Metode bag opgørelse af skolernes planlagte undervisningstimetal



Relaterede dokumenter
Folkeskolernes planlagte undervisningstimetal,

Folkeskolens planlagte undervisningstimetal perioden 2007/ /10 1

Planlagte undervisningstimetal i specialklasser og på specialskoler skoleåret 2010/11 1

Planlagte undervisningstimetal i specialklasser, specialskoler og dagbehandlingstilbud 2011/12

Mere undervisning i dansk og matematik

Praktisk vejledning til skoler

Undervisning i fagene

Praktisk vejledning til skoler

UNI C. Indberetningsstruktur

Uddannelsesudvalget. Dagsorden til møde Mandag den 13. januar 2014 kl i F6

Specialundervisning i folkeskolen skoleåret 2008/09

Sådan planlægger folkeskolerne undervisningstimer i skoleåret 2017/2018

Planlagte undervisningstimer og minimumstimetal i folkeskolens normalklasser, 2016/2017

Hver elev i folkeskolen lånte i gennemsnit 42 bøger på skolebiblioteket i 2009

Samlet oversigt over alle indikatorer i LIS

Lov om ændring af lov om folkeskolen

Elever i børnehaveklasse, skoleåret 2016/2017

Planlagte undervisningstimer og planlagt undervisningstid i kommunale segregerede tilbud, 2014/2015

Praktisk vejledning til skoler

Kortlægning af linjefagsdækning i folkeskolen bilagsnotat

Elevtal for grundskolen 2009/2010

1. september Lokal nøgletalssamling Hvidovre Kommunes Skolevæsen Dansborgskolen

Tal for produktionsskoler i kalenderåret 2009

Til folkeskoler, kommuner og amter

Praktisk vejledning til skoler

STIL Styrelsen for It og Læring. Praktisk vejledning til skolerne

Tidligere fremmedsprog

personer deltog i folkeoplysende voksenundervisning i 2005

NOTAT. 31. maj Udviklingen af folkeskolens serviceniveau

Elever i børnehaveklasse, skoleåret 2014/2015

Børn i SFO. modtager Da2-uv. SFO'en. Børn i. Børn i

Planlagte undervisningstimer og minimumstimetal i specialundervisning, 2016/2017

NOTAT. Antallet af elever definerer tildelingen af personaleressourcer efter følgende parametre:

Sådan planlægges undervisningstimer for specialundervisning

Kvalitetsrapport for Hillerød Skolevæsen

Vejledning om undervisningstimetal i folkeskolen

Oprettede studieretninger på de gymnasiale uddannelser 2007

Kvalitetsrapport - for folkeskoleområdet

PSF foreslår derfor med følgende begrundelser at kvoten udvides:

Skægkærskolen Kvalitetsrapport for skoleåret 2011/12

Profilmodel 2009 fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau

VEJLEDNING. TABULEX TRIO Indberetning af kompetencedækning i folkeskolen Skoleåret 2018/2019 (Styrelsen for IT og Læring)

Uddannelsesudvalget (2. samling) UDU alm. del - Bilag 127 Offentligt. Et landsdækkende pilotprojekt

Metode ved opgørelse af praktikpladsstatistikken

Der er i beregningerne ikke taget højde for afvikling af oparbejdet gæld.

Dette notat gør rede for de enkelte elementer i skolernes ressourcefordeling.

Kompetencedækning i folkeskolen, 2014/2015

Spørgsmål/svar om praksisfaglighed i folkeskolen

ca86f5c5-cf1b e-7e9ae632ec10

Notat. 1 - Kompetencedækning i folkeskolen Hører til journalnummer: A Udskrevet den

Elev/lærer ratio i grundskolen 2009/2010

Kvalitetsrapport. Skoleåret

Obligatoriske indikatorer - udvalgte figurer

Alder ved skolestart i børnehaveklasse 1

De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer 2013

Planlagte undervisningstimer og minimumstimetal i specialundervisning, 2015/2016

Elevtal for grundskolen 2010/2011

Bekendtgørelse af lov om folkeskolen

Kompetencedækning i folkeskolen (2014/2015) og anvendelse af statslige kompetencemidler

