SUS Serviceerhvervenes Efteruddannelsesudvalg



Relaterede dokumenter
Brancheanalyse af frisørbranchen

SUS SERVICEERHVERVENES UDDANNELSESSEKRETARIAT

Samlet udbyder institutionerne under VEU-Center Østjylland FKB'er (fælles kompetencebeskrivelser), som fremgår af oversigten sidst i dokumentet.

SUS SERVICEERHVERVENES UDDANNELSESSEKRETARIAT

Udbudspolitik 2016 for erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse (EVE)

Beskrivelse af jobområdet

Udbudspolitik AMU SYD

Strategi for rekruttering og udvikling af elever og praktikanter

Danske Erhvervsskoler - Lederne

REFERAT ARBEJDSMARKEDSUDVALGET

Observerede udviklingstendenser på IF s område inden for udvalgte brancher

Informationsbrev til udbydere af arbejdsmarkedsuddannelse

VEU-center Aalborg/Himmerland. Onsdag d. 21. november 2012

Udbudspolitik for arbejdsmarkedsuddannelserne

Analyse af behovet og brugen af efteruddannelse hos laboratorietandteknikere og tandteknikere i aftagelig protetik (trin 1)

Socialfondsprogram v/ Nanna Skovrup, kontorchef Regional Udvikling, Region Nordjylland

Efteruddannelsesudvalgets HANDLINGSPLAN for Analyse af strukturforløb inden for institutionskøkkenområdet

Strategi for Jobcenter Aalborgs virksomhedssamarbejde

Tværfaglighed, kompetencekrav og opkvalificering. - Arbejdslivs nyhedsbrev, januar

EUC Sjællands Udbudspolitik 2016 Erhvervsrettet Voksen- og Efteruddannelse (EVE)

SUS Uddannelsesudvalget for Ejendomsservice. For FKB 2636 Ejendomsservice, opgjort på antal kursister på følgende skoler:

Til brug for uddannelsesinstitutionernes arbejde med vurdering og anerkendelse af realkompetencer (IKV)

Kursusguide Kompetenceløft - fra ord til handling

Showcase minihåndbog. Projekt fremtidens kompetencebehov. Version 1.1

Kvalitet i uddannelserne

Strategi for udvikling af fag og uddannelse

AMU som springbræt til fortsat uddannelse

Det faglige udvalg for Ejendomsservice

Dine efteruddannelsesmuligheder

Mulighedernes Nordjylland

Vælg fuld skærmstørrelse: Tast ctrl + L. Næste side

Fra ufaglært mod faglært gennem AMU inden for ejendomsservice Præsentation af resultater

Efteruddannelse og kompetenceudvikling

Styring og samspil regionalt med særlig fokus på den virksomhedsrettede indsats Oplæg v. Palle Christiansen, Regionsdirektør Beskæftigelsesregion

TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER

Analyse af AMU- målgruppens kompeten- cebehov inden for postal facility management 15. september 2011

cj~=5l)enjyaske IInnAMM IC 0

STRATEGI Version

Det er lettere, end du tror integration i virksomhederne

Almen voksenuddannelse (avu)

Forpligtende partnerskabsaftale mellem Dansk Byggeri, EUC Nord og Hjørring Kommune

Udbudspolitik for erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse ved ZBC

Center for Beskæftigelse & Omsorg. Faxe Sociale Udviklingscenter. STU uddannelsen. maj 2013

- få efteruddannet jeres medarbejdere og brug ledige som vikarer

TUP I teksten anvendes både begreberne RKV og IKV. RKV anvendes generelt som en paraplybegreb, der i denne tekst referer

VI VIL : Velfærd, konkurrenceevne, sammenhængskraft. HVAD ER vores udgangspunkt : Arbejdsmarkedet VEU. ET FÆLLES ANSVAR : Hvad kan AMU bidrage til

SOCIAL-SUNDHED. Demens. Guide til kompetence udvikling

Om skolepraktik fakta og opmærksomhedspunkter

MØDE I INDUSTRIENS FÆLLESUDVALG FOR ERHVERVS- OG ARBEJDSMARKEDSUDDANNELSER

København den 21. februar 2013

Redegørelsen er delt op i en gennemgang af dækningsområdet samt de forskellige interessentgrupper og deres tilgang til behov og relevans.

