet for forsyning med vand- og kloakforsyning i England og Danmark. Når der er uklarhed om omkostningsniveauet, vil det være svært at komme videre med en sammenligning af de to landes vandsektorer. Den store forskel ved opgørelse pr. m 3 og pr. husholdning Ved at forklare forbindelsen mellem de tal, der fremkommer ved at sammenligne Danmark og England på henholdsvis m 3 pris og husstandsomkostning kan de to sammenligningsmetoder gensidigt 1
belyse hinandens begrænsninger. Desuden vil en troværdig forklaring på, hvordan man kommer fra det ene mål (m 3 ) til det andet mål (husstand) være en god indikator på, at begge mål fra start er korrekt beregnede. Angående prisforholdet opgjort på basis af omkostningerne pr. husstand, har både jeg selv og Jens Prisum lavet beregningerne, som er baserede på data fra OFWAT 1 og "Vandstatistik Drikkevand og spildevand 2003" (se Prisums artikel om den engelske vandsektor i dansk VAND, juni 2005). Da beregningerne er velkendte og kontrollerede af flere, vil denne artikel ikke beskæftige sig mere med prisforholdet opgjort på basis af omkostningerne pr. husstand. Blot skal det bemærkes, at der ikke mig bekendt er foretaget lignende offentliggjorte beregninger af danske myndigheder eller andre offentlige instanser. Sammenligning af vandpriserne i Danmark og England pr. m 3 er derimod brugt af myndigheder m.fl., idet de 37 % i række a i Tabel 1 er baseret på data fra Det Økonomiske Råd og Miljøstyrelsen. Miljøstyrelsen har så igen taget tallene fra "Figure 5-Water charges - average of price", s. 309 fra EU Kommissionens rapport "Aqualibrium European Water Management between Regulation and Competition" fra 2003. Tallene i kr. fremgår af række 1 i Tabel 2 nedenfor. Det er blevet undersøgt, om tallene fra den nævnte rapport svarer til OFWAT's tal og "Vandforsyningsstatistik 2000" (se række 2 i Tabel 2). Som det ses, passer prisen for Danmarks vedkommende, mens den er sat for lavt for Englands vedkommende 2. Med denne rettelse på plads, går prisforholdet mellem England og Danmark fra at være på 37 % til at være på 55 %. Det bevæger sig altså i retning af det konstaterede omkostningsforhold på husstands niveau (række b i Tabel 1). Der er dog stadig en betydelig forskel mellem England og Danmark på ca. 20 procent point ved opgørelse pr. m 3 i forhold til opgørelse pr. husstand. I det følgende er der en analyse af hvilke faktorer, der bidrager til denne forskel mellem de to lande. Først er der oplistning af forskellige potentielle faktorer. Efterfølgende bliver hver enkelt faktors mulige betydning særskilt vurderet i den oplistede rækkefølge. i. Vandtab på ledningsnettet, dvs. lækage med mere ii. Husstandsstørrelse iii. Vandforbrug pr. person iv. Erhvervspriser kontra husholdningspriser i. Vandtab på ledningsnettet, dvs. lækage med mere I England skelnes der mellem tab på distributionsnettet (Distribution loss) og tab på forsyningsledninger (Supply pipe loss). Tab på distributionsnettet er defineret som tabet mellem vandværkerne og forbrugernes skelgrænser (Property boundaries). Tab på forsyningsledning defineres som tabet mellem forbrugerens skelgrænse og stophanen hos forbrugeren. 1 Forkortelse for Office of Water Services, som er den økonomiske regulator for den engelske vandsektor. OFWAT har været meget imødekommende og professionelle i forhold til hurtigt at komme med uddybende svar på spørgsmål om den engelske vandsektor. 2 Det er vanskeligt at give en forklaring på det lave engelske tal. Det skal dog bemærkes, at kildeoplysningerne om data i nævnte figur 5 fra Aqualibrium rapporten er særdeles sparsomme. Det er således ikke angivet, om data faktisk er fra år 2000. DANVA har arbejdet med dele af rapporten, da den blev offentliggjort og konklusionen på dette arbejde blev, at mange af analyserne er foretaget på et mangelfuldt og/eller forkert grundlag. Samme konklusion blev nået af mange af vores søsterforeninger rundt omkring i Europa. 2
