1. Når bolden er rund! Af Lene B. Terp Seminarielektor i Idræt og konsulent i Skoleidrættens Udviklingscenter, CVU Sønderjylland Cand. Scient i Idræt & Sundhed, SDU Elitetræner i fodbold Boldspil er noget særligt, det er en aktivitet og en verden for sig selv. Boldspil anvender et særligt symbolsprog. Det kræver en udviklet og alsidig intelligens at blive en dygtig boldspiller Halling og Fibæk Laursen Indledning Dette kapitel handler om boldspil. Det handler om individuelle færdigheder med bolden, om at spille med andre og om at spille mod andre. Det er boldspil, boldbasis, teambold og spiludvikling for små og store boldspillere. Bolden og boldspil kan være redskab til social læring, taktiske elementer, som samspil med andre, motorik, individuelle færdigheder med bolden, kommunikation og følelsesmæssige aspekter. Er boldspil kun fodbold, håndbold, volleyball og basketball? Og er det kun rigtig fodbold, hvis vi spiller 11 mod 11? Der er ganske vist et færdigt spil, som hedder 11-mands-fodbold, men i princippet er 11-mands-fodbold et spil med utallige en mod en, to mod to og tre mod tre situationer, som foregår på forskellige områder af banen. Disse situationer stiller krav til den enkelte spillers evne til at tæmme, drible, sparke og aflevere bolden. Samtidig skal spilleren orientere sig i forhold til med- og modspillere. Modspillere, som forsøger at forhindre ham/hende i at udføre færdighederne, og medspillere, som skal hjælpe, så det bliver muligt at score mål, bibeholde bolden mv. Spilleren skal kunne kontrollere bolden, se/finde medspillere som ofte er i bevægelse og derefter aflevere til dem, uden at modspillere bryder afleveringen. Dette er vilkårene i de fleste holdboldspil. Hold-boldspil stiller krav til elevens spilforståelse, som er evnen til at forstå sit eget spil, medspillernes spil og modstandernes spil, men det handler også om at have en metodik for at komme frem til løsninger, at kunne forklare intentioner i spillet. Som grundlæggende forudsætninger for spilforståelsen og spilopfattelsen er kropskontrol og boldkontrol helt afgørende. Jo bedre krops- og boldkontrol, jo længere tid og jo bedre overblik vil eleven få over spillet. Der gives i hæftet et bud på, hvordan idrætsundervisningen kan tilrettelægges i forhold til trinmålene for idræt på 3. til 5. årgang. Tivolibold er et eksempel på, hvorledes eleverne kan træne, lære og øve individuelle færdigheder i forhold til f.eks. at drible med en bold og ramme en tennisbold med et boldtræ. Kun fantasien sætter grænser for hvilke elementer af forskellige boldspil, som I ønsker at have fokus på og lad også eleverne selv komme med forslag til aktiviteter. I Skolegårdsbold øver eleverne sig i at spille sammen med og mod andre og selv udvikle boldspil. Jo bedre de tekniske forudsætninger er, jo sjovere/lettere bliver det for den enkelte elev at spille med og mod! Småspillene må ikke glemmes, da det altid er sjovt at spille kamp. Det er her færdighederne prøves af under pres, det er her samspillet kan give helt unikke oplevelser, og husk, at jo færre på holdet, jo flere boldberøringer, og jo større er chancen for at opleve succes! 8
Trinmål Tivolibold og Skolegårdsbold arbejder hen imod følgende kundskaber og færdigheder i trinmålene for 5. klasse: beherske flere former for løb, spring og kast udføre handlinger med forskellige boldtyper med såvel hænder som fødder beherske enkle tekniske færdigheder i slagboldspil indgå i og skabe forskellige idrætslige lege sammen med andre turde deltage i legens udfordringer udvise samarbejdsevne og social opmærksomhed i forhold til idrætslige aktiviteter forstå egen rolle og eget ansvar i regelbaserede aktiviteter acceptere forskelligheder i egne og andres færdigheder erkende egne reaktioner i forbindelse med fysisk aktivitet, som vrede, glæde, skuffelse og udmattelse forstå betydningen af fairplay Tivoli-bold Ingen køer i idrætstimerne kun i Netto, på marken og på billardbordene... Der spilles