Notat vedr. reform af sygedagpengesystemet Regeringen, Venstre, Dansk Folkeparti, Det Konservative Folkeparti og Liberal Alliance har den 18. december 2013 indgået aftale om en reform af sygedagpengesystemet med det formål at sikre økonomisk sikkerhed for sygemeldte samt en tidligere og bedre indsats med henblik på at reducere lange perioder på sygedagpenge. Der er endnu ikke fremsat lovforslag på baggrund af aftalen. 2. januar 2014 Projekt og udvikling Projekt og udvikling Tlf. 46 11 31 17 MILA@rudersdal.dk Reformen bygger på seks principper: Sygedagpengemodtagere skal have økonomisk sikkerhed under et sygdomsforløb, så borgernes energi fokuseres mod tilbagevenden til arbejdsmarkedet. Indsats og opfølgning skal ske tidligt i sygdomsforløbet. Indsatsen skal i højere grad afspejle den sygemeldtes behov for støtte til at vende tilbage på arbejdsmarkedet, således ressourcerne fokuseres på de sygemeldte, der er i risiko for længerevarende sygemeldinger. Den virksomhedsrettede indsats skal styrkes blandt andet igennem gradvis tilbagevenden til arbejdsmarkedet og mulighed for inddragelse af arbejdspladsen i størst mulig omfang. Den enkelte borger skal kunne afvise behandling som pågældende ikke ønsker uden at miste sit forsørgelsesgrundlag. Sagsgange i sygedagpengesager skal forenkles gennem øget brug af digitale løsninger, således at der sikres mindst mulig administrativ byrde for sygemeldte, arbejdsgivere og kommunen. Sygedagpenge og den nye jobafklaringsydelse er midlertidige ydelser. En ny Sygedagpengemodel På baggrund af aftalen ønskes der indført en ny sygedagpengemodel, der sikrer sygemeldte offentlig forsørgelses under hele deres sygdomsforløb, således det økonomiske sikkerhedsnet ikke stopper ved en bestemt skæringsdato. Nuværende sygedagpengemodel Revurdering af ret til sygedagpenge efter 12 måneder Syv kriterier for forlængelse ud over 12 måneder* Ny sygedagpengemodel Revurdering af ret til sygedagpenge efter fem måneder Introduktion af jobafklaringsforløb, som sikrer personer, der efter fem måneder ikke kan forlænges efter de gældende syv forlængelsesregler. Denne
Forlængelse af sygedagpengeperiode ved terminal sygdom (Livstruende sygdom hvor alle behandlingsmuligheder er udtømte) *Jf. Bilag: Nuværende forlængelsesregler på sygedagpengeområdet persongruppe overgår til jobafklaringsforløb med tilhørende ydelse svarende til kontanthjælp uden formue- og ægtefælleafhængighed Forlængelsesreglen vedr. terminal sygdom erstattes af forlængelsesregel om livstruende alvorlig sygdom for borgere, der ikke kan få forlænget sygedagpengeperioden efter gældende regler, og hvor der forligger en lægelig vurdering af, at sygdommen er alvorlig og livstruende. Overgangen fra sygedagpenge til jobafklaringsforløb betyder en gennemsnitlig nedsættelse af ydelsen på 5.194 kr. for ikke-forsørgere om måneden og 1.680 kr. for forsørgere om måneden. Jobafklaringsforløb Formålet med jobafklaringsforløb er at sikre en så hurtig tilbagevenden til arbejdsmarkedet som muligt. Forløbet er kendetegnet ved et individuelt tilpasset og helhedsorienteret forløb, der er målrettet udvikling af arbejdsevnen, og hvor den enkeltes mål i forhold til arbejde og uddannelse er styrende for de aktiviteter, der bliver igangsat. Jobafklaringsforløb for borgere, der efter fem måneder ikke revurderes til forlængelse efter de nuværende forlængelsesregler, tager udgangspunkt i de ressourceforløb, der er etableret som følge af førtidspension- og