HCT EUC AMU FKB IKV GVU EUD VEU. TBF = tre bogstavs forkortelser

D A G S O R D E N til 31. møde i bestyrelsen torsdag den 20. december 2012 kl

Sigtelinjer for erhvervs- og arbejdsmarkedspolitikken i Vordingborg Kommune

IF indsatsområder 2013 hvor er vi nu?

Efteruddannelsesudvalgets

Mission. At videreuddanne til og med niveauet for korte videregående uddannelser

Præg industriens uddannelser

AMU aktiviteter i Region Midtjylland

Notat - Uddannelsestilbud til ledige

Campus Bornholms VEU Strategi

Status på implementeringen af RAR/VEU-modellen v/arbejdsmarkedsdirektør Karl Schmidt

BEHOVET FOR VELFÆRDSUDDANNEDE I MIDTJYLLAND

Arbejdsmarkedspolitisk redegørelse for det pædagogiske område og social- og sundhedsområdet 2014

ARBEJDSMARKEDSUDVALGET

Således også med efteruddannelseskurser til voksne, i arbejdsmarkedsuddannelserne

Obligatorisk erhvervspraktik i 8. klasse

Vordingborg Kommunes Arbejdsmarkedspolitik. Overordnede mål og indsatsområder

Præsentation af FremKom 3

FVU plan fra VUC FYN & FYNS HF-Kursus

UDBUDSPOLITIK 2013 LOV OM ÅBEN UDDAN- UDBUDSGODKENDELSE DÆKNINGSOMRÅDE AFDÆKNING AF LOKALE NELSE GEOGRAFISK OPLAND UDDANNELSESBEHOV

Karin Topsø Larsen Anders Hedetoft

ErhvervsGrundUddannelsen - EGU Placering i uddannelsesbilledet Målgruppe Uddannelsesbeviset Opbygning Praktikdelen...

Referat for møde i LUA

Temperaturmåling blandt virksomhederne i. Virksomhedspanelsundersøgelse februar 2014

Fra ufaglært til faglært

Implementering af beskæftigelsesreformen

Fleksibilitet i arbejdslivet

Resultaterne af indsatsen i Jobcenter Greve, 3. kvartal Tema om sygedagpengeområdet

Udbudspolitik for erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse på Roskilde Handelsskole 2012

Virksomhedernes brug af og vurderinger af AMU-udbuddet - Status i 2011 og udviklingen siden Drøftelse af centrale udfordringer

Omsorgsmedhjælperes deltagelse på AMU-uddannelser 1. halvår 2003

Handlingsplan for øget gennemførelse

Sagsnr.: GVU. En vejledning til Uddannelsesbogen. Undervisningsministeriet. Afdelingen for erhvervsfaglige uddannelser

Status på implementeringen af RAR/VEU-modellen v/arbejdsmarkedsdirektør Karl Schmidt

CASEBESKRIVELSE UDVIKLING MED UDSIGT

Analyse af kommende kompetencebehov på Bornholm

Til alle institutioner og private udbydere af arbejdsmarkedsuddannelser samt alle efteruddannelsesudvalg

MANGEL PÅ ARBEJDSKRAFT I SUNDHEDSFAGENE

FTF projekter i trepartsforhandlinger om vækst og kvalificeret arbejdskraft

Aftale mellem regeringen, Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre om:

Evaluering af VEU-centre. Tabelrapport

Udfordringer for de forskellige grupper på arbejdsmarkedet set med kommunale briller v/direktør Karin Holland

Partnerskabsaftale mellem:

UCN Pædagogisk Assistentuddannelse Dato: September Håndbog for lokalt uddannelsesudvalg

Politikker Handlinger Forventede resultater

VIDENSSAMFUND? På hver sjette arbejdsplads er der nul uddannelse Af Iver Houmark Onsdag den 16. december 2015, 05:00

