MSO kompendium. Sundhed og Omsorg er siden 2014 blevet ledet af rådmand Jette Skive, og direktør Hosea Dutschke siden 2006.

Relaterede dokumenter
Indledning. Godkendt af Sundhed- og omsorgschef Kirstine Markvorsen efter høring i HMU den Revision foregår mindst hvert andet år.

Fagprofil - sygeplejerske.

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE

Forord Formål: Grundlag for arbejde som social og sundhedsassistent i Hjemmeplejen i Halsnæs Kommune... 3

Kompetencemodel for socialpsykiatriske sygeplejersker i Specialsektoren, Region Nordjylland. Kærvang

Sygeplejeprofil. for hjemmesygeplejersker i Århus Kommune. Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg

KULTUR OG SUNDHED SYGEPLEJERSKE- PROFIL

Sygeplejerskeprofil. Roskilde Kommune.

Ansat i Aarhus Kommune indtil videre med ansættelse i Sundhed og Omsorg, Økonomi.

Høring vedrørende organisatoriske ændringer i lokalområderne.

7. Sygeplejerske Sygeplejerskens arbejdsområder

Strategi for Hjemmesygeplejen

Uanmeldt tilsyn på Ortved Plejecenter, Ringsted Kommune. Tirsdag den 1.november 2011 fra kl

Sygeplejerskeprofil. Til rette borger - I rette tid - På rette sted. Hvorfor har vi sygeplejersker i ældreplejen?

GENSTART TRIVSEL EFTER HJERNESKADEN

Sundhed og Omsorg. Fag- og personprofil Social- og sundhedsassistent

GENSTART TRIVSEL EFTER ERHVERVET HJERNESKADE

6. Social- og sundhedsassistent

SSA Elevmateriale PRAKTIKPERIODE 2 Social Psykiatri praktik- Godkendt

SSA Elevmateriale PRAKTIKPERIODE 2 Social Psykiatri praktik- Godkendt

Ældrecenterlederen refererer til Centerchefen for Pleje og Omsorg.

Kompetenceprofil. Forord Skrives af relevant ledelsesperson.

HÆMATOLOGISK AFDELING R

Børneterapien Odense Team A. Klinisk undervisning foregår på Specialbørnehaven Platanhaven

Job- og personprofil for sygeplejerske i akutteam i Assens Kommune

Sygeplejerskeprofil for sygeplejersker ansat ved Thisted Kommunes Sundheds- og ældreafdeling

SYGEPLEJE BRAINSTORM

Ældreområdet. Beskrivelse af klinisk undervisningssted Modul 1, 6, 11 og 12

Kvalitetsstandard for Hjemmesygepleje

Ansvars og kompetenceområde. for. social- og sundhedsassistenter

I tilknytning til lokalcentrene findes Aarhus Kommunes pleje og ældreboliger.

Sygeplejeprofil. -Sygeplejen Rebild

GENSTART TRIVSEL EFTER HJERNESKADEN

Notat til Sundheds- og omsorgsudvalget vedrørende ny retning, mål og fremadrettet indsats. Ny retning

Furesø Kommune Ældreområdet. Notat fra kommunalt anmeldte tilsyn. Plejehjemmet Ryetbo Engstedet Værløse

LOV OM SOCIAL SERVICE 86 STK. 1 OG 2

VærdigHedspolitik. sundhed & omsorg. stevns kommune om politikken

Indledning Trivsel og Arbejdsmiljø i Syd

Sygeplejerskeprofil for primærsygeplejersker i Lyngby-Taarbæk kommune

Afsnitsprofil Hæmatologisk sengeafsnit A130H Vejle Sygehus

1 of 6. Kvalitetsstandard. Akutpladser. Godkendt af byrådet d. xx

DEMENSPOLITIK

Job- og personprofil for områdechefer

Udkast - september Politik for voksne med særlige behov

Profil- og funktionsbeskrivelse for primærsygeplejerske i Hjemmeplejen

SUNDHEDSPOLITIK

Hvis der sker ændringer i godkendelsesperioden, der får væsentlige konsekvenser for de studerendes

Godskrivning af 1. og 2. praktikperiode i uddannelsen til Social og sundhedshjælper.

Demenspolitik Thisted Kommune 2011 Indholdsfortegnelse

STILLING SOM Faglig koordinator Plejehjemmet Hedevej

sundhedsuddannelsen HOVEDFORLØBET Lære sammen Arbejde med mennesker Trin 1 Social- og sundhedshjælper Trin 2 Social- og sundhedsassistent

Tids og handleplan for Plejeboligerne Skovlundgårdsvej For pkt i det kommunale tilsynsrapport 14. juli 2010.

Indledning Formålet med strategien for udvikling af Den Kommunale Sygepleje Implementering og evaluering...

