Kvalitetsrapport. Skolerne i Odense Kommune. Skoleåret 2014/2015

Kvalitetsrapport Skolerne i Odense Kommune Skoleåret 2014/2015

Indholdsfortegnelse Forord... 2 Indledning... 3 Sammenfattende helhedsvurdering... 4 Handlingsplaner... 6 Sammen om kvalitet... 10 Sådan måler vi kvalitet i Børn- og Ungeforvaltningen... 10 Reformens realisering i Odense Kommune... 12 Mål og resultater... 19 Nationalt fastsatte mål og resultater... 19 Status på nationale mål og resultater... 20 Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan... 21 Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater... 27 Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis... 29 Afgangsprøvekarakterer... 36 Eleverne skal opnå et højere fagligt niveau, når de forlader folkeskolen... 36 Alle elever skal forlade folkeskolen med mindst karakteren 2 i dansk og matematik... 41 Folkeskolen skal understøtte opfyldelsen af 95 %-målsætningen... 45 Fokuspunkter fastsat af ministeriet for skoleåret 2014/2015... 55 Kompetencedækning... 55 Inklusion... 58 Medarbejdernes trivsel og sygefravær... 60 Rammebetingelser... 64 Skolebestyrelsernes udtalelser... 68 1

Forord Vi skal være ambitiøse på vores børns vegne I Odense er vi vanvittigt ambitiøse på vores bys vegne. Det skal vi også være på børnenes. Økonomien i Odense er trængt og har været det i årevis. Det gælder også på vores skoler. Alligevel lykkes det ledere, lærere og pædagoger at skabe en god skole for de midler, vi har til rådighed. En relativ stor andel af skolerne ligger over landsgennemsnittet, hvad angår andelen af elever, der får mindst 2 i både dansk og matematik. Og vi er rigtig flot med, når det kommer til implementering af folkeskolereformen. Vi kan dog se, at udviklingen så småt begynder at gå den forkerte vej. Fra at have haft konstant fremgang i læseresultaterne i de nationale test, ser vi nu et resultat, der er stagneret eller ligefrem svagt faldende. Og at de odenseanske elevers resultater som helhed ligger under landsgennemsnittet. Det må vi naturligvis ikke stille os tilfredse med - i landets tredjestørste by. Når vi taler om drømmene for vores by, må vi også tale om drømmene for de mennesker, der bor her, og for de mennesker, der skal have lyst til at bo her i fremtiden. Her er børnene vores vigtigste ressource. Det er deres nysgerrighed og virkelyst, vi skal bygge på. Derfor skal vi også sikre, at de næste generationer har modet, visionerne og evnerne til at løfte vores by. Vi skal ikke alene producere en generation af unge, der kan gennemføre en ungdomsuddannelse og få et job. Vores opgave er at danne hele mennesker. Og vores unge skal have valgmuligheder og dermed friheden til at forfølge deres drømme. De skal være modige, visionære, tolerante, empatiske, have udsyn, have evnen til livslang læring og kunne ændre kurs undervejs i livet. Og endelig skal de kunne tage ansvar for sig selv og hinanden og ikke mindst den by og den verden, de er en del af. Alt det skal de lære i skolen, samtidig med at de bliver fagligt dygtige. Det, de lærer i skolen, danner fundamentet for deres videre succes. Og for vores bys fremtidige succes. Derfor skal vi hele tiden have fokus på, hvordan vi gør det endnu bedre. Vi skal prioritere børnene og de unge. De er vores bys fremtid. Susanne Crawley Larsen Rådkvinde 2

Indledning Skoleåret 2014/2015 har været præget af en ny folkeskolereform. Som en del af folkeskolereformen kom der også en ny bekendtgørelse om kvalitetsrapporter. Fremadrettet skal kvalitetsrapporten være et kommunalt mål- og resultatstyringsværktøj, der skal understøtte en systematisk evaluering og resultatopfølgning på kommunalt niveau og fungere som grundlag for lokal dialog og kvalitetsudvikling. Kvalitetsrapporten for skoleåret 2014/2015 vil derfor i højere grad lægge vægt på elevernes resultater frem for de processer og tiltag skolerne har arbejdet med i året, der er gået. Indledningsvis vil kvalitetsrapporten dog indeholde en kort beskrivelse af, hvordan der arbejdes med kvalitet i Børnog Ungeforvaltningen samt en kort status på, hvordan medarbejdere, ledere og forvaltning har arbejdet med at realisere folkeskolereformens elementer. Kvalitetsrapporten indeholder en beskrivelse af nationalt fastsatte mål for skolerne med tilhørende resultatmål. Skolernes resultater beskrives samlet i rapporten. Resultater for alle kommunens skoler fremgår af bilag 1. Herudover indeholder rapporten selve vurderingen af disse målbare resultater samt en redegørelse for de opfølgende initiativer. Hvor kommer data fra? De beskrevne resultater er baseret på data hentet fra Ministeriets for Børn, Undervisning og Ligestilling - Styrelsen for IT og Lærings Ledelsesinformationssystem (LIS), hvor data er baseret på Danmarks Statistiks registre 1. De kommunale skoler (folkeskoler, specialskoler, kommunale ungdomsskoler og dagbehandlingstilbud) indberetter selv data til Styrelsen for IT og Læring. 2 Ud over resultaterne for skoleåret 2014/2015 inddrages også resultater fra tidligere skoleår, til belysning af skolernes udvikling. Til resultaterne vil være knyttet en vurdering af kvalitetsniveauet med angivelse af styrker og områder, hvor der er behov for forbedringer og kvalitetsopfølgning. 1 Oplysninger om elevtal og elevernes modtagelse af specialundervisning stammer fra to forskellige registre hos Danmarks Statistik. Det ene register, der omfatter hele uddannelsessystemet, opdateres hvert år - også bagud i tid. Det andet register, der indeholder særlige oplysninger vedr. grundskoleområdet fx klassetype, specialundervisning og dansk som andetsprog, opdateres ikke. Det betyder, at der kan være forskel i elevtallet i de forskellige data, hvor der indgår elevtal. (LIS) 2 Data fra de tidligere kvalitetsrapporter kan være forskellige fra dette års kvalitetsrapport, da opgørelsesmetoderne kan være forskellige. 3

Regler for offentliggørelse af de nationale test. Fortrolighedsbestemmelserne bevirker, at en kommune ikke må offentliggøre resultaterne af de nationale test, så de kan anvendes til at rangordne skoler eller kommuner. Oplysninger i den offentligt tilgængelige kvalitetsrapport forholder sig derfor udelukkende til: Oplysninger om, hvorvidt kommunen indfrier resultatmålene eller ej. Oplysninger om udviklingen i kommunes testresultater i dansk, læsning og matematik, i forhold til kommunes resultat tidligere år. Oplysninger om kommunens testresultater i dansk, læsning og matematik, i forhold til landsgennemsnittet. Sammenfattende helhedsvurdering Den sammenfattende helhedsvurdering af niveauet på skolerne omfatter samtlige folkeskoler i Odense Kommune. Helhedsvurderingen holdes op i mod de tre overordnede mål for folkeskolereformen - og de herunder fastsatte måltal. 1) Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Mindst 80 pct. af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test. Fra at have haft en kontinuerlig fremgang i læseresultater siden indførelsen af de nationale test i 2009/2010 er resultatet nu stagnerede eller svagt faldende. Elevernes resultater i dansk og i matematik ligger som helhed lidt under landsgennemsnittet. Tallene for Odense Kommune viser, at der på kommunalt plan såvel som på landsplan er et stykke vej før målsætningen om, at 80 % af eleverne får gode resultater i dansk/læsning og matematik. Andelen af de allerdygtigste elever i dansk og matematik skal stige år for år. Odense kommune har generelt lidt færre elever i gruppen af de allerdygtigste i dansk og matematik sammenlignet med elevernes præstationer på landsplan. Odense Kommune bør have en særlig opmærksomhed på elevernes læseresultaterne særligt på 2. og 4. klassetrin. Her ses påfaldende mange i gruppen af elever med dårlige resultater i dansk, læsning. Ambitionen om at andelen af de allerdygtigste elever skal stige år for år er til dels opfyldt på 4. og 8. klassetrin. På 2. og 6. klassetrin er andelen af de allerdygtigste elever faldet over de sidste tre år. Ambitionen om, at de allerdygtigste elever i matematik skal stige år for år er til dels opfyldt. Da det er små marginaler, er det ikke en klar tendens. I skoleåret 2014/2015 ses en svag stigning i afgangsprøvekaraktererne i dansk og matematik. Odense kommune når landsgennemsnittet i dansk, 9. klasse, men ikke i matematik, 9. klasse. Over en treårig periode er der en svag stigning i andelen af elever, der får mindst 2 i både dansk og i 4

matematik. En relativ stor andel af skolerne i Odense kommune ligger over landsgennemsnittet, hvad angår andelen af elever, der får mindst 2 i både dansk og matematik. 2) Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater. Andelen af elever med dårlige læseresultater i de nationale test for læsning og matematik uanset social baggrund skal reduceres år for år. Resultater fra Odense Kommune viser, at der på 2. og 4. klassetrin er en højere andel af dårlige læsere end landsgennemsnittet viser. Denne tendens har været svagt stigende over perioden fra 2012/13-2014/2015. Også på 6. og 8. klassetrin ligger andelen af dårlige resultater over landsgennemsnittet, men er dog tættere på landsgennemsnittet. Set over en treårig periode er der små udsving fra år til år. Samlet set er Odense Kommune ikke lykkedes med at nedbringe andelen af dårlige resultater i dansk/læsning. Resultatet for Odense viser, at andelen af elever med dårlige resultater i matematik på 3. klassetrin er stigende fra 2012/2013 til 2013/2014. Denne tendens er vendt, så andelen af dårlige resultater i matematik på 3. klassetrin er reduceret i resultatet fra 2014/2015. Resultatet er dog fortsat dårligere end landsgennemsnittet. På 6. klassetrin har andelen af elever med dårlige resultater i matematik over en treårig periode ligget tæt op ad landsgennemsnittet dog lidt dårligere. Dette gør sig fortsat gældende. Odense Kommune er lykkedes med at reducere andelen af elever med dårlige resultater i matematik i skoleåret 2014/2015. 3) Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis. Elevernes trivsel skal øges. I Odense Kommune ligger elevernes trivsel tæt på landsgennemsnittet. Der er dog væsentlige kønsog aldersmæssige forskelle i elevernes oplevelse af trivsel. Da det er første år, at der gennemføres en obligatorisk trivselsmåling, er det ikke muligt at sige noget om udviklingen. Øvrige ministerielle resultatmål Regeringen har en målsætning om, at 95 % af en ungdomsårgang skal gennemføre mindst én ungdomsuddannelse 25 år efter at have afsluttet 9. klasse. I Odense Kommune forventes 93 % at have gennemført en ungdomsuddannelse inden for 25 år efter afsluttet grundskole. Det kommunale resultat er i forhold til regeringens målsætning tæt på indfriet. 5