Virksomheder i vækst har brug for lærlinge se her hvordan

Flerårig handleplan for uddannelse og udvikling af arbejdskraftressourcer på uddannelsesområdet

Transkript:

SUS Serviceerhvervenes Efteruddannelsesudvalg 21. december 2006 Ansøgning om tilskud til udvikling af arbejdsmarkedsuddannelser m.v. 2007 Arbejdsmarkedspolitisk redegørelse Efteruddannelsesudvalgets målgrupper omfatter time- og månedslønnede, mellemledere og ledere inden for følgende meget forskellige brancher: rengøring, ejendom, vagt, vask, festudlejning, optik, ur, tandteknik, frisører og kosmetikere. For følgende brancher udvikles der efteruddannelse for faglærte: optikere, tandteknikere, urmagere, frisører og kosmetikere. For rengørings-, ejendoms- og vagtbranchen udvikles der grunduddannelser for ufaglærte og efteruddannelser for faglærte, mens der for vaskeri- og festudlejningsbranchen alene udvikles grunduddannelser for ufaglærte. Rengøring og service Rengøringsbranchens medarbejdere er især voksne kvinder, kortuddannede, mange med læse-, stave- og regneproblemer. Der er stigende fokus på almene og personlige kvalifikationer og behov for uddannelse inden for hele det rengøringstekniske faglige område. Branchen er kendetegnet ved en hastig personalerotation og en høj gennemsnitsalder, hvilket bevirker et øget rekrutteringsbehov især af medarbejdere med en anden etnisk baggrund. Udvikling af undervisningsmateriale Med den stærkt stigende tilgang af medarbejdere med anden etnisk baggrund er der opstået behov for viden om denne nye medarbejdergruppe, og hvorvidt de nuværende uddannelsestilbud opfylder uddannelsesbehovene for rengøringsmedarbejdere med en meget bred etnisk sammensætning. Efteruddannelsesudvalget har derfor i 2006 igangsat en analyse AMU-indsats for rengøringsassistenter med anden etnisk baggrund. Analysen forventes afsluttet primo 2007. I forbindelse med analysens gennemførelse, har både skoler og virksomheder nævnt et stort behov for nyudvikling og tilpasning af undervisningsmidler. Der er aktuelt behov for udvikling af et undervisningsmateriale med rengøringsfaglige billeder til rengøringsassistenter med anden etnisk baggrund end dansk. Den visuelle fremstilling vil være en fordel i undervisningen og et godt hjælpemiddel ved repetition efter uddannelsen. Jobudvikling på rengøringsområdet uddannelse Erhvervsuddannelsen Serviceassistent har fortsat svært ved at vinde indpas på arbejdsmarkedet. Der er flere årsager, der til stadighed drøftes i organisationerne. Det er bl.a. et problem, at de uddannede ofte vender tilbage til job, hvor arbejdsopgaverne er meget traditionelt fastlagt. Der er behov for, at den enkelte serviceassistent får blik for og viden om de udviklingsmuligheder, der ofte er på den enkelte arbejdsplads. Dette efteruddannelsesbehov kommer også til udtryk i rapporten Progression i serviceassistentuddannelsen hvordan, som blev publiceret i maj 2006. Se rapporten på vores hjemmeside: www.susudd.dk/home/omsus/nyheder/rapporter 1

