Teknik og Miljø Dato: 31-10-2012 Sagsnr.: 09/26277 Dok nr.: 352 Plangrundlag og screening for Lokalplan nr. 27 Bæredygtigt boligområde ved Lergård i Aabenraa Dette notat indeholder en kort beskrivelse af baggrunden for lokalplanen samt en miljøscreening i henhold til lov om miljøvurdering af planer og programmer. Notatet er opdelt i tre sektioner: Intentionerne for lokalplanområdet De valgte bæredygtighedsprincipper i planen og redskaber til at opnå en høj bæredygtighed og skabe identitet i området. Plangrundlag Plangrundlaget indeholder en beskrivelse af baggrunden for og hensigten med planen samt en karakteristik af det aktuelle lokalplanområde. Samtidig er det en opstilling af forudsætninger for planlægningen, som beskrives gennem planens forhold til anden planlægning og en beskrivelse lokalplanens indhold, herunder bæredygtighed og områdets fysiske udformning. Screening Screeningsdelen henholder sig til loven om miljøvurdering af planer og programmer. De miljømæssige faktorer er via skemaet er registreret for lokalplanområdet. Efterfølgende er skrevet en screeningsbeslutning hvor væsentlige miljøfaktorer er resumeret. Tidsplan Såfremt der skal kunne påbegyndes byggemodning af området i august 2013, skal der foreligge en endeligt vedtaget lokalplan i juni 2013. For at kunne påbegynde byggemodning i 2013 skal lokalplanforslaget senest offentliggøres i marts 2012. 1
Områdets placering Intentionerne for lokalplanområdet Det er hensigten, at skabe et varieret og attraktivt boligområde, der bl.a. kan tiltrække ansatte på det kommende udbyggede akutsygehus til at bosætte sig i området. Området ligger heller ikke langt fra andre store arbejdspladser og der god adgang til det overordnede vejnet. I forhold til helhedsplanen arbejdes der i først omgang kun med arealet nord for skoven. Hensigten er at fremtidssikre området i den forstand at bæredygtige byggeprincipper, brug af materialer og krav til byggeriet løbende udvikles i det tiden hurtigt løber fra en lokalplan, hvor denne overhales af nyere og mere bæredygtige muligheder. Principperne fra den forestående lokalplan nr. 27 videreføres i området syd for skoven som oprindeligt tænkt i helhedsplanen. Planen rummer mulighed for 53 enfamiliehuse eller som alternativ 35 enfamiliehuse og op til 60 tæt lave boliger. I udmøntning af helhedsplanen gennem lokalplanlægningen arbejdes der videre med 4 nedenstående bæredygtighedstemaer. Det naturgivne landskab Sundhedsloopet Grønne vejprofiler Varieret bebyggelse 2
Det naturgivne landskab Det er formålet med lokalplan, at sikre det naturgivne landskab bedst muligt. Det kuperede morænelandskab giver en række forskellige beliggenheder. Dette udnyttes på forskellig vis i planen. De landskabelige karaktertræk søges bevaret, idet veje og bebyggelse placeres så der foretages mindst muligt indgreb i det foreliggende terræn. Bebyggelsen holdes i god afstand af de for området så karakteristiske skovbryn for at beskytte det naturlige liv og at gøre de naturgivne kvaliteter tilgængelige for alle. De områder, der ikke skal bebygges, benævnes i planen naturzonen og kantzonen. Naturzonen rummer den vilde natur, det vil sige skovene og dens skovbryn, uberørte engarealer, vandløb og vandhuller. Lokalplanen skal sikre, at disse områders tilstand ikke forringes, men gerne forbedres af hensyn til at sikre områdets varierede dyre- og planteliv. Kantzonen er en mellemzone mellem naturzonen og de områder der kan bebygges. Området holdes naturpræget med åbne græsarealer med spredt beplantning af træer, men vil også skulle kunne rumme lommer med plads til forskellige aktiviteter, som leg og motion. Her placeres også områdets regnvandsbassiner til håndtering af overfladevand fra området. Kantzonen må kun vedligeholdes ekstensivt, så den sammen med naturzonen fungerer som spredningskorridor for dyre- og planteliv og naturlig rekreation. I kantzonen og i naturzonen opretholdes terrænforhold og eksisterende beplantning i vidst muligt omfang. Sundhedsloopet Lokalplanen skal sikre, at Lergård bliver en bydel, hvor idræt, udeliv og motion er en naturlig del af livsstilen og hverdagslivet. Kantzonen er udgangspunkt for at gøre Lergård til en sund og levende bydel. Lokalplanen skal sikre, at der etableres et sammenhængende stisystem rundt om og gennem bebyggelsen og til den omkringliggende by. Stierne skal indgå i et sundhedsloop, der består af afmærkede løberuter af varierende længder og oplevelser. Omkring loopet placeres bydelens øvrige sundhedsfremmende tiltag eksempelvis udendørs fitness, naturfitness, tarzanbaner, boldbaner, petanque, parkour, naturlegepladser osv. For at tiltrække de målgrupper man gerne vil have til at bosætte sig i området bør sundhedsloppet gennem en grøn byggemodning udføres sammen med første etape. Grønne vejprofiler Vej- og stinettet tilrettelægges, så det medvirker til at give de bedste forudsætninger for at cyklen og den kollektive trafik tilvælges frem for bilen. Alle veje, såvel stamveje som boligveje skal udlægges med et grønt profil. Vejene anlægges derfor med relativt smalle kørebaner med fast belægning. Sidearealerne kan bruges som fleksible zoner med skiftende karakter. Det kan være lokale pladser, grøfter, regn- og nedsivningsbede, legeområder. Vejene skal anlægges med en udformning, som sikrer en lav hastig- 3