I Fanø Kommune vil vi sikre disse værdier, så borgeren oplever:

Generelle oplysninger

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Fælles regionale retningslinjer for: Standard 1.2 Brugerinddragelse

Uddannelsesordning Trin 2 Social- og sundhedsassistent

Infektionsforebyggelse

Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for voksne med handicap og ældre

Job- og personprofil for viceområdechefer

Udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen

1. februar 2016 Praktikvejledning af SOSU-elever 4. januar dage e16sa01022

trivsels politik - for ansatte i guldborgsund kommune

Godkendt i sundheds- og forebyggelsesudvalget den 7. maj 2009

Indsats 11 Viden og udvikling... 1

Generelle oplysninger

Uanmeldt tilsyn på Gødvad Plejecenter, Silkeborg Kommune. Tirsdag den 6. december 2011 fra kl

Projektbeskrivelse: Ældres sundhed/forebyggelse af fald

Beskrivelse af det kliniske undervisningssted og undervisningsforløb. Gastromedicinsk afsnit 03-5

Beskrivelse af introstillinger nyuddannede sygeplejersker Sygehus Sønderjylland, Haderslev

UDREDNING OG FOREBYGGELSE AF INDLÆGGELSE

Erhvervsfaglige kompetencer i social- og sundhedsassistentuddannelsen, trin 2 inkl. status omkring målopfyldelse. Midtvejsevaluering, dato :

Fagprofil social- og sundhedshjælper.

Næstved Kommunes. Ældrepolitik - 1 -

SYGEPLEJERSKEPROFIL. for Svendborg Kommune

Klinisk undervisning for ergoterapeutstuderende i Sundhedsafdelingen, sektion Trænende Terapeuter Svendborg Kommune

Tværsektoriel læring - Sygeplejestuderende på tværs af sektorer i modul 11

Indhold. Dagtilbudspolitik

Forslag Kvalitetsstandard for den Kommunale Sygepleje 2016

Sygeplejeprofil i Skive Kommune

Sundhedsstyrelsens tilsyn med plejehjem i. Struer Kommune. 10. oktober 2012 J.nr /1. Embedslægerne Midtjylland Lyseng Allé Højbjerg

Bo Bertelsen Dorthe Noesgaard, ergoterapeut Pia Strandbygaard, sygeplejerske. 19. marts 2013

Funktionsbeskrivelse for fysioterapeut i område 2

KVALITETSSTANDARDER FOR GENOPTRÆNING OG VEDLIGEHOLDENDE TRÆNING 2016 SERVICELOVEN 86

Ansøgning om økonomisk tilskud fra pulje til styrket genoptræning og rehabilitering af personer med erhvervet hjerneskade i perioden

Kvalitetsstandard for den Kommunale sygepleje

Bedre indblik og forståelse for arbejdsfordelingen i personalegruppen på Fabianhus.

Funktionsbeskrivelse for fysioterapeut i Ortopædkirurgisk Team, område 6

Figur 1: Organisering af forskning, dokumentation og evidensbasering og monitorering af sygepleje, ergoterapi og fysioterapi på Århus Sygehus

Kompetenceprofil. Social- og sundhedsassistenter. for Hospitalsenheden Horsens

Job- og personprofil for teamledere. Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg. Aarhus Kommune

Praktiksteds- beskrivelse

Praktikstedsbeskrivelse. for. Social-og sundhedsassistentelever

R A P P O R T. Strategi for den palliative indsats i Ringkøbing-Skjern kommune.

1. Onboarding og uddannelse

DAGTILBUDSPOLITIK HOLSTEBRO KOMMUNE

Tidlig opsporing af sygdomstegn hos borgere med demens

Indholdsfortegnelse. Medicinsk afdeling M, OUH Svendborg Sygehus 1

Fagprofil - Social- og sundhedsassistent.

Transkript:

MSO kompendium Sundhed og Omsorg Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg er Aarhus Kommunes næststørste magistatsafdeling med 6.500 ansatte og ansvaret for den daglig pleje af 7.000 af de 45.000 borgere over 65 år i Aarhus Kommune. Sundhed og Omsorg er siden 2014 blevet ledet af rådmand Jette Skive, og direktør Hosea Dutschke siden 2006. Under afdelingen hører blandt andet: Pleje og praktisk hjælp til personer med nedsat funktionsevne Hjælpemidler, genoptræning, forebyggelse og evt. sundhedscentre Transportordninger til personer med nedsat funktionsevne og pensionister Lokalcentre og ældreboliger Folkepension og boligstøtte Læs mere: www.sundhedogomsorg.dk

Værdier og politikker Sundhed og Omsorg en del af den kærlige kommune Kærlig Kommune forstår vi som det potentielle fællesskab, der findes og udvikles, når mennesker lever, bor og arbejder sammen. Det er hele det mangfoldige fællesskab og potentiale for kærlige relationer, vi har som naboer og kollegaer, i foreningslivet, på byens plejehjem og i det nærsamfund, vi kalder Aarhus. Kærlig Kommune blev lavet i samarbejde med Mandag Morgen i 2013 som et debatoplæg om fremtidens samfund. Kærlig Kommune er Sundhed og Omsorg bud på fremtidens relationer i samfundet. Læs mere: www.aarhus.dk/kaerligkommune Sundhed og Omsorg Vores ledetråde Sundhed og Omsorgs strategi Ledetråde til et bedre liv så dagens lys i 2010. Strategien angiver hvilken vej vi vil gå, og hvilke indsatser vi bruger til at nå vores mission. Ledetrådene udleveres til alle nye medarbejdere som lommekort medarbejderne altid kan have på sig. De fem ledetråde: Vi holder borgerne væk... fordi de gerne vil klare sig selv. Al magt til borgerne... fordi det er dem, vi er her for. Vi er sammen med borgerne... fordi det er i mødet med borgeren, at den gode omsorg skabes. Ledelse med vilje... fordi succes afhænger af god ledelse. Slip medarbejderne fri... fordi arbejdsglæde og nytænkning forudsætter frihedsgrader og faglighed Læs mere: www.defemkort.dk Politikker om sundhed og omsorg Sammen om sundhed - mere af det der virker er Aarhus Kommunes sundhedspolitik for 2015-2018. Sundhedspolitikken skal medvirke til, at borgerne i Aarhus Kommune bliver Danmarks sundeste borgere. Vi vil forbedre folkesundheden i Aarhus ved at satse på områder, hvor der er viden om en positiv virkning af indsatserne. Områderne er: Lighed i sundhed, trivsel for børn og voksne, rygning, overvægtige børn, alkohol, bevægelse i dagligdagen, sammen om sundhed hele livet samt mere sundhed for pengene. Læs mere: http://www.aarhus.dk/da/politik/politikker-og-planer/sundhed-og-sygdom/sundhedspolitik-2015-2018.aspx Den omsorgsfulde by er Aarhus Kommunes omsorgspolitik fra 2008. Omsorgspolitiken skal understøtte, at borgerne får et trygt og værdigt liv. Hjælpen skal karakteriseres ved medmenneskelighed, nærvær og respekt.

