Århus Kommune Lokalplan nr. 367

Århus Kommune Lokalplan nr. 367 Hotel og kongrescenter ved Musikhuset samt Tillæg: Hotel og kongrescenter ved Musikhuset Juli 1988 / Oktober 1993

hhus kommune Lokalplan nr,: Hotel og kongrescenter ved Musikhuset. 367 Statistikområde/distrikt nr.: 1.6 og 1.7 Registreringskortblad nr.: 56 I Magistratens 2. afdeling Stadsa rk itektens kontor Juli 1988.

Om dette hæftes indhold Det indledes med beskrivelsen, der fortæller om lokalplanens hovedindhold og om de retsvirkninger, den har blandt andet for grundejere i området.til dette afsnit hører en illustrationsplan, der viser en af de måder, planen gør det muligt at udnytte området på. Derefter følger redegørelsen, som indeholder oplysning om forudsætninger for planen om områdets betjening med veje, skole, børneinstitutioner, kollektiv trafik og om dets forsyning med el, vand, varme og kloak. Til sidst kommer selve lokalplanen med tilhørende lokalplankort. Tekst og kort rummer tilsammen de nøjagtige bestemmelser om den fremtidige udnyttelse af lokalplanområdet. Her ligger lokalplanområdet Yderligere oplysninger om lokalplanen fås hos Stadsarkitektens Kontor, Byplanafdelingen Rådhuset, værelse 501 8100 Århus C. Tlf. 89 40 26 40, 2641 og 2628 Lokalplanen kan ses og købes hos Kommune Information Rådhuset 8100 Århus C. Tlf. 89 40 22 22 Kortgrundlag Grundlaget for planens kortbilag i mål 1:10.000 og mindre målestoksforhold er Kort- og Matrikelstyrelsens 4 cm-kort. Supplerende tematisk information er påført af Århus Kommune. Kortene udgives af Århus Kommune med Kort- og Matrikelstyrelsens tilladelse A.86 KMS. Lokalplanen er udarbejdet af Stadsarkitektens Kontor, Byplanafdelingen

ARHUS KOMMUNE. LOKALPLAN NR. 367. Hotel og kongrescenter ved Musikhuset. INDHOLDSFORTEGNELSE 1. BESKRIVELSEN side Lokalplanens indhold... 1.1 Arkitektonisk ide... 1.3 Illustrationsplan... bilag 1 Illustrerende foto... bilag 2 Illustrerende foto... bilag 3 Illustration af trappegade... bilag 4 Illustrerende facadesnit... bilag 5 Lokalplanens retsvirkninger... 1.5 2. REDEGBRELSEN Lokalplanens forhold til kommuneplanen og til den avrige planlægning for området... 2.1 Udsnit af kommuneplanens rammekort... bilag 6 Tillæg nr. 36 til kommuneplanen... 2.10 3. LOKALPLANEN 1. Formål... 3.1 2. Område... 3.2 5 3. Anvendelse... 3.2 4. Udstykning... 3.3 5. Trafik- og parkeringsforhold... 3.3 6. Teknisk forsyning... 3.4 B 7. Bebyggelsens omfang og placering... 3.4 b 8. Bebyggelsens udseende... 3.5 b 9. Ubebyggede arealer... 3.6 10. StØjforhold... 3.7... 3.8 11. Særlige forudsæt.ninger for ibrugtagen af ny bebyggelse 12. Servitutter... 3.8 13- Ophævelse af del af lokalplan. nr 18... 3.9 Matrikelkort... bilag 7 Lokalplankort... bilag 8 Vedtagelsespåtegning... 3.10