Myndighedskrav til opgørelse og indberetning af aktivitet på HFE, AVU, FVU, OBU og GSK

Planlagte undervisningstimer og planlagt undervisningstid i folkeskolens normalklasser, 2014/2015

Kvalitetsrapport of 40

Notat Elever i grundskolen, 2014/15

Kvalitetsrapport - Folkeskoler. Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport

Version Vejledning. Karakterindberetning til Optagelse.dk

Forslag. Lov om ændring af lov om folkeskolen (Indførelse af fællesfaglig naturfagsprøve)

Elevernes herkomst i grundskolen 2008/2009

Dybkær Specialskole. Kvalitetsrapport for skoleåret 2008/09

Uddannelsesudvalget UDU alm. del - Bilag 77 Offentligt

Justering af Folkeskoleloven pr. august 2019/1. august 2020

Arbejdsgruppen vedrørende vejledning om minimumstimetal. Afrapportering - sommeren 2010

Forslag. Lov om ændring af lov om folkeskolen

Forenkling af Fælles Mål

Udmøntning af skolereformen i Randers Kommune

Samlet oversigt over alle indikatorer i LIS

BILAG Kvalitetsrapport 2014/2015

Styrelsen for It og Læring

Forslag til ændring af kommunale fokusområder i kvalitetsrapporten

Det fremgår af ansøgningen, at kommunerne med forsøget ønsker at skabe bedre motivation hos eleverne gennem mere relevante og sammenhængende

Planlagte undervisningstimer og minimumstimetal i folkeskolens normalklasser, 2015/2016

Kvalitetsrapport. Skoleåret 2009/10

Børne- og Undervisningsudvalget BUU Alm.del Bilag 51 Offentligt. De socioøkonomiske referencer for grundskolekarakterer 2014

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 KVALITETSRAPPORT 2013/14. Langeland Kommune. Hjernen&Hjertet

Kortlægning af linjefagsdækning i folkeskolen 2013

Elever i grundskolen, 2015/16

Vedrørende: Elevtal pr. 30. september 2011 (skoleåret 2011/2012) Skrevet af: Line Steinmejer Nikolajsen og Mathilde Ledet Molsgaard

Folkeskolens obligatoriske afgangsprøver består af fem bundne prøver og to prøver til udtræk. Det fremgår af folkeskolelovens 14, stk. 2.

Budgettemamøde. Nøgletal bord Dagtilbud og skoler

Ekstraordinær Kvalitetsrapport for folkeskoleområdet skoleåret 2013/14. Version torsdag aften

Forslag. Lov om ændring af lov om folkeskolen og forskellige andre love

SKOLEREFORM Grauballe Skole. Grauballe Skole

Fårvang Skole Kvalitetsrapport for skoleåret 2009/10

Indberetning af kompetencedækning i folkeskolen 2015

Folkeskoleelever fra Frederiksberg

Sommerens gymnasiale studenter 2013

Følgegruppen har på sit 6. møde primært drøftet følgende temaer med særlig vægt på det almene gymnasium:

Notat. Til: Kompetencedækning i det fælles skolevæsen 2015/2016. Indhold

Styrket faglighed og dannelse gennem frihed, tillid og ansvar

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Engbjergskolen

Skolereform & skolebestyrelse

Transkript:

Uddannelsesudvalget 2010-11 UDU alm. del Bilag 335 Offentligt 15. august 2011 Metode bag opgørelse af skolernes planlagte undervisningstimetal Af Katja Behrens Indledning Opgørelsen af de planlagte undervisningstimetal over en treårig periode er baseret på de almindelige folkeskolers årlige indberetning til UNI C Statistik & Analyse. Det er skolernes planlagte undervisningstimetal pr. 5. september i skoleåret, der indberettes, og ikke det faktisk afholdte timetal ved skoleårets afslutning, dvs. opgørelsen er baseret på en indberetning foretaget af skolerne i starten af skoleåret. Timetalsbekendtgørelsen (bekendtgørelse nr. 537 af 18. juni 2003 nu bekendtgørelse nr. 1131 af 15.11.2006 om undervisningstimetal i folkeskolen) trådte i kraft fra skoleåret 2003/04, og UNI C Statistik & Analyse har siden dette skoleår modtaget indberetninger fra folkeskolerne vedrørende deres planlagte undervisningstimetal fordelt på fag og klassetrin. Af bekendtgørelsen fremgår det, at folkeskolerne skal leve op til et såkaldt minimumstimetal i bestemte fag og fagblokke over en periode på tre skoleår opgjort for samme klasse over de tre skoleår. 2006 var således det første år, hvor UNI C Statistik & Analyse kunne foretage en opgørelse af det planlagte undervisningstimetal, da det var nødvendigt at have tre års indberetninger (skoleårene 2003/04, 2004/05 og 2005/06) førend opgørelsen kunne udarbejdes. Den aktuelle opgørelse af folkeskolernes planlagte undervisningstimetal tager udgangspunkt i den treårige periode 2008/09-2010/11, dvs. indberetninger af de planlagte undervisningstimetal i skoleårene 2008/09, 2009/10 og 2010/11. Typer af undervisningstimetal ifølge bekendtgørelsen Af folkeskolelovens 16 og timetalsbekendtgørelsen fremgår det, at der skelnes mellem tre typer timetal: minimumstimetal, basistimetal og vejledende timetal. - Minimumstimetal er fastsat for at fastholde den fælles folkeskole og sikre eleverne et ensartet timetal. Minimumstimetallene er de timetal, der mindst skal tilbydes en klasse over en periode på tre år, opgjort for tre klassetrin ad gangen (1.-3., 4.-6. og 7.-9. klasse). Der er fastsat minimumstimetal for følgende fagblokke og fag: Fagblokkene humanistiske fag, naturfaglige fag og praktiske/musiske fag samt klassens tid. Fagene dansk og matematik 1.-3. klasse og faget historie 4.-6. klasse - Basistimetal er fastsat for at sikre en forholdsvis jævn fordeling af timerne ud over alle tre skoleår, og er det mindste antal timer, der skal planlægges med og gives på et klassetrin pr. skoleår. Side 1 af 5

- Vejledende timetal er Undervisningsministeriets vejledende angivelse af, hvor mange timer der skal planlægges med og afholdes i et fag på et skoleår for, at undervisningen kan leve op til målene i bekendtgørelsen om Fælles Mål. I forhold til opgørelsen af, hvorvidt en skole har planlagt med et tilstrækkeligt undervisningstimetal sammenholdes således med det såkaldte minimumstimetal i de enkelte fag og fagblokke. Hvordan opgøres de planlagte undervisningstimetal? For at undersøge hvorvidt en skole har planlagt med et tilstrækkeligt undervisningstimetal i forhold til at overholde reglerne om minimumstimetal følges eleverne over en treårig periode. Det er derfor nødvendigt at have tre års indberetninger for skolen. Det er altså ikke muligt ud fra et enkelt skoleår at se, om eleverne har modtaget et tilstrækkeligt timetal over en treårig periode. Den aktuelle opgørelse af folkeskolernes planlagte undervisningstimetal dækker over skoleårene 2008/09, 2009/10 og 2010/11. Opgørelsen af timetallene udregnes for de elever, der i skoleåret 2008/09 gik i henholdsvis 1. klasse, 4. klasse og 7. klasse. Eleverne følges i tre år fra skoleåret 2008/09, således at de i skoleåret 2009/10 indgår med det planlagte timetal for henholdsvis 2. klasse, 5. klasse og 8. klasse, og i 2010/11 indgår med timetallene for 3. klasse, 6. klasse og 9. klasse. Ovenstående kan eksemplificeres ved tabel 1. Tabellen viser det gennemsnitlige planlagte undervisningstimetal i faget dansk for hvert klassetrin og hvert skoleår. Det timetal, der skal holdes op imod minimumstimetallet i faget historie, som i perioden 2008/09-2010/11 er på 180 timer, er summen af diagonalen, dvs. de undervisningstimetal, der er markeret med rødt. Elever i 4.-6. klasse modtog således i gennemsnit 52 + 53 + 71 = 176 timer i faget historie, hvilket er fire klokketimer færre end påkrævet. Tabel 1 Gennemsnitlige planlagte undervisningstimetal i faget historie 4.- 6. klasse fordelt på klassetrin, 2008/09-2010/11 2008/09 2009/10 2010/11 4. klasse 52 53 59 5. klasse 35 53 61 6. klasse 57 57 71 Kilde: UNI C Statistik & Analyse Opgørelsen af undervisningstimetal til brug for sammenligning med minimumstimetallene er altså ikke et gennemsnit af timetallene i tre år for de tre klassetrin. Derimod følges en årgang af elever i tre år, hvor summen af deres planlagte timetal beregnes og sammenholdes med fagets eller fagblokkens minimumstimetal. Det bemærkes, at en skole kun er medtaget i opgørelsen, hvis den har indberettet samtlige klassetrin, der er relevante. Hvis en skole fx er oprettet to år tidligere, vil skolen kun have indberettet planlagte timetal på eksempelvis 4. klassetrin og 5. Side 2 af 5