fleksjobreformen. Et ressourceforløb er en tværfaglig og helhedsorienteret indsats med fokus på at udvikle arbejdsevnen gennem en konkret og aktiv indsats. Sagen skal være forlagt Rehabiliteringsteamet og indsatsen iværksat senest en måned efter overgangen til jobafklaringsforløb. For at sikre den helhedsorienterede indsats får den sygemeldte tildelt en koordinerende sagsbehandler, der sikrer, at indsatsen bliver koordineret og justeret undervejs i forløbet i forhold til den sygemeldtes situation og mål. For borgere der overgår til et jobafklaringsforløb som følge af den nye forlængelsesregel og fortsat har ansættelse hos en arbejdsgiver, vil 2
arbejdsgiveren modtage et tilskud svarende til ydelsen under et jobafklaringsforløb. Det forventes, at jobafklaringsforløb vil have en gennemsnitlig varighed på 6 måneder med tidligere afgang end ressourceforløb i forbindelse med førtidspension- og fleksjobreformen. Et jobafklaringsforløb kan maksimalt vare i to år, hvorefter kommunen skal sikre en systematisk vurdering af arbejdsevnen. Borgeren har som udgangspunkt mulighed for to jobafklaringsforløb. Er borgeren fortsat uarbejdsdygtig, kan rehabiliteringsteamet efter forlæggelse for klinisk funktion 1 indstille borgeren til nyt jobafklaringsforløb. Kommunen må ikke søge rådgivning og vurdering hos egen lægekonsulent, men skal bruge klinisk funktion hos regionen. Den privatpraktiserende læge må dog godt bruges af kommunen til rådgivning. For sygemeldte, der er i gang med deres andet jobafklaringsforløb, skal der ske en grundig og systematisk visitation senest et halvt år før udløbet af jobafklaringsforløb nummer to. Gældende forlængelsesregler med tidsbegrænsning De nuværende forlængelsesregler bevares med ændring af forlængelsesreglen om terminal sygdom. De nuværende forlængelsesregler med tidsbegrænsning bliver udvidet, således at den samlede periode for ret til sygedagpenge ikke ændres som følge af ændringen i tidsfristen for revurdering fra 12 til 5 måneder. Ny visitationsmodel Ressourcerne i sygedagpengeindsatsen skal fokuseres mod risikosager, hvor den sygemeldte ikke forventes at være tilbage i arbejde inden otte uger. Ressourcerne skal fremover prioriteres, så dem med det største behov skal have størst støtte, og dem med intakt tilknytning til arbejdsmarkedet skal have en minimal indsats. Den nuværende visitationsmodel afskaffes derfor til fordel for tre nye kategorier: Nuværende visitationsmodel Kategori 1: Sager, hvor tilbagevenden til arbejdsmarkedet er umiddelbart forestående. Første opfølgning senest inden udgangen af ottende uge. Herefter senest tre Ny visitationsmodel Kategori 1: Sygemeldte, der forventes raskmeldte indenfor to måneder. Det vil være op til kommunen at tilrette opfølgningen uden krav til hvornår, hvordan samt indholdet af opfølgningen. 1 Klinisk funktion er en funktion oprettet i regionerne, der leverer sundhedskoordinatorfunktionen der skal være repræsenteret i rehabiliteringsteam, sundhedsfaglig rådgivning og vurdering i løbende sager om ressourceforløb. 3
