STJERNEMODELLEN LÆSEUNDERVISNING PÅ BAVNEHØJSKOLEN HVAD ER LÆSNING? En god læsefærdighed består helt overordnet af to hovedkomponenter, nemlig afkodning og læseforståelse. Afkodning forstået som den færdighed, der sætter os i stand til at se, at krusedullerne på papiret repræsenterer bogstaver, at bogstaverne har hver deres navne og lyde, og hvis man sætter lydene sammen opstår der ord ord vi genkender fra det talte sprog. Afkodning i sig selv har ingen værdi. Først når vi opnår en forståelse af det, vi afkoder, kan man tale om, at vi læser. Læsning kan defineres med formelen: Læsning = Afkodning x forståelse. Gangetegnet viser, at hvis den ene del i regnestykket er nul er læsning også lig med nul. Der er altså ikke tale om læsning, hvis teksten blot afkodes uden forståelse. At have læseforståelse betyder, at man kan sammenholde, hvad man allerede ved og forstår, med noget man møder i teksten. Når man læser en tekst og forstår, hvad der står, er der flere elementer, der spiller sammen. I det splitsekund en sætning læses, er der otte elementer, der skal spille sammen for, at teksten forstås. Stjernemodellen (fig.1) illustrerer de otte elementer, der er i spil ved god læsefærdighed og læseforståelse. Læseundervisningen på Bavnehøjskolen tager udgangspunkt i Stjernemodellen.
Metabevidsthed / Bevidsthed om egen forståelse Hukommelse for tekst Afkodning Genrekendskab og teksttyper Læseforståelsesstrategier Læseforståelse Forforståelse Ordkendskab Sætningsopbygning Figur 1 Stjernemodellen Elementer, der spiller ind i forhold til god læsefærdighed og læseforståelse. (frit efter Ehris Interaktive læsemodel jf. Læseforståelse hvorfor og hvordan af Brudholm samt Faglig læsning i fagene af Jespersen og Kamp).
Afkodning Afkodning Læseren skal have strategier til at afkode og læse ukendte (og evt. lange) ord, så de læses, udtales og forstås korrekt. Bogstav-lyd kendskabet er centralt for afkodning. Bevidstheden om det talte ords lydmæssige opbygning er en forudsætning for god ordafkodning og en god afkodning er en forudsætning for en god læseforståelse. Dysleksi /ordblindhed er vanskeligheder med afkodningen. Ved vanskeligheder her er det vigtigt, at der alligevel arbejdes med de andre områder i Stjernemodellen. Forforståelse Forforståelse Elevens egne erfaringer, forhåndsviden, tanker og spørgsmål er nogle af de vigtigste forudsætninger for læseforståelsen og for at kunne læse for at lære. Hvis en elev mangler viden om den virkelighed, som en tekst omhandler, så er det næsten umuligt for eleven at læse teksten. Selvom alle ordene kan afkodes ord for ord er der ikke tale om egentlig læsning, da eleven ikke forstår teksten (jf. læsning = afkodning x forståelse). Til forforståelse hører også evnen til at kunne drage følgeslutninger (at danne inferenser). Et eksempel: Jonas var inviteret til Louises fødselsdag. Han spekulerede på, om han havde råd til en god bog. Han gik ind på sit værelse og rystede sparegrisen. Den gav ingen lyd fra sig. Jonas satte sig tungt ned på sin seng. Der står ingen steder i denne tekst, at Jonas ikke har råd til at købe en bog, og at det gør ham trist til mode. Læseren skal bruge sin forforståelse og evne til at danne inferens.
Sætningsopbygning Sætningsopbygning Læseren skal have et kendskab til sprogets sætningsopbygning. Viden om, hvordan sætninger hænger sammen i en tekst, gør det muligt for læseren at følge den røde tråd. Tag for eksempel denne tekst: Vores krop er stivet af ved hjælp af knogler. Der er 206 i alt. De danner tilsammen skelettet, som giver kroppen styrke og beskytter vigtige dele. Fx hjernen er beskyttet af kraniet, og hjerte og lunger af brystkassen. (Natek 6) Viden om sætningsopbygning betyder, at man under læsningen umiddelbart ved, at alle understregede ord henviser til det, sætningen handler om: knoglerne. Ordkendskab Ordkendskab Læserens ordkendskab har naturligvis stor betydning for udbyttet af læsningen. En læser med et stort ordforråd får et markant større udbytte af en tekst, end en læser med et lille ordforråd. Læseren skal også kunne forstå de læste ord i forhold til konteksten. For eksempel betyder ordet skære ikke det samme i alle sammenhænge. Tænk blot på at skære en skive brød, at solen kan skære i øjnene, eller at to linjer kan skære hinanden. Eller ordet vandret: En vandret linje, han har vandret en tur...