hed, f.eks. maks. 30-40 km/t på stamvejene og 15-20 km/t på boligvejene som udformes efter principperne om lege- og opholdsområder. Stamvejene udlægges i brede traceer for at sikre mulighed for nødvendigt areal til stier, grøfter, vandrende og beplantning. Det skal samtidigt sikres, at der er udsigt langs vejene til skovbrynet mod syd. Der anvendes hævede flader og minirundkørsler til at markere boligvejenes tilslutning til stamvejene. Beplantningen langs stamvejene skal fremstå med forskellige typer af træer frem for ens trætyper. Det får beplantningen til at fremstå mere naturlig i lighed med de levende hegn i området, og vil give en flottere årstidsvariation. Boligvejene etableres så de fremstår som sammenhængende grønne bånd gennem bebyggelsen. Der holdes et 5 meter bredt bælte der ikke må hegnes på hver side af vejene. I det grønne bælte må plantes enkeltstående træer og buske. Overkørsler fra vejen til grundskellet udføres i græsarmering for at understrege den grønne karakter. Åbenheden omkring vejene medvirker endvidere til bedre kontakt mellem beboerne. Stierne i sundhedsloopet perimeterstien - skal anlægges med grusbelægning med begrænset, f.eks. pullertbelysning. Forbindelsesstierne, der også skal fungere som skolestier udføres med fast belægning og belysning i form af parkarmaturer. Stier gennem skoven udføres dog uden belysning af hensyn til dyrelivet. Varieret bebyggelse Lokalplanen giver mulighed for at differentiere i de krav der stilles til den fremtidige bebyggelse i området. I områder med store terrænforskelle i tilknytning til kantzonen stilles der større krav til bebyggelsens placering og udformning end i områder med mere moderate terrænforskelle. Formålet er at fremtidigt byggeri skal medvirke til at sikre den arkitektoniske kvalitet i bydelens landskabsrum samt at sikre at det skrånende terræn ikke udsættes for en større terrænregulering, der udviske de naturgivne landskabstræk. Lokalplanen giver mulighed for at der etableres et særligt område, hvor så mange bæredygtige principper som muligt og hvor der er plads til eksperimenter, hvad enten bebyggelsen opføres som en samlet boligbebyggelse eller som individuelle boliger. Området mod nord, der er kendetegnet ved moderate terrænforhold er velegnet til hustyper, der fordrer et fladt terræn. De ensartede byggemuligheder lægger op til en lav regulering af bebyggelsen. For at der opretholdes et overordnet harmonsisk præg i hele området stilles krav om ensartede tagmaterialer, sort, og at bebyggelsen orienteres øst-vest / nord-syd. De nordlige veje kan alternativt udbygges med en tæt lav bebyggelse i op til to etager. Se illustrationsplan 2 på side 7. Området mod syd langs kantzonen mod skoven, der er kendetegnet ved store terrænforskelle, bør have en høj grad af regulering i forhold til terrænet og placeringen ud mod kantzonen og skovbrynet. Lokalplanbestemmelserne skal sikre, at husene 4
orienteres med ens afstand til boligvejen for at understrege det slyngede vejforløb og tagene udføres som flade tage, så den bagved liggende bebyggelse vil få bedre udblik til skovbrynet. Bygningerne skal udføres f.eks. med facader i sort træbeklædning med felter i mørkegrå og sorte nuancer og med grønne tage. Dette vil virke samlende og harmonisk i de grønne omgivelser. Området mod nordøst ligger omkring en lavning. Området ligger først for når man kommer til bydelen og vil være velegnet som et særligt område til placering af et helt igennem bæredygtigt byggeri. Der gives mulighed for en højere tæthed og byggeri i op til tre etager enten som fritliggende villaer eller som en tæt lav bebyggelse. Her kunne et eventuelt fælleshus for bebyggelsen placeres i kombination med lånebil-p-plads, bilvaskeareal o.a. Bygningerne skal udføres f.eks. med facader i sort træbeklædning med felter i mørkegrå og sorte nuancer og med grønne tage. Dette vil virke samlende og harmonisk i de grønne omgivelser. Generelt vil de grønne tage i bebyggelsen medvirke til forsinkelse af overfladevandet. På de enkelte grunde skal graden af befæstede arealer reduceres mest muligt, således at overfladvand langsomt ledes til regnvandsledningerne og dermed ikke overbelaster de overordnede afledningssystemer. Realisering af helhedsplanens anbefalinger til bæredygtighed Bæredygtighed og identitet Midler til at opnå bæredygtighed og identitet Lokalplanen tager udgangspunkt i de anbefalinger til bæredygtig udvikling, som der er arbejdet med i forslag til Helhedsplan Lergård - Sund og bæredygtig bydel. Der er følgende redskaber til at sikre at de bæredygtighedsfremmende elementer fra helhedsplanen realiseres: Lokalplanen Anlægsmidler Servitutter Salgsbetingelser Manual/Vejledning Lokalplan Formålet i en lokalplan skal jf. planlovens 15 stk. 1 fastlægge den planlægningsmæssige begrundelse, eksempelvis varetagelse af hensyn til klimatilpasning eller forebyggelse af forurening. Lokalplanen kan jf. planlovens 15 fastlægge den fysiske disponering af området, herunder bebyggelsens omfang, placering og udformning således at der sikres bedst mulig solorientering, hensigtsmæssig udnyttelse af det skrånende terræn, befæstelsesgrad, fremme af lette materialer, veje, stier og grønne arealers udformning m.m. og jf. 15 stk. 2 nr. 11, 22 og 25 fastsætte krav om tilvejebringelse af eller tilslutning til fællesanlæg i eller uden for det af planen omfattede område som betingelse for ibrugtagen af ny bebyggelse, herunder forsinkel- 5
