Cykel Design Kost Motion



Relaterede dokumenter
Det er godt, at det er sundt at cykle, for det er sjovt og endda miljørigtigt! Hurtigere end lyset? Sjov tanke - men teoretisk muligt?

Cykling gennem leg og læring et innovations- og læringsprojekt i folkeskolen. Folkeskolen Cykler

Informationsmøde om den afsluttende prøve i idræt. September 2014 Side 1

ELEVINDDRAGENDE UNDERVISNING

L Æ R I N G S H I S T O R I E

Jeg ville udfordre eleverne med en opgave, som ikke umiddelbar var målbar; Hvor høj er skolens flagstang?.

Sundhed og livsstil går hånd i hånd på Matematikkens Dag 2011

Københavns åbne Gymnasium Elevudsagn fra spørgeskemaundersøgelsen i 2q

SKOLEPOLITIK

Skolereform & skolebestyrelse

Notat. Dato: 26. august 2013 Sagsnr.: Intentioner og rammesætning af folkeskolereformen i Middelfart kommune

Parat til. Parat til design // Formål & indhold 1

Mål for forløb På tur i vildmarken

Læringsaktiviteter. Læringsaktivitet: Fortid og fremtid

Fyraftensmøde Skads Skole. Folkeskolereformen Torsdag den

6. klasse. Børnearbejde

Nyt i faget Matematik

PARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Mosede skole

Resultatrapport Fremtidsskolen 2011

Prøve i idræt. - hvordan??

Evalueringsstrategi for Næstved Gymnasium og hf

Evalueringsfaglighed på spil

Folkeskolens Fornyelse i Frederikssund. Information til forældre om folkeskolereformen

LÆRERVEJLEDNING. Fattigdom og ulighed

Mål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsOrdning

Udfordrende indlæring. Da Vinci Linjen er et spændende og utraditionelt tilbud til unge fra klassetrin, som underpræsterer.

Årsplan 2013/ ÅRGANG Natur/Teknik. Lyreskovskolen. FORMÅL OG FAGLIGHEDSPLANER - Fælles Mål II 2009

Side 1 af 7. Skolepolitik. Børn og Skole

erfaringer og anbefalinger fra SKUD, udviklingsarbejdet

Succeskriterier og mål for projektet

Kære kursusdeltager. Vi ser frem til at møde dig til kurset Praktikvejledning af PAU- og sosu elever som består af 10 kursusdage.

HTX. Afsluttende projekt. E-learning Komunikation/It C Helena, Katrine og Rikke

EVALUERINGSSTRATEGI FOR NÆSTVED GYMNASIUM OG HF

Valg af profillinjer

Prøver evaluering undervisning

5. Vores Skole bruger verden hver dag

Evaluering af Hvidovre Kommunes talenthold Forfatterlab; Science; Innovation og Design; Engelsk; Matematik

DANISH ENTREPRENEURSHIP AWARD

Bevægelse og motion inspirationsøvelser til Brainbreaks

Dette brev er for at orientere jer om det kommende skoleår på Sorø Privatskole, og de ændringer, der vil blive i det nye skoleår.

Skovsgård Tranum Skole

Tilsynserklæring maj 2013 april 2014 Marie Mørks Skole, Hillerød

Generelt er korrelationen mellem elevens samlede vurdering i forsøg 1 og forsøg 2 på 0,79.