I forbindelse med folkeskolereformen er der en målsætning om, at alle elever undervises af lærere med undervisningskompetence. At have undervisningskompetence betyder, at lærerne er uddannet i de fag, de underviser i, eller har opnået en tilsvarende kompetence via efteruddannelse med videre. Kompetencedækningen i Odense Kommune ligger i skoleåret 2014/2015 på 76,8 %. Kompetencedækningen er faldet over de sidste to år, og der er derfor et stykke vej mod målet om 85 % kompetencedækning i 2016. I Odense Kommune er vi nået målet om kvantitativt at inkludere 96 % af eleverne i den almindelige undervisning i skoleåret 2014/2015. Inklusion er et tema, der optager og udfordrer skolerne, og medarbejderne giver udtryk for, at det er en stor udfordring at løse inklusionsopgaven. Det opleves, at man fysisk rummer elever på skolen, men at man trods gode intentioner ikke i tilstrækkelig omfang kan give eleverne de differentierede udfordringer, der imødekommer deres forskellige/særlige behov, og som de har krav på. Sammenfatning På baggrund af elevernes resultater i dansk og matematik er den overordnede vurdering, at vi ikke kan leve op til Odense kommunes forventninger om, at vi har en folkeskole i top, hvor eleverne præsterer over landsgennemsnittet. I forhold til elevernes trivsel ligger vi på niveau med landsgennemsnittet, hvilket vurderes at være tilfredsstillende. Den løbende evaluering af folkeskolereformen viser, at folkeskolerne i Odense er godt i gang med realiseringen af elementerne i folkeskolereformen. Medarbejdere, ledere og forvaltning har siden august 2014 arbejdet med at realisere folkereformen. Skolerne har prioriteret forskelligt i forhold til, hvilke elementer i reformen de har givet et særligt fokus, og de har derfor gjort sig mange forskellige erfaringer. Der er fortsat indsatser, der skal videreudvikles og forfines i de kommende år. Handlingsplaner I årene frem vil Børn- og Ungeforvaltningen sætte en fælles retning og i samarbejde med skolernes ledelse arbejde målrettet med elevernes læring og trivsel og deres faglige udbytte. På baggrund af kvalitetsrapportens indhold og konklusioner er- eller vil følgende handlingsplaner blive igangsat for folkeskolerne i Odense. Der ud over vil der lokalt blive igangsat handlinger på baggrund af skolernes egne resultater. Systematisk kvalitetsudvikling og dataanvendelse I Odense Kommune arbejdes der med en ny kvalitetsmodel Sammen om kvalitet. Kvalitetsmodellen skal være anvendelig på tværs af forvaltningens tilbud og skabe en solid, koordineret og systematisk tilgang til at arbejde med kvalitet, resultater og effekt. 6

I kvalitetsmodellen er indbygget kvalitetssamtaler med skolernes ledelsesteam. Kvalitetssamtalen tager udgangspunkt i skolens resultater, og på baggrund af samtalen vil der blive fulgt op med kvalitetsopfølgning og iværksat konkrete kvalitetsplaner. Læsning og matematik Der vil fortsat blive uddannet vejledere inden for læsning, matematik, læringscenteret og inklusion, som efterfølgende understøttes af netværk på tværs af skolerne. I netværkene er der et skærpet fokus på, hvordan data fra fx de nationale test inddrages i fortsat at kvalificere læse- og matematikundervisningen på skolerne. Børn- og Ungeforvaltningen vil have en særlig opmærksomhed på, hvordan elevernes læseresultater forbedres, herunder anvendelse af sprogvurderingen 3 og arbejdet med elever med dansk som 2. sprog. Kompetenceudvikling På baggrund af data om kompetencedækningen i de enkelte fag, blev der i 2014/2015 sat fokus på faget tysk, og i indeværende skoleår er der lærere, der kompetenceudvikles i fagene dansk, håndværk og design og idræt. Samtidig har og skal skolelederne fremadrettet have et større fokus på undervisningsfagene, når de skal ansætte nye medarbejder på skolerne, og når de laver skoleårets planlægning. Der ud over uddannes der vejledere inden for læsning, matematik, læringscenteret og inklusion, som efterfølgende understøttes af netværk på tværs af skolerne. I skoleårene 2015/2016 og 2016/2017 igangsætter forvaltningen med støtte fra A.P. Møllerfonden et større kompetenceløft. Projektet er kompetenceudvikling af lærere og pædagoger, ressourceteams, vejledere og skoleledelser, der skal understøtte indsatserne omkring inkluderende læringsmiljøer på skolerne. 360 lærere og pædagoger får et diplommodul i inklusion. Forløbet er à 7 ugers varighed Der etableres rejsehold, der skal hjælpe med forankringen af kompetencerne på skolerne 36 skolers ressourceteams m. ca. 252 vejledere får kompetenceudvikling i inkluderende læringsmiljøer 100 ledere får kompetenceudvikling i ledelse af inkluderende læringsmiljøer 3 Sprogvurderingen er lovpligtig, og et redskab til vurdering af et- og tosprogede børns sprog i treårsalderen, inden skolestart og i begyndelsen af børnehaveklassen. Materialet er tilpasset børnenes alder, så der er forskel på de test, der anvendes til de tre aldersgrupper. Odense Kommune anvender Rambølls Sprogvurderingsredskab. 7

Målet for den samlede indsats er at tilbyde og understøtte et kompetenceløft til lærere, pædagoger, vejledere og ledere i Odenses folkeskoler med det formål at kvalificere tilrettelæggelsen af inkluderende læringsmiljøer med henblik på at nå Odense Kommunes målsætninger for inklusion samt regeringens mål for folkeskolen. Korte intensive forløb Der gennemføres på nuværende tidspunkt en række korte intensive forløb med det formål, at eleverne i ungemiljøerne har mulighed for at få et tilbud i en kortere periode, så målet om at andelen af elever med mindst 2 i både dansk og matematik i 9. klasse øges. Eksempler på korte intensive forløb, der allerede er igangsat: Læsecenter og profilspor Plan T Pauseklasser Læring for alle Spotdage i Ungdomsskolerne Talent, potentiale og social mobilitet Realiseringen af folkeskolereformen Folkeskolereformen stiller nye og skærpede krav til skoleledelsernes rolle. Skoleledernes kompetencer skal løftes i forhold til at realisere og arbejde med indholdet og de nye styringsværktøjer i folkeskolereformen som led i en læringsfokuseret ledelse. Lederne skal rustes til i langt højere grad at styre gennem mål og data samt anvende efteruddannelse af lærere og pædagoger strategisk til at nå skolens mål. I Odense Kommune har Børn- og Ungeforvaltningen valgt at sætte fokus på Læringsfokuseret skoleledelse. Børn- og Ungeforvaltningen understøtter skolernes ledelser i at arbejde systematisk med målstyring og brug af data. Et af målene er, at skoleledelserne kan lede og understøtte medarbejdernes arbejde med at strukturere og rammesætte læringsprocesser, hvor der er tydelige læringsmål og en fremadrettet evaluering. Gennem temamøder, konferencer og projekter støttes lederne i at blive læringsfokuserede ledere, der kan vejlede og støtte deres personale i at udvikle og justere praksis. I skoleåret 2015/2016 iværksættes et A.P. Møller finansieret projekt Kvalificering af skolernes lederskab - udvikling af professionelle ledelsesfællesskaber, der fremmer læring og trivsel på folkeskolerne i Odense. 8

Projektet mål er at: Styrke den enkelte skoleleders lederskab, så skolelederen bliver robust og i stand til at lede forandringerne med et strategisk overblik. Styrke skolernes ledelsesteams, så de arbejder med et målrettet strategisk udviklingsperspektiv, der er kendetegnet af både ledelsesmæssig effektivitet og en understøttende motiverende tilgang indbyrdes og i forhold til medarbejderne. Styrke kvalificerende og ressourcegivende læringsnetværk, der både giver og formidler inspiration i forhold til ledelse af reformen. Over en 2½-årig periode vil projektet kvalificere skolernes lederskab gennem sparring af skolelederne, udviklingsforløb for skolernes ledelsesteam og etablering af lærings- og ressourcenetværk for skoleledere og afdelingsledere. Dette med henblik på at styrke de ledelsesmæssige kompetencer i rollerne som leder af ledere og leder af medarbejdere. 9

Sammen om kvalitet Sådan måler vi kvalitet i Børn- og Ungeforvaltningen Børn- og Ungeforvaltningen har i mange år arbejdet systematisk med at udvikle kvaliteten i vores tilbud til børn og unge i Odense. Fx. via Kvalitet i Skolen (KIS), Læringsmiljøvurdering for dagtilbud og kvalitetsrapporter. Vi er blevet klogere på, hvad der sker i børn og unges liv, og samtidig har vi lært en masse om, hvad det vil sige at arbejde med kvalitetsudvikling. I fremtiden vil vi bygge oven på de gode erfaringer og udvikle en kultur og en adfærd, der er drevet af kvalitet, resultater og effekt. Vi skal styrke sammenhængskraften imellem politiske effektmål, strategier og praksis i vores tilbud til børn, unge og familier. Samtidig skal vi have mest mulig sundhed, læring og deltagelse. Den nye kvalitetsmodel Sammen om kvalitet skal være anvendelig på tværs af forvaltningens tilbud og skabe en solid, koordineret og systematisk tilgang til at arbejde med kvalitet, resultater og effekt. Helt centralt for den nye kvalitetsmodel er, at den har en stærk anvendelsesorientering som styrings- og dialogværktøj blandt ledere og medarbejdere på alle niveauer i organisationen. Herunder et eksempel på, hvordan skolerne og Børn- og Ungeforvaltningen samarbejder om systematisk kvalitetsudvikling og dataanvendelse. 10

Læringsmiljøvurdering, refleksion og udvikling Som en del af Sammen om Kvalitet blev der i foråret 2015 gennemført en læringsmiljøvurdering som prøvehandling på 9 skoler i Odense. Formålet var at udvikle en ny model for arbejdet med kvalitet på skolerne. Hvorfor fokus på læringsmiljø? Forskningen viser en klar sammenhæng mellem skoler med høj kvalitet i læringsmiljøet og elevernes læringsudbytte. Et godt læringsmiljø har ikke alene betydning for elevernes skolegang, men har også stor betydning for, hvor godt de klarer sig senere i livet. Læringsmiljøvurderingen på skoleområdet går tæt på praksis og undersøger seks relevante temaer, identificeret i forskning: Undervisningens planlægning, gennemførelse og evaluering Folkeskolereformens elementer Personalets kvalifikationer, kompetencer og engagement Medarbejdernes arbejde med børn og unges trivsel Fysisk indretning og anvendelse Inklusion Grundtanken er, at der ses på miljøet og ikke på det enkelte individ, og at data kan anvendes til systematisk refleksion på alle niveauer i organisationen. Målgruppen i læringsmiljøvurderingen er: Ledelse og pædagogiske medarbejdere fra skolerne Børn og unge på skolerne Forældre Dataindsamlingen foregår ved hjælp af elektroniske spørgeskemaer og observationer på den enkelte skole. Spørgeskemaer og observationer har grundlæggende samme temaer, og alle spørgsmål går på den oplevede praksis, altså hvad der reelt sker, kan ses og høres. Observationer foretages af observationsteams bestående af en ledelsesrepræsentant og en medarbejder, som begge er fra en anden skole i Odense samt en konsulent fra Børn- og Ungeforvaltningen. Observationsteamet observerer læringsmiljøet på skolen i to hele dage og giver efterfølgende feedback til skolens ledelse. 11

Reformens realisering i Odense Kommune I dette afsnit gives et overblik over udvalgte centrale elementer i folkeskolereformen, som skoler og forvaltning har arbejdet med at realisere i skoleåret 2014/2015. For at nå de tre nationale mål, er reformen af folkeskolen baseret på en række elementer, som gensidigt understøtter hinanden, og som skal bidrage til at forbedre elevernes faglige niveau og trivsel. Helt konkret er reformen centreret omkring en længere og mere varieret skoledag, som skal give mere og bedre undervisning. Dette skal blandt andet ske gennem et kompetenceløft af lærere, pædagoger og skoleledere, og det skal ske med afsæt i, at der skabes regelforenklinger og få men klare mål. I Odense arbejdes der på skolerne og i forvaltningen målrettet på at nå målene for folkeskolereformen. De konkrete elementer er beskrevet nedenfor. Elementerne følges gennem forskellige former for opfølgning og feedback: I efteråret 2014 gennemførte Børn- og Ungeforvaltningen en spørgeskemaundersøgelse blandt de pædagogiske medarbejdere på skolerne. 613 medarbejdere valgte at svare på 12 spørgsmål om reformens realisering 12

I foråret 2015 blev der lavet et fokusgruppeinterview med 6 medarbejdere, en læringsmiljøvurdering på 9 skoler samt skoleinterviews med skoleledelserne I løbet af året er der gennemført i alt 12 interviews med udvalgte skoleledelser I opfølgningen giver medarbejdere og ledere udtryk for, hvad der lykkes, og hvad der udfordrer på skolerne. Alt i alt er det med til at give et statusbillede på, hvordan det går med realiseringen af reformen. Erfaringer og resultater af de forskellige opfølgningsaktiviteter fremlægges halvårligt for Børn- og Ungeudvalget, der samtidig også er med til at bestemme, hvilke elementer, der fremadrettet skal sættes fokus på i den løbende evaluering. Ovenstående opfølgning inddrages også i beskrivelsen af status for de enkelte aktiviteter nedenfor. Odense kommunes arbejde med at understøtte opfyldelse af folkeskoleloven I dette afsnit gives et overblik over udvalgte centrale indsatser/processer, som der på skolerne og i forvaltningen arbejdes med, for at skolerne i højere grad kan leve op til folkeskolelovens intentioner. Oversigten er ikke fyldestgørende, idet der både lokalt og også mere tværgående er andre indsatser og processer i gang. 13

