Kommunesammenlægninger og borgernes opfattelse af lokaldemokratiet en status 6 år efter kommunalreformen

Artikeludkast til præsentation i Dansk Selskab for Statskundskab d. 24-25.10.13 Kommunesammenlægninger og borgernes opfattelse af lokaldemokratiet en status 6 år efter kommunalreformen Sune Welling Hansen og Ulf Hjelmar Abstract: Denne artikel dokumenterer på baggrund af data fra 2001, 2009 og 2013, at kommunesammenlægningerne i 2007 har resulteret i nogle vedblivende ændringer i borgernes opfattelse af deres lokaldemokrati. Kommunalpolitikere i kommuner, der blev sammenlagt, opfattes som mindre lydhøre i forhold til tidligere, og borgernes forståelse for kommunalpolitik er blevet dårligere. På den anden side havde kommunalreformen en kortsigtet positiv effekt på borgernes interesse for kommunalpolitik. Samlet set giver resultaterne særligt grund til at fokusere på lokaldemokratiets lydhørhed over for borgerne. Den demokratiske udfordring i de er at få etableret kanaler og mekanismer, således at de valgte politiske repræsentanter træffer beslutninger, der i højere grad opleves af borgerne som værende i overensstemmelse med deres egne ønsker. 1

1. Introduktion I forbindelse med kommunalreformen i 2007 blev 239 kommuner sammenlagt til 66 nye, større kommuner, mens 32 kommuner fortsatte uændret. Disse kommunesammenlægninger har en sammenhæng med, hvordan lokaldemokratiet opfattes af borgerne i kommunen. Kommunesammenlægningerne kan forventes at påvirke borgernes opfattelse af lokaldemokratiet på både en positiv og en negativ måde: En positiv effekt kunne forventes at være, at kommunesammenlægninger vil forbedre kommunernes økonomi på grund af administrative stordriftsfordele, og som følge af en forbedret økonomi og service at borgernes tilfredshed med kommunen og det kommunalpolitiske styre forbedres (Langørgen m.fl. 2002; Monkerud og Sørensen 2010; Houlberg 2011). Endvidere kan større være bedre i stand til at påtage sig væsentlige samfundsmæssige opgaver, og dette kan have en positiv effekt på borgernes kommunalpolitiske engagement (Kjær og Mouritzen 2003: 13). Man kan dog også fremsætte forventniner om, at kommunesammenlægninger har en negativ effekt på lokaldemokratiet: Som følge af at kommunestørrelsen øges, kan borgerne opfatte lokaldemokratiet som mere fjernt og mindre repræsentativt (Kjær og Mouritzen 2003; Mouritzen 2006; Monkerud og Sørensen 2010). Med andre ord kan det have en negativ effekt på lokaldemokratiet, hvis der bliver større afstand mellem kommunalpolitikerne og borgerne. Dertil kommer imidlertid også et argument om, at større kommuner er mere sammensatte og mindre politisk homogene, og at det kan medføre komplicerede og konfliktfyldte politiske handlingsforløb, som kan påvirke borgernes opfattelse af lokaldemokratiet negativt (Monkerud og Sørensen 2010). Et yderligere argument er, at kommunalpolitikerne bliver færre i forbindelse med kommunesammenlægningerne, og dermed har svært ved at udfylde deres rolle som (amatør)kommunalpolitikere i de større og mere komplekse sammenlægningskommuner, og som følge deraf vokser afstanden mellem kommunalpolitikere og borgere (Kjær, Hjelmar og Olsen 2010). Samlet tegner dette et billede af, at sammenhængen mellem kommunesammenlægninger og borgernes opfattelse af lokaldemokratiet er ganske kompleks, og at det dermed er nødvendigt med dybdegående studier på området. Dette blev muliggjort forud for gennemførelsen af kommunalreformen i Danmark i 2007, som lagde op til en række kommunesammenlægninger, og hvor forskningsmæssig ekspertise blev systematisk inddraget i det kommissoriearbejde, der gik forud for indførelsen af kommunalreformen. Ønsket med kommunalreformen var at skabe en mere tidssvarende kommunalstruktur, som samtidig ifølge kommissoriet skulle være åben og lydhør og skabe et bredt demokratisk fundament for løsningen af de offentlige opgaver (Strukturkommissionens Betænkning 2004: 11). Det blev i Strukturkommissionens Hovedbetænkning konkluderet, at en øgning i kommunestørrelsen i forbindelse med en kommunalreform sandsynligvis ikke ville medføre et demokratisk problem. Hovedbetænkningen fastslog, at lokaldemokratiet i større kommuner er ligeså velfungerende som i små (Strukturkommissionens Betænkning 2004: 11), og at det i øvrigt ikke var muligt at vurdere, om de daværende erfaringer med kommunestørrelse og lokaldemokrati kunne overføres til nye. Vejen var dermed banet for indførelsen af en bred kommunemodel i 2007, som indebar færre og større kommuner med flere ansvarsområder. Kort før iværksættelsen af kommunalreformen i 2007 udkom et studie, som viste, at man dog nok må regne med visse demokratiske omkostninger ved reformen (Blom-Hansen m.fl. 2006: 35). I studiet blev det 2