Omsorgspolitikkens målgruppe er borgere, som får hjælp til at leve et godt hverdagsliv. Det gælder både borgere over 65 år og borgere under 65 år, uanset boform. Målgruppen for politikken er også borgere, der uden forebyggende indsats vil blive afhængige af varig hjælp. Læs mere: http://www.aarhus.dk/da/politik/politikker-og-planer/familie-boern-aeldre/omsorgspolitik.aspx Sammen om et bedre liv Kvalitetsstandarder "Sammen om et bedre liv" handler om de former for hjælp og tilbud som pensionister kan få fra Sundhed og Omsorg i Aarhus Kommune. "Sammen om et bedre liv" handler også om de mange muligheder, man har for at holde sig aktiv og forebygge sygdom og afhængighed af andres hjælp. "Sammen om et bedre liv" er tillige Aarhus Kommunes kvalitetsstandart og vedtages årligt af byrådet. Læs mere: http://www.aarhus.dk/da/borger/aeldre/hjaelp-og-pleje/visitation/~/media/dokumenter/sundhedog-omsorg/pdf/aeldre/visitation/sammen-om-et-bedre-liv-2015.pdf

Organisation Under rådmanden og direktøren er der tre forvaltninger. Som en del af Sundhed er vores ni lokalområder: Område Christiansbjerg Område Hasle-Åbyhøj Område Midtbyen Område Marselisborg Område Nord Område Syd Område Vejlby-Risskov Område Vest Område Viby-Højbjerg Hvert område som i størrelse svarer til Odder Kommune ledes af en direktion bestående af en områdechef og to viceområdechefer og mellem 400-800 medarbejdere. Områderne er ansvarlige hjemmepleje og lokalcentrene i området. I alt er der 37 lokalcentre. Foruden de ni lokalområder er der område Sundhedsudvikling, som varetager Folkesundhed, Akuttilbud og rehabilitering og Demens- og Hjernecentrum. Lokalcentre og cafeer Aarhus har 37 lokalcentre, som er organiseret i 9 områder. I tilknytning til lokalcentrene finder du Aarhus Kommunes pleje- og ældreboliger. En stor del af aktiviteterne indenfor ældreområdet udgår fra lokalcentrene.

Lokalcentrene er desuden ramme for: sundhedsklinikker sygepleje praktisk hjælp caféer aktivitetslokaler træning vedligeholdelse frivilligarbejde forebyggende hjemmebesøg. Cafeerne står åbne for alle. Her kan man i godt selskab og hyggelige omgivelser nyde dagens middagsmåltid. Der er mulighed for at tage familie og venner med og benytte alle lokalcentrenes caféer. De forskellige caféer har lidt forskellige tilbud. Mange af caféerne tilbyder på hverdage en varm hovedret eller en frokostret. Læs mere: http://www.aarhus.dk/da/borger/aeldre/omraader-og-lokalcentre.aspx Om klyngesamarbejde i Sundhed og Omsorg Sundhed og Omsorg er organiseret i ni områder med klyngeledelser samt specialiserede enheder. Denne struktur giver anledning til samarbejder på tværs af Sundhed og Omsorg. Klynger udvikler sig over tid. Det er opgavens art, der definerer samarbejdsfladen i klyngen. Derfor dækker nogle af klyngerne tre områder, andre alle ni områder samt de specialiserede enheder. Klyngestrukturen åbner for nye muligheder for samarbejde med eksterne samarbejdspartnere, virksomheder, offentlige myndigheder, leverandører og vidensinstitutioner. Klyngeorganiseringen giver også nye muligheder for at udvikle og innovere mere systematisk inden for en fagligt afgrænset opgave. Når en direktion tager ansvar for at løfte en opgave ind i de andre områders geografi, medvirker det til en ledelsesmæssig bevågenhed på opgaven, og en udvikling som foregår tæt på driften. Det er netop denne geografiske dimension, og de fordele vi opnår ved at være tæt på hinanden, som vi ikke ville kunne opnå hver for sig, der er en af styrkerne ved klyngesamarbejde. Der er klyngesamarbejder om: Forebyggende hjemmebesøg Ernæring Ren rengøring Akut natsygepleje Smilets mad Uddannelse af studerende Flyverkorps Demens Delegering Læs mere: http://www.sundhedogomsorg.dk/da/om-os/klyngesamarbejde/video-om-klyngesamarbejde.aspx