Arbejdet med folkeskolereformens elementer Alle elever skal have en længere og mere varieret skoledag. Eleverne får mere tid til undervisning via flere fagopdelte timer og ny tid til understøttende undervisning. Den øgede undervisningstid og mere varierede og differentierede undervisningsformer skal udfordre både fagligt stærke og fagligt svage elever. Den understøttende undervisning har til formål at udvikle elevernes undervisningsparathed ved at arbejde med sociale kompetencer, alsidig udvikling, motivation og trivsel samt understøtte de faglige mål i fagene. Den længere og mere varierede skoledag udgør en ny samlet ramme for en række elementer, der skal skabe mere og bedre undervisning i en skoledag, hvor lærere og pædagoger samarbejder om elevernes læring, motivation og trivsel. Elementerne kan illustreres således: Nye prøveformer Nye fag Digitale elevplaner Lektiehjælp/ faglig fordybelse Nye Fælles Mål Valgfag fra 7. klasse Den åbne skole Den længere og mere varierede skoledag Øget inklusion Tidligere fremmedsprog Understøttende undervisning Bevægelse Flere timer i dansk og matematik Arbejdet med at realisere folkeskolereformens faglige kvalitetsløft af skolerne vil strække sig over flere år. Skolerne er forpligtet på at arbejde med alle elementer, men der vil være nogle, der reformens første år, har fået mere opmærksomhed end andre. Forvaltningen har valgt at håndtere kompleksiteten ved at udvælge nogle fokusområder, som alle skolerne skal arbejde med. Her er der lagt vægt på arbejdet med at udvikle kvaliteten i undervisningen blandt andet gennem nye fælles mål. Fokusområderne og arbejdet med dem er kort beskrevet nedenfor. 14

Nye Fælles Mål Med den nye skolereform er der kommet nye Fælles Mål for fagene. Målene træder i kraft med skoleåret 2015/16. Forskningen viser, at når børn ved, hvad de skal og hvorfor, får læreprocesserne bedre vilkår, og dermed vil der være en større grad af læring og trivsel. Status: Odense Kommune har i det forgangne skoleår indgået i Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestillings udviklingsprogram for de nye Fælles Mål for alle fag, og dermed har medarbejdere allerede fra skoleåret 2014/15 fået erfaringer med læringsfokuseret undervisning ud fra de nye Fælles Mål for fagene. 520 medarbejdere har i den forbindelse deltaget i ministeriets udbudte fagseminarer. Forvaltningen har understøttet skoleledelserne gennem arbejdet med læringscenteret skoleledelse samt med opfølgning og anvendelse af data i skolernes egne organisationer. Skolerne er kommet godt i gang med arbejdet med de nye Fælles Mål, og der er påbegyndt en række initiativer til systematisering og rammesætning af arbejdet. Der er dog stadig et stykke vej i forhold til, at alle medarbejdere er fortrolige i at arbejde med fælles mål. Det kræver fortrolighed med målene for fagene, når medarbejderne skal formulere målene, så de også er tydelige for børnene. Det kræver en langsigtet strategisk målsætning og planlægning at fastholde de påbegyndte udviklingsprocesser på skolerne. Forvaltningen vil fortsat understøtte arbejdet med de Fælles Mål de kommende år både for ledelse og medarbejdere. Den åbne skole Den åbne skole er en integreret del af den længere og mere varierede skoledag. Her kan man inddrage nye læringsrum udearealer, natur, museum, virksomheder og tilbyde eleverne en anden måde at lære på, som tager højde for, at man lærer på forskellige måder. Skolerne skal ud i samfundet, og samfundet skal ind i skolen, så eleverne oplever en sammenhæng og mening, der bidrager til, at de trives og bliver så dygtige, som de kan. Status: Den åbne skole er ikke det, der har været prioriteret højest i det første år af reformen. Selvom forpligtigelsen om den åbne skole er ny, så har skolerne også tidligere på den ene eller den anden måde inddraget verden uden for skolen, især i forhold til at samarbejde med lokale foreninger, private aktører og kulturinstitutioner. Folkeskolerne i Odense Kommune er godt på vej med den åbne skole. Der bygges videre på det gode samarbejde, der allerede er etableret og samtidig afsøges og udvikles nye samarbejdsrelationer. Skolerne er generelt meget positive og kan se potentialet i at arbejde med den åbne skole. Flere skoler i Odense har indført en ugentlig fordybelsesdag, hvor der er mulighed for at fordybe sig i fag eller tage længere ture ud af huset. 15

Halvdelen af skolerne har en strategi for arbejdet med den åbne skole Samarbejdet er primært organiseret i understøttende undervisning, fagene, valgfag, SFO/klub Der samarbejdes primært om elevernes alsidige udvikling, faglige mål for fagene og emnet Uddannelse og job Skolerne peger selv på nogle konkrete udfordringer i form af: Manglende tid for ledere og medarbejdere i forhold til at etablere og koordinere samarbejde med eksterne aktører. Den åbne skole er ikke gratis. Nogle aktiviteter koster penge at deltage i. fx. musikskolen, ungdomsskolen, nogle kunst- og kulturtilbud, ungdomsuddannelser Ændring af et mindset om, hvad læring også kan være Sikre læringsmål for fagene opfyldes, når en ekstern aktør varetager undervisningen Der er forskel på, hvilke eksterne aktører der er til rådighed i de enkelte skolers lokalområder. Fx. kan det være en udfordring at samarbejde med større virksomheder. I august blev der udarbejdet en deltaljeret kortlægning af skolernes samarbejde med frivillige, foreninger, kunst- og kulturtilbud, erhvervsvirksomheder og ungdomsuddannelser med henblik på fortsat at understøtte, inspirere og følge arbejdet med indsatserne i den åbne skole. 16

45 min. bevægelse Eleverne i folkeskolen skal bevæge sig i gennemsnitligt 45 minutter i løbet af hver skoledag. Det gælder for alle klassetrin. Alle former for bevægelsesdele eller -forløb har det formål at øge elevernes læring, motivation og trivsel samt fremme sundheden hos børn og unge gennem forebyggende bevægelse. Bevægelse i folkeskolereformen er et bredt begreb, som dækker over forskellige former for fysisk aktivitet, der kan gennemføres på mange måder i løbet af en længere og mere varieret skoledag. Status: Det er meget forskelligt, hvordan skolerne har tilrettelagt tiden med bevægelse. Skolerne har generelt fokus på bevægelse og understøtter dette i form af temadage og kompetenceudvikling af medarbejdere lokalt på skolerne. Ledelserne observerer, at udendørsarealer, hal m.m. bruges mere i undervisningen i år end tidligere. Bevægelse kan være fysisk aktivitet i undervisningen i fagene, hvor bevægelse integreres så den understøtter elevernes faglige læring og træning. Bevægelse kan være korte bevægelsesaktiviteter, hvor eleverne er fysisk aktive i fagundervisningen, fx brain breaks. Bevægelse kan være længerevarende aktiviteter for eksempel i samarbejde med foreningsliv som idrætsforeninger, kulturforeninger mv. Endnu en form for bevægelse er fysisk aktivitet med længere varighed og højere intensitet, typisk knyttet til idrætsfaget. Bevægelse kan også være en måde at transportere sig på, fx til og fra skole eller som transport til og fra samarbejdsparter i regi af åbne skole. Skolerne peger selv på nogle konkrete udfordringer i form af: Den målstyrede og faglige bevægelse, som indgår i fagene er svær. Det anses som en ekstra opgave, da det kræver tid til at planlægge bevægelsesaktiviteter, der kan understøtte elevernes læring. Det er særligt udfordrende, at motivere eleverne i ungemiljøet til bevægelse. I indeværende skoleår understøtter forvaltningen særligt bevægelse i ungemiljøet gennem temadage og workshops for medarbejdere. Lektiehjælp og faglig fordybelse Lektiehjælp og faglig fordybelse har ikke været obligatorisk i reformens 1. år, men skolerne har været forpligtiget på at tilbyde det. Tilbuddet har ligget i ydertimerne. Formålet med lektiehjælpen er 17

at styrke elevernes faglige niveau. Gennem undervisningsdifferentiering skal hjælpen tilpasses alle elevers behov. Lektiehjælp og faglig fordybelse er en del af den understøttende undervisning. Status: Lektiehjælpen har været en udfordring for skolerne. Lektiehjælpen har ikke være obligatorisk, og rent ressourcemæssigt har skolerne haft svært ved at prioritere det. Resultatet har været af varierende kvalitet. Forvaltningen har understøttet skolerne på forskellig vis blandt andet med at samle viden om lektier og formidle inspiration til, hvordan den faglige fordybelse med fordel kan indgå i skoledagen. Fra 1. august 2015 er der ikke længere krav om at lektiehjælp og fagligt fordybelse skal gives i et vist antal timer om ugen. Dog er det sådan, at hvis eleverne gives hjemmearbejde eller lektier, så har skolen pligt til at give eleverne mulighed for at få hjælp hertil. Om denne aktivitet skal lægges som en del af undervisningen i fagene eller som understøttende undervisning afhænger af en konkret vurdering på den enkelte skole. Børn- og Ungeudvalget besluttede i september 2015 at sende et signal til bestyrelserne og skoleledelserne om, at eleverne kun bør have hjemmearbejde i et begrænset omfang, eksempelvis i forbindelse med større opgaver, eller hvor lektier giver mening for det enkelte barn. Børn- og Ungeudvalget ønsker, at bestyrelserne udarbejder nogle principper for lektier, som drøftes med medarbejdere og elevråd. 18

Valgfag: Med skolereformen er valgfagene blevet obligatoriske fra 7. klasse, og der er mulighed for at tænke nye og anderledes valgfag. Valgfaget skal indgå i 9. klasses projektopgave, og de kan nu fremgå af elevernes afgangsbevis, hvis de ønsker det. Valgfag omfatter ca. 60 timer om året. Status: I Odense kommune har man udarbejdet en valgfagsmodel, der er forankret i hver region. Her er skolerne gået sammen i klynger/partnerskaber på ca. 3-4 skoler med henblik på en fælles valgfagspakke. Det sikrer et bredere udbud, en bedre økonomi og bedre udnyttelse af lærerkompetencer og faciliteter. Regionernes ungdomsskoler indgår i skolernes partnerskaber, og de spiller en aktiv rolle i forhold til at lave samarbejdsaftaler med eksterne aktører. Børn- og Ungeforvaltningen har lavet en økonomisk rammaftale med erhvervsuddannelserne omkring fælles udbud af valgfag for skoleåret 2015/16, der skal medvirke til at udfordre eleverne i de ældste klasser på deres uddannelsesvalg. Der udbydes ca. 12 valgfag. Der er ikke indgået en fælles rammeaftale med gymnasierne omkring valgfag. Aftaler kan dog indgås på lokalt niveau. Det igangsatte valgfagssamarbejde skal fortsætte og videreudvikles med relevante samarbejdspartnere som foreninger, ungdomsuddannelser, UUO og virksomheder. På nuværende tidspunkt arbejdes der på en afklaring af ambitionsniveau og fremtidige finansieringsmodeller. Valgfag bør ses i et helhedsorienteret perspektiv i forhold til at skabe stærke ungemiljøer og udfordre eleverne på deres uddannelsesvalg. Mål og resultater Nationalt fastsatte mål og resultater Med aftalen af 7. juni 2013 om et fagligt løft af folkeskolen er der fastsat en række nationale mål og resultatmål for folkeskolen. Disse mål og resultatmål er et centralt udgangspunkt for den opfølgning, der skal ske på alle niveauer i forhold til udviklingen i elevernes faglige niveau, og er derfor også retningsgivende for kommunalbestyrelsens arbejde for at højne kvaliteten i folkeskolen. Opfyldelsen af målene sigter mod, at eleverne i den danske folkeskole opnår et højere fagligt niveau, når de forlader folkeskolen herunder at flere elever opnår karakteren 2 i dansk og matematik samt at folkeskolen i højere grad understøtter opfyldelsen af målsætningen om, at 95 % af en ungdomsårgang gennemfører mindst en ungdomsuddannelse. 19