konkluderet, at Strukturkommissionens konklusion om, at der ikke er nogen sammenhæng mellem kommunestørrelse og lokaldemokrati er fejlagtig, og at kommunesammenlægningerne vil kunne betyde, at lokaldemokratiet svækkes (Blom-Hansen m.fl. 2006: 59). En del af baggrunden for denne konklusion var, at man i studiet ikke kun opgjorde størrelse som et spørgsmål om antal indbyggere, men også som et spørgsmål om areal og befolkningstæthed. Mange af de nye sammenlægningskommuner viste sig at have en stor arealmæssig udbredelse og en forholdsvis lav befolkningstæthed, og det var ikke medtænkt i Strukturkommissionens betænkning. En række nyere studier gennemført efter iværksættelsen af kommunalreformen har dokumenteret, at de danske kommunesammenlægninger i 2007 har påvirket borgernes opfattelser af lokaldemokratiet, primært i en negativ retning i form af bl.a. faldende tillid og tilfredshed med lokaldemokratiet (Lassen og Serritslew 2011; Hansen 2012, Hansen under udgivelse). Fælles for studierne er dog, at de på grund af datamæssige begrænsninger kun har undersøgt de kortsigtede effekter af sammenlægningerne, som er indtrådt inden for de første år. Spørgsmålet er om de fundne ændringer i lokaldemokratiets tilstand har været krusninger på vandet, som har rettet sig over tid eller om sammenlægningerne har resulteret i permanente ændringer i borgernes opfattelse af deres lokaldemokrati? Der er kun få studier, som har set på de langsigtede demokratiske effekter af strukturelle ændringer i det kommunalpolitiske system (se f.eks. Kraaykamp et al, 2001), og dette studie er det første i Danmark, som søger at se på de langsigtede effekter af kommunesammenlægninger for lokaldemokratiet. Spørgsmålet, som vi vil tage op i denne artikel, er, om borgernes ændrede opfattelse af lokaldemokratiet har antaget en mere permanent karakter nu 6 år efter kommunalreformen i 2007? Eller om de konstaterede ændringer i borgernes opfattelse i stedet har været et overgangsfænomen? Dette undersøger vi ved at gøre undersøge en række indikatorer for lokaldemokratiets tilstand på et puljedatasæt bestående af tre spørgeskemaundersøgelser henholdsvis gennemført i 2001, 2009 og 2013. 1 Indikatorerne for lokaldemokratiets tilstand er udvalgt på baggrund af normativ demokratiteori, der særlig vægter to centrale dimensioner i det repræsentative demokrati: ansvarligholdelse og responsivitet (Pateman, 1970; Dahl, 1989; Beetham 1996; Kjær og Mouritzen 2003). Med ansvarligholdelse menes, at borgerne skal have en reel mulighed for at holde de valgte politiske repræsentanter op på deres beslutninger. Det kræver borgernes deltagelse i valg, men det kræver også en grundlæggende interesse og viden blandt borgernes om kommunalpolitiske forhold for i det hele taget at kunne foretage et kvalificeret demokratisk valg. Deltagelse i kommunalpolitikken er væsentlig, da en høj deltagelse er et udtryk for, at det politiske system og de folkevalgte politiske repræsentanter opfattes som legitimt af befolkningen. Med responsivitet menes, at de valgte politiske repræsentanter træffer beslutninger, der er i overensstemmelse med borgernes ønsker. Dette indebærer, at borgerne skal have en grundlæggende tillid til, at politikerne varetager borgernes interesser (og ikke politikernes egne interesser). Et repræsentativt (lokal)demokrati bygger på, at borgerne lader folkevalgte politikere handle i deres sted. Dette forudsætter, 1 Data for 2001 og 2009 er stillet til rådighed af Ulrik Kjær og Poul Erik Mouritzen på Institut for Statskundskab, Syddansk Universitet. 3

at man som borger stoler på, at det politiske system fungerer hensigtsmæssigt, og at de folkevalgte som borgernes repræsentanter lever op til borgernes forventninger om at blive repræsenteret (Levinsen 2003). Responsivitet i lokaldemokratiet indebærer også, at borgerne skal have en tro på, at hvis de trufne beslutninger ikke er i overensstemmelse med borgernes ønsker, så har de som borgere en reel mulighed for at handle og sørge for, at der bliver en overensstemmelse mellem kommunalpolitikernes beslutninger og borgernes ønsker. Dette benævnes også politisk selvtillid (Lolle 2003). For at måle disse to dimensioner gør vi brug af en række indikatorer: I forhold til ansvarligholdelse af kommunalpolitikerne ser vi i analysen på borgernes deltagelse i kommunalpolitikken. Dette aspekt belyses i undersøgelsen ved at se på borgernes villighed til at stemme, hvis der blev afholdt kommunalvalg i morgen. Vores forventning er, at kommunesammenlægningerne har en negativ effekt på borgernes deltagelse i kommunalpolitikken. I demokratiteori er det således en central antagelse, at borgere i kommunalpolitikken er lokalt forankret og orienteret, og hvis man bryder med den lokale forankring (f.eks. ved en kommunesammenlægning), så kan det påvirke den lokaldemokratiske deltagelse i en negativ retning (Verba m.fl. 1971; Rose 2002; Hansen 2003). I forhold til ansvarligholdelse af kommunalpolitikerne ser vi også på borgernes interesse og viden om deres lokale demokrati. En forudsætning for et velfungerende lokaldemokrati er, at borgerne er interesserede i kommunalpolitik og har en viden om kommunalpolitik. Hvis borgerne ikke har dette, så kan det påvirke den kommunalpolitiske deltagelse og opbakning til det lokale demokrati (Levinsen, 2003). I analysen analyserer vi dette aspekt ved at se på borgernes interesse for kommunalpolitik, og hvor informeret man føler sig som borger. I forhold til lokaldemokratisk responsivitet ser vi på borgernes tillid til lokaldemokratiet. Dette er i undersøgelsen belyst ved at se på borgernes vurdering af kommunalpolitikernes kompetence, lydhørhed og integritet. I forhold til lokaldemokratisk responsivitet ser vi også på borgernes politiske selvtillid. For at få et billede af borgernes politiske selvtillid er det væsentligt både at se på forståelsen for kommunalpolitikken og evnen til at handle. Den centrale antagelse er her, at for at kunne være i stand til at handle i kommunalpolitik, så skal man have en vis forståelse for det kommunalpolitiske (Acock m.fl., 1985). Derudover ser vi i analysen på borgernes affektive tilknytning til deres lokale område (kommunen). Dette er ikke en af de to centrale dimensioner i det lokale demokratiske styre men er væsentligt at medtage i analysen, fordi borgernes deltagelse og øvrige forholden sig til lokaldemokratiet tidligere har vist sig at være påvirket af, hvorvidt man føler et tilhørsforhold til sin kommune, herunder en samhørighed med sine lokale medborgere (Verba m.fl. 1971; Gaardsted Frandsen 2003; Kjær og Mouritzen 2003b). Man kan således antage, at kommunesammenlægninger ændrer ved det lokale tilhørsforhold og dermed også ændrer det kommunalpolitiske engagement. 4

2. Data og metode Vores analyser er foretaget på baggrund af et puljedatasæt bestående af tre spørgeskemaundersøgelser gennemført henholdsvis i 2001, 2009 og 2013. 2 Som det fremgår, er der en række forskelle mellem de tre undersøgelser i forhold til indsamlingsmetode, stikprøveramme og stikprøvestørrelse. Disse forskelle har implikationer for vores valg af statistisk model som beskrevet senere. Tabel 1 Oversigt over spørgeskemaundersøgelser om borgernes opfattelse af lokaldemokratiet Indsamlingsmetode Udtrækning af stikprøve Stikprøvestørrelse Svarprocent Dokumentation 2001 undersøgelse Telefonbaseret og postomdelt spørgeskema tilfældigt genererede telefonnumre inden for geografisk bestemte serier 2763 (og 1837 i postomdelt) 59% (og 67% i postomdelt) Kjær og Mouritzen 2003 2009 undersøgelse 2013 undersøgelse Internetbaseret Internetpanel, G@llupForum 4.423 1370 73% 57% Kort beskrivelse i Hansen (under udgivelse) Internetbaseret og telefonbaseret CPR-registeret Hjelmar og Hansen 2013 Puljedatasættet giver en række forskellige analysemuligheder. En mulighed kunne være at etablere et paneldatasæt ved at aggregere respondenternes svar til kommuneniveau, hvilket ville gøre det muligt at foretage dynamiske analyser af ændringer i borgernes holdninger, vurderinger og deltagelse i deres lokaldemokrati. Dette er dog ikke oplagt i vores puljedatasæt, fordi det varierer hvilke kommuner, der indgår i de tre undersøgelserne. 3 En anden mulighed er at inddele kommunerne i forskellige grupper efter kommunestørrelse såsom Lassen & Serritzlew (2011). Dette har vi fravalgt, fordi vi ikke er interesseret i størrelseseffekter (ændringer forbundet med ændringer i indbyggertal) men derimod i reform-effekter (ændringer forbundet med om hvorvidt en kommune blev sammenlagt). Vi har derfor valgt en tredje mulighed, hvor vi behandler datasættet som bestående af tre uafhængige tværsnit, og hvor de fortsættende og sammenlignes særskilt på de tre tidspunkter, som undersøgelserne er gennemført på. 4 For hver afhængig variabel Y, der måler et given aspekt af lokaldemokratiets tilstand, estimeres følgende statistiske model: 2 2001-undersøgelsen er dokumenteret i Dansk Data Arkiv (2006, 2009-undersøgelsen er beskrevet i Hansen (under udgivelse), og 2013-undersøgelsen er beskrevet i Hjelmar & Hansen (2013). 3 I den forbindelse skal det nævnes, at undersøgelsen i 2001 er baseret på den gamle kommunestruktur, mens undersøgelserne i 2009 og 2013 er baseret på den nye kommunestruktur. 4 Med menes de kommuner, der ikke blev sammenlagt per 1. januar 2007, og med er de kommuner, der ikke blev sammenlagt. I 2001-undersøgelsen inddeles de tidligere 5