Job og fagprofiler

1

Indledning Stilling som Social- og sundhedshjælper og Social- og sundhedsassistent beskriver faggruppernes opgaver og ansvarsområder i Sundhed og Omsorg, Aarhus Kommune. Stillingsbeskrivelserne er struktureret ud fra nedenstående 4 virksomhedsområder: at udføre at koordinere, planlægge og lede at formidle at udvikle Hvert virksomhedsområde beskriver, hvor opgaveløsningen er fælles for de to faggrupper og en særskilt del, hvor kompetencer i opgaveløsning er forskellig. For social- og sundhedsassistenterne gælder det, at de foruden opgaver beskrevet særskilt under En social - og sundhedsassistent skal også udfører opgaver som er beskrevet under En social- og sundhedshjælper skal. Godkendt af Sundhed- og omsorgschef Kirstine Markvorsen efter høring i HMU den 11.09.2013 Revision foregår mindst hvert andet år. 2

Udføre Fælles for social- og sundhedshjælpere og social- og sundhedsassistenter Opgaver rettet direkte mod borger: Social- og sundhedshjælpere og social- og sundhedsassistenter skal: Planlægge og udføre personlig pleje og praktisk hjælp, så borger kan vedligeholde, øge eller genskabe sit funktionsniveau og et meningsfyldt hverdagsliv Arbejde med sundhedsfremme og forebyggelse hos den enkelte borger og grupper af borgere Arbejde rehabiliterende og inddrage borgers ressourcer Motivere borgeren til at deltage i fysiske og sociale aktiviteter Inddrage borgers livshistorie Omsætte viden om mad, ernæring og måltidets sociale betydning til handling hos den enkelte borger Understøtte genoptræning og vedligeholdende træning Følge op på borgers brug af hjælpemidler og på behov for ændringer Opgaver rettet mod egen og borgers sikkerhed: Social- og sundhedshjælpere og social- og sundhedsassistenter skal: Forebygge unødige indlæggelser ved at handle på tidlige ændringer i borgers funktionsniveau, psykiske tilstand og sociale omgivelser Arbejde efter nationale og lokale procedurer og instrukser Udføre delegerede sundhedsfaglige opgaver indenfor sygepleje, fysio - og ergoterapi 1 Anvende sin viden om konfliktforebyggelse og -håndtering Lave risikovurdering i forhold til eget og kollegaers arbejdsmiljø Anvende ergonomiske principper og relevant velfærdsteknologi En social- og sundhedshjælper skal En social- og sundhedsassistent skal Udføre pleje og praktisk hjælp efter borgers hverdags plan og borgers mål Støtte og motivere borger til at klare mest muligt selv Udføre den socialfaglige indsats hos borgere med demens, misbrugsproblemer og psykiatriske lidelser Udføre ernæringsscreening efter oplæring Udføre medicinadministration efter delegation Udføre opgaver ud fra kontaktperson ordning 2 Udføre delegerede sundhedsfaglige opgaver Udføre personlig pleje hos borgere med komplekse problemstillinger Koordinere den social- og sundhedsfaglige indsats hos borger Observere og vurdere borgers funktionsniveau i samarbejde med andre sundhedspersoner og teamet Udføre grundlæggende sygepleje - herunder palliativ pleje Varetage dispensering af medicin og medicinadministration 1 Se kompetenceskemaer og Social-og sundhedsfaglig instruks nr 1 Personalets kompetence, ansvars-og opgavefordeling 2 Strategisk ledelse ledelse med vilje, ledelsesredskab vedr. Kontaktpersonordning 3

hos den enkelte borger Observere og reagere på ændringer i borgers fysiske, psykiske og sociale tilstand Følge beskrivelser for risikostyring og forflytning hos borger Reagere på observeret behov for afløsning til pårørende hos borger i eget hjem Udføre og vurdere ernæringsscreening og iværksætte relevante handlinger Deltage i sygeplejefaglig udredning hos borger Deltage i tværfaglig udredning hos borger Udføre delegerede sundhedsfaglige opgaver Koordinere, lede 3 og planlægge Fælles for social- og sundhedshjælpere og social- og sundhedsassistenter Social- og sundhedshjælpere og social- og sundhedsassistenter skal: Tilrette og prioritere egne opgaver og aktiviteter i forhold til indsatser hos borgerne Inddrage eget team og tværfaglige kompetencer i samarbejdet om og med borger Inddrage pårørende, netværk og faglige ressourcepersoner efter aftale med borger eller værge Medvirke til koordinering ved indlæggelse og udskrivelse Fungere som kontaktperson for borger 4 Deltage i og følger op på Kvalitetsbesøg 5 Vurdere om indsatsen svarer til borgers aktuelle behov og reagere på ændringer Inddrage tilbud fra Frivilligområdet og lokalsamfundet ud fra borgers ønsker Prioritere og justere egne og teamets arbejdsopgaver i forhold til hinanden Tilgodese og indpasse elevers læringsopgaver i praktikforløbet som en naturlig del i sit eget arbejde 6 En social- og sundhedshjælper skal En social- og sundhedsassistent skal Planlægge eget arbejde hensigtsmæssigt i forhold til den enkelte borger Fungere som kontaktperson i planlægning og udførelse af det samlede borgerforløb ved indflytning i plejebolig 7 Planlægge borges indlæggelses- og udskrivningsforløb fra hospital i samarbejde med andre sundhedspersoner og teamet Videredelegere sundhedsfaglige opgaver til social-og sundhedshjælpere 3 Med lede menes evnen til at prioritere og lede sit eget arbejde 4 Strategisk ledelse ledelse med vilje, ledelsesredskab vedr. Kontaktpersonordning 5 Strategisk ledelse ledelse med vilje, ledelsesredskab vedr. Kvalitetsbesøg 6 Strategi for uddannelsesindsatsen overfor elever og studerende i Sundhed og Omsorg, marts 2012 7 Social og sundhedsfaglig procedure for Indflytning i plejebolig, MSO 4