rigtig meget rundbold i den danske folkeskole, men hvor tit øver man sig i at slå med et boldtræ? Eller drible med en fodbold og ramme kurven i basketball? I stedet for kun at tænke i en disciplin, f.eks. basketball, hvor der så vil skulle bruges ca. 30 basketbolde og en masse basketballkurve, for at den enkelte elev skal kunne øve de individuelle tekniske færdigheder, så lav stationer med forskelligt indhold, hvor der alligevel lægges vægt på de individuelle færdigheder. Bare i mange forskellige discipliner. Tivoli-bold kan både laves indendørs og udendørs. Det handler om at udnytte de faciliteter, materialer og fantasi - der er tilgængelig. Lad eleverne selv bygge tivoliboder og finde på øvelser. Brug gerne tivoliboderne flere gange, og så vil du opleve, at eleverne bliver bedre til at udføre tingene. Man kan evt. lave et individuelt skema med resultater og mål, så eleverne prøver at arbejder med at skabe de bedste resultater som hold eller lad alle konkurrere mod hinanden i en enkelt disciplin eller med det samlede resultat for alle discipliner. Sørg for at have så mange aktiviteter, at eleverne ikke behøver stå i kø, men hele tiden har mulighed for aktivitet. Lad dem arbejde sammen to og to eller evt. tre og tre. De noterer selv resultaterne ned på papir. Driblebane Drible slalom mellem kegler med bolden ved fødderne. Tag tid på hvor lang tid det tager at drible mellem keglerne ud om den sidste kegle og retur til startlinien. Materialer: Fodbold, 4 kegler, stopur Kolbøttespark Start ca. 25 meter fra et fodboldmål. Slå en forlæns kolbøtte, spurt mod 3 bolde, som er placeret ca. 10-15 meter fra målet. Spark bold 1 i mål. Løb tilbage til udgangspunkt. Slå igen en kolbøtte, spurt mod boldene. Spark bold 2 i mål. Turen skal gennemløbes til alle 3 bolde er sparket i mål. Tag tiden for tre kolbøtter, tre spurter og tre spark. Kikser et spark, så bolden ikke rammer målet, løbes turen en gang mere. Det er derfor en god ide at have ekstra bolde liggende. På den måde kan en forbedring af tiden både skyldes, at man bliver mere præcis i sit spark, bedre til at slå kolbøtter og hurtigere til at løbe. Materialer: Stopur, kegler, 3 fodbolde, mål 10-15 meter 10-15 meter 9
Kast med ærteposer i spande Placér spande i forskellige afstande fra en linie, hvorfra der kastes med ærteposer. Jo længere væk fra linien jo flere point. Hvor mange point kan man samle sammen på 10 kast? Materialer: Spande, ærteposer Himmelbold Her gælder det om - med et præcist og veltimet spring - at sende en let bold til himmels. Hvis man har mulighed for at holde øje med højden af bolden, kan dette noteres, ellers kan øvelsen gå ud på, at en hjælper skal gribe bolden efter den er skudt ud af rampen. Bolden kan evt. være en hoppebold, og for at den bliver liggende på rampen, kan den støttes af kasser eller lignende. Materialer: En let bold, et bredt bræt, et bord/bænk/plint el lign., en rund træstamme el. cylinder Skumgolf Med en golfkølle spilles en skumbold op i en kurv/spand el. lign. Spanden kan enten stå oprejst eller lægges ned. Læg evt. et reb i en cirkel rundt om kurven, som markering for minimum afstand til kurven. Materialer: Kurv, skumbolde, golfkølle Fieldgoal! En rugby-bold sparkes ind i minimål, mellem to kegler eller evt. over et stort fodboldmål som et fieldgoal i amerikansk fodbold. Hvor mange mål scores på f.eks. 5 forsøg? To elever samarbejder. En elev holder rugbyen på højkant, og en anden sparker til den. Materialer: Rugby, minimål eller kegler Gummistøvlekast Hvor langt kan man kaste en gummistøvle, hvis den skal kastes gennem benene og over ryggen? Materialer: Gummistøvle, målebånd Frisbee-golf Lav en frisbee-golf-bane, som består af ca. 10 hula-hop-ringe med en høj kegle placeret i midten af hver hula-hop-ring. Det gælder om at kaste frisbeen, så frisbeen enten rammer keglen eller lander i hula-hop-ringen. Man kaster videre fra hvor frisbeen lander. To elever skiftes til at kaste frisbeen. Det gælder