Med folkeskolereformen er der sat tre overordnede mål for folkeskolen. Hertil er der fastlagt måltal for skolerne: 1) Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Mindst 80 % af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test. Andelen af de allerdygtigste elever i dansk og matematik skal stige år for år. 2) Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater. Andelen af elever med dårlige læseresultater i de nationale test for læsning og matematik uanset social baggrund skal reduceres år for år. 3) Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis. Elevernes trivsel skal øges. Status på nationale mål og resultater Følgende afsnit beskriver skolerne i Odense Kommunes resultater i forhold til de tre nationalt fastsatte mål. 4) Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 5) Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater. 6) Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis. 20

Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Nationale tests I følgende afsnit indgår kun grafer, der viser elevernes resultater på landsplan. Fortrolighedsbestemmelserne bevirker, at en kommune ikke må offentliggøre resultaterne af de nationale test, så de kan anvendes til at rangordne skoler eller kommuner. I kvalitetsrapporten beskrives, hvorvidt kommunen indfrier resultatmålene samt udviklingen i kommunes testresultater i dansk, læsning og matematik, i forhold til kommunes resultat tidligere år. Der ud over sammenlignes kommunens testresultater i dansk, læsning og matematik med landsgennemsnittet. Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling har i forlængelse af folkeskolereformen arbejdet med at videreudvikle de nationale test, så de fremadrettet er mere anvendelige i forhold til planlægning og evaluering af undervisningen. Der ud over er de nationale test med til at vise, hvorvidt eleverne når de nationale resultatmål. Fra 2015 er den normbaserede tilbagemelding, hvor elevernes præstationer er angivet i forhold til landsgennemsnittet, suppleret med såkaldte kriteriebaserede tilbagemeldinger, der angiver, om eleven fx leverer en jævn, god eller fremragende præstation. 21

Som figuren viser, vil elever, der for eksempel scorer fremragende på den kriteriebaserede skala høre til gruppen de allerdygtigste elever. På denne måde kan man med udgangspunkt i de kriteriebaserede tilbagemeldinger afgøre, hvorvidt andelen af de allerdygtigste elever i dansk og matematik stiger år for år, som et af resultatmålene foreskriver. Med udgangspunkt i de seks kategorier kan forvaltningen således følge kommunens eller skolens faglige progression og afgøre, om eleverne når de nationale resultatmål. En særlig opmærksomhed for testresultaterne for 2015 I dansk, læsning og matematik kan resultaterne for 2015 på den kriteriebaserede skala kun sammenlignes med 2014 med forsigtighed. Det skyldes, at resultatskalaen for testene er blevet justeret i forbindelse med en række forbedringer i testopgaverne. Mindst 80 % af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test Resultatet Andel af elever med gode resultater i dansk, læsning og matematik beskriver, hvor stor en andel af eleverne på et givet klassetrin, der har opnået et resultat i de nationale test, der karakteriseres som godt, rigtig godt eller fremragende på den kriteriebaserede skala. Målsætningen er, at 80 % af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test. 22

Resultater på landsplan Andel af elever med gode resultater i dansk, læsning, Odense Kommune Tallene for Odense Kommune viser, at der på kommunalt plan såvel som på landsplan er et stykke vej før målsætningen om, at 80 % af eleverne er gode læsere. I 2014/2015 ligger Odense Kommune på alle klassetrin under landsgennemsnittet. Den største afstand til landsgennemsnittet er på 2. klassetrin. Fra 2013/2014 til 2014/2015 er der sket et lille fald i resultaterne på 6. klasse og 8. klassetrin. Til gengæld spores en svag fremgang på 2. klassetrin. Generelt er der få udsving i resultaterne fra 2012/2013 til 2014/2015. 23

Resultater på landsplan Andel af elever med gode resultater i matematik i Odense Kommune Tallene for Odense Kommune viser, at der på kommunalt plan såvel som på landsplan er et stykke vej før målsætningen om, at 80 % af eleverne opnår gode resultater. Fra skoleåret 2013/2014 til 2014/2015 ses en pæn stigning i gode resultater på 3. klassetrin og på 6. klassetrin. Den samme tendens gør sig gældende på landsplan. Andelen af de allerdygtigste elever i dansk og matematik skal stige år for år Resultatet Andel af de allerdygtigste elever i dansk, læsning og matematik beskriver, hvor stor en andel af eleverne på et givet klassetrin, der har opnået et resultat i de nationale test, der karakteriseres som fremragende på den kriteriebaserede skala. 24

Resultater på landsplan Andel af de allerdygtigste elever til dansk/læsning, Odense Resultatet for Odense viser et markant fald i antallet af de allerdygtigste læsere på 2. klassetrin i forhold til de to foregående år. Denne tendens ses også på landsplan og må til dels tilskrives den særlige omstændighed med udskiftning af opgaver i opgavebanken og den deraf følgende justering af testskalaen. På 4. klassetrin ses over en treårig periode en svag stigning i antallet af de allerdygtigste. På 6. klassetrin ses et lille fald i antallet af de allerdygtigste læsere over en treårs perioden. På 8. klassetrin har resultatet for Odense ligget over landsgennemsnittet i årene 2012/2013 og i 2013/14. Det er faldet til at ligge på niveau med landsgennemsnittet i 2014/2015. Ambitionen om at andelen af de allerdygtigste elever skal stige år for år er til dels opfyldt på 4. og 8. klassetrin. På 2. og 6. klassetrin er andelen af de allerdygtigste elever faldet over de sidste tre år. Da det er små marginaler, er det ikke en klar tendens. 25

Resultater på landsplan Andel af de allerdygtigste elever til matematik, Odense Resultaterne for Odense viser, at andelen af de allerdygtigste til matematik er stigende fra 2013/2014 til 2014/2015. Det er gældende på 3. klassetrin såvel som på 6. klassetrin. Resultatet for Odense ligger tæt på landsgennemsnittet. Ambitionen om at andelen af de allerdygtigste elever skal stige år for år er til dels opfyldt. Da det er små marginaler, er tendensen ikke klar. Oversigt over om andelen af de allerdygtigste elever er steget i dansk og matematik: Dansk Matematik 2. klasse 4. klasse 6. klasse 8. klasse 3. klasse 6. klasse Odense Kommune 2013/2014 Odense Kommune Nej Nej Nej Ja Nej Nej Nej Ja Nej Nej Ja Ja 2014/2015 26

Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater Andelen af elever med dårlige læseresultater i de nationale test for læsning og matematik uanset social baggrund skal reduceres år for år En af de nationale mål for folkeskolen er, at andelen af elever med dårlige resultater i de nationale test for læsning og matematik, uanset social baggrund, skal reduceres år for år. Resultatet Andel af elever med dårlige resultater i dansk, læsning og matematik beskriver, hvor stor en andel af eleverne på et givet klassetrin, der har opnået et resultat i de nationale test, der karakteriseres som mangelfuld eller ikke tilstrækkelig på den kriteriebaserede skala. Resultater på landsplan Andel af elever med dårlige resultater i dansk/læsning, Odense Resultater fra Odense viser, at der på 2. og 4. klassetrin er en højere andel af dårlige læsere end landsgennemsnittet viser. Denne tendens har været svagt stigende over perioden fra 2012/13-2014/2015. Også på 6. og 8. klassetrin ligger andelen af dårlige resultater over landsgennemsnittet - men er dog tættere på landsgennemsnittet. Set over en treårig periode er der små udsving fra år til år. Samlet set er Odense Kommune ikke lykkedes med at nedbringe andelen af dårlige resultater i dansk/læsning. 27

Resultater på landsplan Andel af elever med dårlige resultater i matematik, Odense Resultatet for Odense viser, at andelen af elever med dårlige resultater på 3. klassetrin er stigende fra 2012/2013 til 2013/2014. Denne tendens er vendt, så andelen af dårlige resultater på 3. klassetrin er reduceret i resultatet fra 2014/2015. Resultatet er dog fortsat dårligere end landsgennemsnittet. På 6. klassetrin har andelen af elever med dårlige resultater i matematik over en treårig periode ligget tæt op ad landsgennemsnittet dog lidt dårligere. Dette gør sig fortsat gældende. Odense Kommune er lykkedes med at reducere andelen af elever med dårlige resultater i matematik i skoleåret 2014/2015. Oversigt over om andelen af elever med dårlige resultater i dansk og matematik i Odense er faldet: Dansk Matematik 2. klasse 4. klasse 6. klasse 8. klasse 3. klasse 6. klasse Odense Kommune 2013/2014 Odense Kommune 2014/2015 Nej Nej Ja Ja Nej Nej Nej Nej Nej Nej Ja Ja Sammenfattende helhedsvurdering på baggrund af de nationale test Fra at have haft en kontinuerlig fremgang i læseresultater siden indførelsen af de nationale test i 2009/2010 er resultatet nu stagnerede eller svagt faldende. 28

Elevernes resultater i dansk og i matematik ligger som helhed lidt under landsgennemsnittet. Odense kommune har generelt lidt færre elever i gruppen af de allerdygtigste i dansk og matematik sammenlignet med elevernes præstationer på landsplan. Odense Kommune bør have en opmærksomhed på elevernes læseresultater særligt på 2. og 4. klassetrin. Her ses påfaldende mange i gruppen af elever med dårlige resultater i dansk, læsning. Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis Elevernes trivsel skal øges Et af skolereformens tre nationale mål er at styrke elevernes trivsel. På den baggrund har Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling gennemført deres første nationale obligatoriske trivselsmåling blandt elever i 0.-9. klasse. Undersøgelsen blev gennemført elektronisk af TNS Gallup i perioden 26. januar til 20. marts 2015, og alle 33 folkeskoler i Odense Kommune deltog i undersøgelsen. Trivselsmålingen viser et øjebliksbillede af elevernes egen opfattelse af deres trivsel i skolen på baggrund af en standardiseret spørgeramme. For skolerne kan resultaterne af trivselsmålingen danne grundlag for et systematisk arbejde med elevernes trivsel og undervisningsmiljø på skolen som helhed og i den enkelte klasse, fx ved at lave opfølgende indsatser i klasserne. 29

Trivselsmålingen består af 40 spørgsmål for elever på mellemtrinnet og i udskolingen (4.-9. klasse). Elever i indskolingen (0.-3. klasse) får 20 mere enkle spørgsmål. Spørgsmålene fordeler sig under fire temaer: 1. Faglig trivsel 2. Sociale trivsel 3. Støtte og inspiration til undervisningen 4. Ro og orden Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling for Børn, Undervisning og Ligestilling har udarbejdet den obligatorisk spørgeramme for den obligatoriske trivselsmåling. Derudover indsamler Børnog Ungeforvaltningen egne sundhedsprofildata hos eleverne. Det vil være nærliggende at sammenligne besvarelserne fra Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestillings obligatoriske trivselsundersøgelse med Børn- og Ungeforvaltningens egne sundhedsprofildata, men da spørgsmålene desværre ikke er direkte sammenlignelige, vil en sådan sammenligning ikke være retvisende. Det er kun obligatorisk at inddrage resultater fra undersøgelsen for elever i 4.-9. klasse i kvalitetsrapporten. For hver elev beregnes et gennemsnit af svarene på spørgsmålene. Gennemsnittet går fra 1 til 5, hvor 1 repræsenterer den ringest mulige trivsel, og 5 repræsenterer den bedst mulige trivsel. Graferne viser et gennemsnit af elevernes gennemsnit. Derudover viser rapporten fordelingen af elevernes gennemsnit inden for fire grupper: Andel elever med et gennemsnit fra 1,0 til 2,0; andel elever med et gennemsnit fra 2,1 til 3,0; andel elever med et gennemsnit fra 3,1 til 4,0 samt andel elever med et gennemsnit fra 4,1 til 5,0. En elevs besvarelse indgår kun, hvis eleven har svaret på mindst halvdelen af spørgsmålene. Odense Kommunes samlede resultater af trivselsmålingen for 4. 9. klasse Resultaterne fra Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestillings obligatoriske trivselsmåling viser, at eleverne i Odense Kommune generelt ligger på niveau eller varierer med 1-2 %point i forhold til landsgennemsnittet i forhold til trivslen i skolen. 30