måneder fra første fraværsdag og hver tredie måned fremadrettet. Kategori 2: Sager med risiko for langvarigt sygdomsforløb eller risiko, hvad angår arbejdsevnen Første opfølgning senest inden udgangen af ottende uge. Herefter følges der op senest hver fjerde uge. Kategori 2: Sygemeldte med længerevarende men forudsigelige forløb, hvor der er igangsat behandling. Skal have en indsats med klart fokus på tilbagevenden til arbejdsmarkedet. Opfølgning senest i ottende uge. Herefter følges der op senest hver fjerde uge. Kategori 3: Sager hvor lidelsen eller sygdommen medfører et længerevarende sygdomsforløb. Første opfølgning senest inden udgangen af ottende uge. Herefter senest tre måneder fra første fraværsdag og hver tredie måned fremadrettet. Kategori 3: Sygemeldte med komplekse problemer. Herved forstås sygdomsforløb, hvor der ikke er en klart forventet raskmeldingsdato, og hvor der er tale om en diffus og uafklaret sygdom, som udgør en betydelig barriere for arbejdsevnen og/eller betydelig beskæftigelsesmæssig eller social udfordring udover sygdommen. Denne gruppe af sygemeldte skal hurtigst muligt have sin sag behandlet i de nye rehabiliterende teams dvs. inden for fjerde uger efter visitation til kategori tre. Det betyder at sagen skal forelægges rehabiliteringsteamet senest 12 uger efter første sygefraværsdag. Indsatsen for sygemeldte uden job i kategori 1 skal fremover ikke overdrages til sygedagpengeafdelingen, men varetages sammen med øvrige ledighedsager i jobcentret. Dette for at forhindre unødige skift af sagsbehandler. Forløbene skal følge de forløb det gives til ikke sygemeldte, dog tilpasset eventuelle skånebehov. Ledige dagpengemodtagere, der bliver sygemeldte, forbliver fremover i a-kassen de første to uger, de er sygemeldte, fremfor at blive overflyttet til opholdskommunen. Ved sygdom over to uger flyttes borgeren til opholdskommunen. For sygemeldte i kategori 2 indføres en Tilbage Til Arbejdetrappemodel (TTA-Trappen), som har til formål at understøtte den bedst mulige gradvise tilbagevenden til arbejdsmarkedet. Den sygemeldte skal indgå den højst mulige rangerende aftale på TTAtrappen: 4
Trin 1 Trin2 Trin3 Trin4 Aftale om gradvis tilbagevenden til arbejdet. Aftale om jobstart-indsats, hvor den sygemeldte forud for en aftale om gradvis tilbagevenden til arbejdet starter med en periode med virksomhedspraktik på egen arbejdsplads. Aftale om virksomhedspraktik på egen arbejdsplads, som kan understøtte, at den sygemeldte bevarer tilknytningen til sin arbejdsplads, selv når det kun kan være få timer. Aftale om, at en af ovenstående indsatser iværksættes med mentorstøtte, hjælpemidler eller anden form for støtte. Sygemeldte i kategori 2 får desuden ret til lær-at-tackle -tilbud, hvor de sygemeldte lærer mestringsstrategier til håndtering af egen sygdom, så chancerne for tilbagevenden til arbejdsmarkedet øges. Mulighederne for brug af Min side på Jobnet udvides, så raskmelding, bookning af møder og udfyldning af oplysningsskema kan ske via Jobnet. Tidligere og bedre indsats for sygedagpengemodtagere Der indføres en fast-track løsning, hvor virksomheder og sygemeldte borgere, der selv vurderer, at sygemeldingen varer over otte uger, kan anmode om, at kommunen iværksætter en ekstraordinær tidlig indsats i risikosager. Kommunen skal afholde første opfølgningssamtale 2 uger efter anmodning. Er det en virksomhed, der anmoder om en fast-track løsning, står det medarbejderen frit for at fravælge denne. Borgerne skal have været ved deres praktiserende læge inden første opfølgningssamtale, således den lægefaglige vurdering om den sygemeldtes muligheder for at arbejde foreligger inden første møde. Kommunen er forpligtiget til at informere virksomheder om muligheden for en fast-track løsning, og den virksomhedsservice kommunen tilbyder i disse sager. Mulighed for at afvise lægebehandling - uden at miste forsørgelsesgrundlag Som et toårigt