1.1 1. BESKRIVELSEN LokalDlanens indhold. Lokalplanen omfatter et område mellem Musikhuset, Valdemarsgade, Eckersbergsgade, Gebauersgade, Sonnesgade og Skovgaardsgade, se bilag l. Lokalplanområdet, der er ca. 39.000 m2 stort, var ved planens udarbejdelse privat ejet, bortset fra visse vejarealer samt parkeringspladsen og skræntarealerne syd for Musikhuset, som er kommunalt ejet. Området er i kommuneplanen udlagt til cityformål som en del af et starre cityområde, og det er intentionen, at city skal fastholdes og udvikles som landsdels- og amtscenter og som kommunens hovedcenter. Derfor prioriteres cityfunktionerne i kvarteret hajere end boligfunktionen. Lokalplanen indebærer, at området kan overgå til cityformål, det vil sige blandet bolig-, erhvervs- og offentlige formål. I det aktuelle forslag er det hensigten at opfare et hotel med tilharende funktioner, såsom restauranter, butikker og kontorer i området vest for parkeringspladsen ved Musikhuset. På hjarnet af Gebauersgade og Sonnesgade regnes opf0rt et kongrescenter med plads til 2.000 personer, medens området ved Skovgaardsgade - Sonnesgade især regnes anvendt til kontorer og boliger. r Den eksisterende bebyggelse på ejendommene matr. nr. 2126 S (bowlinghal) samt matr. nr. 2126 kan bibeholdes, hvorimod al anden eksisterende bebyggelse i lokalplanområdet forudsættes nedrevet.

1.2 I lokalplanen er fastlagt de nærmere bestemmelser for bebyggelsens omfang og placering, herunder byggefelter, som angiver, hvor stor bebyggelsen må være. På bilag 8 er den maksimale bygningshsjde for en del af bebyggelsen fastsat ko- til te 20,OO m. Denne hsjde svarer til gesimshqjden på hjsrneejendommen ved Marstrandsgade - Skovgaardsgade. Andre dele af bebyggelsen må opfcbres med en hsjde til 38,50 kote m, d.v.s. på hsjde med Musikhusets scenetårn. Hertil kommer glasoverdækning over en planlagt trappegade gennem bebyggelsen. Det er planen, at der i alt skal opfsres ny bebyggelse med et etageareal på ca. 37.600 etagemeter, hvortil kommer et glasoverdækket gadestrsg foruden kælder og underjordiske parkeringsanlæg. Principperne for områdets anlæg og bebyggelse fremgår af illustrationsmaterialet, se bilag 1, 2, 3, 4 og 5. Principperne for områdets vejbetjening og parkeringsforhold samt Brabrandstiens forbindelse gennem lokalplanområdet er nærmere beskrevet i redegsrelsen, se side 2.3-2.7. Stsjforholdene i området er nærmere beskrevet i redegsrelsen side 2.8-2.9 og fastlagt i lokalplanbestemmelser.

1.3 Arkitektonisk ide. I dette meget attraktive byområde i og naboskab med Musikhuset og Rådhuset, er det afgsrende, at der træffes er række valg og dispositioner, hvad angår placering, udformning og indpasning af det nye kongrescenter og hotel. Musikhuset er og skal vedblive at være midtpunkt i området. Alle byens forudgående bestræbelser er gået i retning af at skabe et have-pladsrum med Rådhuset, Musikhuset, Officersbygningen/Ridehuset og Brobjergskolen som indrammende elementer. Denne balance må ikke forstyrres, men bor tværtimod respekteres, forfslges og forbedres. Musikhusets have er det pladsmæssige centrum, og der bor ikke forsages nye pladsdannelser eller monumentale indramninger. Det nye kongreshotel er derfor knyttet med sin hovedindgang og ved sin retning til Musikhaven og ikke til parkeringspladsen. Trekantarealet langs Musikhusets sydside skal som f0lge heraf raffineres og plejes som en forbindende zone mellem hotel og have, se bilag 1, illustrationsplanen. En frontalbygning mod parkeringspladsen vil altid blive en stsrre eller mindre gentagelse af musikhusfacaden og derved virke kompromitterende til begge sider. I stedet for vil man med denne lssning opleve det nye kongreshotel som en lav mur, to slanke gavle og en mellemliggende glasportal. Ikke en traditionel ankomst til et overvældende hotel, hvor antallet af vinduer straks fortæller mængden af værelse. Blok en flot indgang til en gade, begyndelsen på en oplevelse, noget helt andet og usædvanligt. Bygningerne skal kunne fungere perfekt, idet der er tale om et omfattende servicebetonet og holjklasset hotel og et kongrescenter, som både skal kunne opfylde byens egne forventninger og klare sig i en tiltagende konkurrence, nationalt og internationalt. Ud over effektiviteten må der bibringes en arkitektur og en rummelighed, der gsr stedet unikt og karakterfuldt.

