>16,5 PÅ GYLTE MICHAEL FREDERIKSEN



Relaterede dokumenter
Fodring af søer, gylte og polte

Spækscanning af søer inspiration til 2015

Sofoder forbrug. Hvor langt kan man komme ned? Michael Frederiksen Midtjysk Svinerådgivning. midtjysk svinerådgivning. - vi flytter viden

DOBBELT ETAPEVINDER AF MINUS 30 FE ASBJERGGÅRD METTE OG MIKAEL ANDERSEN

DEN BILLIGE FODRING DAGSORDEN FAGLIG DAG D. 3/ BJARNE KNUDSEN & KRISTIAN JUUL VOLSHØJ BJK@SRAAD.DK KJV@SRAAD.DK

Optimal udnyttelse af kernestyring. Ved svinerådgiver Tom Madsen Tlf: Mail:

DU BLIVER, HVAD DU SPISER

Stil skarpt på poltene

De første 100 timer i farestalden fokus på råmælk, mælk og pattegrise

Rygspækmåling - kan jeg bruge det i min besætning og hvad får jeg ud af det?

Korrekt fodring af polte

KORREKT FODRING AF SØER I HELE CYKLUS

Erdedanskesøerblevetforstore?

Topresultater i soholdet. Driftsleder Martin Holch Andersen Risgårdens Svineproduktion

Du passer soen og soen passer grisene

Viden, værdi og samspil

FODRING AF POLTE OG DIEGIVENDE SØER MED SUCCES

SO-SEMINAR PANELDEBAT: KORREKT FODER ER FORUDSÆTNING FOR, AT SOEN KAN PASSE GRISENE. Lisbeth Shooter, HusdyrInnovation og gæster

Flushing af polte. Thomas Sønderby Bruun, Team Fodereffektivitet. Fagligt Nyt Fredericia 19. september 2018

SEGES P/S seges.dk 1

35 grise pr. årsso: Hvilke krav stiller det til fodring af polte og søer?

Kan vi fodre søerne til en toppræstation

Nyt om fodring af søer og erfaring fra praksis. Svinerådgiver Henning Bang, d. 8. feb 2016

Hvad kan vi lære af hollænderne om fodring af søer?

SENESTE NYT OM SOFODRING

VIDEN I ARBEJDE Tirsdag den 9. december 2014 kl på Menstrup Kro

Fokus på fodring og huldstyring af drægtige søer. Chefforsker Lisbeth Ulrich Hansen VSP Svinerådgiver Lars Winther LandboNord

Gør dine polte klar til livet som produktiv so. Hanne Midtgaard Rasmussen, Videncenter for Svineproduktion Kirsten Kyndesen, Svinerådgivning Bornholm

SKAL GRISENE LÆRE HOLLANDSK?

Når målet er 1300 FEso pr. årsso

SEGES P/S seges.dk HVAD ER NORMAL FRUGTBARHED? HVAD ER SØERNES POTENTIALE? FORSTÅ REPRODUKTION - HVORFOR GÅR DET GALT? HVAD ER STRESS?

1100 gram daglig tilvækst med 2,5 Fe/kg.tv.!!

Hvad er et normalt sofoderforbrug?

Fodring af drægtige søer Skal proteinniveauet særligt i sidste trimester af drægtigheden øges for at få en højere pattegrisefødselsvægt?

Viden, værdi og samspil

3S-sokoncept. Svinepraksis DK 23. april 2013

Succes grundlægges i drægtighedsstalden

SOENS HOLDBARHED DER ER PENGE AT HENTE

FODRING AF GRISE I VÆKST SÅ DU VINDER MINUS 30

> > Thomas Sønderby Bruun, Videncenter for Svineproduktion > > Jens Strathe, HyoVet

FRAVÆNNEDE PR. FRAVÆNNING HVORDAN SIKRES ET HØJT OUTPUT UD AF FARESTIEN. Keld Sommer Svine og byggerådgiver, VKST

Vådfoder - Udnyt potentialet. Svinerådgiver Inga Riber

Kan du fodre dig til et større/tungere kuld ved fravænning? Projektchef Gunner Sørensen, Ernæring og Reproduktion Foredrag nr. 67, VSP-kongres 2014

SØER BLIVER, HVAD DE SPISER

SÅDAN SKAL DINE SLAGTESVIN FODRES!

