EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Inspirationsmateriale til undervisning 40063 Udviklet af: Hanne Nielsen Social og Sundhedsskolen Vestsjælland Gl. Ringstedvej 4 C 4300 Holbæk April 2007
EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET 1. Uddannelsesmålets sammenhæng til FKB/TAK Uddannelsen hører til i den fælles kompetencebeskrivelse 2629, Pædagogisk arbejde med børn og unge. FKB en kan findes på www.efteruddannelse.dk Uddannelsesmålet er relateret til de tilhørende arbejdsmarkedspolitiske kompetencer (TAK) Medvirke til børns og unges udvikling Igangsættelse af aktiviteter med og for børn og unge Sundhedsfremme og sygdomsforebyggelse ift. børn og unge Loven berører pædagoger og pædagogmedhjælpere i daginstitutioner, dagplejere og andre som deltager i arbejdet med børnemiljø og gælder for alle dagtilbud til børn; børnehaver, vuggestuer, kommunale og private dagplejer etc. Arbejdsfunktioner En vigtig del af arbejdsopgaverne på disse områder er at skabe trivsel for børnene og skabe rammer for at de kan udvikle sig bedst muligt, såvel fysisk, psykisk, socialt som intellektuelt. For at kunne skabe de bedst mulige rammer må medarbejderne i institutionen kende lovgivningen og kunne inddrage ikke kun deres viden om børns normaludvikling, mens også børnenes synsvinkel i arbejdet med børnemiljøet. Ligesom det vil være nødvendigt at have et grundlæggende kendskab til at udarbejde en handlingsplan og til vurdering af børnemiljøet. Deltagerforudsætninger Det anbefales at deltagerne har uddannelsesbevis fra de grundlæggende AMUuddannelser på det pædagogiske område, da kurset Arbejdet med børnemiljø tager afsæt i en grundlæggende viden om børns udvikling. Desuden kan det være en fordel at have gennemført uddannelsen Pædagogiske læreplaner i dagtilbud idet meget af grundlaget for at arbejde med børnemiljø tager udgangspunkt i de gældende læreplaner for institutionerne. 1 af 10
EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET 2. Ideer til tilrettelæggelse Det er vigtigt i tilrettelæggelsen at tage hensyn til og inddrage deltagernes erfaring fra deres daglige praksis. Dette kan f.eks. gøres ved at man starter med, hvad begrebet børnemiljø betyder for den enkelte deltager, og en præsentation,der også sætter fokus på, hvordan deltageren arbejder med børnemiljø i det daglige Uddannelsen kan deles op i følgende 5 temaer: 1. Introduktion til uddannelsen 2. Lovgivningen 3. Børneperspektiv 4. Børnemiljøvurdering 5. Handlingsplan Tema 1: Introduktion til uddannelsen Med udgangspunkt i den enkelte deltagers erfaringer (opsamling fra præsentationen) trækkes paralleller til gældende læreplaner, og baggrunden for lovgivningen ridses op. Derudover kan man i mindre grupper sætte fokus på begreber som hvad er et godt fysisk børnemiljø, hvad er et godt psykisk børnemiljø og hvad er et godt æstetisk børnemiljø. Dette gruppearbejde kan f.eks. opdeles i arbejdspladsrelaterede alderstrin eller i de ovennævnte tre former for børnemiljø, som også er indeholdt i loven. Det kan være en god ide at præcisere, hvad ordene fysisk, psykisk og æstetisk står for i denne sammenhæng, inden man sætter gruppearbejdet i gang. Underviseren må holde sig for øje at formålet med denne lov er at bidrage til et børnemiljø der fremmer børns trivsel, udvikling og læring. Opsummeringen af gruppearbejdet fører derfor naturligt til tema 2. Tema 2: Lovgivning Lov om børnemiljø i daginstitutioner gennemgås - se bilag 1. Offentliggørelse af Børnemiljøvurderingen (BMV) I Lov om børnemiljø i dagtilbud står der i kap. 2 3, stk. 3: "Børnemiljøvurderingen skal være offentligt tilgængelig". Børnemiljøloven stiller således krav om offentliggørelse, men forklarer ikke nærmere, hvad dette indebærer. 2 af 10
EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET Der findes flere regelsæt om offentliggørelse på området: I loven om fremme af frit valg for borgerne ved levering af serviceydelser i kommuner (FFV-loven) findes bestemmelser om offentliggørelse af sammenlignelig brugerinformation I loven om offentlighed i forvaltningen (Offentlighedsloven OFL) findes de almindelige bestemmelser om aktindsigt I loven om behandling af personoplysninger (Persondataloven PDL) findes de almindelige bestemmelser om personbeskyttelse, herunder om videregivelse af personoplysninger På baggrund heraf udtaler DCUM vejledende om offentliggørelse af børnemiljøvurderinger: Resultatet af enhver børnemiljøvurdering (BMV) eller et led i denne, fx resultatet af en undersøgelse af et af elementerne i en BMV, skal offentliggøres Offentliggørelseskravet gælder, uanset om dagtilbuddet er kommunalt eller privat, eventuelt i form af en selvejende institution Dagtilbuddets ledelse har pligt til af egen drift at offentliggøre resultatet af en gennemført BMV Den gennemførte undersøgelse og dens resultater skal offentliggøres på dagtilbuddets hjemmeside Offentliggørelsen finder sted efter bestemmelserne i Børnemiljøloven og Lov om fremme af frit valg for borgerne ved levering af serviceydelser i kommuner Adgangen til de offentliggjorte oplysninger skal kunne ske på en enkel og let måde De offentliggjorte oplysninger skal mindst opfylde de krav, der stilles til kommunernes offentliggørelse af sammenlignelig brugerinformation Omfanget af de offentliggjorte oplysninger i forhold til dagtilbuddets interessentkreds kan udmærket være større end de oplysninger, der indgår i den sammenlignelige brugerinformation fra kommunen Der må ikke forekomme uoverensstemmelser mellem oplysningerne i den sammenlignelige brugerinformation og de oplysninger, der tilgår dagtilbuddets interessentkreds 3 af 10
EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET Offentliggørelsen må efter bestemmelserne i offentlighedsloven og persondataloven ikke ske i en sådan form eller på en sådan måde, at der sker en krænkelse af hensynet til beskyttelse af personer og personoplysninger Offentliggjorte oplysninger skal slettes, når de har mistet aktuel relevans. Tema 3: Børnemiljøvurdering: BMV Under dette punkt vil det være en naturlig opfølgning på Tema 2 at komme ind på ansvaret for institutionens børnemiljøvurdering. Der skal, ifølge loven, udarbejdes en skriftlig børnemiljøvurdering, som indeholder en kortlægning af dagtilbuddets fysiske, psykiske og æstetiske børnemiljø. Vurderingen skal indeholde eventuelle problemstillinger på området og en handlingsplan for løsning af disse. Underviseren kan gennemgå en eller flere metoder til et systematisk arbejde med BMV som f.eks. denne: Kildehenvisning: Nedenstående model er hentet på www.dcum.dk, som er Dansk center for undervisningsmiljøs hjemmeside. Identifikation og kortlægning (fase 1) Hvordan vil vi lave kortlægningen? Hvilke metoder vil vi bruge til at få kortlagt henholdsvis det fysiske, psykiske og det æstetiske børnemiljø? Hvem skal indsamle materiale? Hvordan og i hvilket omfang inddrager vi børnene? Hvem skal informeres inden kortlægningen går i gang - og hvordan? Beskrivelse og vurdering (fase 2) Hvem skal bearbejde materialet fra kortlægningen? Hvilke konklusioner kan der drages på baggrund af kortlægningen? Hvordan sikrer vi at evt. midlertidige løsninger på akutte problemer ikke bliver varige? Hvordan får vi mest ud af vores viden om det, der fungerer godt og virker befordrende for børnemiljøet? Prioritering og handlingsplan (fase 3) Hvem er med til at prioritere resultaterne? I hvilken rækkefølge skal problemerne løses? Hvornår skal løsningen være gennemført? Hvem er ansvarlig for gennemførelse af løsningen? 4 af 10
EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET Retningslinjer for opfølgning (fase 4) Hvem kan og skal vurdere om eventuelle ændringer påvirker børnemiljøet i en sådan grad at BMV en skal revideres? Er der grund til at evaluere proces og metoder før den næste BMV? Virker de tiltag, der er blevet sat i værk på baggrund af BMV en, efter hensigten? Fysisk børnemiljø: Det fysiske børnemiljø handler blandt andet om de fysiske rammer indendørs og udendørs, sundhed, ergonomi, pladsforhold, faciliteter, materialevalg, inventar, kemikalier, indeklima og sikkerhedsmæssige forhold. Her er det vigtigt, at deltagerne får mulighed for at tage udgangspunkt i egne institutioner/arbejdspladser. Det vil være en god ide at bruge deltagernes egne indlæg fra præsentationen og øvrige gruppearbejder som afsæt, så indholdet/undervisningen bliver praksisrelateret. Hvad forstår deltagerne ved begreber som fysiske rammer, og hvordan lever dette op til læreplanerne? Miljøvurdering: For yderligere at give et indblik i hvordan det kan gribes an, kan underviseren lade deltagerne miljøvurdere undervisningslokalet/-miljøet, de selv aktuelt er en del af. Der er god inspiration at hente til dette i Rundgangsskemaet på DCUM s hjemmeside. Psykisk børnemiljø: Det psykiske børnemiljø kan tage udgangspunkt i erfaringer fra deltagerne i form af et gruppearbejde, hvor der bliver arbejdet med børns venskaber Bliver der taget hensyn til dem i hverdagen? Respekteres børnenes valg? Bliver børnenes følelser accepteret/respekteret? Bliver der lyttet aktivt til dem? Har institutionerne en mobbepolitik? Osv. Æstetisk børnemiljø: Det æstetiske børnemiljø handler om, hvordan omgivelserne påvirker børnene i dagligdagen. Det har betydning for, om børnene oplever dagtilbuddet som et rart sted at være, og om børnene inspireres og får lyst til at udfolde sig. Vurderingen af det æstetiske børnemiljø kan meget vel tage udgangspunkt i de pædagogiske læreplaner for dagtilbud, hvor der bl.a. står: "Dagtilbudene skal give 5 af 10
EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET muligheder for oplevelser og aktiviteter, der bidrager til at stimulere barnets fantasi, kreativitet og sproglige udvikling, samt give barnet rum til at lege og lære og til fysisk udfoldelse, samvær og mulighed for udforskning af omgivelserne." Og at læreplanerne skal behandle temaer som naturen og naturfænomener, kulturelle udtryksformer og værdier. Her vil det være relevant med en debat i plenum om, hvordan det ser ud med disse punkter i dagtilbuddene. Nedenstående liste kan være inspiration til underviserens huskeliste om dette emne. Alle børn skal opleve: En åben og positiv atmosfære, Demokrati og medbestemmelse, Oplevelser i naturen, Konstruktiv konflikthåndtering, Ingen mobning, Kulturel og værdimæssig rummelighed Tema 4: Børneperspektiv I det omfang det er muligt, skal man inddrage børnenes oplevelser af deres miljø En ting er, hvad voksne mener om børnemiljøet, noget ganske andet kan være børnenes syn på dette. For at formidle det kan det være en god ide at problematisere drenges færden i en kvindedomineret institutionsverden (hvordan ser der ud, er der fint og kvindeligt?) og lade dette være oplæg til en debat om børnenes inddragelse i børnemiljøvurderingen. Derudover er der