sesbassiner osv., at ny bebyggelse skal opføres som lavenergibebyggelse, installation af anlæg til opsamling af regnvand fra tage til wc-skyl og tøjvask som betingelse for ibrugtagning af ny bebyggelse. Sidstnævnte medtages ikke som betingelse, men kan i stedet indgå i manual til inspiration for de kommende beboere. Anlægsmidler I den del af byggemodningen, som kommunen foretager, anbefales det, at der afsættes ekstra midler til at højne kvaliteten af vejanlæg, belysning, beplantning og byinventar samt sikre lavt energiforbrug ved at anvende LED-belysning. Selvom boligområderne etableres i etaper over en årrække, anbefales det, at der som minimum afsættes midler til at etablere stianlægget i kantzonen, det vil sige det i helhedsplanen benævnte sundhedsloop, så stierne allerede kan anvendes, når de første beboere flytter ind i området. Det samme kunne gælde regnvandsbassiner, beplantning og andet i kantzonen, som kan nå vokse til og gøre området attraktivt fra starten. Salgsbetingelser og servitutter Der kan i salgsbetingelser og servitutter fastsættes vilkår i forhold til byggeri, terrænregulering, drift og materialekrav. Manual Det anbefales, at der udarbejdes en manual der giver vejledning til, hvordan man skaber en sund og bæredygtig bolig med en høj arkitektonisk kvalitet. Vejledningen bør rumme vejledning til bebyggelse, der tilpasser sig i forhold til terræn, bebyggelsens orientering i forhold til passiv og aktiv solenergi, hvordan man kan anvende bæredygtige og certificerede materialer, minimering af energiforbrug, øge biodiversitet, minimere faste belægninger og minimere brug af pesticider og sprøjtemidler. Den videre proces I dette lokalplangrundlage arbejde primært med de forhold der kan reguleres af en lokalplan og til dels gennem anlægsmidler og byggemodning øvrige redskaber fremlægges særskilt senere i processen. 6
Illustrationsplan 53 åben lave boliger Illustrationsplan 2 35 åben lave boliger og cirka 60 tæt lave boliger 7
Lokalplanområdet Plangrundlag De sidste to kommuneplaner for Aabenraa Kommune har haft som målsætning at udbygge Lergård efter byøkologiske principper og der er, jf. Planlægningsudvalgets beslutninger af 10. januar og 6. november 2008, fortsat politisk intention om at viderebringe de bæredygtige intentioner som også lå til grund for arkitektkonkurrencens udbud i 1997. Lergård er et enestående område i Aabenraa, derfor er det hensigten at arbejde ambitiøst med bæredygtighed. Bæredygtig byudvikling er lokalt forankret og derfor arbejdes der hen imod løsninger, som passer til de særlige forhold, der er i Aabenraa. Et vigtigt fokus er, at det hele vejen igennem udviklings- og planlægningsprocessen sikres, at bæredygtige ambitioner og tiltag for Lergård også er økonomisk bæredygtige, og at de er mulige at virkeliggøre, så de ikke blot bliver gode intentioner. Lokalplanområdet er overvejende kommunalt ejet og til dels privat ejet. Kommunen ønsker at byggemodne kommunale grunde i 2013 og har et ønske om en sammenhængende og bæredygtig planlægning for hele området. Lokalplanområdets beliggenhed og afgrænsning 8
Forud for udarbejdelse af lokalplaner for området var der udarbejdet en helhedsplan for området. Helhedsplanen har tidligere været forelagt for Plan og Trafikudvalget. Lokalplanområdets anvendelse påtænkes at være overvejende boligformål. Der udarbejdes kun lokalplan for den nordlige del af området, idet der afventes en nærmere afklaring af udvidelsen af Plejecenter Lergård. Denne udvidelse får indflydelse på den endelige disponering af det sydlige område. Udvidelse af Plejecenter Lergård udarbejdes således som selvstændig lokalplan. Beliggenhed Lergård er beliggende centralt. Området ligger midt mellem Aabenraa by og den nordlige tilkørsel til motorvej E 45. Der er kort afstand til byens udbud af handel, erhverv og kultur og samtidig god forbindelse til et stort opland. Lergård er desuden beliggende i kort afstand til Aabenraa Sygehus. Bynær grøn kile Herudover udgør projektområdet en del af de bynære landskabskiler som er et særligt kendetegn i Aabenraas byudvikling. Lergård er flettet sammen med Præsteskoven og området tilbyder helt enestående landskabelige kvaliteter. I den østlige og delvist bebyggede del af området er der reetableret vådområder og vandhuller, som udgør en del af områdets grønne hovedstruktur og som til dels er omfattet af Naturbeskyttelseslovens 3. Afgrænsning Projektområdet er afgrænset mod nord af Nørreskovvej og mod vest af Gammel Ribevej. Mod syd er området afgrænset af den skovklædte lavning mellem helhedsplanens nordlige og sydlige område. Skoven indgår som en del af lokalplanområdet. Mod øst er lokalplanområdet afgrænset af bebyggelsen for enden af sidevejen Lergård. Grunden til, at lokalplanområdet også omfatter skovarealet, er ud fra et ønske om at opnå en helhedsorienteret planlægning for et samlet område, sådan at et fremtidig boligområde kan drage fordel af og interagere med skoven og landskabet. Kort beskrivelse Topografisk er Lergårdområdet karakteristisk for Aabenraa. Det består at to jævnt skrånende områder adskilt af en tunneldal/ lavning med stejle skråninger. De relativt flade arealer anvendes i dag fortrinsvist til landbrug, mens tunneldalen er skovbevokset. Eksisterende bebyggelse Arealet støder op til den gældende lokalplan M91 som udgør Lergård 1. etape. Dette område er næsten helt udbygget med parcelhuse, kirke, daginstitution samt ældrecenter. Plejecenter Lergård planlægges udvidet i nær fremtid og en udvidelse får indflydelse på afgrænsningen af området syd for lavningen. Ejerforhold De ubebyggede arealer indenfor lokalplanområdet er overvejende kommunalt ejet. Den vestlige del er privatejet. 9
