NOTAT Kontakt: oaf@sl.dk ukk@sl.dk 22. april 2015 Nulvækstens betydning for socialpædagoger Debatten om væksten i den offentlige sektor frem mod 2020 er et centralt politisk tema frem mod folketingsvalget. Mens regeringen går til valg på at føre realvækst i den offentlige sektor på 0,6 %, ønsker Venstre at indføre pris- og lønreguleret nulvækst. Man kan beregne de forskellige vækstraters konsekvenser for offentlige arbejdspladser. Finansministeriet har beregnet, at der i 2020 vil være en forskel på 28.000 arbejdspladser ved at følge hhv. regeringens og Venstres udspil. Hvis denne effekt rammer alle offentlige arbejdsområder lige hårdt, svarer det til en forskel på 1.431 fuldtidsstillinger indenfor det socialpædagogiske felt. Hvis både sundhedsvæsenet, uddannelsessektoren, ældreplejen, politiet og forsvaret fra nulvækst, som Venstre ved flere lejligheder har lagt op til, vil forskellen på de to politiske udspil være helt op til 3.198 socialpædagogiske arbejdspladser i 2020. Dette notat er en kort behandling af, hvilke forskellige konsekvenser det vil have for det socialpædagogiske felt, hvis man følger regeringens hhv. Venstres politiske udspil om den offentlige sektor frem mod 2020. Mens regeringen går til valg på et løfte om årlig vækst i den offentlige sektor på 0,6 %, ønsker Venstre at indføre pris- og lønreguleret nulvækst. Finansministeriet har beregnet, at Venstres politik vil lede til et fald i den offentlige beskæftigelse på 20.000 fuldtidsstillinger, mens regeringens forslag vil skabe 8.000 flere fuldtidsstillinger. Samlet er der altså en forskel i de to scenarier på 28.000 fuldtidsstillinger i 2020 1. Nedenfor opridses argumentationen for, hvorfor nulvækst nødvendigvis vil lede til færre offentligt ansatte. Derefter opstilles en simpel beregningsmodel for, hvordan forskellen på 28.000 fuldtidsstillinger i 2020 vil afspejle sig på det socialpædagogiske felt. Hvorfor leder nulvækst til færre offentligt ansatte? Med nulvækst vil det offentlige forbrug stige med pris- og lønudviklingen, hvilket vil sige, at der er råd til at købe de samme varer og have de samme ansatte år efter år. Man har dog siden velfærdsstatens etablering altid haft brug for at købe flere og bedre varer f.eks. ny medicin og computerteknologi. Således køber den offentlige sektor i dag dobbelt så mange varer som den købte i 1990, ligesom den i 1990 købte dobbelt så mange varer som i 1966. Finansministeriet vurderer at denne udvikling vil fortsætte fremadrettet, således at behovet for at købe flere og bedre varer i 2020 som minimum vil følge udviklingen fra de seneste 50 år 2. Når denne udvikling fortsætter under nulvækst, og det offentlige samtidig skal levere tidssvarende velfærdsydelser, vil man derfor være nødsaget til at tage pengene fra lønbudgettet altså vil der være råd til færre ansatte. 1 Finansudvalget 2014: Bjarne Corydons svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 311 af 2. juni 2014 2 Finansministeriet 2014: Opdateret 2020-forløb s. 16ff Socialpædagogernes 39.000 medlemmer arbejder dagligt for og med børn, unge og voksne med sociale problemer eller funktionsnedsættelser.
Side 2 af 5 Beregning af udviklingen i socialpædagogiske fuldtidsstillinger når nulvækst rammer bredt Første skridt i beregningen er at finde ud af hvor mange procent forskellen på 28.000 fuldtidsstillinger udgør af den samlede offentlige beskæftigelse. I fjerde kvartal af 2013 var der 735.186 fuldtidsbeskæftigede i det offentlige 3. De 28.000 fuldtidsstillinger udgør dermed 3,8 % af den samlede offentlige beskæftigelse. For at beregne, hvordan denne forskel vil ramme socialpædagogiske stillinger er det nødvendigt at antage, at alle offentlige arbejdsområder rammes proportionelt. Det vil sige, at der vil være en forskel på 3,8 % for stillinger hos f.eks. brandvæsenet, på skoleområdet og på det socialpædagogiske felt. Det næste spørgsmål er, hvor mange offentlige fuldtidsstillinger der er på det socialpædagogiske felt. For at besvare dette, anvendes tal fra det Særlige Beregnings Grundlag 2015 (SBG-15) 4, der mest præcist indfanger antallet af fuldtidsbeskæftigede i kommuner, regioner og på selvejende institutioner med kommunale driftsoverenskomster. Socialpædagogiske ansættelser i staten indgår altså ikke i opgørelsen. Det rykker ikke afgørende ved regneeksemplet, da en simpel optælling blandt medlemmer af Socialpædagogerne viser, at statsligt ansatte udgør under 1 %. Der er ikke kun trukket tal for stillinger på Socialpædagogernes