Udlicitering hvad sker der med medarbejderne i en udliciteringsproces? uddannelse Der forventes i de kommende år øget udlicitering inden for rengøringsområdet. I forbindelse med de udliciteringsprojekter, der er gennemført, har der vist sig behov for, at de enkelte medarbejdere får viden om udliciteringsprocessen. Der er behov for, at den enkelte medarbejder får system- og procesforståelse og forståelse for egen rolle i og efter forløbet. Efteruddannelsesudvalget fik i 2005 gennemført en analyse af ejendomsområdet. Der blev også her peget på en tendens mod tiltagende udlicitering og mangel på viden hos medarbejderne. Der eventuelt et grundlag for udvikling af en fælles uddannelse. Servicemedarbejdere på patienthoteller uddannelse Der er nu til mange hospitaler oprettet tilhørende patienthoteller, der beboes af pårørende og patienter i behandling. Der er behov for en uddannelse, der specielt er rettet mod netop denne meget tværgående arbejdsfunktion. Denne type uddannelse efterspørges lige nu især på en række jyske hospitaler. Ejendomsservice Serviceerhvervenes Efteruddannelsesudvalg har gennemført en analyse af de fremtidige uddannelsesbehov inden for ejendomsserviceområdet. Analysen Mellem håndværk og service fremtidige uddannelsesbehov inden for ejendomsservice blev afsluttet i august 2005. Analysen havde til formål, at angive grundlag for at vurdere eksisterende uddannelsestilbud og behovet for at udvikle nye tilbud. Med baggrund i denne analyse drøfter Efteruddannelsesudvalget fortsat udviklingen af nye uddannelser og undervisningsmaterialer. Byggesagsforløb ejendomsservice - undervisningsmateriale Bygningsdrift og budgetlægning ejendomsservice undervisningsmateriale Der er behov for udvikling af undervisningsmaterialer til de to nyudviklede uddannelser. Der er findes ikke noget materiale i dag. Teknisk service ved konference-, møde- og undervisningslokaler ejendomsservice uddannelse og undervisningsmateriale Tekniske servicemedarbejdere ved store undervisningsinstitutioner, konference- og feriehoteller har ofte et bredt job med elementer af specialisering. Specialiseringen består mange steder af håndtering og vedligehold af forskellige typer af IT-, video-, film-, lys- og lydudstyr. Der er behov for udvikling af en uddannelse og et undervisningsmateriale, der omfatter viden om denne specialfunktion. Tekniske anlæg i bygninger ejendomsservice uddannelse og undervisningsmateriale Den tekniske udvikling har medført, at bygninger (intelligente bygninger) i dag i stigende grad er udstyret med forskellige meget avancerede installationer til bl.a. brandalarmering og slukning, sikkerhedsalarmering og overvågning, overvågning og styring af energiforbrug etc. Der er behov for udvikling af en uddannelse og et undervisningsmateriale, der giver viden om de tekniske anlægs opbygning, funktion, anvendelse, vedligeholdelse og gældende regler og forskrifter. Vagtservice Beskæftigelsen forventes stigende, idet markedet for vagt og sikkerhedsydelser er voksende i Danmark. Branchens medarbejdere er primært voksne mænd, hvoraf en del har en anden uddannelsesmæssig baggrund. Der forventes ansat et stigende antal medarbejdere med anden etnisk baggrund. 2