Forbindelser Vejadgang til området er i dag fra Nørreskovvej via mindre overkørsler. Der er i dag en stibro over Nørreskovvej placeret mellem Høje Kolstrup Kirke og børnehaven. Stibroen giver mulighed for at koble området på stisystemet i Høje Kolstrup. Desuden er der en dæmning over slugten i skoven, der samtidig fungerer som sti mellem det nordlige og sydlige område. Arealopgørelse og rumlighed Lergårdområdets bruttoareal er på ca. 41 ha, heraf er en stor del fredskov. Ca. 17-18 ha af arealet vil kunne udnyttes til udstykning af grunde til boligbebyggelse. Lokalplan nr. 27 omfatter det nordlige område og udgør cirka 14 ha, heraf kan 10 ha udnyttes til udstykning af grunde til boligbebyggelse. Det øvrige areal på cirka 4 ha. er skov og naturarealer. Landskabsanalyse Området er yderligere beskrevet i forhold til terræn, vandforhold, natur, infrastruktur, klimatiske forhold, skyggeforhold og attraktionsværdi i Landskabsanalyse for Lergård Vest. Forholdet til anden planlægning og lovgivning Gældende lokalplaner 1. etape af Lergård øst for lokalplanområdet er lokalplanlagt og omfattet af lokalplan M91. Lokalplan M91 udlægger området til op til 18 fritliggende parcelhuse, tre storparceller med tæt/lav boligbebyggelse med mulighed for op til i alt 60 boliger afhængigt af boligernes størrelse. Desuden er et område udlagt til 60 ældre- og plejeboliger med et tilhørende ældrecenter. Lokalplanen har til hensigt at sikre at realiseringen af området sker på et bæredygtigt grundlag og med optagelse af bestemmelser om økologiske løsninger. Formålet med lokalplan M91 er desuden at sikre at fremtidig bebyggelse tager hensyn til områdets terrænforhold og landskabelige kvaliteter. Lokalplanen har også i formålsbestemmelserne angivet, at man ønsker at sikre, at udformningen af landskabet uden om bebyggelsen udformes med et stort naturindhold, med et lavt plejeniveau, og kun tilplantes med i Danmark naturligt forekommende plantetyper, således at de åbne områder kan tjene som biotoper og spredningskorridorer for dyr, insekter og planter. Kommuneplan 2009 for Aabenraa Kommune - Hovedstruktur Principper for byvækst Under principper for byvækst er en af retningslinjerne at byvækst skal ske i direkte forbindelse med eksisterende by og med udvikling indefra og ud. Desuden er der et ønske om at bynære landskaber og landskabskiler skal indgå i planlægning af byvækstområder. Byrådets mål er bl.a. at der skal være kvalitet i byudviklingen og at Aabenraa Kommune skal være Sønderjyllands bedste bosætningskommune. 10
Rækkefølge for boligområdernes udbygning Arealet ved Lergård, rammeområde 1.1.112.B har prioritet 1 i rækkefølgen for boligområdernes udbygning i Aabenraa Nord. Boligområder Nogle af Byrådets mål for boligområder er at sikre mulighed for forskellige boligtyper og at grønne områder og legepladser indarbejdes i boligområderne og adgangen til naturområder sikres. Grøn landskabskile og særlig værdifuldt landskab Præsteskoven syd for og i Lergårdområdet er karakteriseret som grøn landskabskile. Retningslinjerne i hovedstrukturen lyder at disse bynære landskabskiler skal friholdes for byggeri og anlæg bl.a. for at opleve byens placering i landskabet og for at skabe attraktive bynære rekreative områder. Præsteskoven er desuden udpeget som værdifuldt landskab. For disse områder er retningslinjerne bl.a. at de skal friholdes for tekniske anlæg, byudvikling og nye bebyggelser der skæmmer landskabet eller forringer de visuelle, kulturhistoriske eller oplevelsesmæssige værdier. Særlig værdifulde landbrugsområder Lergårdområdet ligger inden for udpegning af særlig værdifulde landbrugsområder. Der gælder særlige retningslinjer herfor, bl.a. ved inddragelse til andre formål, såsom boligformål, skal det dokumenteres, at der er taget størst mulig hensyn til landbruget og at det skal forblive i jordbrugsmæssig drift indtil de faktisk tages i brug til anden anvendelse. For nye boligområder i særlig værdifulde landbrugsområder skal sikres at der bliver plads til gennemsnitlig 10 boliger pr. ha. I dette tilfælde gælder det fraregnet fredskovarealet. Det er hensigten at beskytte den landskabelige værdi og undgå terrænregulering. Derfor er der ikke fra kommunens side stillet et krav om antal boliger pr ha i dette projekt. Det er en del af arbejdet med helhedsplanen at undersøge hvilken tæthed, der er passende for at opnå et godt resultat. Der skal altså være sammenhæng mellem grundstørrelse og terrænspring på den enkelte grund. Kommuneplan 2009 for Aabenraa Kommune Rammer for lokalplanlægning Lergårdområdet er omfattet af bestemmelserne for følgende rammeområder i Kommuneplan 2009 for Aabenraa Kommune. 1.1.112.B - Boligområde - Byzone Etage-, tæt-lav og åben-lav boliger. Offentlige formål til områdets forsyning samt anlæg til områdets forsyning. Erhverv, der ikke ændrer områdets karakter som boligområde. Området skal udbygges efter byøkologiske principper Max. bebyg.% 30 Max. etager 3 Max. højde 12 Min. grundstørrelse 700 11