= + 2009+ 2013+ + 2009 + 2013 + Hvor følgende variable indgår: S2009 er en dummy-variabel med værdien 1 for respondenter i 2009- surveyen og ellers værdien nul, og S2013 er en tilsvarende dummy-variabel for 2013-surveyen; sammenlagt er en dummy-variabel med værdien 1 for respondenter bosat i kommuner der sammenlægges i 2007, og ellers værdien nul; samt tovejsinteraktioner mellem sidstnævnte og de to foregående dummy-variable. Ved hjælp af denne model kan vi sammenligne, hvordan gennemsnittet på den afhængige variabel ændrer sig fra 2001 over 2009 til 2013 i de fortsættende og. Vi kan dermed undersøge, om der er forskel mellem disse to grupper af kommuner til at starte med (i 2001), og om der udvikler sig en forskel henholdsvis på kort sigt (i 2009, 2 år efter sammenlægninger) og på længere sigt (i 2013, 4 år efter). For intervalskalerede afhængige variable estimeres ligningen med lineær regression, binære afhængige variable med binær logistisk regression og ordinale afhængige variable med ordinal logistisk regression. For følgende intervalskalerede afhængige variable anvendes lineær regression: forståelse for kommunalpolitik, evne til at handle i kommunalpolitik og tilknytning til kommunen. Der anvendes binær logistisk regression for følgende binære variable: politikeres kompetence; og der anvendes ordinal logistisk regression for borgernes vurdering af kommunalpolitikeres lydhørhed og integritet, om man ville stemme hvis der blev afholdt kommunalvalg i morgen, samt borgernes interesse og hvor informeret man er om kommunalpolitik. Spørgsmålsformuleringer og svarskalaer er beskrevet i appendikset. Der er inkluderet en række kontrolvariable for både hovedeffekter og tilhørende interaktionsled med S2009 og S2013 for at tillade, at hver variable har en forskellig effekt i hver af de tre survey. Dette er nødvendigt på grund af, at der er nogle grundlæggende forskelle mellem de tre surveys, herunder hvilke kommuner der indgår. Der kontrolleres for følgende på individniveau: Respondentens alder, interesse for kommunalpolitik, og hvor informeret respondenten er om kommunalpolitik (alle indgår som kategoriske variable). Hvert af disse karakteristika kan forventes at påvirke sammenhængen mellem sammenlægning og indikatorerne for lokaldemokratiets tilstand. Eksempelvis kan sandsynligheden for at være bosat i en sammenlagt kommune kan være højere for ældre borgere, og alder kan samtidigt påvirke forståelsen for kommunalpolitik og ens kommunalpolitiske handleevne. Endvidere kontrolleres for for indbyggertallet i respondenternes bopælskommune (indgår som kategorisk variabel) for at kontrollere for den mulige størrelseseffekt forbundet med kommunesammenlægningerne, således at den tilbageværende forskel mellem fortsættende og bedre måler reform-effekten af sammenlægningerne. kommuner i disse to grupper alt efter, om de senere bliver sammenlagt eller ej. I 2009- og 2013-undedrsøgelsen inddeles de nuværende kommuner i grupperne alt efter, om kommunen indgik i en sammenlægning. 6

3. Resultater I det følgende gennemgås analysens hovedresultater. Først ser vi på effekter af kommunesammenlægning i forhold til borgernes deltagelse i det lokale demokrati. Derefter analyseres det om borgernes interesse og viden om kommunalpolitik har ændret sig som følge af kommunesammenlægningerne på kort og langt sigt. Næste trin i analysen er at se nærmere på, hvorvidt kommunesammenlægningerne har haft blivende konsekvenser for borgernes tillid til lokaldemokratiet. Endelig ser vi til sidst i analysen på, om borgernes forståelse for kommunalpolitikken og handlekompetence har ændret sig som følge af kommunesammenlægningerne, og om det samme gør sig gældende for borgernes følelsesmæssige tilknytning til deres kommune. 3.1. Borgernes affektive tilknytning til kommunen Vores analyse starter med at undersøge, om kommunesammenlægningerne har påvirket hvor stærkt borgerne føler sig tilknyttet til deres kommune. De gennemsnitlige estimerede sandsynligheder for de sammenlagte og i 2001, 2009 og 2013 er illustreret i Figur 1. 5 De estimerede forskelle oplyses i Tabel 2 i appendikset. Figur 1 Borgernes tilknytning til kommunen forudsagt Y 55 60 65 70 75 Note: Illustreret er punktestimatet og et 95 % konfidensinterval for det forudsagte gennemsnit for sammenlagte og henholdsvis i 2001, 2009 og 2013 (for en person med karakteristikaene beskrevet i fodnote 5). Det fremgår af figuren, at over hele tidsperioden er den gennemsnitlige tilknytning lavere i de sammenlagte kommuner med 2,5 til 3 point på en 0-100 skala. Forskellen er lidt større i 2013, men kun i 2009 er 5 Alle kommende figurer illustrerer forudsagte gennemsnit for en midaldrende vælger, der er noget interesseret i og nogenlunde informeret om kommunalpolitik, og som er bosat i en kommune med 45.001-60.000 indbyggere. 7