Det er et lovgivningskrav, at alle nyansatte i private firmaer skal gennemføre Grundlæggende vagt inden godkendelse af Rigspolitiet. Uddannelsen udbydes på to skoler og Efteruddannelsesudvalget er meget opmærksom på undervisningens form, indhold og kvalitet. Efteruddannelsesudvalget har derfor bl.a. gennemført en Evaluering af arbejdsmarkedsuddannelsen Grundlæggende Vagt i 2006. Se evalueringen på vores hjemmeside: www.susudd.dk/home/omsus/nyheder/rapporter Evalueringen har medført, at der nu er nedsat en arbejdsgruppe, der skal vurdere den eksisterende uddannelse herunder den aktuelle afsluttende prøve. Analysen peger på, at der er behov for revision af den elektronisk baserede prøve, der er obligatorisk for alle. På den baggrund er der behov for dels en revision af uddannelsen dels en nærmere analyse af vagtprøvens form, indhold og anvendelse som baggrund for den deraf følgende revision af prøven. Revision af uddannelsen Grundlæggende Vagt - uddannelse Vagtprøven analyse og revision - analyse Værditransport uddannelse Der er et stigende antal vagtmedarbejdere, der udfører værditransport i forskellig form. Der er ikke relevant uddannelse for disse medarbejdere. Flere store vagtvirksomheder har gjort opmærksom på et uddannelsesbehov inden for dette specielle område. Vaskeri Vaskeribranchen er en mindre branche med en begrænset uddannelsestradition. Brancheforeningen har således 48 medlemsvirksomheder med 68 produktionssteder og beskæftiger samlet ca. 3500 personer. Branchen er samtidig karakteriseret ved at være i en lidt speciel situation, da den i relation til uddannelsesforhold er organiseret blandt serviceerhvervene, men på mange måder ligner industrien, f.eks. hvad angår virksomhedernes struktur, arbejdsorganiseringen, arbejdsprocesserne og teknologiudviklingen. Der er et mindre udbud af AMU-uddannelse på området og uddannelsesaktiviteten er begrænset. Der er én skole, AMU Nordjylland, som udbyder uddannelserne. Der har været usikkerhed om, hvorvidt det eksisterende uddannelsesudbud matchede det eksisterende og det fremtidige uddannelsesbehov i branchen, både hvad angik udbuddets indhold og uddannelsernes længde. Der er derfor gennemført en analyse af vaskeribranchen, som blev afsluttet i 2006. Analysen peger på et øget rekrutteringsbehov pga. branchens aldersstruktur. Rekrutteringsgrundlaget er spinkelt, hvorfor der forventes et øget brug og fokus på AMU uddannelserne. En mentorordning er sat i gang, og den vurderes også at få indflydelse på uddannelses-behovet på sigt. Der er behov for information om eksisterende uddannelsestilbud, og den aktivitet er sat i gang med informationsmøder og udgivelse af en ny brochure. Der er foreløbig behov for udvikling af to undervisningsmaterialer Indsortering i vaskeriindustrien - undervisningsmateriale Efterbehandling og udsortering i vaskeindustrien - undervisningsmateriale Frisør og kosmetikere Frisørbranchen er en mindre branche med begrænset brug af AMU. Der er knapt 12.000 beskæftigede inden for branchen, og der er ca. 17.500 beskæftigede uddannede frisører. En relativ stor andel af de uddannede har således beskæftigelse inden for andre fag end frisørområdet, f.eks. pædagogisk arbejde eller kontorarbejde. 3