Formidle Fælles for social- og sundhedshjælpere og social- og sundhedsassistenter Social- og sundhedshjælpere og social- og sundhedsassistenter skal: Omsætte sundhedsfaglige begreber til hverdagssprog over for borger og pårørende Opsøge og formidle viden om borgers aktuelle tilstand Deltage i introduktion, vejledning og undervisning af nyansatte, medhjælpere og elever Anvende relevante elektroniske redskaber i dokumentation om borger sammen med borger Formidle viden til borger om KRAM faktorer (Kost, Rygning, Alkohol og Motion) Formidle lokalsamfundets og de frivilliges tilbud til borger Indberette utilsigtede hændelser En social-og sundhedshjælper skal En social- og sundhedsassistent skal Dokumentere egne handlinger og opnåede re- Sikre aktuel sammenhæng i Borgerjournalen sultater hos borger sammen med sygeplejerske, ergoterapeut og Medvirke til at udfylde funktionsvurdering fysioterapeut Udarbejde og følge op i borgers hverdagsplan Dokumentere i funktionsvurdering, livshistorie, og livshistorie borgers hverdagsplan, fokusområder, special- Kontakte samarbejdspartnere ved ændringer i skemaer og medicinskema borgers trivsel Sikre overensstemmelse mellem Borgerjournal Skrive advis og borgers Printmappe Anvende mobil teknologi (i plejeboliger) Sikre at borgers sundhedsfaglige problemstillinger drøftes med andre autoriserede sundhedspersoner 5

Udvikle Fælles for social- og sundhedshjælpere og social- og sundhedsassistenter Social- og sundhedshjælpere og social- og sundhedsassistenter skal: Være nysgerrig og opsøgende i forhold til egen og andres faglige praksis Være reflekterende og målrettet i forhold til egen kompetenceudvikling Deltage i efter - og videreuddannelse efter aftale med nærmeste leder Arbejde helhedsorienteret og problemløsende hos borger Udvikle og forbedre den faglige indsats hos den enkelte borger og grupper af borgere Deltage i implementering af procedurer og retningslinjer Bidrage til innovativ tænkning i hverdagen Drage læring af utilsigtede hændelser og deltage i udvikling af borgersikkerheden Deltage i kvalitetsudviklingsprojekter inden for arbejdsmiljø, frivillighed og det social- og sundhedsfaglige område Social- og sundhedshjælpere og social- og sundhedsassistenter kan: være vejleder eller nøgleperson Referencer Tværfaglig referenceramme for det social- og sundhedsfaglige område i Sundhed og Omsorg Strategi Ledetråde for et bedre liv 2012-2016, Sundhed og Omsorg Bekendtgørelse om uddannelserne i den erhvervsfaglige fællesindgang sundhed, omsorg og pædagogik nr. 816 af 20/7/2012 Indsatskataloger pleje og praktisk hjælp i Sundhed og Omsorg Et bedre liv, Serviceniveau for MSO Notat Delegation og brug af faglige kompetenceprofiler, Kommunernes Landsforening, 2. Nov. 2012 6

04.10.2012 Fagprofiler for sygeplejersker, ergoterapeuter og fysioterapeuter Fagprofil for sygeplejersker, ergoterapeuter og fysioterapeuter i Sundhed og Omsorg, Aarhus Kommune 1

04.10.2012 Fagprofiler for sygeplejersker, ergoterapeuter og fysioterapeuter Indledning Disse fagprofiler beskriver de opgaver og ansvarsområder, udførende sygeplejersker, ergoterapeuter og fysioterapeuter har i Sundhed og Omsorg, Aarhus Kommune. Sygeplejersker, ergoterapeuter og fysioterapeuter fungerer som videnspersoner inden for deres monofaglige område. Derudover rådgiver og vejleder de social- og sundhedshjælpere, social- og sundhedsassistenter samt andet sundhedsfagligt personale inden for de områder, som er nævnt i de tre monofaglige indsatskataloger. Fagprofilen er bygget op om 4 virksomhedsområder at udføre sygepleje/ergoterapi/fysioterapi at koordinere, planlægge og lede sygepleje/ergoterapi/fysioterapi at formidle sygepleje/ergoterapi/fysioterapi at udvikle sygepleje/ergoterapi/fysioterapi Hvert område er beskrevet med en fælles del og med en monofaglig del, hvor dette giver mening. Fagprofilerne er udarbejdet af: Fællestillidsrepræsentant Kirsten Blåbjerg Pedersen; fællestillidsrepræsentant Kirsten Møller Hansen; sygeplejefaglig konsulent Ingrid Lysholdt; teamleder Kirsten M. P. Kjær; sygeplejerske Trine Rigmor Helø; viceområdechef Annelise Valbak; teamleder Charlotte Harrit; sundhedsfaglig konsulent Henning Holm; sundhedsfaglig konsulent Kirsten Piltoft; viceområdechef Tina Porsmose Jensen; ergoterapeut Heidi Sejr Ottesen; ergoterapeut Lotte Bagge; teamleder Kirsten Tikær; fysioterapeut Jonna Brandt; fysioterapeut Anja Elgaard; sygeplejerske Pernille Scott Jacobsen; sundhedsfaglig konsulent Lone Nielsen Godkendt af rehabiliteringschef Lykke Jensen den 04.10.2012 efter høring i HMU den 12.10.2012. Revision foregår løbende. Dato for sidste revision fremgår af sidehovedet. 2