Opdelingen mellem distributionsnet og forsyningsledninger er forskellig fra Danmark, hvor vandtabet defineres som tabet mellem vandværkerne og vandmålerne, som jo er placerede inde på forbrugernes grund (typisk i en bygning), dvs. efter skelgrænsen. I Danmark registreres vandtab fra de engelske definerede parametre distributionsnet og forsyningsledninger under ét, idet vandmåleren er placeret mellem to stophaner. Givet det høje niveau for lækage på det engelske distributionsnet (ca. 19 % af samlet udpumpet vandmængde fra vandforsyningerne i år 2000) i forhold til det danske ditto (ca. 6 % af samlet udpumpet vandmængde fra vandforsyningerne i år 2000), kunne vandtabet have haft betydning for beregning af m 3 prisen. I dataene fra OFWAT er der taget højde for lækage på distributionsnettet, idet den samlede leverede vandmængde til forbrugerne er opgjort ved at fratrække den samlede lækage på distributionsnettet fra den totale udpumpede vandmængde. Ved denne fremgangsmåde fra OFWAT's side sikres det, at lækagen på distributionsnettet ikke griber forstyrrende ind i beregningen af m 3 prisen på vand. Denne korrigering for lækage er nødvendig ved sammenligning med Danmark, idet den forbrugeroplevede vandpris i Vandforsyningsstatistik 2000 er beregnet på basis af vandforbruget målt hos forbrugerne og altså dermed ikke inkluderer lækage på distributionsnettet. Ud over tabet på distributionsnettet er der et yderligere vandtab på ca. 7 % fra skelgrænse til vandhane. Denne er inkluderet i den samlede leverede vandmængde oplyst fra OFWAT. Derfor skal den fratrækkes den samlede leverede vandmængde til forbrugerne, for at nå frem til et beregningsgrundlag for m 3 prisen, der gør den sammenlignelig med den danske. Som det ses af række 4, Tabel 2 gør det kun en beskeden forskel på 4 % i prisforholdet mellem m 3 priserne i de to lande, når der korrigeres for det engelske vandtab på 7 %. ii. Husstandsstørrelse Potentielt kunne størrelsen i forskel på husstandsstørrelsen målt i antal personer også have haft betydning. Hvis de engelske husstande var betydeligt større end de danske ditto, ville forholdet mellem engelske og danske husstandsomkostninger årlige husstandsomkostninger til vand være væsentligt anderledes end forholdet mellem m 3 priserne. Det viste sig, at forskellen kun var på 5 % (række 5). Den beskedne forskel kombineret med den usikkerhed der ligger i, at tallet for husstandsstørrelsen omfatter hele Storbritannien og ikke kun England og Wales gør, at det er valgt ikke at beregne hvad denne forskel betyder for forholdet mellem m 3 priserne. iii. Vandforbrug pr. person Som det fremgår af række 6 havde en englænder i år 2000 et vandforbrug, der var 14 % større end en danskers forbrug samme år gennemsnitligt. Et højt personligt vandforbrug vil medvirke til at sænke m 3 prisen, da de største omkostninger ved vandforsyning ligger i ledningsnettet (etablering af distributions- og stikledninger) og ikke i mængden af forsynet vand 3. Et faldende vandforbrug vil få m 3 prisen til at gå op, da ledningsnettet jo ikke eller kun på langt sigt skrumper i takt med et faldende vandforbrug (og omvendt: Vokser ved et stigende vandforbrug). For at korrigere for vandforbruget er der foretaget en beregning af den engelske m 3 pris, hvor en englænders forbrug er sat lig en danskers forbrug række 7, Tabel 2. Dette giver en højere engelsk 3 Dette er dog betinget af, at vandressourcen ikke er så knap, at det giver væsentligt flere omkostninger at fremskaffe det nødvendige råvand. 3