forskellen statistisk signifikant. 6 Der er altså ikke indikationer på, at kommunesammenlægningerne har haft en nævneværdig påvirkning på borgernes tilknytning til deres kommune men snarere at der var en mindre forskel i den følte tilknytning før sammenlægningerne, som vedbliver med at eksistere efter. 3.2. Borgernes deltagelse i det lokale demokrati Spørgsmålet er, om kommunesammenlægningerne har påvirket borgernes kommunalpolitiske deltagelse? Vi har undersøgt, om sammenlægningerne har påvirket sandsynligheden for, om man ville stemme, hvis der blev afholdt kommunalvalg i morgen. For det første har vi undersøgt sandsynligheden for, at man helt sikkert vil stemme i forhold til at man er det mindst i tvivl om at stemme (og dermed enten har svaret, at man sandsynligvis vil stemme, at man sandsynligvis ikke vil stemme, eller at man helt sikkert ikke vil stemme). De gennemsnitlige sandsynligheder for de sammenlagte og i 2001, 2009 og 2013 er illustreret i Figur 2, og de estimerede forskelle oplyses i Tabel 2 i appendikset. Figur 2 Om man vil stemme ved kommunalvalg forudsagt sandsynlighed for Y=1,86,88,9,92,94,96 stemme_2k_m Note: Illustreret er punktestimatet og et 95 % konfidensinterval for det forudsagte gennemsnit for sammenlagte og henholdsvis i 2001, 2009 og 2013 (for en person med karakteristikaene beskrevet i fodnote 5). Det fremgår af figuren, at sandsynligheden for helt sikkert at ville stemme er 2 % højere i de sammenlagte i kommuner før sammenlægningerne i 2001. Denne forskel er stadig til stede to år efter sammenlægningerne i 2009, men derefter sker der en udligning fra 2009 til 2013. Kun i 2009 er forskellen statistisk signifikant, hvilket kan skyldes forskelle i stikprøvestørrelse jf. fodnote 6. Der er altså ikke belæg for, at sammenlægningerne på kort sigt har påvirket, om borgerne er i tvivl om at ville stemme ved 6 At forskellen kun er statistisk signifikant i 2009 kan skyldes, at stikprøven her er 2-3 gange større i forhold til de to andre år. Det kan derfor ikke udelukkes, at der også ville være en statistisk signifikant forskel i 2001 eller i 2013, hvis stikprøverne i disse to år var større. 8

kommunalvalg. Seks år efter sammenlægningerne ser vi dog en udligning mellem de sammenlagte og, men dette skyldes til dels en stigende sandsynlighed i de fortsættende kommuner, hvorfor at det ikke kan tilskrives sammenlægningerne. For det andet har vi også foretaget en mere detaljeret undersøgelse, hvor der sondres mellem om man om man helt sikkert vil stemme, om man sandsynligvis vil stemme, og man sandsynligvis ikke vil stemme, eller om man helt sikkert ikke vil stemme. De gennemsnitlige forskelle mellem de sammenlagte og fortsættende kommuner er oplyst i Tabel 2 i appendikset, og som det fremgår, svarer resultaterne til dem fra tidligere. 3.3. Borgernes interesse og viden om lokaldemokratiet Blev borgernes interesse for kommunalpolitik påvirket af kommunesammenlægningerne i 2007? De gennemsnitlige estimerede sandsynligheder er illustreret i Figur 3, og de estimerede forskelle er oplyst i Tabel 2 i appendikset. Figur 3 Borgernes interesse for kommunalpolitik a. Slet ikke interesseret c. Noget interesseret interesse_m interesse_m forudsagt sandsynlighed for Y=1,02,04,06,08,1 forudsagt sandsynlighed for Y=3,35,4,45,5,55,6 b. Kun lidt interesseret d. Meget interesseret interesse_m interesse_m forudsagt sandsynlighed for Y=2,25,3,35,4,45,5 forudsagt sandsynlighed for Y=4,04,06,08,1,12,14 Note: Illustreret er punktestimatet og et 95 % konfidensinterval for det forudsagte gennemsnit for sammenlagte og henholdsvis i 2001, 2009 og 2013 (for en person med karakteristikaene beskrevet i fodnote 5). 9

Som det fremgår, er forskellen i sandsynlighed for hver af de fire mulige grader af interesse mindre i udgangsåret (2001), hvorefter forskellen bliver større i 2009 og dernæst mindre igen i 2013. Forskellene er relativt små på hvert af de tre tidspunkter (mellem 1-3 procent), og kun i 2009 er forskellene statistisk signifikante. Endvidere ser man, at sammenlægningerne har en positiv effekt på borgernes interesse, og der er altså indikationer på, at sammenlægningerne har haft en kortsigtet, mindre, positiv effekt på borgernes interesse for kommunalpolitik. Vi har også undersøgt, hvor godt informeret borgerne er om kommunalpolitik, og resultaterne fremgår af Figur 4 nedenfor samt Tabel 2 i appendikset. Som det fremgår, er det mere sandsynligt at være mindre godt (slet ikke, kun lidt) eller nogenlunde informeret i de i 2001 og 2009, og derfor mindre sandsynligt at være bedre (godt, meget godt) informeret. Dette ændrer sig i 2013, hvor der sker en udligning mellem de sammenlagte og. Forskellen overstiger ikke 2½ procent i nogle af årene, og kun i 2009 er forskellen statistisk signifikant. Der er altså ikke meget belæg for, at sammenlægningerne har påvirket, hvor informeret borgerne er om kommunalpolitik, hverken to eller seks år efter sammenlægningerne. Figur 4 Informeret om kommunalpolitik a. Slet ikke eller kun lidt informeret c. Godt eller meget godt informeret forudsagt sandsynlighed for Y=1,05,1,15,2,25 informeret_3k_m forudsagt sandsynlighed for Y=3,2,3,4,5,6 informeret_3k_m b. Nogenlunde informeret informeret_3k_m forudsagt sandsynlighed for Y=2,35,4,45,5,55,6 10

Note: Illustreret er punktestimatet og et 95 % konfidensinterval for det forudsagte gennemsnit for sammenlagte og henholdsvis i 2001, 2009 og 2013 (for en person med karakteristikaene beskrevet i fodnote 5). 3.4. Borgernes tillid til lokaldemokratiet I analysen af borgernes tillid til lokaldemokratiet har undersøgt borgernes vurdering af kommunalpolitikernes lydhørhed, integritet og kompetence. De gennemsnitlige estimerede sandsynligheder er illustreret i Figur 5, og de estimerede forskelle er oplyst i Tabel 2 i appendikset. Figur 5 Kommunalpolitikeres lydhørhed a. Slet ikke eller kun lidt lydhør c. En hel del eller meget lydhør,2,3,4,5,6 forudsagt sandsynlighed for Y=1 lydhoer_3k_m forudsagt sandsynlighed for Y=3,1,15,2,25,3,35 lydhoer_3k_m b. Noget lydhør lydhoer_3k_m forudsagt sandsynlighed for Y=2,35,4,45,5 Note: Illustreret er punktestimatet og et 95 % konfidensinterval for det forudsagte gennemsnit for sammenlagte og henholdsvis i 2001, 2009 og 2013 (for en person med karakteristikaene beskrevet i fodnote 5). Som man kan se, er forskellen i sandsynlighed mindre i udgangsåret for alle tre grader af lydhørhed, hvorefter forskellen bliver større i 2009 og dernæst mindre igen i 2013. Forskellene er statistisk signifikante både i 2009 såvel som 2013, og er noget større end vi så i de foregående afsnit: Forskellen i 11