1.4 I et så omfattende bygningsanlæg, der ellers let kommer til at virke kompliceret og uoverskueligt, er det vigtigt, at der findes et styrende led, en overordnet hovedide, som motiverer og holder sammen på såvel de indre funktioner som den ydre arkitektur. Hovedideen i dette projekt er en trappegade, et indvendigt glasoverdækket strag, som ikke blot forbinder centrets forskellige interne afsnit,. men også giver bymæssig adgang fra musikhusetområdet til kvarteret ved Godsbanegården, se bilag 4, illustration af trappegade. Der er tale om et indvendigt gaderum af storslåede dimensioner, en diagonalt skærende streng fra det gamle bycentrum til et kommende udviklingsområde, en udsigtslinie mellem to poler, Rådhustårnet mod ast og Adalen mod vest. Det er en ny og spændende offentlig fodgængergade, som farer fra hotellets forplads til kongrestorvet og undervejs har talrige, varierende kontakter til alle centrets væsentligste sewicefunktioner som hotel, restauranter, kongreslokaler, lobbyer og butikker. Gaden fslger terrænet, starter foroven i niveau med parkeringspladsen og slutter 11 m lavere ved kongressalen, i niveau med Sonnesgade, se bilag 5, illustrerende facadesnit. Billedet og atmosfæren kendes fra sydlandske glasoverdækninger, klassiske eksempler kan hentes i Milano og Napoli.

1.5 Lokalplanens retsvirkninqer. Lokalplanen gælder fra den dag, det er offentliggjort, at byrådet har vedtaget planen endeligt. Bebyggelse, udstykning og anvendelse af ejendomme lokal- i planområdet skal efter dette tidspunkt være i overensstemmelse med planen. Anvendelse, der har været lovlig forinden, kan fortsætte uændret. Lokalplanen indebærer heller ikke, de at anlæg m.v., der er indeholdt i planen, skal etableres, Men hvis det er af væsentlig betydning for at få planen f0rt ud i livet, kan kommunen ekspropriere privates ejendomme eller rettigheder over ejendomme efter kommuneplanlovens 34. S 12 bestemmer, at de i paragraffen nævnte servitutter ophæves. Lokalplanen gælder forud for bestemmelser i private byggeservitutter og andre tilstandsservitutter, der ikke er forenelige med planen. Andre private servitutter og rettigheder over ejendomme kan eksproprieres, når det vil være af væsentlig betydning for virkeliggsrelse af planen, jfr. ovenfor. Lokalplanen kan kun ændres ved en ny lokalplan. Byrådet kan dog give dispensationer fra lokalplanen, hvor dispensationerne ikke er i strid med principperne i planen. Når en eventuel dispensation bermer omboendes interesser, skal disse underrettes om den påtænkte dispensation og have mindst 14 dages frist til at fremkomme med evt. bemærkninger herom, før dispensationen gives.

