2. Boldleg for begyndere Af Lene Terp Seminarielektor i Idræt og konsulent i Skoleidrættens Udviklingscenter, CVU Sønderjylland Cand. Scient i Idræt & Sundhed, SDU Elitetræner i fodbold Indledning At kunne aflevere, modtage og drible med en bold er forudsætningen for at kunne indgå i de fleste boldlege og boldspil. At kaste og gribe er ligesom at gå, løbe, hoppe, springe, rulle og klatre en del af børns basale motoriske færdigheder, men for at udvikle og forfine disse bevægelser må de trænes og øves. Erfaringsmæssigt ved man, at motorisk kontrol og koordination lettest indlæres under opvæksten, og forskningsresultater begynder at understøtte empirien. Den nervøse styring af musklerne er forudsætningen for al fysisk aktivitet. En god motorik kan gøre bevægelsen mere kontrolleret og lystbetonet, og den reducerer risikoen for skader. Der foreligger også en tæt relation mellem god motorisk aktivering og muskelstyrke, og muskelstyrke og brug af musklerne har betydning for knogle-mineraliseringen i ungdomsårene.1 Under opvæksten sker en motorisk plasticitet i nervesystemet. Denne manifesterer sig i, at flere motoriske enheder kan aktiveres viljemæssigt. Dette relaterer sig til en forøget hastighed ved udledning af nerveimpulser, hvilket medfører en reducering af den tid, det tager at aktivere en muskel. Tilsvarende må det antages, at ledningshastigheden i de sensoriske nerver forøges, hvilket samlet giver en hurtigere og sikrere motorisk kontrol. Denne udvikling kan i børne- og ungdomsårene forstærkes med træning. Det ubesvarede spørgsmål er, om den plasticitet, der synes at være i nervesystemet under opvæksten, specielt hos børnene (< 10-11 år), tillige udgør basis for en lettere indlæring af koordination og godt synkroniserede bevægelser. 2 Selvom børn er specielt modtagelige for udvikling af motoriske færdigheder i alderen 6-12 år, må der tages hensyn til, at finkoordinationsevnen ikke er optimalt udviklet før 8-10-års-alderen, og udførelsen af mere komplicerede boldøvelser vil derfor også først kunne finde sted fra denne alder. Når de fysiologiske forudsætninger endnu ikke er til stede, vil der kun opleves en ringe - eller ingen - fremgang efter træning af mere komplicerede bevægelser. I indskolingen skal fokus i stedet rettes mod at udvikle børnenes koordinationsevner optimalt ved at give dem alsidige bevægelsesopgaver, hvor den grovmotoriske boldleg er i centrum. Tabel 1 er en oversigt over, hvilke boldmotoriske færdigheder børn mellem 2 og 11 år kan forventes at have, men man bør altid huske, at hvert enkelt barns udvikling er unikt, og der vil således også opleves færdighedsmæssig spredning i en given gruppe børn på samme alder, men i tilrettelæggelsen af aktiviteter og i vurderingen af det enkelte barns færdigheder er oversigten ganske anvendelig. Generelt bør den overvejende del af idrætsundervisningen i den præpubertære periode være af koordinativ eller teknisk karakter med fokus på udvikling af et alsidigt bevægelsesrepertoire, det vil sige mange former for balancer (statisk og dynamisk), sjove løbeformer samt forskellige spring- og kasteformer. I princippet er de fundamentale færdigheder mere basale kropslige færdigheder, end de egentlig er idrætsspecifikke færdigheder. 