Nedenstående to figurer viser elevernes fordeling af svar under de 4 temaer. 31

For områderne Faglig trivsel, Ro og orden, Social trivsel og Støtte og inspiration i undervisningen svarer den gennemsnitlige besvarelse i Odense Kommune stort set til landsgennemsnittet. I det følgende vil resultaterne for de fire områder i trivselsundersøgelsen bliver fremstillet i forhold til køn og klassetrin og de fire temaer. Resultater fordelt på alder og køn Faglig trivsel 32

Ovenstående to grafer viser, at den faglige trivsel hos eleverne i Odense Kommune følger tendensen på landsplan, således at den faglige trivsel er svagest hos udskolingseleverne set i forhold til eleverne på mellemtrinet. Dette kan skyldes, at det faglige krav til eleverne ændres, når de kommer i udskolingen. Der ses i udskolingen en svag tendens til, at pigerne trives bedre fagligt end jævnaldrene drenge gør det. Ro og orden Ovenstående to grafer viser, at elevernes oplevelse af ro og orden i klasserne i Odense Kommune synes at ligge en lille smule bedre en landgennemsnittet i den kategori af elever, som udviser mindst 33

trivsel i forhold til ro og orden i klassen. Generelt er der både i Odense Kommune og på landsplan en tendens til, at eleverne oplever mere ro og orden i klassen, jo ældre klassetrin de går på. Social trivsel Ovenstående to grafer viser, at elevernes besvarelse i Odense Kommuner lægger sig tæt op ad landsgennemsnittet i forhold til elevernes egen vurdering af deres sociale trivsel. Både i Odense Kommune og på landsplan ses en tydelig kønsmæssig forskel i forhold til den sociale trivsel, således at drengene viser væsentlig større trivsel end jævnaldrene piger gør. Dette understøttes af andre 34

undersøgelser, som viser, at piger har større tendens til alvorlig mistrivsel end jævnaldrende drenge 4. Støtte og inspiration i undervisningen Ovenstående to grafer viser, at Odense Kommune overordnet set følger landsgennemsnittet, når det drejer sig om gennemsnittet af elevernes vurdering af den støtte og inspiration, de får i undervisningen. Både i Odense Kommune og på landsplan ses en tendens til, at eleverne oplever at få mindre støtte, og at eleverne oplever undervisningen mindre inspirerende, jo ældre eleverne bliver. Derudover ses der også en kønsmæssig forskel hos eleverne på mellemtrinet, således at flere drenge 4 MISTRIVSEL BLANDT SKOLEBØRN, Sundhedsstyrelsen, 2011 35

end piger oplever mindre støtte og mindre inspiration i undervisningen. I udskolingen udviskes denne kønsmæssige tendens blandt eleverne. Overordnet set ligger elevernes vurdering i Odense Kommune tæt på landsgennemsnittet i forhold til de fire udvalgte temaer. Særligt for elevernes oplevelse af støtte og inspiration i undervisningen og i forhold til den sociale trivsel, ses der væsentlige kønsmæssige forskelle i elevernes trivsel. Den aldersmæssige forskel ses tydeligst i forhold til støtte og inspiration i undervisningen og i nogen grad også for den faglige trivsel i springet mellem mellemtrinet og udskolingen. Afgangsprøvekarakterer Eleverne skal opnå et højere fagligt niveau, når de forlader folkeskolen I det følgende redegøres for karaktergennemsnittene i Odense Kommune. De skal ses i relation til den nationale målsætning om, at eleverne skal opnå et højere fagligt niveau, når de forlader folkeskolen. Bundne prøvefag I dansk aflægges følgende prøver læsning retskrivning skriftlig fremstilling mundtlig dansk I matematik aflægges følgende prøver: matematiske færdigheder matematisk problemløsning I engelsk aflægges der prøve i: mundtlig engelsk I fysik/kemi aflægges der prøve i: Praktisk/mundtlig 36

Karaktergennemsnit i bundne prøvefag, 9. klasse. Note: Elevernes karaktergennemsnit beregnet for de elever, som har aflagt mindst 4 ud af 8 prøver. Det viste karaktergennemsnit er et gennemsnit af disse elevgennemsnit. Note: Af diskretionshensyn vises ikke værdier baseret på færre end 3 individer. Som det ses i figuren ovenfor er der en svag stigning i karaktergennemsnittet i de bundne prøvefag, så karaktergennemsnittet i 2014/2015 ligger på 6,9 mod 6,5 året før. Odense Kommune ligger lidt under landsgennemsnittet i 2014/2015. Karaktergennemsnit i dansk, 9. klasse. Note: Elevernes karaktergennemsnit i dansk er beregnet for de elever, som har aflagt mindst 1 prøve i dansk. Det viste karaktergennemsnit er et gennemsnit af disse elevgennemsnit. Note: Af diskretionshensyn vises ikke værdier baseret på færre end 3 individer. 37

I dansk ses en lille stigning fra 6,5 i karaktergennemsnittet i 2013/2014 til 6,8 i karaktergennemsnit i 2014/2015. Resultatet ligger på niveau med landsgennemsnittet. Karaktergennemsnit i matematik, 9. klasse. Note: Elevernes karaktergennemsnit i matematik er beregnet for de elever, som har aflagt mindst 1 prøve i matematik. Det viste karaktergennemsnit er et gennemsnit af disse elevgennemsnit. Af diskretionshensyn vises ikke værdier baseret på færre end 3 individer. I faget matematik er der sket en udvikling, så karaktergennemsnittet på 6,7 i 2014/2015 er højere end i de to foregående år. Odense Kommune ligger under landsgennemsnittet og afstanden er i 2014/2015 større end de to foregående år. Opnået karaktergennemsnit i bundne prøvefag i alt og socioøkonomisk referencer for en periode på 3 skoleår, 9. klasse. Socioøkonomisk reference er et modelberegnet tal, der viser, hvordan eleverne på landsplan med samme baggrundsforhold som skolens elever har klaret testene. Socioøkonomisk refererer til elevernes sociale og økonomiske baggrund, mens reference fortæller, at tallet kan bruges som et sammenligningsgrundlag for skolens faktisk opnåede karaktergennemsnit. Hvis skolens gennemsnitskarakter er højere end den socioøkonomiske reference, og der er en (*) ud for forskellen, betyder det, at skolens elever har klaret prøven bedre end elever på landsplan med samme baggrundsforhold. Hvis skolens gennemsnitskarakter er lavere end den socioøkonomiske reference, og der er en (*) ud for forskellen, betyder det, at skolens elever har klaret prøven dårligere end elever på landsplan med samme baggrundsforhold. Hvis der er en forskel mellem skolens karakter og dens socioøkonomiske reference, som der ikke er en (*) ud for, kan forskellen skyldes statistisk usikkerhed. I så fald kan man ikke sige, at skolens elever har klaret prøven bedre eller dårligere end andre elever på landsplan med tilsvarende baggrundsforhold. 38

Note 1: Følgende skoler er ikke med i oversigten,, da de enten ikke har overbygning eller flere end 5 elever, der går til prøve: Lumby Skole, Stige Skole, Åløkkeskolen, Spurvelundskolen, Bækholmskolen, Nørrebjergskolen og Enghaveskolen. Note2: Gennemsnit af karaktererne i de bundne prøvefag er ekskl. dansk orden. En elev indgår kun i gennemsnittet, hvis han har mindst fire karakterer. Note 3: Af diskretionshensyn er celler med færre end 5 individer blændet. 39

Note 1: Gennemsnit af karaktererne i de bundne prøvefag er ekskl. dansk orden. En elev indgår kun i gennemsnittet, hvis han har mindst fire karakterer. Note 2: Af diskretionshensyn er celler med færre end 5 individer blændet. 40

Alle elever skal forlade folkeskolen med mindst karakteren 2 i dansk og matematik Andel af elever med mindst 2 i gennemsnit i både dansk og matematik beskriver, hvor stor en andel af 9. klasses årgangen fra et givet skoleår, der fik mindst 2 i gennemsnit i både dansk og matematik ved folkeskolens afgangsprøver. Resultaterne giver mulighed for at følge op på folkeskolereformens målsætning om, at alle elever forlader skolens med et gennemsnit på mindst 2 i både dansk og matematik. Note: Andelen beregnes som antallet af elever, der har opnået et karaktergennemsnit på mindst 2 i både dansk og matematik i forhold til alle elever, der kendes fra karakterindberetningen. For hver elev beregnes et karaktergennemsnit af prøverne i dansk og et karaktergennemsnit i matematik. Elever, der har aflagt alle prøver i både dansk og matematik og som mindst har opnået et karaktergennemsnit på 2 i begge fag opfylder kriteriet. Elever, der ikke har aflagt alle prøver i dansk og matematik opfylder ikke kriteriet. Ved samkøring af karakterdata med Danmarks Statistiks elevregistre, er det erfaret, at der er et antal elever på 9. klassetrin, som ikke indberettes i karakterindberetningen. Det er derfor sandsynligt, at den reelle andel af elever, som på landsplan ikke opfylder kriteriet om mindst 2 i dansk og matematik, er højere end i det, der vises her - skønsmæssigt ca. 5 procentpoint. Der er dog ikke sikker registermæssig dækning for disse manglende elever, og de kan ikke fordeles på kommuner og skoler. De indgår derfor ikke i opgørelserne. Af diskretionshensyn vises ikke værdier baseret på færre end 3 individer. Figuren ovenfor viser, at andelen af elever, der opnår 2 i fagene dansk og matematik, har udviklet sig positivt over de sidste 3 år. Det fremgår at 87,7% af eleverne i 2014/2015 opnår karakteren 2 eller mere i både dansk og matematik. Trods den gode udvikling er resultatet under landsgennemsnittet. 41

Andel elever med mindst 2 i både dansk og matematik, pr. skole, 9. klasse 2014/2015. Note: Andelen beregnes som antallet af elever, der har opnået et karaktergennemsnit på mindst 2 i både dansk og matematik i forhold til alle elever, der kendes fra karakterindberetningen. For hver elev beregnes et karaktergennemsnit af prøverne i dansk og et karaktergennemsnit i matematik. Elever, der har aflagt alle prøver i både dansk og matematik og som mindst har opnået et karaktergennemsnit på 2 i begge fag opfylder kriteriet. Elever, der ikke har aflagt alle prøver i dansk og matematik opfylder ikke kriteriet. Følgende skoler løser bydækkende specialundervisningsopgaver, hvor eleverne kan gå til afgangsprøve; Dalumskolen, Rosengårdsskolen, Korup Skole, Sanderumskolen, Lumby Skole (har ikke afgangselever fra almenskolen), Risingskolen, Abildgårdskolen, Højmeskolen og Paarup Skole. Ungdomsskolerne løser særlige undervisningsopgaver og projekter for udsatte unge. 42