2.1 2. REDEGØRELSEN I dette afsnit redegames for lokalplanens forhold til kommuneplanen og til den avrige planlægning for området. Kommuneplanen Grundlaget for udarbejdelsen af lokalplanen har været den kommuneplan, som byrådet har godkendt. Bilag 6 er et udsnit af kommuneplanens rammekort for det aktuelle område, og lokalplanområdet omfatter som vist hele delområde 01.01.17 CY, idet grænsen for delområdet med Musikhuset, 01.01.12 OF, er korrigeret i overensstemmelse med bestående matrikelskel mellem de to områder. Området er byzone. Kommuneplanen fastlægger blandt andet f8lgende for delområde 01.01.17 CY: Planintentioner: Områdeanvendelse skal overgå til blandet bolig-, erhvervsog offentlige formål (cityformål). Rammebestemmelser: 1. Områdets anvendelse fastlægges til cityformål. Cityformål omfatter butikker, kontorer, hoteller, biografer, teatre, udstillingslokaler og lignende samt offentlige funktioner og sådanne andre funktioner, der med fordel kan placeres i et center af regional betydning samt boliger. 2. Bebyggelsesprocenten for området under et må ikke over- stige 110. Lokalplanen er i overensstemmelse med foranstående rammebestemmelser i kommuneplanen. Da kommuneplanens rammebestemmelser ikke indeholder bestemmelser om bygningshajden i området, er der udarbejdet et

2.2 tillæg nr. 36 til kommuneplanen, hvor de supplerende bestemmelser om bygningshsjderne er fastsat, se side 2.10. LokalDlan nr. 18 for kasernearealet ved Vester Alle i Arhus En del af lokalplanområdet, parkeringspladsen syd for Musikhuset, er omfattet af lokalplan nr. 18 for Arhus kommune, tinglyst den 01.03.1979. Lokalplan nr. 18 ophæves for den del, der er omfattet af nærværende lokalplan nr. 367. Reduktion af det område, som lokalplan 18 nr. omfatter, medfarer ingen ændringer af. byggemulighederne i det område, som i svrigt er omfattet af lokalplan 18, nr. eftersom grundlaget for beregningen af bebyggelsesprocenten ikke ændres.

2.3 Vej- og stiforhold. Lokalplanområdet vejbetjenes af de eksisterende veje i omrddet. Der sker dog en række ændringer af disse. Eckersbergsgade nedlægges på strækningen fra Gebauersgade til Skovgaardsgade. Sonnesgade fares igennem til Skovgaardsgade og indrettes med sideparkering på strækningen fra Gebauersgade til Skovgaardsgade. Der'vil endvidere blive gennemfart en omlægning af Skov- gaardsgade for at mindske generne fra den forsgede trafik for boligerne langs Skovgaardsgade. Eksempel på, hvordan Skovgaardsgade kan komme til se ud at efter en omlægning. Skitsen viser Skovgaardsgade med en dobbeltrettet cykelsti i nordsiden. Princippet for stiens forlsb er ikke endeligt fastlagt. På langt sigt, når hensynet til DSB's aktiviteter tillader det eller DSB flytter ud fra området, er det meningen, at Saren Frichs Vej forbindes med Sonnesgade ved Gebauersgade.

2.4 Nedenstående figur viser den fremtidige vejstruktur. - Stor Traf trafikvej ikvej --.I Fremtidig forlængelse af Saren Frichs Vej eeeeeaeee Lokale gader Lokalplangrænse Byggeriet af hotel og kongrescentret berarer den eksisteren- de stiforbindelse mellem Valdemarsgade og Skovgaardsgade. Stiforbindelsen vil imidlertid blive opretholdt, idet stien vil blive flyttet, så den fra Skovgaardsgade forlaber via en tunnel frem til området syd for parkeringspladsen. Parkerinqsforhold. Lokalplanens bestemmelser om parkeringsarealernes storrelse tager udgangspunkt i de af byrådet vedtagne retningslinier for anlæg af parkeringsarealer i Århus kommune og i en vurdering af den forventede faktiske udnyttelse af parkerings- arealet.