Genrekendskab og teksttyper Genrekendskab Det er vigtigt, at eleverne kender forskellige genrer (fx lyrik, epik og drama indenfor fiktion, avisartikel, reklame og faglitteratur indenfor sagprosa samt blandingsgenren faktion). Genrebevidsthed giver en fornemmelse for, hvordan en tekst er bygget op, den vækker forventninger til, hvad der skal ske i teksten og dermed en bedre forhåndsviden. Teksttyper Teksttyper kan som udgangspunkt måske godt forveksles med genrer, men det er ikke det samme. Teksttyperne adskiller sig fra hinanden, fordi teksterne hver for sig tjener et bestemt formål (fx er formålet med en instruerende tekst ofte at læseren skal udføre det beskrevne, og formålet med en beskrivende tekst typisk være at forstå og kunne gengive hvordan noget er (indrettet). Eleverne skal altid vide, hvorfor de læser en tekst - hvad formålet er. En elev, der læser en berettende tekst om en konges liv og levned, vil som oftest have til formål efterfølgende at kunne gengive hovedtrækkene i kongens liv, i den rækkefølge begivenhederne finder sted - men det er langt fra sikkert, at eleven har forstået det, hvis ikke hun får det at vide. Til hver teksttype og dermed hvert læseformål hører læseforståelsesstrategier/ notatteknikker, der kan hjælpe eleven til at fastholde det væsentlige i teksten.
Hukommelse for tekst Hukommelse for tekst Det er selvfølgelig også vigtigt, at læseren kan huske det læste. Det forudsætter, at læseren har viden i forvejen, der kan virke som hukommelsesknager til at hænge den nye viden op på. Læserens hukommelse for en tekst deles almindeligvis i en arbejdshukommelse og en langtidshukommelse. Arbejdshukommelsen bruges til at holde den røde tråd i en tekst. En læser, der finder en tekst uinteressant skal bruge meget mere energi for at få noget ud af teksten, end en motiveret læser skal. Langtidshukommelsen bruges til at danne paralleller til andre tekster af samme type, eller med samme indholdsområde, som læseren tidligere har stiftet bekendtskab med. Læseforståelsesstrategier Læseforståelsesstrategier / Notatteknikker En læseforståelsesstrategi skal forstås som en bevidst målstyret handling, der kan udføres før, under og efter læsningen af en tekst med henblik på forskellige elementer i læseforståelsen. Det kan være at aktivere sin baggrundsviden, at stille spørgsmål til teksten, at anvende sin viden om teksttypen for derved lettere at kunne forstå den sproglige opbygning og koblingerne i teksten. Læseforståelsesstrategier er altså metoder til at læse, forstå, organisere, huske og anvende, det man læser. Det kræver direkte undervisning (modellering) og at lærerteamet koordinerer brug af notatteknikker (se læsepolitikken). Læserens evne til at kunne gennemskue teksttypen, har stor betydning for, hvilken læsemåde og hvilke læseforståelsesstrategier (metoder til at læse, forstå, organisere, huske og anvende, det man læser) det vil være hensigtsmæssigt at anvende.
Metabevidsthed Metabevidsthed / Bevidsthed om egen læsning Læserens metabevidsthed har meget stor betydning for udbyttet af læsningen. Ved metabevidsthed forstås læserens opmærksomhed på egne tankeprocesser, bevidsthed om hvornår man forstår det, man læser og hvordan man ændrer strategi, hvis man ikke forstår det, man læser. En læser med en aktiv læseindstilling får et markant større udbytte af en tekst, end en læser, der bare afkoder derudaf. Det handler om at overvåge, styre og regulere læsningen ud fra læseformålet (Hvad er vigtigt her? Forstår jeg det, jeg læser? Hvad skal jeg få ud af læsningen?) Metabevidsthed handler om at overvåge egen læseforståelse. Alle disse dele, der har betydning for læserens samlede udbytte af læsningen, er vi nødt til at tage højde for i vores læseundervisning.