pris pr. m 3. Ses på forholdet mellem m 3 priserne, kan det forskellige personlige vandforbrug i de to lande forklare noget af forskellen, nemlig 8 % (række 7: 67 % - række 4: 59 %). iv. Erhvervspriser kontra husholdningspriser I beregningen af den danske m 3 pris er det udelukkende husholdningsforbruget og indtægterne fra disse, der indgår som grundlag for beregningerne. Både husholdninger og ikke-husholdninger indgår i data fra OFWAT om vand- og kloakforsyningernes samlede omsætning og totale leverede vandmængde til forbrugerne. Dette kan medvirke til et skævt billede ved sammenligning af m 3 priser for de to lande, idet det ofte er billigere at forsyne ikke-husholdninger (virksomheder og institutioner) med vand, eftersom virksomheder og institutioner i mange tilfælde vil have et væsentligt større vandforbrug end husholdninger. Da priserne på vand som tidligere nævnt kun i mindre grad afhænger af størrelsen af vandforbruget, bliver det billigere at forsyne virksomheder og institutioner der bruger mere vand end husholdninger. Efter hvad jeg har kunnet opspore, er der ikke i Danmark lavet nogen egentlig opgørelse over vandforsyninger, der differentierer vandtakster efter forbrugets størrelse. Men mit indtryk er efter at have spurgt mig for forskellige steder at det ikke er en særlig udbredt praksis. Hvad kloakforsyning angår, er det ikke muligt for virksomheder og institutioner at få rabat på vandafledningsbidraget. Tværtimod kan virksomheder blive pålagt at betale at betale særbidrag, hvis deres spildevand indeholder stoffer, der giver ekstra omkostninger for kloakforsyningen at håndtere. På baggrund heraf kan det for Danmarks vedkommende antages, at vandprisen pr. m 3 sandsynligvis kun er lidt lavere for virksomheder og institutioner, end den er for husholdninger. I England er der grundet den mere økonomiske tilgang til vand- og kloakforsyning flere muligheder for - og mere åbenhed overfor - at give rabat til store vandforbrugere. Rabatordninger anvendes derfor i udstrakt grad. Grundet de mange forskellige måder rabatterne er udformet på, er det dog vanskeligt at kvantificere, hvor meget disse ordninger betyder for beregningen af den gennemsnitlige m 3 pris for vand. Det kan dog oplyses, at vandforbrugere med et årligt forbrug på 300.000 m 3 sparede et sted mellem 0 og 44 % på vand- eller kloakregningen. Ud af 20 angivne observationer for både vand- og kloakforsyninger (water and sewerage companies) kunne der i 9 tilfælde spares 20 % eller mere på den årlige regning for vand eller kloakforsyning ved et forbrug på 300.000 m 3 om året i år 2000 (s. 61, OFWAT 2000). Besparelsen er mindre eller større ved et forbrug på henholdsvis mindre end eller større end 300.000 m 3 om året. Den engelske praksis med at give rabat for vand- og kloaforsyning til storforbrugere vil bevirke, at forskellene ved opgørelse af vandprisen pr. m 3 mellem de to lande vil være større end forskellen opgjort ved omkostninger pr. husstand. I dataene fra OFWAT anvendt til beregning af m 3 prisen er husstands-, virksomheds- og institutionsforbrug ikke opgjort separat fra