Unges motivation og lyst til læring v/ Mette Pless Center for Ungdomsforskning, Aalborg Universitet, København 1
Oplægget idag Motivationskrise? Udfordringer og tendenser Hvordan kan vi forstå motivation? Centrale elementer i relation til at understøtte motivation Udfordringer i forhold til motivation og læringsmiljø 2
Udpluk fra bogen: Unges motivation og læring Selvom meget går godt i uddannelsessystemet, og mange unge er glade for at gå i skole, giver stadig flere undervisere udtryk for, at det er svært at motivere og engagere de unge. 3
Summe-tid med sidemand/kvinde Oplever I motivationsudfordringer i jeres arbejde med de unge I møder? 2 min. snak med sidemand/kvinde Stikord på flipover 4
Motivation i forandring 1. Test og præstationsorientering 2. Ændrede kommunikations- og vidensformer 3. Ændringer i relationsgrammatikken Performancekultur fremfor læringskultur? Relevanskrise for skolen. Skolen i stigende konkurrence med andre livsarenaer Nye krav til lærer-rollen - kamp for at vinde relationen og faglig opmærksomhed 5
Er de unge umotiverede? En uddannelse for mig er meget vigtig, da det er den jeg skal leve af resten af livet. Det er min uddannelse, der skal gøre, at jeg får et dejligt liv. (pige, 9. klasse) Man skal bare have en uddannelse. Jeg skulle måske have gjort noget andet. Jeg tog HF, fordi den var kort. Jeg besluttede mig bare for, at nu ville jeg gennemføre. Og erhvervsuddannelserne det var ikke noget for mig (ung kvinde med gymnasial uddannelse) Altså, det er hårdt og man gider ikke rigtigt, men det skal jo gøres. Man skal jo have en uddannelse. Selvom man ikke rigtigt har lyst. For en sikker fremtid (ung mand uden uddannelse i gang med brobygningsforløb) Alle unge er uddannelsesmotiverede MEN ikke alle er motiverede for skole - læring 6
Polarisering i ungegruppen De overmotiverede Klarer sig godt i uddannelsessystemet, men stiller store krav til sig selv, og risikerer at gå ned med stress De undermotiverede Stærkt skoletrætte. Flere er helt stået af uddannelsessystemet og har svært ved at se en vej videre 7
Når motivationen er svær at finde Int.: Synes du det er svært, det her med at skulle finde ud af, hvad man vil efter skolen? Ja, det synes jeg. Altså meget. Fordi, der har man valgt et eller andet job. Så kommer man i praktik og så når jeg tænker nærmere over det okay, det var slet ikke mig. Så er det bare sådan okay, hvad skal jeg nu være. ( ) Jeg tror bare, det er noget man selv må finde ud af. Men jeg ved ikke rigtigt noget, der interesserer mig, så det er det, der er problemet. (Freja, 9. klasse) Motivation som individuel og iboende egenskab knyttet til interesse: Det handler om at finde noget man brænder for Motivation som kvantitativ størrelse man kan have meget eller lidt motivation 8
det er helt anderledes. Vi får ikke lektier for. Vi laver helt andre ting. Vi laver mad. I starten skulle man bare lære at stege en frikadelle, men det lærte vi hurtigt. Så nu er det finere mad jeg har lært at lave tærter. Vi har haft teori om brød, om stegning og om hævning. ( ) Jeg er en af de bedste på holdet. I grundskolen var jeg en af de dårlige, og her er jeg en af de bedste. ( ) I: Hvad tænker du om det at vælge nu. Er det nemmere end i 9. klasse? Jeg har ikke mere ondt i maven. Min selvtillid er blevet bedre. Den er dårlig stadigvæk, men den er blevet bedre omkring skolen, ikke. Nu ved jeg, hvilket emne jeg vil ind på. (Freja, 2. int. efterskole) Motivation som resultat af erfaringer ikke egenskab. Kontekstuelt og processuelt fokus Understreger vigtigheden af at overskride det individuelle fokus, og sætte spot på de læringsrum de unge færdes i. Hvornår og hvordan skabes mulighed for motivation og læring? Motivation som kvalitativ størrelse fokus på motivationens retning Fokus på de unges motiver for deltagelse og for det modsatte 9