2.5 Det er forudsat, at parkeringsarealerne til Musikhuset og til hotel- og kongrescentret i princippet etableres som et sammenhængende, offentligt tilgængeligt parkeringsareal. Herved sikres en optimal udnyttelse i situationer, hvor parkeringsbehovet er særligt stort. Den eksisterende parkeringsplads ved Musikhuset rummer 560 båse, som opretholdes eller genetableres. Ud over disse er der i lokalplanen stillet om, krav at der etableres 760 nye P-båse. Den samlede parkeringskapacitetil Musikhuset, hotel- og kongrescentret, kontorer og boliger med videre skal være 1.320 båse. I de fleste situationer vil der være ledig kapacitet i P-anlægget. I llnormalsituationentl, hverdag med arrangementer i både kongrescenter og Musikhus, vil P-anlægget være belagt op til 75%. Ved stcbrre week-end arrangementer i kongrescentret (for eksempel en partikongres med 2.000 deltagere) og et samtidigt arrangement i Musikhuset, vil P-anlægget være 100% belagt. De helt store arrangementer i kongrescentret (for eksempel en koncert med 3.500 deltagere) vil kræve P-anlæggets fulde kapacitet. Ved sammenfald af store arrangementer i kongrescentret, Musikhuset og eventuelt Ridehallen, kan der opstå mangel på parkeringsmuligheder i området. Det er dog vurderet, at disse situationer så opstår sjældent, at P-anlægget ikke bsr dimensioneres herefter. I stedet kan parkeringsproblemerne i disse situationer lqses på anden vis, for eksempel ved fælles transport fra andre stcbrre P-anlæg.

2.6 Trafikbelastnins. I nedenstående figur er vist den aktuelle dsgntrafik på vejene i området. Tallene angiver antallet af biler pr. dsgn i tusinder. Eksisterende trafikbelastning 3,8 Traf iktal i tusinder. Det er vurderet, at de samlede aktiviteter i hotel- og kongrescentret med et normalt arrangement i kongrescenteret vil medfsre en trafikbelastning på i alt ca. 3.000 k0retøjer i dagnet fordelt på områdets veje, især Skovgaardsgade. Den faktiske foragelse i trafikbelastningen vil dog være noget mindre, idet nogle eksisterende aktiviteter, herunder teknisk skole, forsvinder fra området. Når et særligt stort arrangement i kongrescentret slutter, skal op til 1.100 biler af sted fra parkeringsanlægget på en gang. Med den påtænkte omlægning af Skovgaardsgade vil denne trafik kunne afvikles på ca. 30 minutter. Eftersom de bessgende forlader arrangementet med nogen spredning, der vil næppe opstå væsentlige ksdannelser. Af hensyn til trafikafviklingen og miljaet i midtbyen, især På Frederiks Alle, skal Musikhuset og hotel- og kongrescentret i videst muligt omfang orienteres trafikalt mod vest.

2.7 Det betyder, at den primære vejadgang til området skal ske ad S0ren Frichs Vej, Carl Blochs Gade og Skovgaardsgade. På langt sigt er det meningen, at Saren Frichs Vej forbindes med Sonnesgade, hvorved der opnås en direkte forbindelse til Ringgadelinien og dermed en væsentlig reduktion af trafikken især på Skovgaardsgade. Adgangsforholdene til parkeringsarealerne skal indrettes med henblik herpå som vist i princippet på nedenstående skitse. SONNESGADE IKONTORBLOK 1 I HOTELBLOK P EKSIST P-ANLPEC evaldemarsgade 7 4- lp! j! ] P---.] Princip for færdsel i P-anlæg. Pilene angiver færdselsretning. De ca. 180 P-båse på terræn trafikbetjenes udelukkende fra (og til ) Valdemarsgade. P-kælderen trafikbetjenes primært fra og til Sonnesgade og private færdselsarealer langs Sonnesgade, og videre via Skovgaardsgade til Carl Blochs Gade. Udksrsel fra kælderen kan således kun ske til private færdselsarealer langs Sonnesgade og herfra videre til Skovgaardsgade og Sonnesgade, medens indksrsel kan ske både fra Sonnesgade og Valdemarsgade. Såfremt dette princip giver en uacceptabel trafikforsgelse på vejene cbst for lokalplanområdet, indeholder det aktuelle projekt en mulighed for at begrænse tilksrslen til parkeringskælderen fra Valdemarsgade. Det må vurderes, at trafikforsgelsen på Valdemarsgade og via Thomas Jensens Alle og Skt. Nicolaus Gade til Frederiks Alle vil være beskeden, idet den overvejende del af den nye trafik som nævnt foran vil orienteres mod Sonnesgade og herfra videre ad Skovgaardsgade til Carl Blochs Gade. Noget af trafikken vil formentlig ssge ad Morten Bsrups Gade til Frederiks Alle, men det er ikke hensigten, at Morten BOrups Gade skal bære nogen væsentlig forsgelse i trafikken.