Figuren ovenfor viser data fra kommunens almenskoler og skoler der har tilknyttet et specialtilbud. En stor andel af skolerne ligger over landsgennemsnittet, når det drejer sig om at opnå karakteren 2 i dansk og matematik. Skoler, der ikke når gennemsnittet, er kendetegnet ved at have særlige opgaver i forhold til elever i udsatte positioner. Sammenfattende helhedsvurdering på baggrund af afgangsprøvekarakterer I skoleåret 2014/2015 ses en svag stigning i afgangsprøvekaraktererne i dansk og matematik. Odense kommune når landsgennemsnittet i dansk, 9. klasse, men ikke i matematik, 9. klasse. Over en treårig periode er der en svag stigning i andelen af elever, der får mindst 2 i både dansk og i matematik. En relativ stor andel af skolerne i Odense kommune ligger over landsgennemsnittet, hvad angår andelen af elever, der får mindst 2 i både dansk og matematik. Indsatser i forbindelse med målet om, at øge andelen af elever med mindst 2 i både dansk og matematik, 9. klasse Der gennemføres på nuværende tidspunkt en række korte intensive forløb med det formål, at eleverne i ungemiljøerne har mulighed for at få et tilbud i en kortere periode. Nedenfor er beskrevet et udpluk af disse forløb. Læsecentret og profilsporet på Højmeskolen Læsecentret på Højmeskolen er Odense Kommunes tilbud til elever med massive læse-, skrive-, og staveproblemer. Læsecentret er et tilbud til elever fra 4.-6. klassetrin. Der optages årligt 18 elever. Tilbuddet retter sig mod normaltbegavede elever, der har meget svært ved at læse. Det forventes, 43

at eleverne kan profitere af et kursuspræget forløb på ½-1 års varighed. Eleven kan indstilles, hvis elev, forældre, skole og PPR finder, at dette vil være en god idé. Højmeskolen har desuden et profilspor fra 7.-9. klasse, som er et tilbud til elever med svære læseog skrivevanskeligheder fra folkeskolerne i Odense. Skolegangen afsluttes med 9. klasses afgangsprøve. I såvel læsecenteret som i profilsporet er IT-støtte et væsentligt element. Alle elever modtager en såkaldt IT-rygsæk med programmer, der tilbyder oplæsning og stavehjælp. Plan T Plant T er en læse-camp, der henvender sig til elever i 7. og 8. klasse på folkeskolerne i Odense Kommune, som er markant forsinket i deres læseudvikling. Eleverne flyttes i en kortere periode til kolonien Jørgensø på Nordfyn. Her får eleverne et intensivt kursus i læsning/stavetræning og relevant IT-udstyr med hjælpeprogrammer. I forlængelse af opholdet er der opfølgning på eleven, ligesom forældre og elevernes egne lærere inddrages i forløbet for at sikre en succesfuld tilbageslusning. Det er den enkelte skole, der indstiller eleven og betaler en del af udgifterne. I 2014 var der 30 ansøgere til 16 pladser. Styregruppen forventer en øget efterspørgsel fremover i forbindelse med det øgede fokus på adgangskravene til erhvervsskolerne. Pauseklasserne Pusterummet og Rastepladsen Et helhedsorienteret alternativ til elever i 7. 9. klasse, der er kørt træt i det normale skolesystem og har behov for et pusterum i ca. 3 måneder for at kunne afslutte deres folkeskole. Pauseklasserne er et inklusionsprojekt/partnerskab mellem folkeskoler og Ungdomsskolen i region Syd og Vest. Undervisningen gennemføres i en gruppe af max. 6 elever. Der er et fastlagt skema og en skemafri mandag til praktik, egen skole eller job. Skolen indstiller eleven til forløbet. Der er på nuværende tidspunkt ikke lignende partnerskaber i region Nord. Læring for alle Et treårigt udviklingsprojekt fra 2013-2016 finansieret af Egmont Fonden og Odense Kommune. Projektet har udviklet en model for inklusion af elever, som vender tilbage til egen klasse efter at have deltaget i et intensivt kursusforløb. Målgruppen for projektet er elever i 6. -9. klasse fra folkeskoler i Odense Kommune, som har deltaget i Plan T eller Pusterummet. Læring for alle har udviklet en model med seks indsatser: elevcoaching, elev-til-elev forløb, klassekursus i trivsel, sparring og observationsforløb til lærerteams, temadag for lærere og forældresamarbejde. Modellen for elevcoaching er indarbejdet i dette års BASECAMP15 (jf. nedenfor). Spotdage i ungdomsskolerne Ungdomsskolerne udbyder hvert år tilbud om ekstra forløb i dansk, matematik og sprogfag og lektiehjælp fra 7. klasse til gymnasieniveau. Som et nyt initiativ her i foråret laves også såkaldte SPOT-dage, hvor elever i 9. og 10. klasse med vanskeligheder i dansk, matematik og engelsk har mulighed for at få prøveforberedende støtte. Talent, potentiale og social mobilitet Børn- og Ungeudvalget har iværksat en 3 årig indsats omkring talent, potentiale og social mobilitet med den vision, at alle børn og unge bliver den bedste udgave af sig selv. Indsatsen læner sig ind i 44

de nationale mål for folkeskolereformen om, at alle børn bliver, så dygtige de kan, samt at folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund. Indsatsen i 2015, BASECAMP15, satte fokus på den gruppe af unge i 9. og 10. klasse der, pga. ændrede adgangskrav til erhvervsuddannelserne, særligt kan komme i klemme ved overgangen til erhvervsuddannelse i august 2015. BASECAMP15 bestod af: To ugers kompetenceudvikling af lærere og pædagoger 4 ugers camp for henholdsvis 60 9. klasseelever og 50 10. klasseelever Mentorordning, hvor eleverne blev fulgt fra BASECAMP15 og til og med afgangsprøve/ 10. klasseprøve. Der er tilknyttet følgeforskning til BASECAMP15 med det formål at være bagudrettet undersøgende på de forhold, der gør sig gældende for den gruppe af unge, der er i fare for at afslutte grundskolen uden de fornødne kompetencer. Indsigter fra følgeforskningen vil sætte retning for implementeringsaktiviteter frem til og med 2017. Folkeskolen skal understøtte opfyldelsen af 95 %-målsætningen Til gavn for den enkelte og for at ruste Danmark til at udnytte mulighederne i den globale økonomi er det regeringens målsætning, at 95 % af en ungdomsårgang skal gennemføre en ungdomsuddannelse. Odense Kommune har hævet overliggeren og arbejder ud fra en målsætning om, at alle unge skal gennemføre en ungdomsuddannelse. I forlængelse af denne målsætning har kommunen vedtaget en ungestrategi for de unge mellem 15 og 25 år. Strategien er kommunens langsigtede bud på, hvordan flere unge gennemfører en ungdomsuddannelse. Strategien beskriver en række konkrete indsatser, som samlet set skal bidrage til, at alle unge gennemfører en ungdomsuddannelse. 45

Overgange til ungdomsuddannelser, 3. måneder efter afsluttet 9. klasse Resultaterne beskriver, hvor stor en andel af eleverne, som tre måneder efter 9. klasse, er i gang med en ungdomsuddannelse. Med ungdomsuddannelse menes fuldtidsuddannelse som gymnasiale og erhvervsfaglige uddannelser samt STU (Særligt Tilrettelagt Uddannelse). Resultaterne kan, sammen med andre resultater, der også vedrører ungdomsuddannelser, anvendes til opfølgning på målsætningen om, at 95% af en ungdomsårgang skal have mindst én ungdomsuddannelse. En ungdomsårgang defineres som en 9. årgang. Det vil sige, at årgang 2014 er de unge, som påbegyndte 9. klasse i skoleåret 2013/14 5. Figuren herunder viser andelen af elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse, i Odense Kommune og i hele landet, tre måneder efter afsluttet 9. klasse. Årstallene i figuren refererer til det år, eleverne afsluttede 9. klasse. Overgang til ungdomsuddannelse i Odense Kommune og hele landet efter 3 måneder Note: Andelen af elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse tre måneder efter 9. klasse summerer ikke til 100 %, da en stor del af eleverne blandt andet fortsætter i 10. klasse, dagbehandlingstilbud og behandlingshjem, kommunale ungdomsskoler, specialskoler mv I Odense er der tradition for, at en stor del af en ungdomsårgang i 2014 ca. 55% - vælger et 10. klassestilbud efter 9. klasse. Tal fra Fællestilmelding på Ungdomsuddannelserne fra marts 2012 viser at, 39,6% af eleverne på 9. årgang tilmeldte sig en ungdomsuddannelse efter 9. klasse. I september 2012 viser tallene, at 33,1% af de unge stadig er i gang med en ungdomsuddannelse, hvilket betyder at ca. 6,5 % af de unge ikke mødte op eller havde fundet et alternativ. I 2013 var der 41,9% af de unge, der var tilmeldt en ungdomsuddannelse efter 9. klasse, men ca. 6,7 % af de unge mødte ikke op eller havde fundet et alternativ. 5 Enkelte elever er i gang med en videregående uddannelse uden en registreret ungdomsuddannelse, hvilket skyldes, at enkelte videregående uddannelser har optagelsesprøver, og dermed ikke kræver en gennemført ungdomsuddannelse. De tælles her med under ungdomsuddannelse. Forberedende aktiviteter eller enkeltfags-hf tælles ikke med som en ungdomsuddannelse. 46

I 2014 var der 41,4 % af de unge, der var tilmeldt en ungdomsuddannelse efter 9. klasse, men ca. 7,3 % af de unge mødte ikke op eller havde fundet et alternativ. Der er således en svag stigning i forskellen mellem tilmelding og fremmødet på den valgte ungdomsuddannelse. I forlængelse af vejledningsreformen og folkeskolereformen er der i grundskolen fokus på at kvalificere de unges uddannelsesvalg gennem Ungdommens Uddannelsesvejledning i Odenses (UUO) individuelle og kollektive vejledning, faget uddannelse og job og valgfag m.m. Det forventes derfor, at forskellen mellem tilmelding og fremmøde vil reduceres de kommende år. Andel elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse 3 måneder efter 9. klasse, pr. ungdomsuddannelse, hele landet Note: Andelen af elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse tre måneder efter 9. klasse summerer ikke til 100 %, da en stor del af eleverne blandt andet fortsætter i 10. klasse, dagbehandlingstilbud og behandlingshjem, kommunale ungdomsskoler, specialskoler mv. 47

Andel elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse 3 måneder efter 9. klasse, pr. ungdomsuddannelse, Odense Antal elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse 3 måneder efter 9. klasse, pr. ungdomsuddannelse, i Odense ligger under landsgennemsnit. Andelen af antal elever der går i gang med en erhvervsfaglig ungdomsuddannelse ligger under landsgennemsnit. Overgange til ungdomsuddannelser, 15. måneder efter 9. klasse Andel elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse 15 måneder efter 9. klasse, hele landet Note: Ved overgang forstås personer, som på statustidspunktet er i gang med en uddannelse, eller forinden har fuldført en uddannelse. Ved overgang til uddannelse inden for 15 måneder betyder det, at personer, som har fuldført et grundforløb på en erhvervsuddannelse tæller med i gruppen af personer, der har overgang til en ungdomsuddannelse også selvom de ikke er i gang på statustidspunktet. 48

Andel elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse 15 måneder efter 9. klasse, pr uddannelse, Odense Antal elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse 15 måneder efter 9. klasse, pr. uddannelse, i Odense ligger under landsgennemsnit. Landsgennemsnittet i 2012 ligger på 88,6% og i 2013 på 88,2 %. Til sammenligning ligger Odense på 85,7 % i 2012 og på 83,8 % i 2013. Tallene for 2014 er endnu ikke tilgængelige. Elevernes uddannelsesstatus 9 måneder efter folkeskolens 9. og 10. klasse Resultatet af ungdomsuddannelsesstatus angiver andelen af elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse 9 måneder efter 9. eller 10. klasse. Der ud over indeholder resultaterne også andelen af unge, der har afbrudt en ungdomsuddannelse i løbet af 9 måneder og andelen af unge, der ikke har været i gang med en ungdomsuddannelse i perioden. 49

Ungdomsuddannelsesstatus 9 måneder efter de unge forlader grundskolen, Odense Note: Med ungdomsuddannelse menes fuldtidsungdomsuddannelse: gymnasial og erhvervsfaglige uddannelser og STU. Enkelte er i gang med en videregående uddannelse, de tælles her med under ungdomsuddannelse. Forberedende aktiviteter eller enkeltfags hf tælles ikke med som en ungdomsuddannelse. Andelen af unge, der er i gang med en ungdomsuddannelse 9 måneder efter de forlader grundskolen i Odense ligger lidt under landsgennemsnittet. Unge som enten har afbrudt eller ikke påbegyndt en ungdomsuddannelse svarer til landsgennemsnittet. Fordelingen mellem erhvervsskolelever og gymnasiale elever fremgår ikke af grafen. 50