forsøg får den enkelte borger ret til at få forlagt sin sag for klinisk funktion i de tilfælde, hvor afvisning af lægebehandling leder til, at kommunen overvejer at stoppe dagpengene eller beslutter ikke at tilkende førtidspension eller fleksjob. Kommunen kan ikke færdigbehandle sager eller stoppe sygedagpenge, før klinisk funktion har udtalt sig. Klinisk funktion skal forsøge at finde en anden behandling i stedet for den foreslåede behandling, så vidt det er muligt. Kan klinisk funktion ikke finde en anden behandling, skal klinisk 5
funktion konsultere en specialist. Ønsker borgeren ikke denne behandling, bortfalder kravet om deltagelse. Øget opmærksomhed på mulig forsikring hos pensionsselskab Nogle pensionsselskaber yder støtte til brug af sundhedssystemet ved langvarig sygdom, samt invalidepension. I visse tilfælde udbetales en midlertidig invalidepension direkte til arbejdsgiveren, hvis der forsat udbetales løn. Dette sammenholdt med sygedagpengerefusion kan betyde, at selv alvorligt syge kan opretholde en ansættelse uden store omkostninger for arbejdsgiver. Der implementeres påmindelsesfunktion i NemRefusion samt påmindelse i underretningsbrevet sendt til den sygemeldte om at undersøge muligheder i eget pensionsselskab. Et mere digitalt sygedagpengesystem For at sikre en administrativ lettelse for både virksomheder og kommuner skal udbetalingen af sygedagpenge og barselsdagpenge ske på baggrund af et ny beregningsgrundlag og et nyt beskæftigelseskrav, der kan opgøres via indkomstregistret, så udbetalingen kan ske automatisk og digitalt. Økonomi Refusionsreglerne følger den nuværende struktur, hvor refusionen er på 0 % efter 12 måneder på sygedagpenge eller jobafklaringsforløb. Refusionen påvirkes derfor ikke af, at revurderingen rykkes frem til 5 måneder frem for tidligere 12. Det skønnes på landsplan, at 14.700 personer vil overgå til jobafklaringsforløb efter fem måneder ud af 57.700 personer, som forventes at blive revurderet efter fem måneder. Det svarer til at 25 % forventes at komme i jobafklaringsforløb efter fem måneder. Reformen forventes samlet set at give merudgifter på 80 mio. kroner i 2014 og 101 mio. kroner i 2015 på nationalt plan. Fra 2016 og frem forventes der stigende budgetforbedringer. Når reformen er fuldt indfaset, forventes det at give budgetforbedringer på 385 mio. kroner årligt. Det forventes, at der skal bruges ekstra ressourcer i det rehabiliterende team i forbindelse med jobafklaringsforløb samt til koordinerede sagsbehandlere på de længerevarende sager. 6
Det er ikke muligt på nuværende tidspunkt at vurdere de økonomiske konsekvenser for Rudersdal Kommune. Beskæftigelsesområdet vil løbende evaluere udviklingen i ressource- og omkostningsforbruget for at vurdere, om indsatsen kan indeholdes i den nuværende ramme. Ikrafttrædelse Den nye sygedagpengemodel med jobafklaringsforløb, den nye forlængelsesregel ved livstruende sygdom og forsøget med mulighed for at sige nej til lægebehandling indføres med virkning pr. 1. juli 2014. Den resterende del af aftalen herunder fast-track løsningen og den nye visitationsmodel indføres med virkning pr. 1. januar 2015. Aftaleparterne er enige om, at evaluere revurderingstidspunktet efter to år med henblik på at vurdere, om der er uhensigtsmæssigt mange uafklarede sygemeldte efter fem måneder. Det vides endnu ikke, hvornår aftalen udmøntes i et fremsat lovforslag. Bilag: - Faktaark: Nuværende forlængelsesregler på Sygedagpengeområdet 7