om at bruge færrest antal kast på at ramme alle kegler/ringe. Som variant kan man også tage tid for gennemførelsen. Materialer: Frisbee, hula-hop-ringe, høje kegler Slå tennisbold ud i områder med boldtræ Hvor langt eller hvor præcist kan man slå en tennisbold ud i nogle områder? En elev server en tennisbold og en anden slår med et boldtræ. Lav markerede områder evt. med kegler som giver forskelligt antal point alt efter sværhedsgrad. Hvor mange point kan man samle sammen på 10 forsøg? Materialer: Boldtræ, tennisbold, kegler el. lign til afmærkning af områder Kaste håndbolde gennem hula-hop-ringe, som hænges op i mål Hvor mange point kan man samle sammen ved at kaste en håndbold gennem hula-hop-ringe, som er hængt op i et mål. Varier evt. afstanden fra kast til mål. Materialer: Håndbold, hula-hop-ringe, snor, mål el. lign. Kast med tennisbolde Tomme konservesdåser/sodavandsdåser sættes ovenpå hinanden eller placeres enkeltvis på eksempelvis en bænk. Der skydes til måls med tennisbolde. Hvor mange træffere på 5 kast? Materialer: Konservesdåser, tennisbolde Blinde-basketball Kast en basketball med bind for øjnene og tæl scoringer på en basketballkurv. Kast evt. først 5 kast som seende og derefter 5 kast som blind. Hvor mange scoringer på 10 kast? Materialer: Basketballkurv, basketball, tørklæde eller blinde-briller 10
Differentiering Præstationerne afhænger udelukkende af den enkelte elev, så alle er i princippet med på lige vilkår. Der kan evt. laves niveaudifferentiering i enkelte øvelser, således at nogle kaster 10 meter væk fra målet, mens andre kaster 7 meter. Lad eleverne arbejde sammen på samme niveau, så de udfordrer hinanden, eller lad øvede og uøvede arbejde sammen, så den øvede kan give viden og færdigheder videre til den uøvede. Evaluering Tæl point, forsøg, tid mv. i de enkelte øvelser/ boder og lav et score-kort for den enkelte elev. Hvor meget tid brugte eleven første gang, hvor stor har forbedringen været efter 10 forsøg. Bliver man bedre og hvad skal der til for at man bliver endnu bedre? Tivolibold kan også bruges som konkurrence, hvor man laver rangliste over de enkelte discipliner og evt. også en samlet liste over alle discipliner. Diskuter med eleverne om der er forskellige krav til teknik, koncentration, fysik mv. i de enkelte øvelser. Lad eleverne selv finde på boder/øvelser, som de beskriver, tager foto af mv. Skolegårdsbold Beskrivelse af Skolegårdsbold Skolegårdsbold handler overordnet om at spille med og spille mod. Skolegårdsbold lægger op til, at den kvikke elev og lærer spiller videre i frikvarteret. Det er en organiseret form for den boldspilsorganisation man kender/ kendte fra gaden, fritteren, baggården, sportspladsen og skolegården. Den måde som børn og barnlige sjæle selv har konstrueret spil på, fordi der sjældent lige var 22 børn til to fodboldhold eller 10 til en basketballkamp, og nogle vil måske også erindre, at i det øjeblik hvor der kom for mange på hvert hold, så døde legen eller spillet hurtigt igen, og gruppen blev delt i mange andre interesser lige fra blomsterplukning til slåskampe. I Skolegårdsbold spilles en masse forskellige kaosspil med og uden redskaber, men altid med en form for bold. Der spilles med maksimalt 4 elever på hvert hold, da det øger antallet af boldberøringer med mange gange i forhold til f.eks. bare at spille 6 mod 6. Endvidere er det nemmere at overskue for den uøvede boldspiller, og det stiller i større grad krav til, at alle deltager aktivt i spillene. Forløbet med forskellige spil afsluttes med, at eleverne selv prøver at konstruere spil ud fra spilhjulet, som omtales senere. Hockey og avishockey Spil max 4 mod 4 gerne 3 mod 3. Er der ikke plads, så spil det som intervalspil, så der på en bane (ca. 10x20 m) spiller 3 hold og det ene hold er oversidder. I en hal vil der kunne laves 3 baner, og der vil være plads til ca. 3 x 12 elever. Spil evt. 1 min og skift det ene hold ud. Således vil hvert hold spille 2 min og hvile 