Uddannelsesfiasko i Danmark Mere end hver 3. indvandrerdreng i Danmark får ingen uddannelse Regeringens 2015-målsætning om, at 95 pct. af en ungdomsårgang skal have en ungdomsuddannelse er langt fra opfyldt. Det er specielt indvandrerdrengene, som har vanskeligt ved at få taget en ungdomsuddannelse, når de har forladt folkeskolen. Næsten 4 ud af 10 drenge med indvandrerbaggrund, der forlader folkeskolen, har ingen ungdomsuddannelse som 26-årig. Det efterlader denne gruppe af unge uden uddannelse marginaliseret fra arbejdsmarked og med lavere indkomst end andre 26-årige. af privatøkonom Mie Dalskov Pihl, & stud.polit. Andreas Mølgaard & stud.polit. Ask Holme 1. februar 2011 Analysens hovedkonklusioner Hver femte afgangselev, der forlod folkeskolen for 10 år siden, har ikke fået en ungdomsuddannelse. Dette er langt fra regeringens 2015-målsætning om, at kun 1 ud af 20 må forlade folkeskolen uden at få en ungdomsuddannelse. Det er specielt indvandrerdrengene, som har vanskeligt ved at få taget en ungdomsuddannelse, når de har forladt folkeskolen. Næsten 4 ud af 10 drenge med indvandrerbaggrund, der forlader folkeskolen, har ingen ungdomsuddannelse som 26-årig. Analysen viser samtidig, at de indvandrerdrenge, der ikke har fået en uddannelse inden de fylder 26 år, i høj grad er marginaliseret i forhold til arbejdsmarkedet. Dobbelt så mange som alle andre 26-årige er hverken i gang med en uddannelse eller i beskæftigelse. Den gruppe, der hyppigst opnår en ungdomsuddannelse, er danske piger, hvor andelen af unge uden ungdomsuddannelse 10 år efter folkeskolen er på 20 procent. Det skal dog bemærkes, at selv danske piger er langt fra målsætningen på 5 procent. Kontakt Direktør Lars Andersen Tlf. 33 55 77 17 Mobil 40 25 18 34 la@ae.dk Kommunikationschef Janus Breck Tlf. 33 55 77 25 Mobil 40 61 34 38 jb@ae.dk Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Reventlowsgade 14, 1 sal. 1651 København V 33 55 77 10 www.ae.dk
Regeringens 2015-målsætning er langt fra i hus Da regeringen i 2005 præsenterede sine målsætninger for uddannelsesområdet, indebar det, at 95 procent af en ungdomsårgang skulle have en ungdomsuddannelse i år 2015. De seneste tal fra Undervisningsministeriet viser dog, at den danske ungdom er langt fra at opfylde den målsætning. Hvis man ser på andelen af en ungdomsårgang, som ikke har fået en ungdomsuddannelse 25 år efter de forlod folkeskolen, er det omkring 16 pct. Dette fremgår af figur 1. Disse tal som både anvendes i den offentlige debat og af regeringen tegner imidlertid et skønhedsbillede, da der jo ses på, hvor langt en afgangsklasse fra folkeskolen er nået efter 25 år altså, når de unge er blevet ca. 41 år. Ved at se på uddannelsesniveauet i overgangen fra ung til voksen, som i normale statistiske og administrative afgrænsninger typisk er 25-årsalderen, er det i stedet en femtedel af en ungdomsårgang, der står uden ungdomsuddannelse. Dette fremgår af figur 1. Uanset om man ser på en ungdomsårgang 10 eller 25 år efter folkeskolen, står en ting dog klart: Danmark er fortsat langt fra at opfylde 2015-målsætningen. Figur 1. Andel uden ungdomsuddannelse 10 og 25 år efter folkeskolen Pct. 30 25 20 15 10 5 0 Pct. 30 25 20 15 10 5 0 25 år efter 9. klasse 10 år efter 9. klasse Anm.: Tallene viser andelen af en ungdomsårgang, som ikke har taget en ungdomsuddannelse 25 år efter folkeskolen. Kilde: AE på baggrund af UNI-C og analyse, profilmodellen (2009). Indvandrerdrengene halter voldsomt efter Tabel 1 viser andelen af en ungdomsårgang, som ikke får en ungdomsuddannelse