Motivation skabes i samspil Den unges mål og mening Læringsmiljø og læringskultur Motivation 10
1. Mestring, feedback og progression 2. Relevans, mening og formål Motivation 3. Klasserumskultur, Socialt klima og tilhør 4. Indflydelse, eleven som medskaber 11
Mestring, feedback, progression Indebærer et fokus på: Progression at den enkelte rykker sig Forudsætninger for og forventninger om mestring Opbygning af læringsidentitet Adgang til feedback og støtte Så altså, jo man får selvtillid derude, for det er jo ikke kun bare sure miner og sådan noget vel, men altså der er jo også det der med at de voksne de kommer hen og roser en, for det man faktisk har gjort (elev på produktionsskole) Og så kommer lærerne så bagefter og så giver de feedback,( ) Jeg lærte rigtig meget af feedbacken. Ikke at de kommer med et muligt svar på det, vi har lavet, men: Det kunne du gøre til næste gang. Det er faktisk ret godt. (Stud., KVU) 12
Relevans, mening, formål Relevans på kort sigt - i læringssituationen. Relevans på længere sigt ifht. uddannelse og karriere Gode forbindelser mellem teori og praksis Hvis jeg skulle have klaret mig bedre på HF, så skulle vi først og fremmest have fag, man kan bruge til noget. Jeg kan se nytte i matematik men fx romantik i dansk? Egentlig er det bare spild af tid.jeg ville hellere have brugt tiden på at forstå det andet bedre (hfkursist).(cefu 2008) Jeg lærte det dobbelte på teknisk skole af, hvad jeg lærte i folkeskolen. Du fik hele tiden hjælp, hvis der var noget, som du var i tvivl om. Det har også noget at gøre med, at det er noget, der interesserer dig. Du havde jo lavet det i værkstedet udregnet trekanter og sådan noget. (Ung mand, eud) (pless, 2009) 13
Klasserumskultur, socialt klima og tilhør Klasserumskultur og det sociale klima på uddannelsen Oplevelse af at høre til Meningsfulde relationer både fagligt og socialt Samarbejde og fællesslæring En god dag i skolen for mig er når man skal lave opgaver, sammen i grupper man selv styrer. Hvor man er oppe og lave noget, og kan få lov til at gå rundt og finde ud af ting. (elev, 9. klasse, stil om den gode skoledag) 14
Autonomi, indflydelse, medskaber At se eleven som aktør med motiver og intentioner At eleven kan være medskaber af sin uddannelse Inddragelse af elevernes livssituation og ideer At eleverne har indflydelse og mulighed for at påvirke Medskabelse og autonomi som kompetencer, der skal læres Vi kan jo også tillade os at sige til lærerne, at det her er simpelthen for kedeligt for os, vi kan ikke koncentrere os, der er ikke nogen, der laver noget, fordi du bare taler og taler. Og normalt i en gymnasieklasse, så vil læreren nok sige ej, men det styrer I ikke, det er mit arbejde og I skal bare høre efter. Her, der siger de faktisk ej, hov det må I undskylde, vi har lige det her i dag, men så til næste gang vil jeg prøve at lave noget, der bedre kan interesserer jer mere. Hvordan har I lyst til, at jeg skal undervise jer? Elev HTX
Hvilke perspektiver har jeg særligt fokus på i min undervisning? Er der perspektiver, jeg/vi med fordel kunne fokusere mere på for at skabe bedre rammer for elevernes/kursisternes motivation og deltagelse? 16
CeFU-konference d. 25. november: Ungdomsliv på krykker Er ungdomslivet efterhånden blevet så komplekst, at det kræver professionel hjælp at komme igennem det? Eller har vi pakket de unge så meget ind i vat, at de har mistet evnen til at tackle selv elementære problemer? 17