Det eksisterende uddannelsesudbud i AMU-regi udgøres af FKB en Pleje af hår, hud og negle, hvori der er en lang række mål. Uddannelsestraditionen i AMU-regi er relativt begrænset. I forhold til de ca. 12.000 beskæftigede er det ca. 8 pct., der har deltaget i AMU-uddannelse, og deltagerne har i gennemsnit deltaget i AMU af ca. tre dages varighed. Uddannelsesaktiviteten foregår på ti uddannelsesinstitutioner, spredt ud over landet, dog med en relativ stor andel i Københavns amt (ca. 40 pct.). Der er i branchen usikkerhed om, hvorvidt det eksisterende uddannelsesudbud matcher det aktuelle og fremtidige uddannelsesbehov i branchen. Der er endvidere et ønske om at sætte fokus på kompetenceudvikling for at imødegå uhensigtsmæssige udviklingstendenser i forhold til arbejdsmiljøet. Branchen er præget af problemer med store fysiske og kemiske belastninger i arbejdsmiljøet. Der søges derfor gennemført en analyse. Analysen forventes at give baggrund for revision eller nyudvikling af en uddannelse. Efteruddannelsesudvalget har i oktober 2006 afsluttet en brancheanalyse af velværebranchen. Analysen peger på, at der er behov for initiativer, som samler velværebranchen, at der er behov for uddannelsesinitiativer, som sikrer branchen den tilstrækkelige mængde kvalificeret arbejdskraft og at der er behov for at overveje sammenhængen mellem grunduddannelserne og efteruddannelserne. Disse fokuspunkter er nu til drøftelse i de respektive organisationer, der også er opmærksomme på, at der mangler overblik over og information om relevante uddannelsesmuligheder i andre brancher f.eks. indenfor det merkantile område. Inden for det kosmetiske område er der en hastig udvikling inden for Spa-området. Spa og velværebehandlinger udbydes nu ikke kun i klinikker men også på feriecentre og hoteller. Det er vanskeligt at skaffe kvalificeret personale, og der er behov for specialuddannelse til dette område. Teknologien ved kunstige negle er også i udvikling. Produkterne bliver mere og mere avancerede og ydelsen efterspørges i stigende grad. Der er også her behov for udvikling af en specialuddannelse. Der er her og nu behov for udvikling af tre uddannelser Spa-området - uddannelse Negleteknologi - uddannelse En uddannelse med baggrund i analysen af frisørbranchen Tandteknik Tandteknikere i aftagelig protetik (1.trin) og laboratorietandteknikere er typisk ansat på dentallaboratorier, men nogle er også ansat på bl.a. Tandlægehøjskolen i Aarhus, hos private tandlæger samt på sygehuse. Der er ca. 1.000 laboratorietandteknikere og 200 tandteknikere i aftagelig protetik (1.trin). Det eksisterende offentlige efteruddannelsesudbud består af en række uddannelser tilkoblet FKB en Tandteknik. Uddannelsesudbuddet bliver imidlertid kun anvendt i yderst begrænset omfang der var tre kursister, der deltog i Ortodonti - laboratorietandteknik i 2005, mens ingen pt. har anvendt AMU i 2006. Den stærkt faldende interesse for uddannelse blandt laboratorietandteknikerne og tandteknikerne i aftagelig protetik (1.trin) samt en begrænset viden om uddannelsesbehovene og brugen blandt medarbejderne inden for jobområdet har været drøftet, og der er behov for en analyse af årsagerne. Der er flere aspekter, der medvirker til, at parterne ønsker en afdækning af uddannelsesbrugen og behovet. I de senere år er der sket en stigning i andelen af personer med anden etnisk baggrund end dansk på uddannelsen. Det vurderes, at personer med anden etnisk baggrund dels i større grad end de danske 4

elever kun uddanner sig til tandteknikere i aftagelig protetik (1.trin), dels at de i mindre grad end de danske elever anvender uddannelsen. Derfor vil analysen også berøre evt. specifikke udfordringer i relation til andelen med anden etnisk baggrund end dansk. Parterne ønsker på denne baggrund at få kortlagt barriererne for anvendelse af AMU-uddannelse. Der bliver indledningsvist peget på barrierer bl.a. i forhold til afholdelsen og tilrettelæggelsen af uddannelserne. Uddannelserne udbydes af Københavns Tekniske Skole, Odense Tekniske Skole og Aalborg Tekniske Skole. Samlet set skal analysen derfor afdække, hvilke uddannelsesbehov der på kort og lidt længere sigt er blandt laboratorietandteknikerne og tandteknikerne i aftagelig protetik (1.trin). Analysen skal hermed give input til en vurdering af, om det eksisterende efteruddannelsesudbud er tilstrækkeligt, og om det matcher tandteknikerfagets behov nu og fremover. Der søges derfor gennemført en analyse. Analysen forventes at give baggrund for revision eller nyudvikling af en uddannelse. Festudlejningsbranchen Efteruddannelsesudvalget har gennemført en analyse af det brede og lidt diffuse brancheområde teltopstiller. Analysen har ultimo 2006 været grundlaget for godkendelse af en ny FKB med foreløbig fem uddannelser til festudlejningsbranchen. Uddannelserne udbydes til branchen primo 2007 og der skal måske suppleres med endnu en uddannelse indenfor sikkerhedsområdet. Branchen afventer en afklaring om en eventuel certificeringsordning. Der er som nævnt udviklet fem uddannelser. Der er behov for at udvikle fem undervisningsmaterialer til dette helt nye brancheområde. Montering og indretning af rammetelte - undervisningsmateriale Koordinering af teltmontage - undervisningsmateriale Montering af børneforlystelser - undervisningsmateriale Planlægning af teltopstilling og indretning - undervisningsmateriale Udlejning af børneforlystelser - undervisningsmateriale En uddannelse med baggrund i brancheanalysen 5