3 Fællesmål Dette afsnit om boldleg for indskolingen er tilrettelagt, så det vil berøre området Bevægelse og Motorik i børnehaveklassen og trinmål (undervisningsmål) jf. Fælles mål i idræt for 2. klassetrin 4 Børnehaveklassen I børnehaveklassen skal børnene opøve mange forskellige bevægelsesmønstre i leg og planlagte aktiviteter, så de udvikler styrke, behændighed, udholdenhed, balance og retningssans. Sideløbende med selve den kropslige udfoldelse skal krops- og sansebevidstheden styrkes. De skal lære at sætte ord på både krop og sanser, så de kan benævne de enkelte kropsdele og udtrykke, hvad de sanser. At kunne koordinere sine sanser, herunder øjehåndkoordination, er væsentligt at kunne mestre i løbet af børnehaveklassen, fordi det giver barnet muligheder for at deltage i mange forskellige slags boldspil og præcisionslege. Det kan anbefales at begynde med kendte og forholdsvis lette bevægelsesaktiviteter og så gradvis øge sværhedsgrad og udfordringer i takt med børnenes udvikling. I lege, danse, spil og aktiviteter indgår aftaler og regler, som børnene skal lære at overholde, samtidig med at de selv bliver inddraget i at opstille og udvikle enkle regler og aftaler for de fælles aktiviteter og lege. Bevægelseslege og aktiviteter skal omfatte muligheder for, at børnene kan rulle, krybe, kravle, gå, løbe, hoppe, hinke, balancere, springe, klatre, bøje, strække og rotere samt kaste, gribe og sparke med brug af bolde i forskellige størrelser og materialer. 1 Børn og unge fysisk aktivitet, fitness og sundhed 2 Børn og unge fysisk aktivitet, fitness og sundhed 3 Aldersrelateret træning 4 Fælles mål i idræt (Faghæfte 6), Undervisningsministeriet 2004 og Folkeskoleloven om børnehaveklasse 2003 16
Kroppen og dens muligheder, 2. klassetrin Undervisningen i dette afsnit leder frem mod, at eleverne har tilegnet eller tilegner sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at: udføre forskellige enkle former for løb, spring og kast kontrollere grundlæggende bevægelser, først og fremmest gå, løbe, hoppe, hinke, vende og dreje udføre simple balancer og krydsfunktioner udføre enkle handlinger, først og fremmest kaste, gribe, sparke, aflevere og modtage med forskellige boldtyper spille enkle boldspil med få regler deltage i og forstå enkle idrætslige lege deltage i lege og lege-lignende opvarmningsformer udføre enkle grundtræningselementer vise fortrolighed med bløde, hårde, faste og løse redskaber Idrættens værdier, 2. klassetrin Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at samarbejde med en eller flere om at lege kende og anerkende fysiske forskelle mellem sig selv og andre overholde enkle spilleregler Tabel 1: Oversigt over motorisk udvikling 3 Alder Kaste Gribe Gribe og kaste Drible og studse Sparke 2-årige Barnet står stille og kaster kun med armen i bevægelse Barnet kan ikke følge en flyvende bold med øjnene og derfor kun tilfældigt gribe en stor bold inde ved kroppen Barnet kan gå rundt og sparke lidt til forskellige genstande. Derefter laves sparkebevægelsen med tilbagesving af underbenet 3-4-årige Ryggens muskler bruges også lidt og armen strækkes i kastet Når en 3-årig begynder at kunne gribe, røres bolden først med hænderne og trækkes i den egentlige gribning ind til kroppen Kombinationen af at kaste og gribe en bold er hos 4-årige opdelt i to færdigheder Den 4-årige slår bolden i gulvet med begge hænder og griber igen med begge hænder Når barnet kan stå på et ben, bliver sparket mere sikkert 4-5-årige Der kastes med rotation af overkroppen og kastet efterfølges måske af et lille skridt fremad Bolden gribes med hænderne alene, uden at bolden føres ind til kroppen Kastet forberedes allerede lidt under gribningen. Den 5-årige behersker dog ikke kast med tilløb, og gribning under løb Sparket udføres med begyndende afbalancering af armene 6-årige Der kastes med vægtforskydning fra kastesidens fod til den anden fod Magter bedst en holdstørrelse på 2-3 spillere i kaste/gribe og fodboldlignende spil En del børn kan studse en stor bold vedvarende med en hånd 7-8-årige Kastet bliver udviklet til et kast, hvor man bruger hele kroppen. Evnen til at kaste hårdt/blødt og præcist udvikles. Magter grovmotoriske aktiviteter sammen med kastet, fx løbe og kaste 9-11- årige Klarer finere motoriske færdigheder sammen med at kaste, fx hoppe og kaste, klappe og sige remser Kan overskue spil med større hold end 5 spillere 17