klassetrin, men ikke på 6. klassetrin. For en sådan skole vil det ikke være muligt at opgøre, hvorvidt skolen har planlagt med et tilstrækkeligt timetal i forhold minimumstimetallene i for 4.-6. klasse. Hvordan opgøres andelen af elever der ikke modtager minimumstimetallet? Ved opgørelse af, hvor stor en andel af eleverne, der ikke modtager minimumstimetallene i et/en eller flere fag/fagblokke tages udgangspunkt i skolernes indberetning af elevtal til Danmarks Statistik Integrerede Elevregister. For seneste periode (2008/09-2010/11) benyttes elevtallene for skoleåret 2008/09. Det betyder fx at opgørelsen af antal elever, der ikke modtager minimumstimetallene i 1.-3. klasse er baseret på antallet af elever i 1. klasse i skoleåret 2008/09. Årsagen hertil er, at det er de samme klasser, der følges over den treårige periode. Hvordan inkluderes fagene tysk og fransk i opgørelsen? Hvis en skole udbyder både fransk og tysk i 7.-9. klasse, er timerne kun medtalt for ét af de to fag. Hvis en skole har indberettet timer i både fransk og tysk, er dette blot et udtryk for, at fx halvdelen af eleverne har tysk og den anden halvdel fransk. Hvis skolen har indberettet to forskellige timetal på fransk og tysk, er det højest indberettede planlagte timetal benyttet. Hvis en skole fx har indberettet 90 timer i tysk og 120 timer i fransk, er det de 120 timer i fransk, som er benyttet i beregningen af skolens planlagte timetal i 7.-9. klasse. Hvordan inkluderes valgfag i 1.-9. klasse i opgørelsen? I 1.-7. klasse kan eleverne som udgangspunkt ikke have valgfag. Hvis en skole alligevel har indberettet valgfag på 4.-6. klassetrin, er disse timer talt med i opgørelsen af, hvor mange timer skolen har planlagt med i praktiske/musiske fag 4.-6. klasse. Enkelte skoler har også indberettet timer på valgfag i 1.-3. klasse. Disse timer er ikke talt med i kategorien praktiske/musiske fag 1.-3. klasse. Valgfag på 8.-9. klassetrin medtages i den praktiske/musiske fagblok. Hvis en skole eksempelvis udbyder tysk og/eller fransk som valgfag, vil det planlagte timetal tælle med i opgørelsen af, hvor mange timer skolen har planlagt med i praktiske/musiske fag 7.-9. klassetrin. Har skolerne fået mulighed for at validere indberetningerne? I 2006 var indberetningerne for den første periode (skoleårene 2003/04, 2004/05 og 2005/06) til kontrol hos både skoler og kommuner, som havde mulighed for at rette og efterfølgende godkende deres indberetninger. I januar/februar 2010 fik skoler og kommuner igen mulighed for at rette og efterfølgende godkende deres indberetninger denne gang blev skoleårene 2006/07, 2007/08, 2008/09 og 2009/10 kontrolleret og godkendt. Side 3 af 5