henholdsvis 10 og 25 år efter folkeskolen, fordelt på herkomst og køn. Tabellen viser, at det specielt er indvandrerdrengene, der ikke kommer videre fra folkeskolen. På landsplan er det omkring hver femte 26-årige, som ikke får en ungdomsuddannelse, hvor det næsten er 4 ud af 10 indvandrerdrenge, som ikke får en ungdomsuddannelse. Generelt har afgangselever med udenlandsk baggrund sværere ved at komme videre fra folkeskolen, idet 32 pct. af afgangseleverne med anden etnisk herkomst ikke har fået en ungdomsuddannelse, mens det kun er knap 20 pct. af danskerne. 2
Den gruppe, der hyppigst opnår en ungdomsuddannelse, er danske piger, hvor andelen af unge uden ungdomsuddannelse 10 år efter folkeskolen er på 17 procent. Det skal dog bemærkes, at selv danske piger er langt fra målsætningen på 5 procent. Tabel 1. Andel der ikke opnår en ungdomsuddannelse 25 år efter 9. klasse 10 år efter 9. klasse Pct. Alle 16,2 20,9 Danske 15,3 19,7 Udenlandske 25,1 32,1 Danske piger 13,3 17,4 Danske drenge 17,1 21,9 Udenlandske piger 19,0 26,0 Udenlandske drenge 31,0 37,8 Kilde: AE på baggrund af UNI-C og analyse, profilmodellen (2009). Hvem er de indvandrere, der ikke får en ungdomsuddannelse? I Danmarks Statistiks registerdata er det muligt at undersøge, hvem indvandrerne uden uddannelse er. Dette afsnit viser derfor en række karakteristika for indvandrere og efterkommere i 26-årsalderen uden anden uddannelse end folkeskolen. 1 I det følgende bruges betegnelsen indvandrere om indvandrere og efterkommere. Tabel 2 viser de 26-årige indvandrerdrenge og indvandrerpigers uddannelses- og beskæftigelsesstatus sammenlignet med alle 26-årige. Hver tiende af indvandrerdrengene er under uddannelse, mens andelen er tre gange større blandt alle 26-årige. Dermed er der en kraftig underrepræsentation af personer under uddannelse blandt de indvandrerdrenge, der ikke har fået ungdomsuddannelse. Dette ses ved et overrepræsentationsindeks på -65,4. Det ses samtidig, at indvandrerpiger har en noget højere sandsynlighed for at være under uddannelse end drengene. For indvandrerpiger, der ikke er under uddannelse er der dog væsentligt højere risiko for at være arbejdsløs end blandt drengene. Tabel 2. De unges uddannelses- og beskæftigelsesstatus (pct.) Under uddannelse 9,9 14,5 28,6-65,4-49,3 Ikke under uddannelse 90,1 85,5 71,4 26,2 19,7 Heraf - I beskæftigelse 54,3 41,0 54,7-0,7-25,0 - Ikke i beskæftigelse 35,7 44,5 16,7 113,8 166,5 I alt 100,0 100,0 100,0 - - 1 En del indvandrere er dog først kommet til DK i løbet af det nye årtusinde. Derfor er der i undersøgelsen kun udvalgt de indvandrere, som kom til DK senest i 1996, således at de har haft en mulighed for at gå i en dansk folkeskole fra 14-årsalderen. 3
Som det fremgår af tabel 2, er andelen af unge, der hverken er i beskæftigelse eller under uddannelse, 36 procent blandt indvandrerdrengene, mens den er under det halve for alle 26-årige. De indvandrerdrenge, der ikke har fået en ungdomsuddannelse, er dermed oftere uden for uddannelse og beskæftigelse end andre 26-årige. Hver 3. indvandrerdreng uden uddannelse er permanent uden for arbejdsmarkedet Tabel 3 viser en underopdeling af de personer, der hverken er i gang med en uddannelse eller i beskæftigelse. Som det ses, er der blandt indvandrerdrengene uden ungdomsuddannelse forholdsvis mange ikke-arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere, ledige og aktiverede. Blandt indvandrerpigerne er en endnu højere andel ikke klar til at deltage på arbejdsmarkedet. Her er dog færre på