sandsynligheden for at kommunalpolitikerne opfattes som mindre lydhøre (slet ikke, kun lidt) ændrer sig fra 3 % i 2001 til 10 % i 2009 og dernæst til 6 % i 2013; og forskellen for at kommunalpolitikernes er meget lydhøre ændrer sig fra 4 % i 2001 til 8 % i 2009 og dernæst til 5 % i 2013. Det tyder altså på, at sammenlægningerne har haft en vedblivende negativ effekt på borgernes vurdering af deres kommunalpolitikeres lydhørhed. I Figur 6 er borgernes vurdering af kommunalpolitikeres integritet illustreret, og som det fremgår, er der i alle tre år relativt små forskelle mellem de sammenlagte og, som alle er statistisk insignifikante. Ydermere sker der en udligning over tidsperioden, men grundet de små forskelle er der ikke belæg for, at sammenlægningerne har påvirket borgernes vurdering af deres kommunalpolitikeres integritet. Figur 6 Kommunalpolitikeres integritet a. tilsidesætter kun sjældent eller aldrig personlige interesserer integritet_3k_m c. tilsidesætter for det meste eller altid personlige interesser integritet_3k_m forudsagt sandsynlighed for Y=1,2,3,4,5,6,1,2,3,4 forudsagt sandsynlighed for Y=3 b. tilsidesætter af og til personlige interesser forudsagt sandsynlighed for Y=2,25,3,35,4,45 integritet_3k_m Note: Illustreret er punktestimatet og et 95 % konfidensinterval for det forudsagte gennemsnit for sammenlagte og henholdsvis i 2001, 2009 og 2013 (for en person med karakteristikaene beskrevet i fodnote 5). 12

Endelig borgernes vurdering af kommunalpolitikernes kompetence illustreret i Figur 7. Som man kan se, bliver den gennemsnitlige forskel mellem de sammenlagte og større over tidsperioden, fra 1½ procent i 2001 til 4 procent i 2013. Der er altså tale om relativt små forskelle, som er statistisk insignifikante, og der er derfor ikke belæg for, at kommunesammenlægningerne har påvirket borgernes vurdering af, hvor kompetente deres kommunalpolitikere er. Figur 7 Kommunalpolitikeres kompetence komp_m forudsagt sandsynlighed for Y=1,6,7,8,9 Note: Illustreret er punktestimatet og et 95 % konfidensinterval for det forudsagte gennemsnit for sammenlagte og henholdsvis i 2001, 2009 og 2013 (for en person med karakteristikaene beskrevet i fodnote 5). 3.5. Borgernes forståelse for kommunalpolitikken og handlekompetence Dette bringer os til borgernes forståelse af kommunalpolitikken og deres evne til at handle i kommunalpolitik. Hvad angår forståelsen for kommunalpolitik, de gennemsnitlige estimerede sandsynligheder for de sammenlagte og illustreret i Figur 8. Som man kan se, bliver den gennemsnitlige forskel mellem de sammenlagte og større over tidsperioden, fra 0,09 point (på en 1-5 skala) i 2001 til 0,12 point i 2009 og 0,20 point i 2013. Der er altså igen tale om relativt små forskelle, som er statistisk signifikante i 2009 og 2013. Der er derfor belæg for, at kommunesammenlægningerne har haft en mindre negativ effekt på borgernes forståelse for kommunalpolitik. 13

Figur 8 Forståelse for kommunalpolitik forudsagt Y 3 3,2 3,4 3,6 3,8 forstaa_m Note: Illustreret er punktestimatet og et 95 % konfidensinterval for det forudsagte gennemsnit for sammenlagte og henholdsvis i 2001, 2009 og 2013 (for en person med karakteristikaene beskrevet i fodnote 5). Dette bringer os til borgernes handlekompetence i kommunalpolitik, som er illustreret i Figur 9. Som det fremgår, er der kun meget små forskelle mellem de sammenlagte og, og der er derfor ikke belæg for, at sammenlægningerne har påvirket borgernes evne til at handle i kommunalpolitik. Figur 9 Handlekompetence i kommunalpolitik forudsagt Y 2 2,5 3 3,5 handle_m Note: Illustreret er punktestimatet og et 95 % konfidensinterval for det forudsagte gennemsnit for sammenlagte og henholdsvis i 2001, 2009 og 2013 (for en person med karakteristikaene beskrevet i fodnote 5). 14

4. Diskussion og konkluderende bemærkninger I vores analyse har vi fundet en række mønstre, som indikerer, at lokaldemokratiet på nogle få områder er blevet påvirket af kommunesammenlægningerne i 2007. Nedenfor er en oversigt over vores resultater. Tabel 3: oversigt over kortsigtede og langsigtede effekter for borgernes opfattelse af lokaldemokratiet i sammenlægningskommuner Ansvarliggørelse i kommunalpolitikken Responsivitet i kommunalpolitikken Kortsigtet effekt (1-2 år) Langsigtet effekt (6 år) Borgernes deltagelse Ingen effekt Ingen effekt Borgernes interesse og viden Mindre positiv effekt for interesse Ingen effekt for viden Ingen effekt for interesse Ingen effekt for viden Borgernes tillid Negativ effekt for lydhørhed Ingen effekt for integritet Ingen effekt for kompetence Negativ effekt for lydhørhed Ingen effekt for integritet Ingen effekt for kompetence Borgernes politiske selvtillid Mindre negativ effekt for forståelse Ingen effekt for handlekompeten ce Mindre negativ effekt for forståelse Ingen effekt for handlekompeten ce Borgernes affektive tilknytning Ingen effekt Ingen effekt Overordnet viser vores analyser, at borgernes vurdering af deres lokaldemokrati er relativt robust over for ændringer i den kommunale inddeling: Til trods for omfattende kommunesammenlægninger er der ikke sket store ændringer i de berørte borgeres intention om at deltage ved kommunalvalg, ej heller deres oplevede viden om kommunalpolitik, deres vurdering af kommunalpolitikernes integritet eller kompetence, deres egen handlekompetence, eller deres følte tilknytning til deres kommune. På nogle områder har kommunesammenlægningerne dog haft en indvirkning: Borgere bosat i sammenlagte kommuner fik for en stund større interesse for kommunalpolitik, mens deres forståelse for kommunalpolitikken er blevet lidt dårligere også seks år efter sammenlægningernes gennemførsel. Sammenlægningernes største indvirkning er, at kommunalpolitikerne i dag opfattes som mindre lydhøre overfor for borgernes meninger og holdninger. Der er her tale om en vedblivende forskel, som kan observeres seks år efter sammenlægningernes gennemførsel, og man kan derfor frygte, at den er permanent. Udfordringen bliver fremover at få etableret kanaler og mekanismer, således at de valgte 15

politiske repræsentanter træffer beslutninger, der i højere grad opleves af borgerne som værende i overensstemmelse med deres egne ønsker. På nogle få punkter er lokaldemokratiets tilstand altså en anden i dag, end det var nær tusindårsskiftet. Hvordan tilstanden ser ud om ti år, kan vi kun spekulere om. At der seks år efter sammenlægningerne er nogle vedblivende forskelle vedrørende forståelse og lydhørhed i de kommuner, der blev sammenlagt, giver dog anledning til bekymring om, hvordan det vil stå til med lokaldemokratiet om et årti. Men samtidigt må det konstateres, at lokaldemokratiets tilstand på en række områder ikke har ændret sig i det forgangne årti på trods af omfattende kommunesammenlægninger. 16