Område 1.1.135.N - Præsteskoven - Landzone Bynær grøn kile, skovområde Rekreativt grønt område samt ubebygget grønt område til jordbrug. Kommuneplantillæg Forventes ikke at blive aktuel. Landsplandirektiv Regionplan 2005-2016 Lokalplanområdet er i regionplanen kategoriseret som værende med særlige drikkevandsinteresser. Lokalplanområdet er desuden udpeget som indsatsområde for grundvand. Ændringen af lokalplanområdet i forhold til dets nuværende anvendelse skønnes ikke at medføre særlig risiko for grundvandsforurening. Der optages bestemmelser om, at der ikke må anvendes materialer til opfyldning af terræn, som kan give anledning til grundvandsforurening. Skovbyggelinje Skovbyggelinjen som omfatter hele planområdet søges reduceret med den kommende lokalplan for området. Der er indhentet forhåndstilkendegivelse fra Naturstyrelsen om accept af ny reduceret skovbyggelinje med afstand til skovbryn på mellem 10 og 25 meter varierende omkring skoven. Kystnær del af byzonen I henhold til Planlovens 16 stk. 4, skal der for bebyggelse og anlæg i de kystnære dele af byzonerne, der vil påvirke kysten visuelt, gøres rede for påvirkningen. Såfremt bebyggelsen afviger væsentligt i højde og volumen fra den eksisterende bebyggelse i området skal der gives en begrundelse herfor. Lokalplanområdet er beliggende ca. 2,5 til 3 km fra kysten tæt omkranset af fredskov og eksisterende bebyggelse varierende fra 1 til 3 etagers højde og en maksimal højde på 12 meter. Det er Aabenraa Kommunes vurdering, at lokalplanens realisering ikke vil påvirke kysten visuelt. Tekniske sektorplaner Vandforsyning Lokalplanområdet er beliggende i forsyningsområdet for Aabenraa Kommunes vandforsyning. Ny bebyggelse skal tilsluttes den kollektive vandforsyning. Regn- og spildevand Lokalplanområdet er omfattet af spildevandsplanen. Afledning af regnvand og spildevand skal separeres. Spildevand afledes til offentlig spildevandsledning. Overfladevandet (regnvandet) fra tage, veje og parkeringspladser ledes til offentlig regnvandsledning med afløb til et forsinkelsesbassin med dykket afløb for tilbageholdelse af flydende bundfældelige stoffer, her under evt. oliespild. Området som er omfattet af lokalplan M91 har trestrenget afledningssystem. Spildevand, overfladevand og tagvand. Det 12
trestrengede system forventes ikke videreført i det øvrige område. Varmeforsyning Området er beliggende indenfor varmeplanens område. Ny bebyggelse skal tilsluttes den kollektive varmeforsyning fjernvarme. Renovation Der skal sikres mulighed for placering og tømning af affaldscontainere m.v. i henhold til gældende regulativ. Veje og trafik Lokalplanområdet får vejadgang fra Nørreskovvej. Nye stiforbindelser i området skal tilkobles de eksisterende stiforbindelser som støder op til området. Der skal etableres parkeringspladser i henhold til parkeringsregulativ for Aabenraa Kommune 2008. Lokalplanen for området Dispositionsplanen for lokalplanområdet Principperne for området disponering er generelt bibeholdt fra helhedsplanen, men der er ændret lidt på vejenes placering og grundenes antal, størrelse. Placeringen af de forskellige boligtyper er anderledes på den måde at der i stedet for tæt lav bebyggelse ned mod kantzonen i stedet gives mulighed for større, men forholdsvis tætliggende villaer. Områdets opdeling I praksis opdeles området i 5 delområder efter anvendelse og disponering. Delområde 1-3 udgør boligzonen - bebyggelsen, delområde 4 udgør Kantzonen det grønne bånd af fælles friarealer, der omslutter bebyggelseszonen og skaber afstand til naturområderne i naturzonen. Delområde 5 udgør Naturzonen skovarealerne. Anvendelse Delområde 1 Åben lav boligbebyggelse i hele området og alternativt tæt lav boligbebyggelse i den nordlige del Delområde 2 Åben lav boligbebyggelse. Delområde 3 Åben lav bolig og tæt lav boligbebyggelse. Fælleshus. Delområde 4 Grønt fællesareal med aktivitetsområder og regnvandsbassiner. Delområde 5 Naturområde. Fredskov. 13
Lokalplanområdets opdeling i delområder Veje og stier Veje Der etableres to facadeløse stamveje fra Nørreskovvej (fremtidig Camma Larsen-Ledet Vej) til betjening af de østvestgående boligveje. Stamvejene udlægges i brede traceer for at sikre mulighed for nødvendigt areal til stier, vandrender, beplantning og at der er udblik langs vejene til skovbrynet mod syd. Både stamveje og boligveje anlægges med smalle kørebaner i kombination med arealer med græsarmering. Belysning med parkarmatur. Stier Perimetersti anlægges med grusbelægning og lav belysning (pullerter). Skolestier (langs Nørreskovvej og langs de to stamveje) anlægges med fast belægning og belysning i form af parkarmaturer. 14