hinanden. Som nævnt i Tabel 1 udgør de engelske vandpriser 76 % af de danske, når de opgøres som årlige omkostninger (inkl. skatter og afgifter) pr. husstand. Når det er vandpriser for virksomheder og institutioner med et vandforbrug væsentligt større end en husstand er prisforholdet et andet. Et kvalificeret skøn på forskellen i vandprisen mellem England og Danmark for forbrugskategorien virksomheder og institutioner vil være, at den engelske vandpris pr. m 3 udgør et sted under 67 % af den danske. Dette følger af, at prisforholdet i række 7 i Tabel 2 på 67 % jo er baseret på samlet omsæt- 4
ning og vandforbrug for alle typer vandforbrugere i England; dvs. altså husholdninger, institutioner og virksomheder. Sammenfatning Udgangspunktet for ovenstående analyse er en forundring over forskellen i forholdet mellem vandpriser i England og Danmark, når der tages udgangspunkt i prisen pr. m 3 og i årlige omkostninger pr. husstand (se Tabel 1). Analysen viser, at forholdet mellem m 3 priserne nærmer sig forholdet mellem omkostningerne pr. husstand, når den engelske m 3 pris gøres sammenlignelig med den danske ved at korrigere den engelske pris for datakildefejl (Aqualibrium rapport), vandtab/lækage og personligt forbrug. Der er dog stadig en forskel på 9 procent point tilbage ved opgørelse på m 3 pris og omkostninger pr. husstand, idet sammenligning pr. m 3 giver det resultat, at de engelske priser udgør 67 % af de danske priser i 2000, mens sammenligning ved årlig omkostning pr. husstand viser, at omkostningerne for en engelsk husholdning udgør 76 % af omkostningerne for en dansk husholdning i perioden 2003-2005. Det skønnes, at en væsentlig del af den tilbageværende forskel på 9 procent point kan forklares med, at det i England for større vandforbrugere (institutioner og virksomheder) er væsentligt billigere at få vand- og kloakforsyning, end det er for husholdningerne. Betragtes forbrugskategorien husholdninger isoleret kan det fortsat konkluderes, at de engelske husholdninger betalte en årlig pris på 76 % af den pris, de danske husholdninger betalte i perioden 2003-2005, når skatter og afgifter tages med i den samlede pris. Vender vi os mod forbrugskategorien større institutioner og virksomheder, betalte disse i snit under 67 % af den pris pr. m 3, som de danske virksomheder betalte. Ses de to forbrugskategorier under et, lå m 3 prisen i England i år 2000 på 67 % af den danske m 3 pris. Række 8 i Tabel 2 viser, at den engelske og danske m 3 pris for vand- og kloakforsyning for alle forbrugskategorier og korrigeret for skatter og afgifter lå tæt i år 2000, den danske pris dog en anelse højere. Tabel 2. Faktorer med betydning for forskellen for m 3 prisen i den engelske og den danske vandsektor for år 2000. 1. Aqualibrium rapport: Vandpris kr./m 3 inkl. afgift og skat 2. OFWAT 1) og Vandforsyningsstatistik 2000: Vandpris kr./m 3 inkl. afgift og skat 3.Tab af den samlede vandmængde mellem skelgrænse og forbrugerens stophane 4. Vandpris i kr. pr. m 3 når der korrigeres for vandtab England * Danmark ** Forhold (*/**) 11,7 32,0 37 % 17,5 2) 32,1 55 % 7,0 % 3) Ukendt ikke relevant 18,8 32,1 59 % 5