04.10.2012 Fagprofiler for sygeplejersker, ergoterapeuter og fysioterapeuter At udføre sygepleje At udføre ergoterapi At udføre fysioterapi Sygeplejersken, ergoterapeuten og fysioterapeutens opgave er at udføre faglige indsatser på et højt fagligt niveau med henblik på at skabe, genskabe eller fastholde borgerens meningsfulde hverdagsliv i alle livets faser. Sygeplejersken, ergoterapeuten og fysioterapeuten: Identificerer borgerens problemområder, udreder og iværksætter relevante faglige handlinger ved sygdom eller nedsat funktionsevne. Medvirker til at identificere fysiske, psykiske og sociale risikofaktorer. Igangsætter og indgår i sundhedsaktiviteter, der kan fjerne eller mindske risikofaktorernes indvirkning. Deltager i enkle forløb og sammensatte forløb med behandlende, trænende eller rehabiliterende sigte. Arbejder sundhedsfremmende og forebyggende i daglig praksis. Motiverer borgeren til at tage ansvar i eget forløb. Inddrager borgerens netværk i borgerforløbet, hvis det er relevant. Sygeplejersken Ergoterapeuten Fysioterapeuten Sygeplejerskens social- og sundhedsfaglige praksis omfatter: Ergoterapeutens social- og sundhedsfaglige praksis omfatter: Sygeplejefaglig udredning 1 ved at undersøge, analysere og vurdere borgeren med fokus på borgerens fysiske, psykiske og sociale sundhedsbehov, sygdom Ergoterapeutisk udredning ved undersøgelse, analyse og vurdering af borgerens funktionsevne med fokus på hverdagslivet i forbindelse med samt potentielle sygdomsrisici o enkle forløb i: o sammensatte forløb. o enkle forløb Vurdering af muligheder og o sammensatte forløb. krav i omgivelserne. Tildeling og iværksættelse af sygeplejefaglig indsats 2. Vurdering af borgers behov for træning og/eller hjælpemidler. Udførelse af sygepleje hele døgnet til borgeren jf. indsatskatalog under hensyn Tildeling af træning og/eller hjælpemidler. 3 til borgerens ressourcer, viden og vilje samt kulturelle og/eller religiøse til- De terapeutiske muligheder, der ligger i hverdagslivets aktiviteter til at udvik- Fysioterapeutens social- og sundhedsfaglige praksis omfatter: Fysioterapeutisk udredning ved undersøgelse, analyse og vurdering af borgerens funktionsevne med fokus på krop og bevægelse i forbindelse med o enkle forløb o sammensatte forløb. Vurdering af borgerens behov for træning og/eller hjælpemidler. Tildeling af træning og/eller Hjælpemidler. 3 Iværksættelse af behandling, genoptræning og vedligeholdende træning. Implementering af de trænede funktioner i borgerens 3

04.10.2012 Fagprofiler for sygeplejersker, ergoterapeuter og fysioterapeuter hørsforhold. le og vedligeholde menne- hverdagsliv i samarbejde At evaluere, justere og af- skers evner og færdighe- med det øvrige personale. slutte sygeplejen på bag- der. Instruktion af borgeren i grund af løbende observa- Behandling og genoptræ- nye strategier som kom- tion og vurdering af borge- ning af nedsat funktions- pensation for tabt funkti- rens situation. og arbejdsevne via delta- onsevne. Udførelse af lægeordinere- gelse i meningsfulde aktivi- Tilpasse omgivelser, hjæl- de behandlinger og under- teter. pemidler og indretning af søgelser jf. indsatskatalog. Analyse, vurdering og træ- hjemmet. Udførelse af selvstændige ning af kognitive funktio- sygeplejefaglige indsatser ner. jf. indsatskataloget. Kompensation for tabt Observation af borgerens funktionsevne ved at tilret- tilstand og effekten af sy- telægge og graduere me- gepleje og behandling. ningsfulde aktiviteter. Vurdering af om den syge- Tilpasning af omgivelser, plejefaglige indsats og be- hjælpemidler og indretning handling er tilstrækkelig. af hjemmet. Implementering af trænede funktioner i hverdagen. At koordinere, lede og planlægge sygepleje At koordinere, lede og planlægge ergoterapi At koordinere, lede og planlægge fysioterapi Sygeplejersker, ergoterapeuter og fysioterapeuter: Planlægger og graduerer pleje, trænings og behandlingsforløb. Vurderer hvor indsatsen kan foregå. Bidrager med viden fra det monofaglige fagområde i det tværfaglige, rehabiliterende samarbejde omkring borgerne internt såvel som eksternt. Deltager i planlægning og koordinering af borgerforløb. Delegerer den sundhedsfaglige indsats, når det er muligt: o har ansvar for at sikre, at det sundhedsfaglige personale kan påtage sig den delegerede opgave. o følger op på delegeret indsats. Risikovurderer eget arbejdsmiljø og bidrager til risikovurdering af kollegers arbejdsmiljø. 4