1 min. Det er bedre end at spille med 5 eller 6 på hvert hold. Kniber det med hockey-stave til alle elever, så spil evt. avishockey. Eller spil avishockey for dets egen skyld. En avis rulles (på den korte led) og vikles med brunt tape. Brug en skumbold eller hockeybold. Hockey kan spilles både ude og inde. Brug evt. skolegården og tegn banen med kridt. Avishockey kan blive en glimrende og billig aktivitet i frikvarteret! Materialer: Aviser og tape eller hockeystave, skumbold eller hockeybold, mål Skumhåndbold Håndbold kan være et vanskeligt spil i skolen, men hvis håndbolden skiftes ud med en model af skum, bliver det lidt mere humant for den uøvede boldspiller og for målvogteren. Der spilles på tværs i en hal som beskrevet under hockey og der spilles på minihåndboldmål. Er der ikke minihåndboldmål i hallen stilles i stedet en række kegler på baglinien, som skal rammes, og når de er ramt flyttes den væltede kegle til det målscorende holds baglinie. Spillerne må, som i håndbold, ikke bevæge sig ind i målfeltet. Spilles der på kegler, er der ingen målvogter med i spillet. Ligesom i hockey spilles der ikke med flere end 4 elever på hvert hold. I minihåndbold er det tilladt for målvogteren at gå med i angreb. Man kan spille med, at det er tilladt at fiske bolden over hele banen, eller man kan spille med, at det først er tilladt, når alle spillere har været tilbage og røre egen målfelts-linie. Overvej IKKE reglen med, at alle skal røre bolden inden scoringsforsøg det tager dynamikken ud af spillet. Spil i stedet med en mindre på holdet! Materialer: Skumhåndbold, mål Streetbasket Spil 3 mod 3 på én basketballkurv. Når bolden erobres - eller efter scoring - skal bolden spilles op til midterlinien, før et nyt angreb på kurven kan starte. Husk, at en af de vigtigste regler i begynder-basket er reglen om personlig 11
fejl. Reglen kan forenkles til: En spiller, der forårsager fysisk kontakt, begår en fejl. Især spilleren med bolden må ikke røres. Lidt mere detaljeret kan man tilføje, at man ikke må skubbe, spærre, fastholde eller slå modstanderen. Skridtreglen skal dømmes lidt mere lempeligt. 3-sekunders-reglen under kurven bør i første omgang heller ikke medtages. Materialer: Basketballkurv, basketball eller en fodbold Kasketbold Der laves to hold, hvor hver elev er udstyret med en kasket, som holdes i hånden, og som man skal bruge til at gribe en tennisbold med. Målene er enten en madras, tæppefliser eller et markeret område, hvori bolden skal gribes med kasketten. Alt efter niveau kan man spille med, at bolden ved berøring med jorden overgives til modsatte hold, hvis det bliver for svært at erobre bolden. Ligger bolden på jorden får den spiller, som først lægger kasketten over bolden, rettigheden til bolden. Kropskontakt er ikke tilladt. Der kan spilles med to mål, hvor hvert hold forsvarer et mål og angriber et andet. Der kan også spilles med åbne mål, således at begge hold kan score i alle mål, eller der kan laves flere end to målzoner. Tæppefliser kan evt. bruges som målzone. Hvis en spiller griber bolden og samtidig har en fod på tæppeflisen, tæller det som en scoring. Antallet af tæppefliser bør svare til antal spiller på hvert hold plus en, da det gør det nemmere at score og svære at forsvare. Materialer: Kasketter, tennisbold, tæppefliser eller anden målmarkering Veste-bold Der laves to hold. Hver elev har en overtræksvest på. Der spilles med en håndbold, skumbold, fodbold eller lign. Bolden gribes ved at den fanges med vesten. Der laves som ved kasketbold flere scoringsmuligheder. I starten kan spillet afvikles uden scoringsmuligheder, men i stedet som parti-bold, hvor det handler om at bibeholde bolden på eget hold og undgå, at modstanderholdet får fat i bolden. Kropskontakt er ikke tilladt. Materialer: Bold, overtræksveste Fodbold Spil 3 mod 3 på 4 keglemål på ca. 1,5 m i bredden. Hvert hold forsvarer 2 keglemål. Banen er ca. 25 x 25 meter (jo dårligere tekniske forudsætninger, jo