Andel af 9. klasse årgang, der forventes at fuldføre mindst en ungdomsuddannelse inden for 6 år efter 9. klasse, Odense Note: Andelen, der forventes at opnå mindst en ungdomsuddannelse stammer fra Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling profilmodel. Profilmodellen er en fremskrivning under visse antagelser og derfor behæftet med usikkerhed. Nogle kommuner er meget små, og resultaterne er derfor behæftet med særlig stor usikkerhed. Ungdomsuddannelserne omfatter gymnasiale og erhvervsfaglige ungdomsuddannelser samt den Særlig Tilrettelagt Ungdomsuddannelse (STU). At have gennemført mindst en ungdomsuddannelse vil sige, at man enten har gennemført en ungdomsuddannelse eller en videregående uddannelse. Resultatet er beregnet på baggrund af de elever, som havde bopæl i kommunen ved afslutning af 9. klasse, uanset om de senere er flyttet og uanset hvilken institutionstype de gik på i 9.klasse. De elever, som afslutter deres grundskole på en efterskole, er optalt i den kommune, hvor de havde bopæl inden efterskoleopholdet. En fremskrivning fra Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestillings profilmodel viser, at 75 % af 9. klasse årgang forventes at gennemføre mindst én ungdomsuddannelse inden for 6 år. 95 %s målsætningen forventes i denne tidsmæssige sammenhæng ikke indfriet. Regeringens målsætning er, at 95 % af en ungdomsårgang skal gennemføre mindst én ungdomsuddannelse 25 år efter at have afsluttet 9. klasse. I Odense Kommune forventes 93 % at have gennemført en ungdomsuddannelse inden for 25 år efter afsluttet grundskole. Det kommunale resultat er i forhold til regeringens målsætning tæt på indfriet. 51

Initiativer i Odense Kommune til understøttelse af 95 % målsætningen Understøttelse af 95 % målsætningen er en kompleks opgave. Det kræver, at grundskole, ungdomsuddannelser og UUO samarbejder om: a) At udfordre de unge på deres uddannelsesvalg og samtidig understøtte at de foretager kvalificerede uddannelsesvalg b) At opkvalificere og forberede de unge til uddannelsesstart c) At fastholde dem og evt. understøtte dem i et nyt valg af ungdomsuddannelse I Odense Kommune arbejder vi på at få skabt det fælles fokus. I den nedenstående model beskrives fælles tiltag og samarbejdsfora. UDVIKLINGSFORLØB Initiativer som udvikler, løfter og flytter de unge fagligt, socialt og personligt SAMARBEJDSFORA Initiativer som definerer og optimerer samarbejdskonstruktioner I GRUNDSKO- LEN samarbejdes om at udfordre og synliggøre elevernes muligheder Årshjul Årshjul for samarbejdsinitiativer mellem grundskole, UUO og ungdomsuddannelser. Beskriver vejlednings-, uddannelse og job-aktiviteter til alle Uddannelsesforum Ledelsesrepræsentanter fra uddannelsesinstitutionerne og Odense Kommune Reformgruppen 52

for uddannelsesvalg. 7-9. klasser. Udsendt til alle skoler i juni 2015 Introduktionskurser for lærere Introduktionskurser for lærere om EUD-uddannelsen Branchedage Oplevelsesaktiviteter for de unge fx. beredskabsdag med politiet Wake-up-call Individuel og kollektiv vejledning UPV-workshop Årlig workshop for lærere om UPV-vurdering og arbejdet med uddannelsesparathed Uddannelsesmesse Uddannelsesmesse for elever i 8. klasse og deres forældre Ledelsesrepræsentanter fra uddannelsesinstitutionerne og embedsmænd fra Odense Kommune Uddannelsesnetværket Repræsentanter fra uddannelsesinstitutioner og grundskoler/ungdomsskoler samt embedsmænd fra Odense Kommune Projektsamarbejder mellem BSF og BUF Virksom skole Etablering af samarbejde mellem virksomheder og skoler fx. adoptionsklasser, partnerskabsaftaler, virksomhedsbesøg m.m. EUD i skolen- skolen i EUD 2-årigt valgfagssamarbejde med midler fra Region Syddanmark Introduktionskurser Udsattegruppen Introduktionsbesøg på ungdomsuddannelser på 8. årgang Erhvervsintroducerende dag + Skills Brobygning 9. klasse Ledelsesrepræsentanter fra henholdsvis BUF og BSF med fokus på opgaven at optimere indsatsen for socialt og kognitivt udsatte børn og unge Brobygningsaktiviteter for ikke-uddannelsesparate i 9. klasse Brobygning 10. klasse Obligatorisk brobygning på ungdomsuddannelser for 10. årgang UPV-dage UPV-dage om optagelseskrav på gymnasier og erhvervsuddannelser Erhvervsskolernes Dag 53

Åbent hus på alle erhvervsskoler Valgfagssamarbejde 12 centralt finansierede valgfag med EUD-uddannelserne fx. Marketing og innovation, Masterchef, Intro til tømrefaget m.m. Virksom skole Etablering af samarbejde mellem virksomheder og skoler fx. adoptionsklasser, partnerskabsaftaler, virksomhedsbesøg m.m. EUD i skolen- skolen i EUD 2-årigt valgfagssamarbejde med midler fra Region Syddanmark BaseCamp 2015 Intensivt opkvalificerende forløb for elever i 9. og 10. klasse med under 02 i gennemsnit Den Grønne Boks Udstilling, oplevelse og vejledning om erhvervsuddannelserne OVERGANGEN til ungdomsuddannelse har fokus på at opkvalificere og forberede de unge til uddannelsesstart Uddannelsesvejledning Den Grønne Boks Udstilling, oplevelse og vejledning om erhvervsuddannelserne Mentorordning Overgangsmentorer for unge i uddannelse VUC-forløb Fagligt opkvalificerende forløb for unge over 18 år Uddannelsesforum Ledelsesrepræsentanter fra uddannelsesinstitutionerne og Odense Kommune Reformgruppen Ledelsesrepræsentanter fra uddannelsesinstitutionerne og embedsmænd fra Odense Kommune Uddannelsesnetværket 54

Summer School Intensive fagliget opkvalificerende forløb for unge som ikke har de faglige forudsætninger for umiddelbart at starte på erhvervsuddannelse Repræsentanter fra uddannelsesinstitutioner og grundskoler/ungdomsskoler samt embedsmænd fra Odense Kommune Udsattegruppen Ledelsesrepræsentanter fra henholdsvis BUF og BSF med fokus på opgaven at optimere indsatsen for socialt og kognitivt udsatte børn og unge Fastholdelse i UD- DANNELSE arbejder med fastholdelse og omvalg PUST Psykologsamtaler for unge under uddannelse Fokuseret Indsats Fastholdelsesindsats med socialfaglige konsulenter og uddannelsesvejledere fokus på fastholdelse og omvalg Uddannelsesforum Ledelsesrepræsentanter fra uddannelsesinstitutionerne og Odense Kommune Reformgruppen Ledelsesrepræsentanter fra uddannelsesinstitutionerne og embedsmænd fra Odense Kommune Fokuseret Indsats Fastholdelsesindsats med socialfaglige konsulenter og uddannelsesvejledere fokus på fastholdelse og omvalg Fokuspunkter fastsat af ministeriet for skoleåret 2014/2015 I skoleåret 2014/2015 har Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling valgt at der skal sættes fokus på lærernes kompetencedækning og inklusion. Kompetencedækning Inden 2020 skal alle elever i folkeskolen undervises af lærere, som enten har undervisningskompetence fra læreruddannelsen i de fag, de underviser i, eller har opnået en tilsvarende kompetence via efteruddannelse med videre. Målsætningen er skrevet ind i loven og gælder alle fag og alle klassetrin. 55

Et nationalt partsudvalg bestående af de faglige organisationer, Kommunernes Landsforening, Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling og Børne- og Kulturchefforeningen har udstukket de overordnede rammer og udarbejdet i alt otte pejlemærker for kompetenceudviklingsindsatsen for lærere og pædagoger i folkeskolen. De 8 pejlemærker Kompetenceudvikling i folkeskolens fag Pædagogisk kompetenceudvikling med elevernes læring og trivsel i fokus Uddannelse af vejledere/ressourcepersoner Udarbejdelse af kommunal kompetenceplan i en inddragende proces Opfølgning på skolernes kompetenceudvikling og undervisningskompetencedækning Systematisk arbejde med kompetenceudvikling Fokus på medarbejdernes engagement i læringen Tilrettelæggelse af kompetenceudviklingen, så den har størst mulig effekt på elevernes læring og trivsel. Kompetenceløftet skal understøtte de nationale målsætninger og medvirke til, at alle børn og unge skal trives og udvikle sig i skolen. Det er en forudsætning, at de mødes af professionelle voksne, der har kompetencerne til at skabe faglige- og inkluderende læringsmiljøer. Børn- og Ungeforvaltningen nedsatte på baggrund af ovenstående principper et lokalt partsudvalg i 2014, bestående af BUPL-Fyn, Odense Lærerforening, repræsentanter fra skolernes ledelsesteam og repræsentanter fra forvaltningen. Det lokale partsudvalgt har i skoleåret 2014/2015 udarbejdet en kompetenceplan, der ud over lokale mål og principper også består af konkrete kompetenceudviklingsindsatser for skoleområdet. Det er skoleledernes opgave at vurdere, om lærerne har undervisningskompetence i de fag, de underviser i. At have undervisningskompetence i et fag betyder ifølge ministeriet: At underviseren har haft det pågældende fag som linjefag på læreruddannelsen. At underviseren fx har en efteruddannelse, videreuddannelse, kompetencegivende uddannelse eller et længerevarende kursusforløb, der vurderes at give kompetencer svarende til undervisningskompetence. Skolens leder må foretage et vurdering i denne forbindelse. Vurderingen foretages på baggrund af en spørgeguide, forvaltningen har udarbejdet til formålet. 56

Andel planlagte undervisningstimer med kompetencedækning, Odense Note: Kompetencedækningen er et udtryk for, hvor stor en andel af elevernes undervisningstimer, der varetages af undervisere med undervisningskompetence eller tilsvarende kompetencer. Kompetencedækningen er opgjort på timeniveau og undersøgelsesenheden er klokketimer. Timerne er beregnet ved at gange antallet af klasser i et fag på et klassetrin med det vejledende timetal i det pågældende fag og klassetrin. Ved tolærerordninger og holddelt undervisning indgår kun læreren med flest klokketimer. Kompetencedækningen i Odense Kommune ligger i skoleåret 2014/2015 på 77,2%. Kompetencedækningen er faldet over de sidste to år, hvilket kan hænge sammen med ministeriets skærpede definition af, hvad det vil sige at have undervisningskompetence i et fag. På baggrund af kompetencedækningen i de enkelte fag, blev der i 2014/2015 sat fokus på faget tysk, og i indeværende skoleår er der lærere, der kompetenceudvikles i fagene dansk, håndværk og design og idræt. Samtidig har og skal skolelederne fremadrettet have et større fokus på undervisningsfagene, når de skal ansætte nye medarbejder på skolerne, og når de laver skoleårets planlægning. 57

Inklusion I 2012 blev der vedtaget en ny bekendtgørelse om skolernes specialundervisning. Elevers udvikling og læring skal i videst mulig omfang finde sted i den almindelige undervisning. Målet er, at flere elever med særlige behov skal inkluderes i den almindelige undervisning. Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling har en målsætningen om, at andelen af elever i den almindelige folkeskole skal øges til 96 % af eleverne i 2015. For at alle elever kan trives og lære, betyder det, at læringsmiljøet skal udvikles. Det er derfor vigtigt, at der er fokus på: Undervisningsdifferentiering Elevens kompetencer og potentialer Forskellige måder at lære på Indretning af læringsmiljøerne Relationsarbejde Klasserumsledelse Didaktiske overvejelser Opstilling af læringsmål med inddragelse af eleven Arbejdet med udviklingen af sociale kompetencer og rammerne for et godt læringsfællesskab Støtte til elever med faglige udfordringer. Børn- og Ungeudvalget vedtog i januar 2014 Strategi for inklusion. Strategien sætter fokus på den oplevede inklusion, der skal bidrage til en udvikling, hvor flere elever inkluderes i det almene tilbud. 58