5. Husstands størrelse i antal personer 2,3 4) 2,2 105 % 6. Vandforbrug/liter/dag pr. person i år 2000 149 5) 131 6) 114 % 7. Vandpris i kr. pr. m 3 når der korrigeres for 21,4 32,1 67 % både vandtab og vandforbrug pr. person 8. Vandpris fra række 7 korrigeret for skatter og 19,8 7) 20,3 8) 98 % afgifter 9. Vandpris fra række 8 korrigeret for profit 16,4 9) 20,3 81 % Noter: 1) På forespørgsel har OFWAT oplyst en m 3 pris på 1,46 for perioden 1. april 2000 til 31. marts 2001. Prisen dækker både vand- og kloakforsyning og er beregnet ved at dele den totale betaling for vand og kloak fra alle forbrugere med den totale leverede mængde vand (målt i total vandmængde leveret til forbrugeren ved skelgrænse). 2) 1 = 12 kr. i år 2000 (gennemsnit). 3) Beregnet på grundlag af oplysninger fra OFWAT 2004, s. 41 42. Kun "Supply losses" er inkluderet og ikke "Distribution losses". 4) Kilde: Eurostat. Husstands størrelsen er tilnærmet, da tallet gælder for hele Storbritannien og ikke kun England og Wales. 5) Kilde: OFWAT. 6) Kilde: DANVA m. fl. 2004, s. 22. 7) Kilde: Note 3 Tabel 1, Plesner 2005. Bemærk tallet for et afgiftsniveau på 8 % er usikkert, da data er fra perioden 2004 2004 og ikke fra år 2000. 8) Kilde: DANVA m. fl. 2004, s. 45. I år 2000 udgjorde skatter og afgifter 37 % af den samlede forbrugeroplevede vandpris. 9) Udtrykket "profit" inkluderer "Dividends reported" og "Current cost profit retained" (se OFWAT 2001, s. 9). Effektivitetsvurderinger og profit Analysen ovenfor anskueliggør, at det er krævende at lave prissammenligninger mellem landene, hvis man ønsker at få tydeliggjort en parameters værdi gennem sammenligningerne. Det er søgt med analysen at komme tættere på et sammenligningsgrundlag for effektiviteten i den engelske og danske vandsektor, dvs. effektiviteten er den interessante parameter her. En faktor der bør indgå i tilknytning til en effektivitetsbetragtning er størrelsen af profitten hos de engelske vandselskaber. Som det er fremgået, ligger den engelske og danske vandsektor tilsyneladende tæt i prisniveau, når der kontrolleres for skatter og afgifter, vandforbrug pr. person, vandtab osv. Dette gælder både for m 3 prisen og for husstands omkostninger. Hvis der tages højde for profitten kommer tallene til at se lidt anderledes ud. Profitten udgjorde ca. 17 % af den samlede omsætning i den engelske vandsektor i år 2000. Når m 3 prisen mellem England og Danmark korrigeres for størrelsen af profitten i den engelske vandsektor, når man frem til en engelsk m 3 pris på 81 % af den danske (se række 9 i tabel 2). Så er en vis forskel i prisniveauet mellem Danmark og England. Det er selvfølgelig til dels et politisk spørgsmål, om man mener, der bør korrigeres for profitten. Profitten kommer ikke forbrugerne til gode men er en omkostning for dem. Selv om der tages udgangspunkt i, at den engelske m 3 pris i år 2000 udgjorde 81 % af den danske ditto, kan det ikke konkluderes, at den engelske vandsektor var mere effektiv end den danske i år 2000, idet der skal tages højde for forskelle i kvalitet for forsyningsydelserne, fremtidig prisudvikling med mere (Plesner 2005). 6
Litteraturliste DANVA m. fl. Vandstatistik Drikkevand og spildevand 2003, Dansk Vand- og Spildevandsforening 2004. Mohajeri, Shahrooz Aqualibrium European Water Management between Regulation m. fl. (red.) Competition, Office for Official Publications of the European Communities, 2003. Plesner, Jens Prisum, Jens Kvalitet og effektivitet i den engelske vandsektor, Artikel fra "dansk VAND", DANVA, juni 2005. Regulering af den engelske vandsektor, Artikel fra "dansk VAND", DANVA, juni 2005. OFWAT Security of supply, leakage and the efficient use of water 2003-04 report, OFWAT 2004. OFWAT Fincial performance and expenditure of the water companies in England and Wales 2000-2001, OFWAT 2001 OFWAT Tariff structure and charges: 2000-2001 report, OFWAT 2000. 7