Litteratur Acock, Alan, Harold D. Clarke & Marianne C. Stewart (1985). A New Model for Old Measures: A Covariance Structure Analysis of Political Efficacy, The Journal of Politics, vol. 47, no. 4, pp. 1062-1084. Beetham, D. (1996): Theorising Democracy and Local Government, i D. King og G. Stoker (red.) Rethinking Local Democracy. Houndmills, Macmillan Press, s. 28-49. Blom-Hansen, J., Elklit, J. og Serritslew, S. (2006): Kommunalreformens konsekvenser. Århus: Academica. Dahl, R. (1989): Democracy and its critics. Yale: Yale University Press. Dansk Data Arkiv (2006). Kommunestørrelse og lokalt demokrati, 2001 (DDA-16666).Odense: Dansk Data Arkiv. Gaardsted Frandsen, A. (2003): Deltagelse ved kommunalvalg, side 11-30 i Ulrik Kjær og Poul Erik Mouritzen (red.), Kommunestørrelse og lokalt demokrati. Odense: Syddansk Universitetsforlag Hansen, Sune Welling (2012). Polity Size and Local Political Trust: a Quasi-Experiment Using Municipal Mergers in Denmark, Scandinavian Political Studies, 36:1:43-66. Hansen, Sune Welling (under udgivelse). The Democratic Costs of Size: How Increasing Size Affects Citizen Satisfaction with Local Government, under udgivelse hos Political Studies. Hansen, Tore (2003): «Lokal forankring og politisk deltakelse», kapittel 2 i Kommunenes Sentralforbund (red.): Er sammenslutning av kommuner svaret på Kommune-Norgesutfordringer?: Om konsekvensene av kommunestrukturen. Oslo: Kommuneforlaget Hjelmar, Ulf & Sune Welling Hansen (2013). Lokalpolitik og borgere. Resultater fra en borgerundersøgelse om deltagelse, kendskab, holdninger og ønsker til lokaldemokratiet. København: KORA. Hjelmar, Ulf & Sune Welling Hansen (2013). Lokalpolitik og borgere. Bilagsrapport. København: KORA. Houlberg, K. (2011): Administrative stordriftsfordele ved kommunalreformen i Danmark: Sandede eller tilsandede. Scandinavian Journal of Public Administration, 15(1):41-61. Kjær, Ulrik og Mouritzen, Poul Erik (2003): Kommunalstørrelse og lokalt demokrati. Syddansk Universitetsforlag. Kjær, Ulrik og Poul Erik Mouritzen (2003b). Er der en sammenhæng mellem kommunestørrelse og lokalt demokrati?, side 11-30 i Ulrik Kjær og Poul Erik Mouritzen (red.)., Kommunestørrelse og lokalt demokrati. Odense: Syddansk Universitetsforlag. Kjær, Ulrik; Ulf Hjelmar og Asmus Leth Olsen (2010): Municipal Amalgamations and the Democratic Functioning of Local Councils The Case of The Danish 2007 Structural Reform. Local Government Studies, 36(4):569-585. Kraaykamp, G., van Dam, M., & T. Toonen (2001). Institutional Change and Political Participation: The Effects of Municipal Amalgamation on Local Electoral Turnout in the Netherlands, Acta Politica, 36(4):402-418. 17

Langørgen, Audun, Rolf Aaberge og Remy Åserud, R. (2002): Kostnadsbesparelser ved sammenslåing av kommuner, Rapporter 2002/15, Statistisk sentralbyrå. Lassen, David Dreyer & Søren Serritzlew (2011). Jurisdiction Size and Local Democracy: Evidence on Internal Political Efficacy from Large-scale Municipal Reform, American Political Science Review, 105:2:238-258. Levinsen, Klaus (2003a). Interessen for kommunalpolitik, side 84-93 i Ulrik Kjær og Poul Erik Mouritzen (red.), Kommunestørrelse og lokalt demokrati. Odense: Syddansk Universitetsforlag. Lolle, H. (2003): Kommunalpolitisk selvtillid, side 162-76 i Ulrik Kjær og Poul Erik Mouritzen (red.)., Kommunestørrelse og lokalt demokrati. Odense: Syddansk Universitetsforlag. Monkerud, L.C. og Sørensen, R.J. (2010): Smått og godt? Kommunestørrelse, ressurser og tilfredshed med det kommunale tjenestetilbudet, Norsk Statsvitenskapelig Tidsskrift, nr. 4, 2010, årg. 26, 265-295. Mouritzen, Poul Erik (2006): «City Size and Citizens Satisfaction», European Journal of Political Research 17: 661 688. Pateman, C. (1970): Participation and democratic theory. Cambridge: Cambridge University Press. Rose, Lawrence E., "Municipal Size and Local Nonelectoral Participation: Findings from Denmark, The Netherlands and Norway" Government and Policy 20:829-851, 2002. Strukturkommissionens Betænkning (2004): Hovedbetænkningen. København: Indenrigs- og Sundhedsministeriet. Verba, S., Nie, N.H. ogkim, J-O (1971): The Modes of Democratic Participation: A Cross-national Analysis. Beverly Hills: Sage. 18