MERE MÆLK UDNYT SOENS FULDE POTENTIALE

Fodring i farestalden til debat. Fagchef Lisbeth Shooter, HusdyrInnovation og gæster Svinekongres 2018, Herning

- så den kan passe 15 grise

Fodring af polte. Fodringsseminar 2014 Hotel Legoland 24. april Projektleder Thomas Bruun, Ernæring & Reproduktion

Viden, værdi og samspil

Best practice i drægtighedstalden

Ekspertgruppemøde i maj. Lisbeth Ulrich Hansen

Sådan sparede jeg 0,5 mill. på foderet!

FODRING AF SØER ANNO 2018 JENS KORNELIUSSEN JUNI 2018

Brug af Altresyn. Niels Thing Engholm/Krogsgård

Brunstmanagement. Svinerådgiver Mette Holst Tygesen /

Vådfoder - Udnyt potentialet

NYE NÆRINGSSTOFNORMER TIL POLTE OG SØER I LØBEAFDELING

FÅR DE DANSKE SØER PROTEIN OG AMINOSYRER NOK?

Det lugter lidt af gris

Jagten på foderomkostninger. Peter Mark Nielsen Svinerådgiver LMO

Produktionsstyring LFID Optimering af muligheder i slagtesvineproduktionen

KORT OM FODER Lisbeth Shooter, Fagchef, HusdyrInnovation

Om svinekalkuler. Følsomhedsanalyse for slagtesvin kg/slagtesvin: Inds.- Tilvægt

Input fra workshops Styr på soholdet

Professionel tørfodring

Mælk nok til et stort kuld grise

Foderforbrug hos søer/resultater fra Team SoLiv Din besætning er indkaldt til syn

Fodernormer, der giver den bedste bundlinje. Per Tybirk og Ole Jessen

Præsentation af nyt normsæt. Chefkonsulent Per Tybirk HusdyrInnovation SEGES

ET LAVT FODERFORBRUG OG KORREKT FODER

Styr på poltene gi r styr på soholdet!

Mavesår hos søer, smågrise og slagtesvin

DANSK KONTRA HOLLANDSK FODRING AF SØER

Produktion uden antibiotika. Stine Mikkelsen & Nicolai Weber

Svinefagdyrlæge Gerben Hoornenborg VET-TEAM

Hvad vil du med dit sohold? Sådan fodres søer for at få god råmælk, god ydelse + god holdbarhed med fokus på huldstyring

SPOR 2. Slagtesvin genetik, management og staldsystemer. -Udnyt potentialet fra DanAvl i din slagtesvinebesætning

Antal blandinger til fremtidens sohold

IMPLEMENTERING AF DE NYE DIEGIVNINGSNORMER

First Feeder. Godt begyndt er halvt fuldendt. Tjørnehøj Mølle

Sofodring - en del af løsningen. Program. Soens behov gennem cyklus. Soens behov gennem den reproduktive cyklus - drægtighed

Praktikhæfte. Svinebesætning. - ét skridt foran!

Få søerne til at malke bedre, så de kan passe mange flere, diarré-fri, grise!

KONGRES 2015 Udnyt potentialet i din slagtesvineproduktion

Spar på krudtet i dit sofoder

FODRING AF SUPERSOEN. Thomas Sønderby Bruun, HusdyrInnovation. Fodringsseminar Tirsdag den 25. april 2017 Comwell, Middelfart

MAVESUNDHED HOS POLTE

GRISE I VÆKST FODERMØDE 18/ I AULUM V. LONE DANHOLT OG BJARNE KNUDSEN

Fokus på vigtige aspekter vedrørende fodring, ernæring og management

PRODUKTIVE SMÅGRISE Hanne Maribo Chefforsker, Team Fodereffektivitet

Optimal polte-introduktion og brunststyring LVK Svindyrlægerne øst Kundemøde Sorø 11 april 2011 Claus Heisel Bornholm 12 april 2011 Bente Johansen

Reducer foderforbruget i soholdet med 10 procent

Smågrisefodring til gavn for produktivitet og økonomi

Satser på eksport af avlsdyr. Svineproducentens Fagmagasin. LÆS HVORDAN SOP VIRKER Side HJEMMEBLANDERE TJERNER MERE Side 12-13