Bebyggelsens omfang og placering, ydre udformning og terrænregulering. Delområde 1 Bebyggelsesprocent maks. 30 for den enkelte grund. Bygningshøjde maks. 8,5 meter. Etageantal maks. 2. Nord-syd orientering eller øst-vest orientering. Der fastsættes gulvkote for hver grund. Terrænregulering maks. +/- 0,5 meter. Ikke hække 5 meter fra vejskel, så området fremstår med åbne forhaver i græs og enkeltstående træer. Sorte tage. Tagsten eller tagpap. Delområde 2 Bebyggelsesprocent maks. 30 for den enkelte grund. Bygningshøjde maks. 8,5 meter. Maks. etageantal 2, herunder 1 etage mod boligvej og 2 etager ud mod delområde 4. Bebyggelse skal placeres i udgangslinje 5 meter fra boligvejen og inden for byggefelter. Flade tage med grøn belægning (sedum). Der fastsættes gulvkote for hver grund. Terrænregulering maks. +/- 0,5 meter. Området skal fremstå uden synlige grundskel, men der kan til hver bolig etableres et mindre indhegnet privat haveareal (Princip som Møllevænget i Hostrupskov) og fremstå med ensartet beplantning i form af bøgehække eller bøgepur ud mod kantzonen. Ikke hække 5 meter fra vejskel, så området fremstår med åbne forhaver i græs og enkeltstående træer. Delområde 3 Bebyggelsesprocent maks. 40 for den enkelte grund, for delområdet under et maks. 30. Bygningshøjde maks. 12 meter. Maks. etageantal 3. Bebyggelsen skal placeres inden for byggefelter. Ved åben lav bebyggelse inden for definerede byggefelter på 20 x 20 meter med en for byggefeltet fastsat gulvkote. Ved tæt lav bebyggelse inden for et mere åbnet byggefelt. Flade tage med grøn belægning (sedum). Terrænregulering maks. +/- 0,5 meter. Området skal fremstå uden synlige grundskel, men der kan til hver bolig etableres et mindre indhegnet privat haveareal. (Princip som Møllevænget i Hostrupskov). Delområde 4 og 5 Der må ud over mindre bygninger til fælles formål ikke opføres bebyggelse i delområde 4 og kun inden for de arealer, der ikke bliver omfattet af den fremtidige reducerede skovbyggelinje. Der må ikke opføres bebyggelse i delområde 5. Tekniske anlæg Solcelleanlæg på tage og facader Da al bebyggelse nyopføres stilles der andre krav til udformning og placering af solcelleanlæg end i områder med allerede etab- 15
leret bebyggelse. Solcelleanlæg på hældningstage skal placeres plant med den tagflade de opsættes på og skal være en mere integreret del af tagkonstruktionen end tilfældet er de steder, hvor anlægget sættes op uden på tagkonstruktionen. Solcelleanlæg på flade tage skal inddækkes på bagsiden, således at man ikke se ind på bagsiden af solcelleelementerne og de stivere der holder disse. Anlægget skal placeres mindst 2 meter fra sternkant, så det er mindre synligt, når man færdes i gadeniveau. Ideelt set ville det have været mere hensigtsmæssigt at udlægge arealer til et samlet solcelleanlæg for området. De snævre pladsforhold og skygge fra skoven gør dog at dette ikke synes at være en mulighed. Regnvandsbassiner og grøfter Regnvandsbassiner har til formål at forsinke overfladevandet, således at der ved voldsomme regnmængder ikke ledes mere vand til bække og afløbsledninger der dermed kan belaste og give oversvømmelse i de større åforløb nede i Aabenraa By. Ud over forsinkelsesfunktionen vil regnvandsbassinerne have en rekreativ værdi for områdets beboere og med tiden også dyrelivet. Regnvandsbassinerne skal derfor udformes landskabeligt og derved fremstår som naturlige vandhuller eller søer med flade brinker. Bassiner vil i tørre perioder udtørre eller fremstå med et varierende vandspejl. Afledningen af overfladevand til bassinerne skal fortrinsvis ske via åbne grøfter log vandrender langs veje, stier og gennem kantzonen. 16
Screening Miljøscreening I henhold til 3 i lov om miljøvurdering af planer og programmer skal der udarbejdes en miljøvurdering af: Lokalplaner som fastlægger rammer for fremtidige anlægstilladelser til projekter, der er omfattet af lovens bilag 3 og 4. Andre lokalplaner, som kan påvirke et udpeget internationalt naturbeskyttelsesområde væsentligt. Andre lokalplaner, som i øvrigt fastlægger rammerne for fremtidige anlægstilladelser til projekter, som kommunen vurderer kan få væsentlig indvirkning på miljøet. Lokalplan nr. 27 for Bæredygtigt boligområde ved Lergård i Aabenraa er ikke omfattet af pkt. 1 og 2. I vurderingen af om planen er omfattet af pkt. 3 er der foretaget en screening af planen, som er udført i henhold til lovens 4, stk. 2, jf. bilag 2: Positiv indvirkning Neutral indvirkning Negativ indvirkning Ikke relevant Miljøparametre Befolkning og sundhed Bemærkninger Offentlig service X Ikke planlagt offentlig service i området. I tilstødende område planlægges udvidelse af plejecenter. Beskæftigelse X Der vil periodevis være mulighed for flere arbejdspladser i forbindelse med byggerier i området. Med udvidelse af Plejecenter Lergård i tilstødende område forventes øget antal arbejdspladser i området. Rekreative aktiviteter X Der vil blive indarbejdet mulighed for rekreative aktiviteter i forbindelse med skoven og i de ubebyggede arealer. Adgangen til skoven åbnes for offentligheden ved hjælp af stiforbindelser. Tilgængelighed X Der vil i lokalplanen blive indskrevet bestemmelser om tilgængelighed. 17