Appendiks: Resultater fra lineære og logistiske regressionsanalyser Tabel 2 Estimeret gennemsnitlig forskel mellem sammenlagte og Model (1) (2) (3) (4) (5) (6) (7) (8) (9) (10) Afhængig variabel Tilknytning Stemme (2 Stemme (3 Interesse Informeret Lokalpol. Lokalpol. Lokalpol. Forståelse Handleevne kat.) kat.) lydhørhed integritet kompetence Estimationsmetode MLR BLR OLR OLR OLR OLR OLR BRL MLR MLR Estimater b (se) pr (se) pr (se) pr (se) pr (se) pr (se) pr (se) pr (se) b (se) b (se) Helt sikkert Helt sikkert Slet ikke Slet ikke, Kun Slet ikke, Aldrig, Kun Dygtige folk stemme el. sands. ikke lidt kun lidt Sjældent Sammenlagt i 2001-2,441 0,019-0,009-0,004 0,018 0,030 0,046-0,015-0,096 0,076 (1,573) (0,015) (0,007) (0,009) (0,011) (0,022) (0,028) (0,032) (0,073) (0,081) Sammenlagt i 2009-2,557** 0,022* -0,008* -0,011** 0,024** 0,104** 0,029-0,031-0,120** -0,031 (0,809) (0,011) (0,004) (0,003) (0,009) (0,015) (0,016) (0,016) (0,040) (0,046) Sammenlagt i 2013-3,067-0,008 0,002 0,003-0,010 0,058* 0,011-0,039-0,195* 0,084 (1,593) (0,015) (0,009) (0,008) (0,019) (0,022) (0,019) (0,032) (0,083) (0,081) Sandsynligvis Kun lidt Nogenlunde Noget Af og til Sammenlagt i 2001-0,014-0,007 0,021 0,006-0,005 (0,011) (0,014) (0,013) (0,005) (0,003) Sammenlagt i 2009-0,014* -0,025** 0,002-0,025** 0,001 (0,006) (0,007) (0,001) (0,004) (0,001) Sammenlagt i 2013 0,002 0,007-0,001-0,009* 0,003 (0,011) (0,016) (0,003) (0,004) (0,006) Helt sikkert Noget Godt, Meget godt En hel del, meget For det meste, Altid Sammenlagt i 2001 0,023 0,006-0,039-0,037-0,042 (0,018) (0,013) (0,023) (0,027) (0,026) Sammenlagt i 2009 0,022* 0,007** -0,026* -0,079** -0,030 (0,010) (0,002) (0,010) (0,012) (0,017) Sammenlagt i 2013-0,004-0,006 0,012-0,049* -0,014 (0,020) (0,014) (0,021) (0,020) (0,025) Meget Sammenlagt i 2001 0,005 (0,01) Sammenlagt i 2009 0,029** (0,008) Sammenlagt i 2013-0,004 (0,01) Note: Oplyst er beregnede gennemsnitlige forskelle mellem fortsættende og og heteroscedasticitets-robuste standardfejl (se) fra lineære regressioner. Estimationsmetoder: multipel lineær regression (MLR), binær logistisk regression (BLR) eller ordinal logistisk regression (OLR). Signifikans: ** p < 0.01, * p < 0.05. 19

Appendiks: Beskrivelse af variable Operationaliseringer af variablene gives nedenfor. Bemærk at restkategorier (ved ikke, nægter, har ikke stemmeret) er udeladt fra svarskalaerne, ligesom disse observationer udelades fra den beskrivende statistik og analyserne. Tilknytning til kommune Spørgsmål: 2001: Hvor meget føler De Dem knyttet til følgende geografiske områder? Den kommune, De bor i? 2009: Hvor meget føler du dig tilknyttet til følgende geografiske områder? Den kommune du bor i? 2013: Hvor stor tilknytning føler du personligt til Den kommune du bor i? Svarskala: 2001: 0 Slet ingen tilknytning, 1, 2, 3, 4, 5, 6, 7, 8, 9, 10 Meget stærk tilknytning 2009: 0 Slet ingen tilknytning, 1, 2, 3, 4, 5, 6, 7, 8, 9, 10 Meget stærk tilknytning 2013: 1 Slet ingen tilknytning, 2, 3, 4, 5, 6, 7, 8, 9, 10 Meget stærk tilknytning Skala anvendt i analyser: De tre variable er re-skaleret så de kan antage værdier mellem 0 (Slet ingen tilknytning) og 100 (Meget stærk tilknytning). Stemme ved kommunalvalg Spørgsmål: 2001: Forestil Dem, at der blev afholdt kommunalvalg i morgen. Hor sandsynligt er det, at De ville stemme? Ville De helt sikkert stemme, sandsynligvis stemme, sandsynligvis ikke stemme eller helt sikker ikke stemme?. 2009: Forestil dig, at der blev afholdt kommunalvalg i morgen. Hvor sandsynligt er det, at du vil stemme? 2013: Forestil dig, at der blev afholdt kommunalvalg i morgen. Hvor sandsynligt er det, at du ville stemme? Ville du Svarskala: 2001: 1 Ville helt sikkert stemme, 2 Ville sandsynligvis stemme, 3 Ville sandsynligvis ikke stemme, 4 Ville helt sikkert ikke stemme 2009: 1 Ville helt sikkert stemme, 2 Ville sandsynligvis stemme, 3 Ville sandsynligvis ikke stemme, 4 Ville helt sikkert ikke stemme 2013: 1 Helt sikkert stemme, 2 Sandsynligvis stemme, 3 Sandsynligvis ikke stemme. 4 Helt sikkert ikke stemme Skala anvendt i analyser med binær logistisk regression: 0 person er selv det mindste i tvivl (sandsynligvis, sandsynligvis ikke eller helt sikkert ikke stemme) 1 person tvivler ikke det mindste (helt sikkert stemme) Skala anvendt i analyser med ordinal logistisk regression: 1 Helt sikkert ikke stemme, sandsynligvis ikke stemme 2 Sandsynligvis stemme 3 Helt sikkert stemme Interesse for kommunalpolitik Spørgsmål: 2001: Folk kan have forskellig grad af interesse i forskellige politikområder. Hvor interesseret er De i hver af følgende områder... Kommunalpolitik? 2009: Folk kan have forskellig grad af interesse i forskellige politikområder. Hvor interesseret er du i hvert af følgende områder... Kommunalpolitik? 2013: Hvor interesseret er du i kommunalpolitik? Svarskala: 2001: 1 Meget interesseret, 2 Noget interesseret, 3 Kun lidt interesseret, 4 Slet ikke interesseret 2009: 1 Meget interesseret, 2 Noget interesseret, 3 Kun lidt interesseret, 4 Slet ikke interesseret 2013: 1 Meget interesseret, 2 Noget interesseret, 3 Kun lidt interesseret, 4 Slet ikke interesseret Skala anvendt i analyser med interesse som afhængig og uafhængig variabel: 1 interesseret 2 Kun lidt interesseret 3 Noget interesseret 4 Meget interesseret 20