førtidspension. Den præcise opdeling er svær at konstatere, da en del af indvandrerpigerne pt. modtager barselsdagpenge, og det er ikke muligt at se, hvordan de vil være placeret, når barselsperioden er slut. Det skal dog bemærkes, at indvandrerpiger er markant underrepræsenteret blandt førtidspensionister, men da mængden af ikke-arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere samtidig er meget høj, har indvandrerpigerne samlet set ikke en bedre arbejdsmarkedstilknytning end drengene. Når man ser på andelen af førtidspensionister blandt indvandrerdrenge, der ikke er i gang med en uddannelse eller er i beskæftigelse, er billedet ligeledes, at andelen er højere end for alle 26-årige. Tabel 3 vidner på den måde om, at en større andel af indvandrerdrengene, der ikke får en uddannelse, permanent befinder sig uden for arbejdsmarkedet. Tabel 3. Socioøkonomisk status for personer uden beskæftigelse eller uddannelse (pct.) Kontanthjælp (ikke arbejdsmarkedsparate) 15,1 23,7 11,7 29,1 102,6 Arbejdsløse (forsikrede samt ikke-forsikrede) 13,7 11,8 10,3 33,0 14,6 Aktivering, Uddannelsesforanstaltning 13,4 11,8 7,7 74,0 53,2 Førtidspension 12,0 6,6 7,8 53,8-15,4 Sygedagpenge 4,2 7,0 4,0 5,0 75,0 Øvrige 4,6 3,5 4,7-2,1-25,5 Barselsdagpenge - 11,8 6,8-73,5 Introduktionsydelse til flygtninge - 0,4 0,4-0,0 Øvrige udenfor arbejdsstyrken 37,0 23,2 46,7-20,8-50,3 I alt 100,0 0,0 100,0 - - Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistiks registerdata 2009. 4
I tabel 4 fremgår det, at hovedparten af de 26-årige indvandrerdrenge, der ikke har en ungdomsuddannelse, bor i almene boliger. Andelen af 26-årige, der bor i almene boliger er mere end dobbelt så høj blandt indvandrerdrengene uden uddannelse end for alle 26-årige. Andelen er ligeledes lav for indvandrerdrenge, der bor i ejerbolig. Tabel 4. 26-årige fordelt på boligtype (pct.) Almene boligselskaber 47,7 37,1 19,0 151,1 95,3 Ejerbolig 16,1 10,8 36,1-55,4-70,1 Ejerlejlighed 13,8 7,5 17,1-19,3-56,1 Uoplyst 9,8 1,3 7,3 34,2-82,2 Private andelsboligforeninger 6,7 4,2 11,0-39,1-61,8 Privat udlejning 4,4 1,9 8,5-48,2-77,6 Offentlig myndighed 1,5 0,5 1,0 50,0-50,0 I alt 100,0 100,0 100,0 Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistiks registerdata 2009. Indvandrerdrenge uden ungdomsuddannelse har lavere indkomst Tabel 5 viser, hvilke arbejdsfunktioner de 26-årige i beskæftigelse varetager i deres job. Indvandrerdrenge uden ungdomsuddannelse er i højere grad end andre 26-årige ansat til at arbejde med maskiner eller transport samt inden for andet manuelt arbejde som f.eks. rengøring og lagerarbejde. Indvandrerpiger arbejder især med opgaver relateret til salg, service eller omsorg samt ligesom drengene med manuelt arbejde som f.eks. rengøring og lagerarbejde. Omvendt er de 26-årige indvandrere uden ungdomsuddannelse markant underrepræsenteret inden for ledelse og arbejde, der kræver specialviden, men også inden for håndværkspræget arbejde. Tabel 5. Arbejdsfunktion for 26-årige i beskæftigelse (pct.) Arbejde, viden på højeste plan samt ledelse 1,1 1,0 9,9-88,9-89,9 Arbejde, viden på mellemniveau 5,3 3,8 18,9-72,0-79,9 Kontorarbejde 6,9 10,5 9,0-23,3 16,7 Detailsalg, service- og omsorgsarbejde 16,2 38,1 16,1 0,6 136,6 Håndværkspræget arbejde 5,3 0,5 12,8-58,6-96,1 Maskinarbejde el. transportarbejde 13,7 6,2 5,0 174,0 24,0 Landbrugs- og gartneriarbejde 0,2-0,7-71,4 - Militært arbejde 0,7-1,3-46,2 - Manuelt arbejde (fx post, lager og rengøring) 19,4 17,1 7,6 155,3 125,0 Uoplyst 31,0 22,9 18,7 65,8 22,5 I alt 100,0 100,0 100,0 5