Forenkling af Fælles Mål

Idræt i folkeskolen et spring fremad

Davidskolen. Periode:

Strategiplan for undervisning af dygtige elever

Lyt og Læs. Understøttende undervisning. Birkerød Skole

Kompetencemål for Matematik, klassetrin

Kort gennemgang af Samfundsfaglig-, Naturvidenskabeligog

Nordagerskolen Matematisk læring i det 21. århundrede

Hvorfor en ny reform. Ny Folkeskolereform. Hvorfor en ny reform. En mindsetændring Gør en god skole bedre et fagligt løft af folkeskolen

SKOLEN. Inklusion. Parkskolen POSITIV PÆDAGOGIK PÅ PARKSKOLEN

Albertslund Kommunes Digitaliseringsstrategi

Pårørendepolitik for Børn og unge med handicap

Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Status: Hvilke tiltag har været sat i værk omkring Knæk Kurven

Silkeborg Kommune. Lærings- og Trivselspolitik 2021

Folkeskolereformen. Glostrup Skole 20.Marts 2014 Skoleleder Kirsten Balle

Vesthimmerlands Naturfriskole og Naturbørnehave

Lokal undervisningsplan

Delpolitik om Sundhed for ansatte i Gentofte Kommune

Mål -og indholdsbeskrivelser. for skolefritidsordninger

SIKKER CYKLIST digitalt undervisningsmateriale

Sukkertoppen og Vibenhus

tænketank danmark - den fælles skole

MatematiKan og Fælles Mål

Portfolio og formativ evaluering i matematikundervisningen

Kommentarer til matematik B-projektet 2015

Fælles Mål Matematik Indskolingen. Roskilde 4. november

5 7. klasse. Virksomhed og skolebod - MC Elle og Soul-Kitchen

Pilotprojekter i Roskilde Kommune

Eftermiddagens program

Fagretning Mekanik, transport og logistik

Uddannelsesplan for praktikken på. -og kvalitetskrav til de konkrete praktikniveauer

Den mundtlige dimension og Mundtlig eksamen

Greve Kommunes skolepolitik

Kære kursusdeltager. Vi ser frem til at møde dig til kurset Praktikvejledning af PAU- og SOSUelever som består af 10 kursusdage.

Skoleåret 2013 / 2014 Velkommen i skole - børnehaveklasse og skolefritidsordning

Kommissorium for udarbejdelse af mål og centrale kundskabs- og færdighedsområder for læreruddannelsens fag. 18. august 2006 Sags nr.:

Tema: ETISK KONTRAKT. Bilag - Læreroplæg og opgave til etisk kontrakt Master til etisk kontrakt Etisk kontrakt eksempel 1 Etisk kontrakt eksempel 2

INFORMATION OM. den merkantile afsluttende prøve på trin 1 uddannelserne på International Business College

Vores læreplaner er målrettet og tilpasset alle de børn der går i børnehaven.

Fokusområde Matematik: Erfaringer fra PISA 2012

Bilag 2: Til orientering konkret tilrettelæggelse pa Glostrup Skole

Den lokale undervisnings- og bedømmelsesplan. EUD Merkantil. Lemvig Gymnasium

Klatretræets værdier som SMTTE

PÆDAGOGISKE LÆREPLANER 2014

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.

DEN ÅBNE SKOLE SÅDAN GRIBER DU SAMARBEJDET MED SKOLEN AN

Er fremtiden sikret i Aalborg Skolevæsen?

Årsplan 2015/16 Natur/Teknik 2.klasse

LÆRERUDDANNELSEN I SKIVE JEG LÆSER OGSÅ TIL LÆRER I SKIVE LÆRERUDDANNELSEN UDDANNELSEN I SKIVE ER TÆT PÅ SKOLENS HVERDAG! VIAUC.

Bilag 2: 3 modeller for tilpasning af skolestrukturen

Børnehuset Himmelblås fokusområde : Udeliv

1. Datagrundlag. Kommune - med forældre 1 Skole 8 Lærer 165 Forældre 360 Elev 1120

VEJLEDNING TIL ARBEJDET MED DE PERSONLIGE KOMPETENCER

Frederikshavn, september, 2015

LÆREMIDDELTJEK - HVOR TJEKKET ER DET? VINGSTED Dorthe Carlsen (dca@ucsyd.dk) UCSyddanmark og Læremiddel.dk

Den lokale undervisnings- og bedømmelsesplan. EUD Merkantil. Lemvig Gymnasium

10. KlasseCentret. Dronninglund KLASSE en god start på din ungdomsuddannelse!

Transkript:

Introduktion til cykelforløb Cykel Design Kost Motion Det er sjovt at lære og virkeligheden er den største motivationskilde

Begejstring, læring og innovation Undervisningskonceptet Folkeskolen Cykler er et konkret bud på, hvordan lærere og elever sammen kan udvikle undervisningen efter folkeskolereformen. Undervisningsforløbet integrerer cyklen i de almindelige fag i en 14-dages periode og indeholder en projektuge med tre temaer: 1. Cykelbyg & Design 2. Cykel & Kost 3. Cykel & Motion De overordnede mål er: at fremme brug af cyklen for at fremme sundhed og indlæringsevne. at fremme børns kreativitet og innovationsevne ved at lade dem arbejde med komplekse problemer i sammenhængende projekter at få elever, som ikke synes, det er sjovt at gå i skole, til at synes, at det er sjovt at lære at bringe læringen tæt på virkeligheden ved at inddrage alle relevante fag i problemløsningen i et projektarbejde

6. årgang på Lyngholmskolen og Solvangskolen i Furesø Kommune har testet konceptet med gode resultater. Eleverne oplever: Samarbejde og engagement Synlige resultater Teori omsat til praksis Kreativitet Lærerne oplever: Tæt samarbejde på tværs i lærerteamet Normalt tidsforbrug i planlægningen af undervisningen Engagerede elever Undervisning, der virker Undervisning der virker Og projektet smitter: 4. og 5. klasserne glæder sig til, at det bliver deres tur Eleverne cykler mere - også i fritiden Familierne får lyst til at cykle i lokalområdet Skolens cykelstativer fyldes op med flere nye, gode cykler

14 dages perioden

Figuren på modsatte side viser sammenhængen mellem de fagdiscipliner, der er udvalgt som særligt relevante i cykelundervisningen op til projektugen, og de temaforløb (temaworkshops), der afvikles i selve projektugen. Valg af fag, i hvilke man arbejder med cykeltemaet i 14-dages perioden: 6. klassesfag valgt til forløbets 14-dages periode Dansk Engelsk Historie Kristendomskundskab Matematik Natur/teknik Idræt Musik Håndarbejde/Sløjd/Hjemkundskab Klassens tid Lærerne udarbejder til hvert fag planer for, hvad eleverne skal lære i løbet af de 14 dage. I 14-dages perioden vil eleverne få en masse viden, som de skal bruge i projektugen. Der er i undervisningsmaterialet til hvert fag udarbejdet undervisningsmålsætning og undervisningsplaner i henhold til trinmål. For hvert fag er de specifikke trinmål integreret i 14-dages perioden forud for projektugen.

Eksempel Matematik Undervisningsmateriale til disciplinundervisningen i matematik består af en fagbeskrivelse og et afsnit med inspirationsmateriale Fagbeskrivelsen redegør for, hvordan cykeltemaet og faget overordnet hænger sammen. I inspirationsmaterialet er der forslag til en lektionsplan (både afprøvede og ikke-afprøvede forslag) med eksempler på opgaver, tekster og aktiviteter samt litteraturhenvisninger, links, materialer m.v.

Projektugen I projektarbejdet arbejder eleverne med et projekt, der ikke er nogen enkel løsning på. De skal ud og hente informationer og afprøve metoder m.v. for at kunne give et bud på en løsning. For at komme godt i mål skal de også strukturere arbejdet (hvem gør hvad hvornår?), og de skal tilpasse arbejdet til den tid, den viden og de materialer, de har til rådighed. Der er udarbejdet fælles læringsmål for alle tre temaer for at sikre, at den videre undervisning bygger på et fælles grundlag - uanset hvilket tema eleverne har deltaget i under projektugen. Forslag til læringsmål Læringsmålene for elevernes arbejde i projektugen har generel og tværfaglig karakter, da de skal dække alle tre projektuge-temaer. Der er formuleret læringsmål om følgende emner til projektugen: Projektarbejde Samarbejde Kreativitet og innovation Kommunikation Dokumentation Evaluering Miljø- og ressourcebevidsthed Modellering

Eksempel på læringsmål: Eksempel på detaljeret målbeskrivelse for et enkelt målområde. Oversigten kan med fordel bruges til også at informere forældrene om de valgte målområder.