overenskomster, men for alle overenskomster hvor der er ansat socialpædagoger i dag. Følgende stillinger indgår i optællingen 5 : Kommunalt ansatte: 278: Hjemmevejledere og pædagogisk personale ved døgninstitutioner mv. 065: Omsorgs- og pædagogmedhjælpere 052: Ledende værkstedspersonale 277: Pædagogisk uddannede ledere 6 244: Pædagogisk personale i særlige stillinger 245: Det forebyggende og dagbehandlende område Regionalt ansatte: 078: Pædagogisk personale og husholdningsledere ved døgninstitutioner 293: Omsorgs- og pædagogmedhjælpere 286: Ledende værkstedspersonale Samlet var der 37.576 fuldtidsbeskæftigede på det socialpædagogiske felt i maj 2014. Under antagelsen om proportionel og bred effekt for alle offentlige arbejdsområder, vil der i 2020 være en forskel på 1.431 fuldtidsbeskæftigede på det socialpædagogiske felt, hvis regeringens hhv. Venstres forslag implementeres. Beregning af udviklingen i socialpædagogiske fuldtidsbeskæftigede, når bestemte områder Det er fortsat ikke klart, om Venstre ønsker, at nulvækst skal ramme bredt i den offentlige sektor, eller om eksempelvis sundhedssektoren, uddannelsessektoren, ældreplejen, politiet og forsvaret skal - dvs. fastholde det samme antal arbejdspladser i 2020 som de gør i dag. 3 Danmarks Statistik Statistikbanken: www.statistikbanken.dk/obesk1 4 SBG-15 bygger på tal fra maj 2014 5 Kun ordinært ansatte er medregnet 6 Tal for dette stillingsnummer er trukket fra KRL s databank, SIRKA på www.krl.dk/statistik/sirka/ da det er nødvendigt at specificere kontonumrene K528, K532, K538 og K558 for at isolere ledere på socialpædagogiske arbejdspladser
Side 3 af 5 Venstres finansordfører Peter Christensen har udtalt til DR, at områderne sundhed, uddannelse og ældre skal fra nulvæksten, og at andre offentlige områder så må holde for 7. I det tilfælde skal de 28.000 færre fuldtidsstillinger fordeles ud over den resterende del af den offentlige sektor 8. Da Venstre ikke har gjort det klart præcist hvordan nulvæksten skal implementeres, regnes der i dette notat på flere forskellige scenarier, som dog alle har det tilfælles, at nulvækst vil resultere i betydelige færre socialpædagogiske stillinger i 2020. Beregningen Med udgangspunkt i Finansministeriets beregningsmodel for reduktionen i fultidsstillinger i sundhedsvæsenet 9, kan man beregne konsekvenserne for socialpædagogiske stillinger, når bestemte grupper. Finansministeriet anvender antallet af beskæftigede i sundhedsvæsenet til at udregne den procentdel af alle offentligt beskæftigede, som arbejder i sundhedsvæsnet (25 %). Under antagelsen om, at alle arbejdsområder i det offentlige vil blive påvirket proportionelt, vil 25 % af de 28.000 færre fuldtidsstillinger findes i sundhedsvæsenet. I regneeksempelet for socialpædagogiske stillinger følges den samme logik. Da vi ikke har adgang til de samme detaljerede tal for offentlig beskæftigelse, anvendes de enkelte områders lønudgifter som procentdel af de samlede offentlige lønudgifter 10. Det bruges som udtryk for, hvor stor en procentdel bestemte områder udgør af den samlede offentlige beskæftigelse. Først beregnes konsekvensen for stillinger på det socialpædagogiske felt, hvis sundhedssektoren, uddannelsessektoren og ældreplejen som Venstre har foreslået. På baggrund af diverse politiske meldinger fra ledende Venstre-folketingspolitikere, regnes der dernæst på et scenarie, hvor Venstre også friholder politi og forsvar fra nulvæksten. Venstres formand Lars Løkke Rasmussen var sammen med samtlige partiledere fra oppositionen i foråret 2015 ude at kræve, at politiet bliver tilført flere ressourcer 11. Mht. at friholde forsvaret fra nulvækst, har Venstre gennem forsvarsordfører Troels Lund Poulsen åbnet op for at hæve forsvarsbudgettet 12. På baggrund af disse meldinger kan vi derfor med stor sandsynlighed antage, at politiet og forsvaret heller ikke bliver underlagt nulvækst frem mod 2020, hvis det står til Venstre. I regnskabsåret 2013 blev der i alt brugt 316,7 mia. kr. på aflønning til offentligt ansatte. Heraf udgjorde aflønning til ansatte i sundhedssektoren, uddannelsessektoren og ældreplejen 49,7 %. Når disse grupper skal, kan der altså kun ske reduktion af lønninger til de resterende 50,3 %. Det vil sige, at reduktionen på 28.000 ansatte nu skal fordeles på 369.803 stillinger. Det giver en reduktionsprocent på 7,6 %. For det socialpædagogiske felt vil der således være en forskel på 2.845 fuldtidsstillinger. Det er den samme beregningsmodel der