04.10.2012 Fagprofiler for sygeplejersker, ergoterapeuter og fysioterapeuter Medvirker til sammenhæng i tildelte ydelser/indsatser. Sikrer koordinering og kontinuitet af borgernes forløb i samarbejde med andre sundhedsfaglige personalegrupper, den enkelte borger og dennes pårørende ved at deltage med sin faglige viden i blandt andet tværfaglige møder. Varetager det overordnede og koordinerende samarbejde med praktiserende læger, hospitaler, hospice, speciallæger, borgeren og de pårørende med henblik på at skabe kontinuitet, sammenhængende borgerforløb, høj kvalitet og patientsikkerhed. Deltager ved behov i udskrivelseskonferencer på hospitalet. Koordinerer plejeforanstaltningerne i samarbejde med borgerkonsulenten. Etablerer kontakt til relevante samarbejdspartnere som f.eks. sundhedscenteret, sundhedsenheden og de forskellige sundhedsfremmende tilbud i kommunen. Sygeplejersken Ergoterapeuten Fysioterapeuten Koordinerer borgerens medicin og behandling med sygehus og praktiserende læger ved indlæggelser og udskrivelser Koordinerer telemedicinske konsultationer/besøg Vurderer og igangsætter fast vagt til borgeren i samarbejde med praktiserende læge eller lægevagt. Vurderer hvilken pleje og hjælpemidler, der er behov for at iværksætte, når borgeren udskrives akut. At formidle sygepleje At formidle ergoterapi At formidle fysioterapi Sygeplejersker, ergoterapeuter og fysioterapeuter: Dokumenterer borgernes tilstand og den faglige indsats i den elektroniske borgerjournal ud fra gældende vejledninger. Formidler, rådgiver, vejleder og/eller underviser borgerne: o I sundhedsforhold, der vedrører terapeutiske, sygeplejefaglige og sundhedsfremmende muligheder i tilrettelæggelse af hverdagslivets aktiviteter o I udformning af hensigtsmæssige omgivelser, herunder bo - og arbejdsmiljøer 5

04.10.2012 Fagprofiler for sygeplejersker, ergoterapeuter og fysioterapeuter o I forhold til KRAM o I forhold til forebyggelse af deres sygdom o I forhold til selv at kunne overtage pleje, behandling og/eller genoptræning Rådgiver, vejleder og underviser øvrige sundhedsfaglige personalegrupper, herunder elever og studerende. Formidler faglige viden fra kurser, undervisning, udviklings- og forskningsprojekter til relevante interessenter. Sygeplejersken Ergoterapeuten Fysioterapeuten Rådgiver og vejleder samarbejdsparterne i forhold vedrørende arbejdsmiljøet i borgernes hjem Rådgiver og vejleder samarbejdsparterne i forhold vedrørende arbejdsmiljøet i borgernes hjem At udvikle sygepleje At udvikle ergoterapi At udvikle fysioterapi Sygeplejersker, ergoterapeuter og fysioterapeuter: Udvikler kvaliteten af de borgerrettede indsatser: Udvikler og forbedrer kvaliteten og sikkerheden for borgeren, bl.a. gennem faglig dokumentation, løbende evaluering, justering og kvalitetsudvikling. Arbejder evidensbaseret med følgende elementer i praksis: o Forskningsmæssigt evidensgrundlag, fx viden hentet fra nyeste forskning og viden på området omsat i Kliniske retningslinier, sundhedsfaglige vejledninger, PPS og hvor dette ikke er muligt - bedste kliniske praksis o Klinikerens ekspertise/erfaringer og deres kompetencer o Borgerens hverdagsliv og hvordan sygdommen påvirker deres liv samt borgerens synspunkter, erfaringer og deres vilje, viden, styrke og holdninger anvend ICF referencerammen 4 o Rammer, ressourcer og omgivelser herunder de politiske, økonomiske, kompetencemæssige og fysiske rammer Medvirker i analyse af lokale sundhedsbehov og rådgiver ledelsen i lokalområdet om sundhedsfaglige områder bl.a. når det gælder sundhedsfremme og forebyggelse, behandling, genoptræning, rehabilitering, palliation og sammenhæng mellem sundheds- og sociale tilbud. Samarbejder med relevante institutioner med at udvikle nye forebyggende tiltag. Medvirker aktivt i kommunale og embedslægetilsyn samt opfølgning af disse. 6

04.10.2012 Fagprofiler for sygeplejersker, ergoterapeuter og fysioterapeuter Udvikler den faglige kvalitet: Reflekterer over den udøvede sygepleje/ergoterapi/fysioterapi. Deltager i implementeringen af sundhedsfaglige vejledninger og procedurer, PPS, kliniske retningslinjer, nye redskaber/metoder og nye pleje- og behandlingstiltag. Deltager i udviklingsprojekter inden for det sociale og sundhedsfaglige område. Deltager i relevante faglige netværksgrupper. Sørger for at holde sin faglige viden ajour 5,6,7 1 Tildelingskatalog for sygepleje 2 Samlet fælles indsatskatalog 3 Tildelingskatalog 4 Referenceramme på Portalen 5 Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor sygepleje 6 Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor fysioterapi 7 Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor ergoterapi 7