Positiv indvirkning Neutral indvirkning Negativ indvirkning Ikke relevant Miljøparametre Bemærkninger Sundhedstilstand og X Med indarbejdelse af stisystemer og udendørs aktivitetsmuligheder i lokalplanen er hensigten at Ulykkesrisiko invitere til bevægelse. Natur, fauna og flora Dyreliv X Bevaring af skovene, bevaring af 3 områder og etablering af grønne fælles friarealer giver mulighed for fastholde et varieret dyreliv. Områder med registrerede BilagIV arter bevares. Store dele af fællesarealerne forudsættes drevet ekstensivt (høslet) til gavn for både dyre- og plantliv. Planteliv X Bevaring af skovene, bevaring af 3 områder og arealer reserveret til grønne fælles friarealer giver mulighed for fastholde et varieret planteliv. Store dele af fællesarealerne forudsættes drevet ekstensivt (høslet) til gavn for både dyre- og plantliv. Beskyttede naturområder (Nbl 3) Beskyttelses- og byggelinier (Nbl 16 og 17) X X Beskyttede naturområder samt beskyttede naturtyper bliver bevaret - moser, vandhuller og vandløb og sikres mod utilsigtet tilledning af overfladevand. Hele området er i dag omfattet af skovbyggelinje. Skovbyggelinje søges reduceret, men skovbrynet respekteres og der vil fortsat være 10-25 meters afstand varierende omkring skoven. Fredede naturområder X Spredningskorridorer X Fredskoven fungerer som spredningskorridor. Internationale naturbeskyttelsesområder X Ingen. 18
Positiv indvirkning Neutral indvirkning Negativ indvirkning Ikke relevant Miljøparametre Bemærkninger Jordbund Jordforurening X Områdeklassificering: Området er beliggende i byzone, men er udtaget af områdeklassificeringen i henhold til jordforureningslovens 50a (Lov om forurenet jord nr. 282 af 22.marts 2007). Det skal tilføjes, at ud over jordflytningsbekendtgørelsen skal Aabenraa Kommunes regulativ for områdeklassificering og jordflytning følges. Dette betyder, at flytningen af jord væk fra området blot skal anmeldes til kommunen. Der skal ikke udtages jordprøver. Olietanke: Hvis der skal etableres olietanke indenfor lokalplanområdet, skal reglerne i den gældende olietanksbekendtgørelse overholdes. Der er tilslutningspligt til fjernvarme og således er det ikke aktuelt at etablere olietanke i området. Jordbundsforhold X Lerjord der arbejdes med afledning/ forsinkelse af regnvand frem for nedsivning Vand Grundvandsbeskyttelse (X) X I henhold til Landsplandirektiv /Regionplan 2005-2016 er området kategoriseret som værende med særlige drikkevandsinteresser. Særlige foranstaltninger må imødeses. Lokalplanområdet er desuden udpeget som indsatsområde for grundvand. Grundvandsressourcer X Boligområdet medfører et merforbrug af vand, men ikke i væsentlig omfang. Luft Luftforurening X Med en øget mængde boliger i lokalplanområdet kan forventes en øget mængde trafik, og hermed en øget mængde emissioner. Støj Virksomhedsstøj X Ingen støjende virksomheder i nærheden. Vibrationer X 19
Positiv indvirkning Neutral indvirkning Negativ indvirkning Ikke relevant Miljøparametre Bemærkninger Trafik Trafikafvikling / belastning X Der er ønske om indkørsel til området fra Nørreskovvej. Påvirkningen på Nørreskovvej er forholdsvis neutral. Trafikstøj X Med en øget mængde boliger i lokalplanområdet kan forventes en øget mængde trafik, og hermed en øget mængde trafikstøj dermed negativ indvirkning på eksisterende boliger. Klimatiske forhold Det skal sikres at grundene tættest på Nørreskovvej overholder støjkravene. Vindforhold X Skyggevirkninger X Bebyggelse placeres så der er mindst mulig skyggepåvirkning fra skoven med henblik på at gøre udnyttelse af solenergi muligt. Reflekser X Der vil med lokalplanen blive mulighed for at opsætte anlæg til udnyttelse af solenergi på bygninger. Landskab Landskabelig værdi X Den landskabelige værdi søges bevaret og hermed også terrænets naturlige forløb. Det er hensigten at undgå større terrænreguleringer i forbindelse med realisering af lokalplanen. Geologiske forhold X Lavningen/ slugten friholdes for byggeri og større anlægsarbejder. Friluftsliv x Stisystemer skal åbne området for den øvrige offentlighed og dermed fremme mulighederne for et aktivt friluftsliv Kulturmiljø Arkæologiske forhold X Der er ved forundersøgelse påtruffet 3 områder, der rummer rester af bebyggelse og gruber fra romersk jernalder (200 f. Kr. 100 e. Kr.) Fortidsminder og omgivelser (Nbl 18) X Ingen. 20
Positiv indvirkning Neutral indvirkning Negativ indvirkning Ikke relevant Miljøparametre Bemærkninger Sten- og jorddiger X Ingen. Kirkeomgivelser (Exner fredninger og Nbl 19) X Ingen. Fredede og bevaringsværdige x Ingen. bygninger Andre kulturmiljøer X Ingen. 21
Høring af berørte myndigheder Plangrundlag og screening har været i høring hos: Miljøcenter Odense Museum Sønderjylland, Haderslev Teknik og Miljø, Aabenraa Kommune Indkomne bemærkninger: Fra Miljøcenter Odense Aabenraa Kommune har i mail af 25. oktober 2011 fremsendt plangrundlag og miljøscreening for et nyt boligområde ved Lergård i Aabenraa. Drikkevandsinteresser Det oplyses, at området i regionplanen er udpeget som et område med særlige drikkevandsinteresser (OSD). Derudover oplyses det, at området i regionplanen er udpeget som indsatsområde for grundvand. For områder i OSD gælder to regionplanretningslinjer, som Aabenraa Kommune skal redegøre for og indrette planlægningen efter: 6.2.1 Differentieret beskyttelse af drikkevandsinteresserne I områder med særlige drikkevandsinteresser må den nuværende arealanvendelse ikke ændres til en mere grundvandstruende art, og aktiviteter, der sikrer en god grundvandskvalitet, skal fremmes. 