I januar/februar 2011 fik skoler og kommuner igen mulighed for at rette og efterfølgende godkende deres indberetninger denne gang blev skoleårene 2007/08, 2008/09, 2009/10 og 2010/11 kontrolleret og godkendt. Dermed er indberetninger af de planlagte undervisningstimetal for samtlige skoleår blevet kontrolleret og eventuelt rettet af skoler og kommuner i den udstrækning, det er fundet nødvendigt. Endvidere bemærkes, at de planlagte timetal for perioderne 2004/05-2006/07, 2005/07-2007/08 og 2006/07-2008/09 er de af Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen, det tidligere Skolestyrelsen, tilsynsgodkendte timetal. Er der sket ændringer i minimumstimetallene? Minimumstimetal i faget dansk 1.-3. klasse I bekendtgørelse nr. 400 af 4. maj 2006 blev minimumstimetallet for faget dansk, og samtidig også for den humanistiske fagblok, i 1. 3. klasse forøget med 90 klokketimer fra 810 timer til 900 timer fra og med skoleåret 2008/09. Det betyder, at elever, som startede i 1. klasse i skoleåret 2006/07, som minimum skulle modtage 900 undervisningstimer i faget dansk og 1.090 undervisningstimer i den humanistiske fagblok i perioden 2006/07-2008/09. Indfasningen skete som følger: - For skoleåret 2006/07 styrkedes faget dansk på 1. klassetrin med - For skoleåret 2007/08 styrkedes faget dansk på 2. klassetrin med yderligere - For skoleåret 2008/09 styrkedes faget dansk på 3. klassetrin med yderligere Elever, der begyndte i 1. klasse i skoleåret 2006/07 og frem, skal således ved udgangen af 3. klasse (skoleåret 2008/09 og frem) mindst have modtaget 900 timers undervisning i faget dansk. Minimumstimetal i faget historie 4.-6. klasse I bekendtgørelse nr. 1131 af 15. november 2006 blev indført et minimumstimetal for faget historie i 4.-6. klasse på 180 timer fra og med skoleåret 2010/11. Samtidig indførtes en forøgelse af minimumstimetallet i den humanistiske fagblok fra 955 timer til 1.015 timer. Det betyder, at elever, som begyndte i 4. klasse i skoleåret 2008/09, som minimum skal modtage 180 undervisningstimer i faget historie og 1.015 undervisningstimer i den humanistiske fagblok i perioden 2008/09-2010/11. Indfasningen af ekstra timer i historie sker som følger: - For skoleåret 2008/09 styrkedes faget historie på 4. klassetrin med Side 4 af 5

- For skoleåret 2009/10 styrkedes faget historie på 5. klassetrin med yderligere - For skoleåret 2010/11 styrkedes faget historie på 6. klassetrin med yderligere Elever, der begyndte i 4. klasse i skoleåret 2008/09 og frem, skal således ved udgangen af 6. klasse (skoleåret 2010/11 og frem) mindst have modtaget 180 timers undervisning i faget historie. Minimumstimetal anvendt i notatet inkluderer ovenstående ændringer. Sammenligning af undervisningstimetal med minimumstimetallene for dansk og humanistiske fag på 1.-3. klassetrin kan alene foretages fra perioden 2006/07-2008/09. Sammenligning af undervisningstimetal med minimumstimetallene for historie og humanistiske fag på 4.-6. klassetrin kan alene foretages fra perioden 2008/09-2010/11. Minimumstimetallene er for andre fag og fagblokke forblevet uændret, hvorfor undervisningstimetal for alle andre fag og fagblokke fra tidligere opgjorte perioder kan sammenlignes med minimumstimetallene i seneste periode. Side 5 af 5