anvendes, hvis også politiet og forsvaret. Reduktionsprocenten er da 8,5 %, hvilket betyder, at der frem mod 2020 vil være en forskel på 3.198 fuldtidsbeskæftigede på det socialpædagogiske felt ved at implementere hhv. regeringens realvækst på 0,6 % og Venstres forslag om pris- og lønreguleret nulvækst i den offentlige sektor. Nedenstående tabel opsummerer konsekvenserne ved nulvækst i 2020 i forhold til regeringens politik ved de tre forskellige scenarier: 7 http://www.ae.dk/files/dokumenter/analyse/ae_offentlig-nulvaekst-er-en-besparelse-paa-22-mia-kr-og-33000-job.pdf 8 http://politiken.dk/oekonomi/dkoekonomi/ece2093171/oekonomer-om-venstres-nulvaekst-5200-faerre-laerere-og-2900-faerre-paedagoger/ 9 Folketingets Finansudvalg 28. januar 2015 10 Her er det en nødvendig antagelse, at alle offentligt ansatte tjener det samme. Selvom det ikke er en helt rimelig antagelse, må fejlledet forventes at blive mindre, når ansatte på flere områder samles. 11 http://www.dr.dk/nyheder/politik/2015/02/18/0218064919.htm 12 http://jyllands-posten.dk/indland/ece6933076/usa%3a+dansk+forsvarsbudget+skal+%c3%b8ges/
Side 4 af 5 Forskelle i antal fuldtidsarbejdspladser på det socialpædagogiske felt i 2020 Nulvækst rammer bredt Sundhedssektoren, uddannelsessektoren og ældreplejen Sundhedssektoren, uddannelsessektoren, ældreplejen, politiet og forsvaret 1.431 2.845 3.198 Beregning af udviklingen i socialpædagogiske fuldtidsstillinger for tre cases I det følgende opstilles tre regneeksempler, hvor samme øvelse laves for ansatte i Socialpædagogernes kreds Lillebælt, ansatte i Århus kommune og ansatte i socialpædagogiske stillinger på døgninstitutioner. Regneeksemplerne tager udgangspunkt i KRL s 13 opgørelse over antal kommunefordelte fuldtidsstillinger i maj 2014. Desuden har Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) pba. medlemstal fra Socialpædagogerne pr. 1. januar 2013, lavet branchemæssige grupperinger. Hver gruppering udgør en andel af det samlede antal medlemmer. Hvis det antages, at den geografiske fordeling for kommunale fuldtidsstillinger, samt den branchemæssige fordeling blandt medlemmer af Socialpædagogerne er proportionelle med de øvrige ansatte på det socialpædagogiske felt, kan det beregnes, hvor mange der er ansat på socialpædagogiske arbejdsplaser i de tre beregnede cases. Følgende beregninger er lavet på baggrund af de andele, Socialpædagogerne og AE-rådet har beregnet for hhv. kommunefordelte fuldtidsstillinger og Socialpædagogernes medlemmer: 11,3 % af de socialpædagogiske fuldtidsstillinger findes på arbejdspladser i kreds Lillebælt. 4,7 % af de socialpædagogiske fuldtidsstillinger findes på arbejdspladser i Århus kommune. 50,8 % af de socialpædagogiske fuldtidsstillinger findes på døgninstitutioner for personer med fysiske og psykiske handikap og på døgninstitutioner for børn og unge. Disse procentdele kan omregnes til fuldtidsstillinger, hvor der samlet er 37.576 på det socialpædagogiske felt. Derefter tages der på samme måde som ovenfor en reduktionsprocent på hhv. 3,8 %, 7,6 % og 8,5 % - alt afhængigt af, om nulvæksten rammer bredt, eller om nogle områder. Tabellen nedenfor opsummerer de tre scenarier for de tre cases: i kreds Lillebælt i 2020 i Århus kommune i 2020 på døgninstitutioner i 2020 Nulvækst rammer bredt Sundhedssektoren, uddannelsessektoren og ældreplejen Sundhedssektoren, uddannelsessektoren, ældreplejen, politiet og forsvaret 161 320 360 67 133 150 727 1.445 1.625 13 KRL er Kommunernes og Regionernes Løndatakontor. Tal hentet fra KRL-databasen SIRKA.
Side 5 af 5 Antagelser og kritik Antagelsen om, at beskæftigelsen inden for arbejdsområderne og på tværs af geografi følger en proportionel udvikling er afgørende for, at effekten vil være som den er beregnet ovenfor. Det bør dog bemærkes, at sammensætningen af offentligt ansatte på arbejdsområderne frem mod 2020 ikke kendes, da den afhænger af politiske prioriteringer og den generelle økonomiske udvikling. Derudover er det uvist, hvordan udgiftsfordelingen til offentlige varekøb og lønninger ser ud, ligesom sammensætningen af den offentlige beskæftigelse kan påvirkes af demografiske forskydninger frem mod 2020. Regneeksemplerne er dog stadig brugbare, da de viser den rene effekt af at følge to forskellige forløb i den offentlige sektor, hvor alt andet bevares uændret. Vi har i beregningerne og antagelserne taget udgangspunkt i Finansministeriets beregning af nulvækstens betydning for antallet af offentligt ansatte frem mod 2020.