Fodring af smågrise og slagtesvin

Fodermøde Nyt om foder v. Birgitte Bendixen & Jes Callesen, SDSR

Indretning og brug af løbestalde. Chefforsker Lisbeth Ulrich Hansen, Stalde & Miljø, VSP, L&F

Sammenheng mellom fôring, magesår og skuldersår hos purker. Den 26. Mai 2010 Fôringsseminar Rica Hotell Hamar

Transkript:

>16,5 PÅ GYLTE MICHAEL FREDERIKSEN

OKTOBER 2013 800 søer, ugedrift, 205 pl. i løbe/kontrol. Biofix & Boks/so. Polte: Indkøbt 12 ugers interval mellem 14-24 uger. Karantæne: 6 stier Rørfodring - Fuld drænet 1 indkøbt polte ad lib. blanding. Polte i soanlæg: 4 stier i løbest. 5x3,5 m restriktiv fodring 4 stier i gyltestald m. gulvfodring. Gylte introduceres til dr. søer eft. kontrol periode. 8-9 polte insemineringer/uge

MANAGEMENT Polte inseminering efter behov for at fylde ugeholdet. Flushing forsøgt men syntes ikke de ramte rigtig. Alderen ved inseminering svingede en del.

NØGLETAL OKT 2013 16,9 lev/kuld på søer 14,5 lev/kuld på gylte Sodødelighed > 13

POLTENS TIDSLINIE OKT 2013 6 stier 14-24 uger Fuld drænet 1 blanding Rørfodring 25-35 uger 4 stier a 10-12 Gulvfodring 25-29 uger Karantæne 11 uger flyt Gyltestald 5 ugers ventetid Løbestald 6 ugers behov Restriktiv fodring 4 stier a 10-12 30-35 uger

DEN YNGSTE POLTS LIV 14 ugers polt ( 40-45kg) Effekt Fodringsprincip Ad lib OK de første 3-4 uger (60-65 kg) Fodertype Polte ad lib bl. fra 60 kg Underforsyner på aminosyrer + vit/min den første måned Vækst Langsom start Lav fedtaflejring lav vægt i fht alder. Flyt til gyltestald 25 uger (ca 130 kg) OK gulvfodring = restriktiv. Dr. blanding OK m lav protein, men mangler FE. Inseminering > 33-35 uger >150 kg.

FODERKURVE YNGSTE POLT 170 4 160 150 3,5 140 3 130 120 Indkøb 2,5 110 100 2 vægt FE/dag 90 80 70 1,5 1 60 50 0,5 40 0 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34

DEN ÆLDSTE POLTS LIV 24 ugers polt ( 80-90 kg) Fodringsprincip Semi Ad lib ca 3,3 FE/dag Effekt 150 kg efter 11 uger Fodertype Polte ad lib bl. fra 60 kg OK Vækst Hurtig start OK fedtaflejring høj vægt ifht alder. Flyt til løbestald 35 uger (ca 150 kg) Restriktiv. Nedgang i foderstyrke inden ins omvendt flushing. Stressbrunst Vægt v. ins > 35 uger >170 kg.

FODERKURVE ÆLDESTE POLT 170 160 150 140 130 Indkøb 3,6 3,4 3,2 120 110 100 90 80 70 60 50 40 3 2,8 2,6 2,4 2,2 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 vægt FE/dag

HVAD HAR VI GJORT VED REKRUTTERINGEN Poltekøbs interval ændret til 8 uger. Lavere belægning i karantænen Lavere alder ved flyt til sohold Bedre forhold mellem alder og stipladser Nemmere brunstdetektion Hvorfor Lavere polte vægt v løbning Ingen foderskift flyt op til inseminering på de ældste. Brunstdetektion kan bedre foretages i soanlægget Et mindre aldersspænd gør det lettere at tilgodese stald og fodringsmæssigt.

HVAD HAR VI GJORT VED INDRETNINGEN AF KARANTÆNESTALDEN Karantænestald ½ spalter ½ fastbund Gulvfodring i alle stier, dog 2 stier med mulighed for rørfodring. 2 fodringer indenfor 30 min. Ny blanding Lav Protein/Høj FE Hvorfor Styret foderoptag Mindre spredning på vækst. Mere fedt

HVAD ER ÆNDRET I SO-ANLÆGGET 4 stier i gyltestald lagt sammen til 2. Mere plads ved sammenblanding. Gylte + unge søer opstaldes i Biofix Boks/so til ældre søer Ulempe 2 ugehold sammenblandes.