Informeret om kommunalpolitik Spørgsmål: 2001: Hvor godt informeret mener De, at De er med hensyn til, hvad der sker kommunalpolitisk i Deres kommune? Vil De sige, at De er meget godt informeret, godt informeret, nogenlunde informeret, kun lidt informeret eller slet ikke informeret? 2009: Hvor godt informeret mener du, at du er med hensyn til, hvad der sker kommunalpolitisk i din kommune? 2013: Hvor godt informeret mener du, at du er med hensyn til, hvad der sker kommunalpolitisk i din kommune? Svarskala: 2001: 1 Meget godt informeret, 2 Godt informeret, 3 Nogenlunde informeret, 4 Kun lidt informeret, 5 Slet ikke informeret 2009: 1 Meget godt informeret, 2 Godt informeret, 3 Nogenlunde informeret, 4 Kun lidt informeret, 5 Slet ikke informeret 2013: 1 Meget godt informeret, 2 Godt informeret, 3 Nogenlunde informeret, 4 Kun lidt informeret, 5 Slet ikke informeret Skala anvendt i analyser med interesse som afhængig variabel: 1 Slet ikke informeret, Kun lidt informeret 2 Nogenlunde informeret 3 Godt informeret, Meget godt informeret Skala anvendt i analyser med interesse som uafhængig variabel: 1 Slet ikke informeret 2 Kun lidt informeret 3 Nogenlunde informeret 4 Godt informeret 5 Meget godt informeret Lokalpolitikeres lydhørhed Spørgsmål: 2001: Hvor meget mener De, at borgmesteren og kommunalpolitikerne i Deres kommune i almindelighed tager hensyn til, hvad borgerne mener, når de træffer deres beslutninger? 2009: Hvor meget mener du, at borgmesteren og kommunalpolitikerne i din kommune i almindelighed tager hensyn til, hvad borgerne mener, når de træffer deres beslutninger? 2013: I hvilket omfang, mener du, at borgmesteren og kommunalpolitikerne i din kommune tager hensyn til, hvad borgerne mener, når de træffer deres beslutninger? Svarskala: 2001: 1 Slet ikke, 2 Kun lidt, 3 Noget, 4 En hel del, 5 Meget 2009: 1 Slet ikke, 2 Kun lidt, 3 Noget, 4 En hel del 2013: 1 En hel del, 2 Noget, 3 Kun lidt, 4 Slet ikke Skala anvendt i analyser: 1 Slet ikke, Kun lidt 2 Noget 3 En hel del, Meget Lokalpolitikeres integritet Spørgsmål: 2001: Hvor ofte mener De, at kommunalpolitikerne i Deres kommune tilsidesætter (deres egne) personlige interesser, når de træffer politiske beslutninger?. 2009: Hvor ofte mener du, at kommunalpolitikerne i din kommune tilsidesætter (deres egne) personlige interesser, når de træffer politiske beslutninger? 2013: Hvor ofte mener du, at kommunalpolitikerne i din kommune tilsidesætter personlige interesser, når de træffer politiske beslutninger? Svarskala: 2001: 1 Altid, 2 For det meste, 3 Af og til, 4 Kun sjældent, 5 Aldrig 2009: 1 Altid, 2 For det meste, 3 Af og til, 4 Kun sjældent, 5 Aldrig 2013: 1 Altid, 2 For det meste, 3 Af og til, 4 Kun sjældent, 5 Aldrig Skala anvendt i analyser: 1 Aldrig, Kun Sjældent 2 Af og til 3 For det meste, Altid 21

Lokalpolitikeres kompetence Spørgsmål: 2001: Nedenfor finder De to påstande (A og B). Angiv venligst hvilken af de to påstande, som efter Deres opfattelse, bedst beskriver situationen i Deres kommune? A. De fleste kommunalpolitikere i denne kommune er dygtige folk, som almindeligvis ved, hvad de gør. B. De fleste kommunalpolitikere i denne kommune ser ikke ud til at vide, hvad de foretager sig. 2009: Nedenfor finder du to påstande (A og B). Angiv venligst hvilken af de to påstande, som efter din opfattelse, beskriver situationen i din kommune bedst? A. De fleste kommunalpolitikere i din kommune er dygtige folk, som almindeligvis ved, hvad de gør. B. De fleste kommunalpolitikere i din kommune ser ikke ud til at vide, hvad de foretager sig. 2013: Hvilket af følgende udsagn er du mest enig i? 1 De fleste kommunalpolitikere i min kommune er dygtige folk, som almindeligvis ved, hvad de gør; 2 De fleste kommunalpolitikere i min kommune ser ikke ud til at vide, hvad de foretager sig. Svarskala: angivet ovenfor. Skala anvendt i analyser: 0 De fleste kommunalpolitikere i min kommune ser ikke ud til at vide, hvad de foretager sig 1 De fleste kommunalpolitikere i min kommune er dygtige folk, som almindeligvis ved, hvad de gør Forståelse for kommunalpolitik Spørgsmål: 2001: Kommunalpolitikken i min kommune er undertiden så kompliceret, at en person som mig ikke forstår, hvad der foregår. 2009: Kommunalpolitikken i min kommune er undertiden så kompliceret, at en person som mig ikke forstår, hvad der foregår. 2013: Kommunalpolitikken i min kommune er undertiden så kompliceret, at en person som mig ikke forstår, hvad der foregår. Svarskala: 2001: 1 Helt enig, 2 Delvis enig, 3 Hverken enig eller uenig, 4 Delvis uenig, 5 Helt uenig. 2009: 1 Helt enig, 2 Delvis enig, 3 Hverken enig eller uenig, 4 Delvis uenig, 5 Helt uenig. 2013: 1 Helt enig, 2 Delvist enig, 3 Hverken enig eller uenig, 4 Delvist uenig, 5 Helt uenig. Skala anvendt i analyser: 1 Helt enig 2 Delvis enig 3 Hverken enig eller uenig 4 Delvis uenig 5 Helt uenig Handleevne i kommunalpolitik Spørgsmål: 2001: Jeg kunne gøre et ligeså godt arbejde som medlem af kommunalbestyrelsen, som de fleste andre. 2009: Jeg kunne gøre et ligeså godt arbejde som medlem af kommunalbestyrelsen, som de fleste andre. 2013: Jeg kunne gøre et ligeså godt arbejde som medlem af kommunalbestyrelsen som de fleste andre. Svarskala: 2001: 1 Helt enig, 2 Delvis enig, 3 Hverken enig eller uenig, 4 Delvis uenig, 5 Helt uenig. 2009: 1 Helt enig, 2 Delvis enig, 3 Hverken enig eller uenig, 4 Delvis uenig, 5 Helt uenig. 2013: 1 Helt enig, 2 Delvist enig, 3 Hverken enig eller uenig, 4 Delvist uenig, 5 Helt uenig. Skala anvendt i analyser: 1 Helt enig 2 Delvis enig 3 Hverken enig eller uenig 4 Delvis uenig 5 Helt uenig 22

Alder I 2001-undersøgelsen spørges respondenterne om deres fødselsår, hvilket efterfølgende er omregnet til alder i antal år.2009- undersøgelsen spørges respondenterne om deres alder. I 2013-undersøgelsen er alder oplyst af Danmarks Statistik (som gennemførte undersøgelsen), og er opgjort per 1. april i året. Skala anvendt i analyser: alder i antal år. I beregningen af respondenternes alder i 2001-undersøgelsen er det antaget, at alle respondenter har fødselsdag efter de er blevet interviewet (hvilket er det mest sandsynlige, da undersøgelsen blev gennemført i foråret). Kommunens indbyggertal Kommunernes indbyggertal er opgjort per 1. januar i 2001, 2009 og 2013, og er baseret på registerdata for kommunerne. Skala anvendt i analyser: 0 højest 30.000 indbyggere 1 30.001-45.000 indbyggere 2 45.001-60.000 indbyggere 3 60.001-90.000 indbyggere 4 mindst 90.001 indbyggere 23