materiale at hente hos Dansk center for undervisningsmiljø. Materialet kan downloades på www.dcum.dk. Materialet kan bruges på forskellig vis, man kan bl.a. finde hjælp til et interviewdesign, redskabet giver også et eksempel på, hvordan et interviewdesign kan se ud, og hvilke spørgsmål man kan stille børnene. Underviseren kan enten have printet x antal eksemplarer af materialerne på forhånd eller lade deltagerne selv arbejde via internettet og finde frem til relevant materiale, som bruges til at konkretisere, hvordan opgaven kan gribes an, f.eks. ved hjælp af børneinterview. Tema 5: Handlingsplan Kurset afsluttes med en model til en handlingsplan. Den kunne se således ud: Problemet Løses ved Deadline Ansvarlig Følges op ved xxxx Mmmmmmmmmm 22.4.0000 zzzzzzz Løbende eftersyn m 6 af 10
EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET yyyy En handlingsplan skal angive en prioriteret rækkefølge og tidsramme for, hvordan eventuelt konstaterede problemer løses. Af handlingsplanen fremgår det, hvem der er ansvarlig for hvad, hvordan og hvornår. Også på dette punkt er der god inspiration at hente på DCUM s hjemmeside, hvor der er et godt eksempel på et opsamlingsskema efter en lokalevurdering. Konkret kan deltagerne udfærdige deres egen personlige handleplan, for hvad de vil gøre når de er tilbage på deres arbejdsplads, hvordan vil de implementere deres nye viden, hvordan vil de gribe arbejdet med BMV en an i institutionen, samt hvordan vil og kan de inddrage børnene i arbejdet. 3. Litteraturliste mv. Litteratur: Lov om Børnemiljø i dagtilbud. Lov nr. 485 af 07/06/2006 (se bilag 1). Bøger: Børnemiljøloven - Regler om miljøet i dagtilbud Aage Huulgaard Kroghs Forlag, 2006 Bogen beskriver børnemiljølovens regler og tilblivelse, lovens indhold i forhold til lederens forpligtelser, og hvordan vurderingsarbejdet kan gribes an. Familiepolitisk redegørelse Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggender, 2005 I familie- og forbrugerministerens familiepolitiske redegørelse rettes blikket særligt mod børnene og deres vilkår og behov. Lys larm leg Asger Bay Christensen Asger bc LYS (eget forlag), 2005 Udgangspunktet i denne bog er, at man kan sænke støj og stress i børneinstitutioner med det rigtige lys. Sundhed, miljø og hygiejne i pædagogisk arbejde Per Vagn-Hansen 7 af 10
EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET Munksgaard, 2005 Håndbogen dækker de fleste problemstillinger inden for hygiejne, miljø og forebyggelse, herunder love og regler på området. Vejledning om HYGIEJNE I DAGINSTITUTIONER Per Vagn-Hansen Sundhedsstyrelsen, 2004. Om sundhed, forebyggelse, sikkerhed og miljø. Vejledningen kommer omkring de vigtigste problemer, der vedrører indeklima, herunder brug af dagslys og kunstlys. Tidlige spor Forebyggelse af mobning blandt de mindste Christina Barfoed-Høj og Lone Larsen (red). Socialministeriet 2002 En pjece til inspiration for personalet i dagtilbud, kommuner og småbørnsforældre om tidlig forebyggelse af mobning gennem fællesskab og åbenhed. Opdragelse til fællesskab Birk Christensen Børns Vilkår, 2002 En debatbog om udstødelse blandt børnehavebørn med anvisninger til, hvad man kan gøre for at forhindre, at tidlige udstødelsesmønstre udvikler sig til mobning senere i børnelivet. Børns motoriske udvikling Britta Holle, Munksgaard, 2. udgave Hvad med motorikken? Børge Koch Kroghs Forlag Børneperspektiv og børn som informanter Jan Kampmann Børnerådet, 1998. Arbejdsnotat, der beskæftiger sig med børneperspektiv og med børn som informanter. Der er en kort gennemgang af forskellige teorier og resultater på området, og af metoder man kan bruge i sit arbejde, ligesom der er sat fokus på de overvejelser man bør gøre sig i forhold til brugen af børn som informanter. Om børn og stress og hvad vi kan gøre ved det Ylva Ellneby Hans Reitzels Forlag, 1999 Bogen belyser forskellige årsager til stress hos børn, og hvordan stressede børn opfører sig. Bogen giver forslag til aktiviteter, som modvirker stress hos børn, samt tips til lege, som styrker barnets selvfølelse og udvikler barnets evne til em- 8 af 10
EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET pati. Bogen giver også anvisninger på, hvordan man kan indrette de fysiske omgivelser, så de understøtter trivsel og udvikling. Børn som respondenter Dines Andersen og Maj Heide Ottosen Socialforskningsinstituttet Interesse for livet set fra børnehøjde har i stigende omfang fået forskere til at benytte børn som respondenter i spørgeskemaundersøgelser. Dette rejser en række problemer af etisk og metodisk karakter, som de fleste standardværker om surveymetoden ikke forholder sig til. Hvad skal forskeren, der planlægger og gennemfører en survey med børn - typisk i skolealderen - være opmærksom på? Hvordan kan børnenes egne perspektiver og formuleringer komme til udtryk i en survey? Er der forskel på, hvad man kan spørge børn og voksne om? Hvordan skal spørgsmål til børn formuleres? Cd-rom: Grundmotorik børns sanser og motorik. 2001. Distribueres gennem Forfatterforlaget, tlf. 6221 0890 Cd-rommen omhandler blandt andet, hvordan man kan indrette institutionen, så man får mulighed for at røre sig. Hjemmesider: www.dcum.dk DCUM, Dansk center for undervisningsmiljø, hører under Undervisningsministeriet. Her findes mængder af materiale til brug for den enkelte institutions arbejde med børnemiljøloven. www.bupl.dk Forbundet for pædagoger og klubfolk, hvor man kan finde BUPL's vejledning og 13 spørgeskemaer, der giver mulighed for at komme omkring børnenes fysiske og psykiske miljø i institutionerne. 9 af 10
EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET Bilag 1 Lov om børnemiljø i dagtilbud Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 30. maj 2006. Kapitel 1 Formål og anvendelsesområde 1. Formålet med denne lov er at bidrage til, at børn i dagtilbud har et godt fysisk, psykisk og æstetisk børnemiljø, som fremmer børnenes trivsel, udvikling og læring. 2. Loven omfatter alle kommunale og selvejende daginstitutioner, kommunal dagpleje, puljeordninger og privatinstitutioner, jf. 9-11 a i lov om social service. Kapitel 2 Børnemiljøvurderinger 3. Dagtilbuddets ledelse er ansvarlig for, at der udarbejdes en skriftlig børnemiljøvurdering, som indeholder en kortlægning af dagtilbuddets fysiske, psykiske og æstetiske børnemiljø. Børnemiljøvurderingen skal endvidere indeholde en beskrivelse af eventuelle børnemiljøproblemer samt en handlingsplan. Stk. 2. Børnemiljøet skal vurderes i et børneperspektiv, og i det omfang det er muligt, inddrages børnenes oplevelse af det. Stk. 3. Børnemiljøvurderingen skal være offentligt tilgængelig. Stk. 4. Børnemiljøvurderingen skal revideres minimum hvert tredje år, og hvis der sker ændringer, der har betydning for børnemiljøet. Stk. 5. Børnemiljøvurderingen skal drøftes med forældrebestyrelsen. 4. Dagtilbud kan søge vejledning og rådgivning vedrørende spørgsmål om børnemiljø hos Dansk Center for Undervisningsmiljø, jf. lov om elevers og studerendes undervisningsmiljø. Kapitel 3 Ikrafttræden 5. Loven træder i kraft den 1. juli 2006. Stk. 2. For den kommunale dagpleje træder kravet om udarbejdelse af børnemiljøvurderinger i kraft den 1. januar 2007. 10 af 10