Øvelser Formålet med øvelserne beskrevet i dette kapitel er, at eleverne får mulighed for at røre bolden så mange gange i løbet af en undervisningslektion, at de øver sig i at aflevere og modtage en bold, samtidig med at de eksperimenterer med bolden på eget niveau. Øvelserne kan udgøre en undervisningslektion eller være del af fx opvarmning. Jo flere gange øvelserne benyttes, jo mere fantasifulde bliver elevernes boldberøringer og bevægelser. Alle med bold. Brug store og små bolde prøv også med balloner. Aflevering og modtagning til sig selv. Brug forskellige kropsdele. Grib bolden mellem berøringer af forskellige kropsdele. Kast til sig selv spil bolden med en kropsdel grib bolden Få eleverne til at spille med en ny kropsdel hver gang Stående, gående og liggende på gulvet Sørg for at eleverne bruger hele rummet. 1-2 kropsdele grib bolden Stående og gående omkring til et nyt område, skift position knælende, stående, liggende Trille bolden på kroppen Spille/trille bolden under egen krop Byt bold når to elever møder hinanden Aflevering og modtagning efter spil op ad væg, dør, bande, loft, målstolpe, græs, hæk, andre elever.. Sørg for, at eleverne kigger op og orienterer sig i rummet Spil bolden på en flade (gulv, væg, loft, andre elever..) og grib returbolden Spil bolden på to flader og grib returbolden Skift kropsposition mellem aflevering og modtagning Hop inden modtagning fra flade Spil bolden gennem dig. Dette kan ske ved, at eleven hopper over bolden, spiller bolden gennem ben, under arm, under kroppen med arme og ben i gulvet Kast bolden op i luften, hvor mange gange kan du komme under den? 18
Parvis med bold A kaster til sig selv og spiller B med en ny kropsdel hver gang. B forsøger, at gribe bolden inden den rammer jorden - Skift kropsposition mellem aflevering og modtagning - Spejl, hvad den anden gør A ligger ned. B løber rundt om A kaster bolden. B samler op eller griber - Lig i tre forskellige positioner A sidder og kaster bolden. B skal hente og gribe A og B triller bolden til hinanden. Med hænder og fødder. Tæt sammen og fødderne flyttes hurtigt fra side til side A er foran B, mens de holder hinanden i hænderne. B spiller bolden gennem benene på A, mens de bevæger sig fremad. Bolden spilles med fødderne, og så snart A har kontrol over bolden med fødderne, slipper A og B hinandens hænder, og B løber op foran A. Nu er det B, der spiller bolden gennem A s ben A og B står overfor hinanden på alle fire med vægten på armene (se billede) og triller bolden til hinanden De kombinerede løbe- og boldøvelser beskrevet nedenstående, er alle relateret til de løb, der foretages i boldspil. Orientering efter redskab (bold), medspiller, modspiller, skifte tempo mm.. Løbe væk fra noget og hen imod noget andet, bevæge sig i forhold til medspiller og modspiller og med front imod modspiller. Eleverne starter med at jogge rundt i salen. Dette kan gøres uden bold i starten og derefter med bold ved enten hænder eller fødder. Skift tempo, når læreren fløjter Fyld hele salen så tømmerflåden ikke kæntrer Giv high-five og/eller anden hilsen, når to elever møder hinanden Parvis sammen I de følgende øvelser løber to elever ved siden af hinanden, da man kommunikerer bedre end foran og bagved hinanden. A dribler med bolden med enten hænder eller fødder (begge elever løber evt. uden bold). B løber ved siden af uden bold. Når A siger enten farvel eller ses, løber B væk og kommer tilbage. Ved farvel løber B længere væk, end hvis der siges ses. Når B kommer tilbage, bytter de roller A siger nu farvel og en farve. B løber væk og finder farven i lokalet, som