Stillingsbeskrivelse for Hygiejnesygeplejerske ansat i Aarhus Kommune December 2013 I Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg er missionen: Sundhed og Omsorg for et bedre liv Arbejdet i Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg bygger på værdierne Troværdighed, Respekt og Engagement. Alle ansatte arbejder for, at borgerne får mulighed for at klare sig selv længst muligt, og at borgerne, når der er brug for hjælp, får størst mulig indflydelse på hjælpen. Arbejdet udføres med høj kvalitet ved hjælp af medarbejdere med de rette kompetencer til de opgaver, der skal udføres. Mission og værdier understøttes af Sundhed og Omsorgs strategi: Ledetråde til et bedre liv 2012 2016. Hygiejnesygeplejersken bidrager til at opfylde Sundhed og Omsorgs mission og værdigrundlag: Sundhed og Omsorg for et bedre liv I Sundhed og Omsorg arbejder vi med troværdighed, respekt og engagement. Vi vil være kendt for høj kvalitet gennem faglighed, omhu og medmenneskelighed. Hygiejnesygeplejersken arbejder kontinuerligt for at inspirere arbejdspladsen til at implementere Aarhus Kommune og Sundhed og Omsorgs politikker, strategier, aftaler og retningslinjer. Hygiejnesygeplejersken bidrager til at omsætte Sundhed og Omsorgs overordnede strategi, der består af 5 ledetråde, som skal gennemsyre alt, hvad vi gør.

JOBPROFIL Hygiejnesygeplejerske i Aarhus Kommune. 1.1 Ansættelsesområde Hygiejnesygeplejersken er ansat i Aarhus Kommune, indtil videre med ansættelse i Faglig stab, Sundhed, Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg, men har kontorplads både i faglig stab og ved hygiejnesygeplejerskerne, Klinisk Mikrobiologisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital, Skejby. 1.2 Reference Hygiejnehygiejnesygeplejersken refererer til stabsleder i Faglig stab Hygiejnesygeplejersken deltager hvert år i en udviklingssamtale (MUS) med nærmeste leder som er stabsleder i Faglig stab. 1.3 Faglig sparring Hygiejnesygeplejersken vil kunne modtage faglig sparring indenfor det infektionshygiejniske område fra de kliniske mikrobiologer og hygiejnesygeplejerskerne ved Klinisk Mikrobiologisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital i Skejby og kan deltage i relevante kurser og undervisning som de øvrige hygiejnesygeplejersker i Region Midtjylland. 1.4 Ansvar og kompetenceområder Hovedopgaver i Sundhed og Omsorg, Aarhus kommune: Understøtter og bidrager til den strategiske udvikling indenfor infektionshygiejne af de 9 lokalområder samt Demenscentrum Aarhus, Ortopædisk Genoptræningscenter, Neurocenter og Folkesundhed Aarhus Medvirker i strategiske, faglige analyse- og udviklingsopgaver indenfor infektionshygiejne, og omsætter ny faglig viden, så den kan anvendes i driftsområderne Medvirker til løbende kvalitetssikring og udvikling af infektionshygiejne i Sundhed og Omsorg, Aarhus kommune Har ansvar for at udarbejde og justere retningsgivende dokumenter indenfor infektionshygiejne og medvirke ved implementering af disse Medvirker til udvikling og udmøntning af visioner og strategier indenfor infektionshygiejne i Sundhed og Omsorg, Aarhus kommune

Følger den hygiejnefaglige udvikling på nationalt, regionalt og kommunalt plan og har fornemmelse for, hvordan det kan indarbejdes i Aarhus Kommune Varetager undervisning og uddannelse i infektionshygiejne på alle niveauer Understøtter og deltager i tværgående initiativer og projekter; herunder forsknings- og udviklingsprojekter indenfor infektionshygiejne. Medvirker til udarbejdelse af visioner, strategier og handlingsplaner vedr. infektionsforebyggelse Udreder og løser infektionsforebyggende opgaver dels selvstændigt og dels med støtte fra Klinisk Mikrobiologisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital i Skejby Sikrer kvaliteten af den infektionsforebyggende indsats baseret på love, myndighedskrav og retningslinjer i samarbejde med ansvarlige ledere Yder rådgivning og vurderer infektionshygiejniske problemstillinger bl. a ved nybyggeri, modernisering og indkøb af borgerrelateret udstyr 2 Kompetenceprofil Har personlig gennemslagskraft i forhold til ledere på alle niveauer Er tillidsskabende og samarbejdsorienteret en åben, reel og troværdig person med respekt for alle i organisationen Er udviklingsorienteret og initiativrig Er aktivt lyttende, tilgængelig og en god faglig sparringspartner indenfor hygiejneområdet Skal tænke tværfagligt og tværsektorielt, se helheder og lavpraktiske løsningsmuligheder Evner at overskue komplekse sammenhænge Har analytisk sans og kan overskue og analysere det infektionshygiejniske område. Har pædagogiske evner og undervisningserfaring Kan kommunikere klart og tydeligt mundtlig og skriftligt Gerne ledererfaring Har engelskkundskaber da meget forskningslitteratur indenfor infektionshygiejne er på engelsk 2.2 Uddannelse Uddannet Sygeplejerske, specialuddannelse som hygiejnesygeplejerske, gerne videreuddannelse på master og kandidatniveau.