Strategien har særligt fokus på, at alle børn skal føle sig anerkendte og som aktive deltagere i inkluderende fællesskaber, samt opleve, at der tages udgangspunkt i deres styrker og potentialer. Udviklingen skal ske gennem en fokuseret indsats fra både ledere og medarbejdere og i tæt samarbejde og samspil med forældre og andre relevante aktører omkring børnene. Andel elever, der modtager undervisning i den almene undervisning, Odense (bopælskommune) I Odense Kommune er vi nået målet om kvantitativt at inkludere 96 % af eleverne i den almindelige undervisning i skoleåret 2014/2015. Inklusion er et tema, der optager og udfordrer skolerne, og medarbejderne giver udtryk for, at det er en stor udfordring at løse inklusionsopgaven. Det opleves, at man fysisk rummer elever på skolen, men at man trods gode intentioner ikke i tilstrækkelig omfang kan give eleverne de differentierede udfordringer, der imødekommer deres forskellige/særlige behov, og som de har krav på. Skolerne arbejder lokalt med inklusionsopgaven på forskellig vis i relation til den vedtagne strategi, men også kommunalt er der fokus på at styrke arbejdet med inklusion på skolerne. 59

I skoleårene 2015/2016 og 2016/2017 igangsætter forvaltningen med støtte fra A.P. Møllerfonden et større kompetenceløft. Projektet er kompetenceudvikling af lærere og pædagoger, ressourceteams, vejledere og skoleledelser, der skal understøtte indsatserne omkring inkluderende læringsmiljøer på skolerne. 360 lærere og pædagoger får et diplommodul i inklusion. Forløbet er à 7 ugers varighed Der etableres rejsehold, der skal hjælpe med forankringen af kompetencerne på skolerne 36 skolers ressourceteams m. ca. 252 vejledere får kompetenceudvikling i inkluderende læringsmiljøer 100 ledere får kompetenceudvikling i ledelse af inkluderende læringsmiljøer Medarbejdernes trivsel og sygefravær Trivsel Skolerne gennemfører som øvrige arbejdspladser i Odense Kommune årligt en medarbejdertrivselsundersøgelse. Undersøgelsen gennemføres elektronisk og består af 63 spørgsmål fordelt på 16 temaer. I undersøgelsen spørges samtlige månedslønnede medarbejdere på skolerne 6. Spørgsmålene bygger på en spørgeramme udarbejdet af Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø. Resultaterne i trivselsundersøgelsen bliver i rapporten sammenholdt med Odense Kommunes gennemsnit, og på baggrund af denne sammenligning bliver resultaterne fremstillet enten som værende under gennemsnit, på niveau eller over gennemsnit. 6 I trivselsundersøgelsen 2015 indgik månedslønnede medarbejdere med mindre end 3 måneders ansættelse ikke i undersøgelsen. 60

I efteråret 2015 viser trivselsresultaterne, at skolerne er på niveau med Odense Kommunes gennemsnit på følgende temaer: Læring og udvikling, Motivation, Mening i arbejdet, Rolleklarhed, Samarbejdsevne, Tillid og retfærdighed samt Samlet social kapital. På følgende temaer er skolerne i sammenligning med Odense Kommunes under gennemsnit: Job og organisering, Indflydelse, Krav i arbejdet, Engagement, Sammenhængskraft, Ledelse, Tilfredshed, Arbejde-familiekonflikt samt Stress. Fra efteråret 2014 til efteråret 2015 viser skolernes lokale resultater følgende udviklinger, illustreret i figuren nedenfor: 17 skoler viser i efteråret 2015 omtrent samme resultat som skolens resultat i 2014, 12 skoler viser et forbedret resultat, mens 5 skoler viser et dårligere trivselsresultat end 2014. Skolerne drøfter efter undersøgelsen resultaterne og udarbejder handleplaner, som beskriver skolens trivselsmål samt hvilke handlinger eller indsatser, der igangsættes for at nå målene. Sygefravær I skoleåret august 2014 juli 2015 havde skolerne et samlet sygefravær på 14,7 dage per medarbejder. Korttidsfraværet per medarbejder var i samme periode 6,6 dage per medarbejder. 61

Figuren nedenfor illustrerer sygefraværet for de foreliggende skoleår. Her ses, at fraværet siden skoleåret 2012/2013 er steget, - fra 10,4 fraværsdage per medarbejder til 14,7 dage per medarbejder. Korttidsfraværet er steget fra 5,5 korttidsfraværsdage per medarbejder til 6,6 dage 7. Det skal nævnes, at lockout i april 2013 har betydning for fraværet for dette skoleår, idet der i perioden 2.-26. april 2013 ikke blev registreret fravær på lockoutede medarbejdere. Sygefravær fordelt på personer Nedenstående figur viser, hvorledes det gennemsnitlige sygefravær på 14,7 dage i perioden august 2014 til juli 2015 er fordelt på personer. Figuren viser, at knap 46% af alle medarbejdere på skolerne havde mellem 0 5 sygedage. 34,2% havde mellem 5 og 14 sygedage, og 5,6% havde mere end 60 sygedage. Figuren viser, at en stor del af medarbejderne på skolerne har relativt få sygedage, mens en mindre gruppe medarbejdere har mange sygedage. 7 Fraværsdata er trukket i kommunens LIS-portal. Sygefraværet er i perioden august 2013 marts 2014 trukket på kategori Skoleafdelingen, mens perioden fra april 2014 til august 2015 er trukket på kategori Skoler i Nord, Vest og Syd. Dette skyldes omorganisering i BUF. Vær opmærksom på, at medarbejdergrupper indeholdt i kategori Skoleafdelingen har ændret sig på grund af omorganiseringer. Eksempelvis tæller CSV-afdelingen ikke med fra 2014, da afdelingen fra 2014 er organiseret under en anden forvaltning. Skolesekretariatet på Ørbækvej tæller med i fraværstal før omorganiseringen som en del af Skoleafdelingen, men ikke i fraværstallene fra april 2014. Fraværstal inkluderer: Fravær i forbindelse med almindeligt sygefravær, delvis sygemelding samt arbejdsskader. Fraværet indberettes løbende, hvilket betyder, at sygefraværstal i LIS-portalen kan se forskelligt ud fra dag til dag. Der tages forbehold for endnu ikke indberettet fravær. 62

Mål for reduktion af sygefravær Siden 2011 har Odense Kommune arbejdet med måltal for reduktion af sygefravær. Måltallet for skolerne i 2015 er max. 11,2 sygefraværsdage per medarbejder. Idet skolernes fravær fra januar til oktober 2015 er på 10,3 sygefraværsdage per medarbejder, betyder det, at måltallet ikke nås i år. Arbejdet med at fremme trivsel og reducere sygefravær Ved udgangen af 2015 bliver den sidste skole i kommunen arbejdsmiljøcertificeret. Arbejdsmiljøcertificering på skolerne bidrager til systematisk og helhedsorienteret arbejdsmiljøarbejde af høj kvalitet. Arbejdsmiljøcertificering sikrer løbende fokus og handling på fysisk og psykisk arbejdsmiljø. 63

Rammebetingelser Skolernes budget Nedenstående tabel viser skolernes budgetudmelding til 2015. Tallene er hentet fra skolernes budgetudmelding, og budgetposterne er opgjort ud fra: Budgettet til fagtimer og understøttende undervisning er fordelt efter antal undervisningstimer beregnet på baggrund af antal klasser på skolerne. Budgettet til specialpædagogisk bistand og differentieret undervisning fordeles på baggrund af antal elever, skolernes socioøkonomiske profil samt til skoler med høje klassekvotienter på alle årgange. Der tildeles særskilt budget til skoler med særlige undervisningstilbud så som entreprenøropgaver (specialundervisning), modtageklasser og 10. klasse. Budgettet til SFO indeholder skolerens løn- og driftsbudget samt forældrebetalingen. Derudover får skolerne budget til ledelse, administration, drift inkl. undervisningsmidler og ejendomsdrift. Budgettet til skolernes udvendig vedligeholdelse, forbrugsafgifter og rengøring er placeret i By- og Kulturforvaltningen, og er ikke medtaget i denne opgørelse. 64

Skolernes budget pr. elev Med udgangspunkt i et samlet budget på 910.261.397 kr. i 2015 og et samlet elevtal på 16.809 (opgjort som 7/12-dele af skoleåret 2014/15 og 5/12-dele af skoleåret 2015/16) er nedenstående tabel med budget pr. elev beregnet. Det samlede budget indeholder udgifter inkl. entreprenøropgaver (specialundervisning) ledelse, administration, driftsmidler, indvendig vedligehold m.m. Udgifter til ejendomsdrift (udvendig vedligehold og forbrugsafgifter), rengøring samt befordring er ikke medtaget Tabel med budget pr. elev I kr. Samlet budget Budget pr. elev Budget ekskl. entreprenør-opgaver 789.339.204 46.961 Budget til fagtimer og understøttende undervisning 500.135.142 29.755 Budget til specialpædagogisk bistand og differentieret undervisning 116.495.193 6.931 Denne opgørelse er beregnet med udgangspunkt i budgetudmelding 2015 til skolerne. Budgettet pr. elev kan ikke sammenlignes med nøgletal fra fx. Social- og Indenrigsministeriets opgørelser (SIMs Kommunale Nøgletal). Disse tal beregnes med udgangspunkt i kommunens samlede udgifter. Klassekvotient Udviklingen i kommunens gennemsnitlige klassekvotient ses i nedenstående tabel. Tabel med udviklingen i den gennemsnitlige klassekvotient 2011 2012 2013 2014 2015 Gennemsnitlig klassekvotient 21 21,7 21,9 21,7 21,8 Kilde: ØIM s Kommunale Nøgletal - Antallet af almenklasseelever og antal almenklasser fra børnehaveklasse til 10. klasse fra opgjort som gennemsnittet i de to skoleår, der indgår i kalenderåret. Som det fremgår af tabellen, har der været en stigning i klassekvotienten, men siden 2012 er den stort set uændret. Den gennemsnitlige klassekvotient dækker dog over store udsving - skolerne og de enkelte klasser i mellem. I nedenstående figur er skolerne placeret i diagrammet efter antal klasser og klassekvotient. Den generelle tendens er, at jo større skolen er, jo højere gennemsnitlig klassekvotient har skolen. Skolestrukturen i Odense kommune har en række mindre skoler og skoledistrikter og et faldende elevgrundlag i visse områder, hvilket vanskeliggør en klassedannelse med en jævn fordeling. 65

Figur med skolerne klassekvotient og antal klasser En gennemgang af planlægningstallene for skoleåret 2015/16 viser, at 16 skoler har en klassekvotient over det kommunale gennemsnit. 60 % af klasserne har en klassekvotient på 22 eller derover og 223 klasser, svarende til næsten hver tredje klasse, har minimum 24 elever i klassen. Skolernes vikarbudget Skolerne får i forbindelse med budgetudmeldingen tildelt budget til vikardækning ved medarbejdernes fravær. Derudover udmeldes særskilt budget til vikardækning i forbindelse med centralt tilbudt uddannelse og kompetenceudvikling fx. i forbindelse med skolereformen. Disse udgifter dækkes af de centrale uddannelsesmidler og indgår ikke i nedenstående oversigt. Skolerne har til og med skoleåret 2013/14 fået tildelt vikarmidler svarende til 4,5 procent af lønbudgettet til undervisning, dvs. ca. 26 28 mio.kr. afhængig af skolernes årlige undervisningsbudget. Der er de seneste år reduceret på skolernes vikarbudget som følge af forventningen om et faldende sygefravær. Skolerne blev således i 2012 pålagt en reduktion af budgettet på ca. 10 mio.kr i forbindelse med sygefravær. Fra 2014 blev der indarbejdet en forventning om yderligere fald i sygefraværet svarende til 5,8 mio. kr., og fra skoleåret 2014/15 er skolernes vikarbudget blevet reduceret yderligere med 3 mio.kr. I aftale om økonomien for folkeskolen i skoleåret 2014/2015, som byrådet indgik i december 2013, fik skolerne i Odense Kommune en ekstra et-årig bevilling på 10 mio.kr. til at sikre en ansvarlig vikardækning på skolerne i 2014. Disse midler bortfaldt fra 1. januar 2015. Imidlertid blev det muligt, gennem en forvaltningsmæssig prioritering, at udvide vikarbudgettet med et engangsbeløb på godt 10 mio.kr. i 2015. Den samlede ændring i skolernes vikarbudget fremgår af nedenstående tabel. Fra 2016 svarer skolernes vikarbudget til 1,5 procent af undervisningsbudgettet. 66

Udviklingen i skolernes vikarbudget 67