større bane). Keglemålene er placeret på baglinierne. Spillet lægger op til en masse 1:1 situationer, hvor deltagerne får mulighed for at afdrible og erobre bolden. Når hvert hold skal forsvare 2 mål, kan man stort set ikke undgå, at alle deltagerne bliver aktive. Materialer: Kegler eller minimål, fodbold Bondebold Spillet kræver mellem 2 og 5 deltagere. De spiller alle mod alle. Hver spiller skal forsvare et felt. Bolden starter med at bonden server med underhånd til en spiller i et af de andre felter. Bolden må ramme jorden en gang i feltet (evt. to gange), inden den skal spilles videre med underhånd. Spilles bolden ud af banen, går den pågældende spiller ud af spillet, hvis der er fem deltagere. Er der fire deltager går spilleren, der begik en fejl tilbage til bondefeltet. Er det hertugen, der spiller bolden ud, eller ikke formår at spille bolden videre til et andet felt, går han/hun ud af spillet, og alle spillere under ham/hende rykker et felt op. Det gælder om at komme til at spille i kongefeltet, hvilket er det eneste felt, hvorfra man kan få point. For hver færdigspillet bold man bliver i kongefeltet får man et point. Vinderen kan være den spiller, der først får 5 point. Materialer: Let bold (evt. kidsvolleybold) og streger, der markerer spillefelterne Spiludvikling Med udgangspunkt i små-spillene udvikler eleverne selv nye spil med udgangspunkt i spilhjulet 1. Hvor stor skal banen være, hvordan skal der ske scoringer, hvilke regler skal der være, skal der bruges bestemte rekvisitter, bolde mv.? Hvad skal målet være med spillet? Hæng evt. en stor udgave af spilhjulet op på væggen i gymnastiksalen/hallen og snak løbende med eleverne om de forskellige kvaliteter i de boldspil I spiller, og hvilke ændringer I kunne gøre. Brug nogle lektioner på, at eleverne beskriver, afprøver og spiller de nye spil. 2 Halling & Fibæk Laursen, side 61 12
Overvej, hvilke rammer der skal lægges ned over spillene. Her er nogle eksempler: Konstruér et spil, hvor det gælder om at score finurlige mål Konstruér et spil, som skal indeholde tre hula-hop-ringe, to bolde og fem kegler. Lav et pigespil og et drengespil Lav et spil, som skal kunne spilles i skolegården og organiseres i et frikvarter. Lav et spil på baggrund af deltagernes forudsætninger, så alle på holdet oplever at have en funktion, som har betydning for holdets succes. Banen Størrelse Dimensioner Form Andet Ude Inde Rekvisitter Mål Antal Størrelse Form Placering Leg/spil Bolden Antal Størrelse Form Vægt Regler Du må... Du skal... Du må ikke... Deltagere Antal Medspillere Modspillere Differentiering I de forskellige spil kan man variere mellem at spille øvede mod øvede og uøvede mod uøvede og drenge mod drenge og piger mod piger og lave blandede hold. Diskutér fordele og ulemper med eleverne og diskuter, hvilke krav det stiller til den enkelte elev i de forskellige situationer. Alt efter færdigheder kan der laves forskellige spil med forskellige forudsætninger. Øvede boldspillere styrer ofte spiludviklingen, da de har større rutine i at spille spil, så overvej nøje gruppesammen-sætningen. Evaluering De nye spil spilles og beskrives på papir. Blev spillene afviklet, som hensigten var, eller var det nødvendigt med justeringer i forhold til forudsætninger, rammer mv.? Diskuter med eleverne hvilke kvaliteter de forskellige boldspil indeholder, og om der var forskel i forudsætningerne for at spille de forskellige småspil. Kunne deltagerne udfylde de opstillede roller? Er eleverne begyndt at spille de nye spil i skolegården i frikvartererne? Litteratur Anders Halling & Per Fibæk Laursen, Boldspilundervisning fra boldbasis til teambold, Odense Universitets Forlag, 2001 Per Andersen, Anders Halling & Hans Petersen, Fodbold for små fødder, Forlaget DUO ApS, 1984 Stig Eiberg & Peder Siggaard, Boldbasis - en praktisk håndbog, Københavns Universitet og Forlaget Hovedland, 2000 Knud Åge Nielsen & Max Rasmussen, Spil bold - med livet som indsats, DGI 13
14