Tabel 6 viser branchefordelingen blandt de 26-årige, der er i beskæftigelse. Som det fremgår, er indvandrerdrengene uden anden uddannelse end folkeskolen i højere grad end andre 26-årige beskæftiget inden for Handel og transport m.v., Industri, Erhvervsservice og Kultur, fritid samt anden service. Omvendt er de 26-årige indvandrerdrenge i mindre grad ansat inden for byggeriet, finanssektoren, den offentlige sektor og Information og kommunikation. Ligeledes ses det, at indvandrerpigerne især er overrepræsenterede inden for Erhvervsservice, Kultur, fritid samt anden service og Offentlige administration, undervisning og sundhed. Disse brancher passer godt med, at disse grupper især varetager job som rengøring, omsorg og anden service. Tabel 6. Personer i beskæftigelse fordelt på brancher (pct.) 26-årige indvandrere Alle 26- årige Overrepræsentation Handel og transport mv. 45,6 30,5 28,0 62,9 8,9 Industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed 19,9 7,6 12,6 57,9-39,7 Erhvervsservice 12,0 16,2 10,5 14,3 54,3 Offentlig administration, undervisning og sundhed 9,3 30,0 25,0-62,8 20,0 Kultur, fritid og anden service 3,7 4,8 3,1 19,4 54,8 Bygge og anlæg 3,5 0,5 9,2-62,0-94,6 Information og kommunikation 2,3 3,8 4,0-42,5-5,0 Finansiering og forsikring 0,7 3,8 3,2-78,1 18,8 Landbrug, skovbrug og fiskeri 0,7 2,4 3,1-77,4-22,6 Ejendomshandel og udlejning 0,2 0,0 1,0-80,0-100,0 Uoplyst aktivitet 2,1 0,5 0,3 600,0 66,7 I alt 100,0 100,0 100,0 6
Tabel 7 viser den gennemsnitlige disponible indkomst for de 26-årige. Blandt de 26-årige indvandrere, der er under uddannelse, er indkomsten lidt højere end for alle 26-årige. Blandt de personer, der ikke er under uddannelse, har såvel beskæftigede som arbejdsløse indvandrere lavere lønninger end gennemsnittet for alle 26-årige. Dette billede brydes af indvandrerpiger uden arbejde, hvilket dog primært skyldes, at mange af indvandrerpigerne har haft beskæftigelse i en del af året, men ikke i november, hvor beskæftigelsesstatus er opgjort. Tabel 7. Gennemsnitlig disponibel indkomst pr. år 26-årige indvandrere Alle 26-årige Drenge Piger Under uddannelse 115.450 114.635 103.173 Ikke under uddannelse 123.962 138.363 151.014 Heraf - I beskæftigelse 150.812 154.944 170.421 - Ikke i beskæftigelse 82.974 123.023 87.247 Anm: Beskæftigelsesstatus er for alle personer fundet i den sidste uge i november. Indkomsten for indvandrerpiger uden for beskæftigelse er kraftigt påvirket af, at mange har haft arbejde op til november. Alle skal sikres en ungdomsuddannelse Det er alfa og omega, at unge ikke forlader uddannelsessystemet allerede efter folkeskolen. Prognoser viser, at arbejdsmarkedet allerede inden for en ti-årig periode vil komme til at løbe over af ufaglært arbejdskraft samtidig med, at vi kommer til at mangle personer med erhvervsuddannelser og videregående uddannelser. Det er med andre ord sikkert og vist, at ufaglærte får det endnu sværere på fremtidens arbejdsmarked, end tilfældet allerede er i dag. AE har tidligere påvist, at ufaglærte har markant dårligere arbejdsmarkedstilknytning end personer med uddannelse, hvilket betyder markant lavere indkomst gennem livet både for samfundet og for den enkelte. Derfor er uddannelse en guldrandet investering for samfundet, da uddannelse er af de politiske tiltag, man ved, vil virke. Dét at give en uddannelse forbedrer både privatøkonomi og samfundsøkonomi på en gang, og investeringen kommer flerfoldigt igen. Det kan derfor godt betale sig at bruge ressourcer på, at give alle unge en uddannelse. 7