6.2.2 Drikkevandsinteresser i kommune- og lokalplanlægningen Hensynet til drikkevandsinteresserne skal indarbejdes i kommuneplanerne, og kommunerne skal forholde sig til grundvandsbeskyttelse. Naturstyrelsen går ud fra, at Aabenraa Kommune i planredegørelsen tilgodeser disse to retningslinjer. Området er derudover udpeget som indsatsområde for grundvand. Indsatsområder defineres i regionplanen som områder, hvor der er behov for en supplerende indsats ud over den generelle grundvandsbeskyttelse, for at opretholde en tilfredsstillende vandkvalitet, som er egnet til produktion af drikkevand. Den konkrete indsats sker i afgrænsede indsatsområder indenfor de generelle indsatsområder, hvor den detaljerede kortlægning har dokumenteret, at en indsats er nødvendig - enten på grund af særlige forureningskilder eller fordi grundvandet er særlig sårbar over for forurening. Der kan være store arealer i de generelle indsatsområder, hvor en indsats ikke er nødvendig. Naturstyrelsen finder det ikke tilstrækkeligt, som Aabenraa Kommune foreslår, at sikre grundvandsinteresserne ved en bestemmelse om, at der ikke må anvendes materialer til opfyldning af terræn, som kan give anledning til grundvandsforurening. Bemærkning om OSD udtaget via mail af 15.11.2011 Skovbyggelinje Aabenraa Kommune har fremsendt en tidligere korrespondance vedrørende skovbyggelinjen i området på baggrund af, at det i notatet af 17. oktober 2011 fremgår, at Naturstyrelsen har givet 22
en forhåndstilkendegivelse af at styrelsen er sindet at reducere skovbyggelinjen. Naturstyrelsen giver normalt ikke forhåndstilladelser, men står naturligvis ved de tilkendegivelser, der aftales i indledende dialoger. Naturstyrelsens endelige afgørelser om bygge- og beskyttelseslinjer fremkommer på baggrund af kommunernes ansøgninger, der har sit grundlag i vedtagne lokalplaner. Det bør således ikke fremgå, at Naturstyrelsen forud for offentlige høringer af planforslag har accepteret reducerede skovbyggelinjer. Fra Museum Sønderjylland, Haderslev Resumé af bemærkninger: På baggrund af tidligere kontrol og vurdering på en del af området udvides daværende vurdering til at gælde for hele Lergårdområdet. Museet ønsker tekst om registrering af væsentlige fortidsminder i den østlige del af planområdet beskrevet i lokalplanen. Der var vurderet, at der vil være stor risiko for at træffe på væsentlige jordfaste fortidsminder ved anlægsarbejdet. Museet anbefalede at der blev lavet en forundersøgelser af området forud for anlægsarbejdet, idet fund af væsentlige fortidsminder på arealet vil kræve en udgravning så fortidsminder ikke ødelægges af anlægsarbejde. Der er på kommunens del af planområdet foretaget en forundersøgelse i foråret 2012. Museum Sønderjylland har meddelt at der er fundet tre områder på henholdsvis 500 m², 900 m² og 3200 m² med væsentlige jordfaste fortidsminder, som er beskyttet efter museumslovens 27. Det drejer sig om gruber og stolpehuller. Blandt stolpehullerne kan udskilles to hustomter. Gruberne ligger spredt over hele området og repræsenterer større og mindre aktivitetsområder. Fundene dateres fra sidste halvdel af førromersk jernalder og måske begyndelsen af ældre romersk jernalder (200 f. Kr. 100 e.kr.) Såfremt jordlag under normal pløjedybde inden for de udpegede områder bliver berørt af anlægsaktivitet, vil de påviste fortidsminder skulle udgaves. Udgifterne hertil skal afholdes af bygherre. Forvaltningen vurderer, at alle tre områder skal udgraves, da de ligger i områder hvor der skal etableres veje, bebyggelse og forsinkelsesbassin. Fra Teknik og Miljø, Aabenraa Kommune Bemærkninger er tilføjet/rettet i teksten. 23
Screeningsresultat Miljømæssige konflikter Følgende forhold har særlig relevans for lokalplanens indvirkning på miljøet: Luftforurening Trafikbelastning og trafikstøj Reflekser Grundvandsbeskyttelse Arkæologiske forhold Den værdifulde og fredede natur søges bevaret med lokalplanen, så det kun er arealer med agerjord som omdannes til byggegrunde. Derfor er det primært den øgede trafik der følger med et boligområde som vil have negativ indvirkning på området i forhold til dets nuværende karakter. Desuden vil der være risiko for refleksioner idet der med lokalplanen bliver mulighed for at opsætte anlæg til udnyttelse af solenergi. Lokalplanen vil indeholde bestemmelser til imødegåelse af risiko for grundvandsforurening. Området anvendes udelukkende som boligområde, men i forhold til dette kan det være nødvendigt med visse restriktioner i forhold til håndtering af overfladevand og tilkørsel af jord. Der må ikke etableres olietanke. Brug af pesticider søges minimeret gennem oplysning i manual og evt. servitut/ købsaftale. Det er på baggrund af screeningen vurderet, at den miljømæssige indvirkningen af det projekt, som lokalplanen skal fastlægge rammer for, omfatter få forhold af begrænset omfang. Indvirkningens rumlige udstrækning er begrænset til planområdet og de nære omgivelser, og forholdene vil højest have indvirkning på de mennesker som bor i området. Planen er derfor vurderet til ikke at være omfattet af pkt. 3, jf. lovens 4, stk. 2, jf. bilag nr. 2. Det er derfor besluttet, at der ikke skal udarbejdes en fuld miljøvurdering af planen. 24