skal røres, inden B må løbe tilbage til A A siger farvel, farve og en aktivitet fx englehop, som skal udføres, inden B returnerer A og B står med front mod hinanden. A bestemmer, hvorhen de skal bevæge sig. B skal hele tiden forsøge at holde samme afstand og position foran A. Denne øvelse kan udføres med og uden bold og evt. tre i en gruppe 3-4 elever på række med bolde Trille til venstre, en af spillerne må løbe hele vejen rundt Eleven yderst til højre, siger skift og alle triller bolden mod venstre, og A må hurtigt løbe i den anden ende af rækken, så han/hun kan modtage bolden fra eleven yderst til venstre. Kan også laves med underhåndskast op i luften eller evt. med dribling Øvelsen starter stående, og efterhånden bevæger hele gruppen sig rundt i salen 19
Stafetter Eleverne deles i hold på fire til fem. De enkelte hold grupperes, så der placeres to og tre elever over for hinanden. På denne måde vil der hele tiden være en, som man kan indhente fra den anden gruppe, uden at det ser ud som om, at man er håbløs bagud Ligesom tiden i kø er ganske kort. A løber over til B i rækken overfor og afleverer bolden. B løber til C og så fremdeles. Bolden kan trilles/skubbes med hænder, fødder, næse, øre, baller.. (find selv på flere) Bolden kan dribles eller kastes op i luften Spilles gennem egne ben Balanceres på maven eller nakke/ryg Differentiering Alle øvelser opfordrer mere eller mindre til, at eleverne selv bestemmer, hvilke bevægelser de udfører, og måder de modtager og afleverer bolden på. De skal bruge fantasien og prøve sig selv af. I starten vil man opleve, at nogle elever har lidt svært ved at komme i gang, men vær med som lærer og vis, at der hverken er en rigtig eller forkert måde at udføre øvelsen på. Man kan evt. differentiere i udleveringen af forskellige boldtyper, men arbejd både med store, små, hårde og bløde bolde. Evaluering Hos børn er det vanskeligt at adskille, hvorvidt de fysiologiske ændringer, man kan måle, er et resultat af den træning, de udsættes for, eller om en fremgang skyldes den vækst og modning, der sker samtidig. Der vil, sideløbende med træningen, ske en forandring af børnene som følge af den almindelige vækst og udvikling. De fysiologiske forandringer kan således lige så godt være forårsaget af en forandring af dimensionerne, en udvikling af funktioner eller en integration af de fysiologiske systemer (lunger, hjerte, muskler, nervesystem m.m.). 1 Dette, at selve væksten influerer på ydeevnen, betyder, at det er meget svært at evaluere på, hvorvidt og hvor meget forskellige aktiviteter påvirker børnene. Men det er ganske vist, at hvis evner af den ene eller anden slags skal forbedres eller vedligeholdes, så skal de trænes, og hvis børns boldkontrol og evnen til at modtage og aflevere en bold skal forbedres, så skal det trænes og øves, og en måde at evaluere boldaktiviteter på kunne evt. bestå i at: Tælle, hvor mange gange hver enkelt elev rører bolden per minut? Hvor mange muligheder og tid (sekunder, minutter, timer) har hver enkelt elev for at røre bolden? Er der mulighed for at eksperimentere for eleven? Hvem rører bolden mest? Er der lige muligheder for den øvede som for den uøvede? Teste evne til præcisions- og længdekast Se efter tegn på, at deres kreativitet med bolden øges Se efter tegn på (glade børn), at de har det sjovt og udfordrer sig selv og hinanden Litteratur BØRN OG UNGE FYSISK AKTIVITET, FITNESS OG SUNDHED Af Bente Klarlund Pedersen og Bengt Saltin, Sundhedsstyrelsen, Center for Forebyggelse, 2005 Aldersrelateret træning målrettet og forsvarlig træning af børn og unge, Team Danmark, 2005 Fælles mål i idræt (Faghæfte 6), Undervisningsministeriet 2004 Børns motoriske udvikling, Temahæfte 5, DGI 1 Aldersrelateret træning 20
21