ØVRIGE TILTAG Poltekort fra 1. brunst Brunstdetektion for 1 brunst. Introduktion af Altresyn Flushing 2,2/3,8

HOLD FINGRENE FRA DE SLANKE

POLTENS TIDSLINIE 2013 14-24 uger 6 stier Fuld drænet 1 blanding Rørfodring 25-35 uger 4 stier a 10-12 Gulvfodring 25-29 uger Karantæne 11 uger flyt Gyltestald 5 ugers ventetid Løbestald 6 ugers behov Restriktiv fodring 4 stier a 10-12 30-35 uger

POLTENS TIDSLINIE 2015 Indkøb 15-22 uger 6 stier Delvis spalte 1 Blanding Rør + gulvfodring 22-30 uger Brunstdetektion Alders spænd 22-26 uger, 2 stier a 16-18 8 ugers karantæne Flyt Gyltestald 4 ugers vente tid Polte/ Løbestald 4 ugers behov gulvfodring restriktiv brunstdetektion 1 løbehold 1 hold på Æblejuice 2 hold i Altresyn 4 hold

HVOR ER VI I MEDIO 2015

OPSAMLING Før NU Poltekøbsinterval, uger 12 8 Ny polteblanding lavere på protein, gram ford. råprot/fe 116/101 105/106 Fodringsprincip Ad lib/rør Restriktiv/gulv Flyt 25-35 uger 22-30 uger Brunstdetektion / Altresyn Nogenlunde/Nej Ja/Ja Flushing Nej Ja Se polten som et enkelt dyr Nej Ja

HVAD KUNNE LØFTE YDERLIGERE GENETIK 1 index point = 0,04 fravænnede grise/so/ Er der 10 index point mellem 2 opformeringer = 0,4 frav/so. STIL KRAV

RYGSPÆK

FORM DIN POLT TIL EN SUPER SO Scanning af søer 1. Indgang til farestalden 15-19 mm 2. Inden løbning 12-15 mm 3. Ved 4 ugers scanningen 14-17 mm Scanning af polte ved 80 kg som egenkontrol af spæk niveau. (7 mm spæk) Ved ad lib. Fodring og lav protein, kan spæk tykkelsen hæves 1 mm pr. uge på polte. Fra ca. 80 kg.

FE/dag HVAD KAN SPÆKMÅLING 4,5 Foderstyrke efter spækmål 4Redskab til styrring af huld 3,5Giver mere ensartede søer 3Sænker foderforbruget 2,5Målrettet fodring første 4 uger efter løbning 2Fjerner tvivl om foderbehov i drægtighedsperioden 1,5 1 0,5 Gylte Under 11 mm Tynd 12-15 mm Normal Over 16 mm Fed 0 Dag 1-28 Dag 29-84 Dag 85-114 Dag 115 til faring

HVORFOR BRUGE TID PÅ SPÆKMÅLING? Gns 1 minut pr. so a 2,5 kr/min Omkostning ved fejl vurdering. 122 dage med 0,25 fe/dag X 1,50kr/fe = 45 kr. pr. cyklus. 1000 søer X 2,33 kuld X 45 kr. = 105.000 kr./år Kan alder på soholdet hæves med 0,5 læg bliver DB/årsso ca. 12 kr. højere.

TIL OPSLAGSTAVLEN DERFOR FLYTTER SPÆKMÅLING Fodring fra 60 kg med lavprotein blandinger 106 G ford råprotein 1 mm spæk pr uge. (ca) Mål for spæk 12-15 mm og 140 kg.

Forventet spæk MM Spæk 16 15 14 13 12 11 10 9 8 7 6 Lav protein 106 protein 109 FEsv Høj protein 125 protein 106 FEsv 18 uge 20 uger 22 uger 24 uger 26 uger 28 uger 30 uger 32 uger 2 FE 2,5 FE 3,0 FE 3,25 FE

4 3,5 Blandinger Foderstyrker efter tilgængelige blandinger på gården. FE/Dag 3 2,5 Lav protein 100 pr/105 fe Løbe 110 pr/103 fe die/sl 125 pr/108 fe 2 1,5 30 kg 60 kg 80 kg 105 kg 140 kg