Læringsmålene 1. Projektarbejde Eleven skal have viden om, hvad et projekt er, hvordan et projektarbejde planlægges og gennemføres. Projekterne udformes, så eleverne oplever, hvordan de i projektarbejdet får et problem, der ikke er nogen enkel løsning på. De skal derfor ud og hente informationer, afprøve metoder m.m. for at kunne give et bud på en løsning af problemet. De skal også strukturere arbejdet og tilpasse det til den tid, viden og materialer, de har til rådighed. 2. Samarbejde Eleverne skal vide, hvordan man samarbejder om et projekt, og de skal lære at værdsætte at samarbejde om at løse komplekse problemer og lære af dette. Projekterne udformes, så eleverne oplever vigtigheden af, at de alle samarbejder om at finde en løsning. Problemet skal være så komplekst, at alles idéer er nødvendige for at finde en god løsning. De skal lytte til hinanden og integrere hinandens synspunkter i arbejdet. 3. Kreativitet og innovation Eleverne skal vide, hvad kreativitet og innovation er og vise interesse for at arbejde kreativt og innovativt. Projekterne udformes, så projektarbejdet udfordrer eleverne til at få idéer, der kan løse deres problemer på en ny og for dem anderledes måde. De bliver udfordret til at tænke anderledes med de redskaber og den viden, de har til rådighed.

4. Kommunikation Eleverne opnår viden om forskellige kommunikationsformer og deres styrker og svagheder. Eleverne opøver færdigheder i at kommunikere i grupper med tredjepart. Projekterne udformes, så eleverne øver sig i at præsentere et problem og formulere mulige løsninger på problemet - både for hinanden under projektarbejdet og i forbindelse med en afrapportering over for personer, der ikke har arbejdet i og med gruppen. Kommunikationen skal så vidt mulig være både skriftlig, mundtlig og visuel i form af skitser, power points, billedserier, film o.l. Elevernes bedømmelse af de forskellige kommunikationsformer noteres i logbogen. 5. Dokumentation Eleverne skal have viden om, hvordan man dokumenterer et projektarbejde. Projekterne udformes, så eleverne skal tage notater af data, der er indhentet gennem eksperimentelt arbejde og/eller beregninger Projekterne udformes, så eleverne skal dokumentere forløbet i en logbog, enten som et skriftligt dokument eller visualiseret som en film, billedserie eller skitser. 6. Miljø - og ressourcebevidsthed Eleverne skal opnå viden om og acceptere relevansen af at inddrage miljøpåvirkninger og ressourceforbrug i problemløsninger. Projekterne udformes, så eleverne i deres projektarbejde skal forholde sig til miljø- og ressourcevinklen i projektet og så vidt muligt integrere den i deres løsningsforslag.

7. Evaluering Eleverne skal have viden om, hvordan man evaluerer en læreproces i et projektarbejde. Projekterne udformes, så eleverne kommer til at evaluere, hvad de har lært, hvordan dagen/arbejdet er gået, og hvad de kunne gøre bedre. 8. Modellering Eleverne opnår viden om brugen af modeller i eksperimentelt arbejde. Projekterne udformes, så eleverne ved hjælp af deres matematikkundskaber prøver at regne ud, hvordan et tiltag vil virke i praksis og/eller fremstiller en fysisk model af løsningen, inden de udfører tiltaget i fuld skala. Eleverne skal afgøre, om en matematisk eller en fysisk model vil være mest velegnet til at belyse løsningsmulighederne.