2.8 Stai forhold. De stsjmæssige forhold er vurderet med udgangspunkt i kommuneplanens stsjbestemmelser. Lokalplanområdet vil især blive belastet af vejtrafikstaj fra Sonnesgade. På grundlag af en forventet dagntrafik på 5.000 ksretajer og på baggrund af den nordiske beregningsmodel for vejtrafikstsj er stajniveauet på dsgnbasis i en afstand på 22 m fra vejmidte og i 2 m's hajde beregnet til 61 db(a) på dsgnbasis langs Sonnesgade. Ifalge kommuneplanens stdjbestemmelser må vejtrafik hajst påfare boligbebyggelse et udenddrs stdjniveau 55 på db(a) på dagnbasis. Der er dog mulighed for at afvige fra disse bestemmelser, hvis særlige forhold taler for det. er Det vurderet, at en hensigtsmæssig udnyttelse af lokalplanområdet betinger, at de lempeligere bestemmelser tages i anvendelse i denne lokalplan. Ifslge disse skal det for boligbebyggelse sikres, u- at det dendars stsjniveau på mindst en facade samt bebyggelsens opholdsarealer ikke overstiger 55 db(a) på dagnbasis. Det indendsrs stsjniveau m& ikke overstige 30 db(a) på dsgnbasis. For hoteller og kontorer gælder ifdlge kommuneplanens stajbestemmelser, at det udendcbrs stdjniveau ikke må overstige 60-70 db(a). Dette anses umiddelbart for overholdt, men der er indarbejdet en bestemmelse i lokalplanen om, at det indendsrs stsjniveau, som trafikstsj påfsrer hotel- og kontorbebyggelse ikke må overstige henholdsvis 30 og 35 db(a) på dsgnbasis. Endelig er der også medtaget en bestemmelse, som skal sikre, at eventuelle kommende virksomheder i lokalplanområdet ikke påfdrer omgivelserne et stgjniveau, som overstiger kommuneplanens bestemmelser herom. Den forsgede trafikmængde i Skovgaardsgade vil betyde, at stdjforholdene her ændres. Forcbges trafikmængden i Skovgaardsgade med 3.000 biler på dagnbasis, vil stsjniveauet l?å facaderne mod Skovgaardsgade (ifalge den nordiske bereg-

2.9 ningsmodel for trafikstsj) forsges med ca. 2 db(a) på dagnbasis. Med den foreslåede omlægning af Skovgaardsgade vil forøgelsen kunne begrænses til ca. 1 db(a) på dsgnbasis. Kollektiv trafik. Ved lokalplanens udarbejdelse betjenes området de af eksisterende buslinier i Park Alle, Thorvaldsensgade og Carl Blochs Gade. Det tilstræbes, at der etableres stoppesteder for 16 linie og linie 17 i Frederiks Alle ved forpladsen til Musikhuset af hensyn til en noget mere direkte busbetjening af Musikhuset, hotel- og kongrescentret. Teknisk forsyninq. Varmeforsyning skal ske fra Arhus kommunale værker på forsyningens til enhver tid gældende bestemmelser. Elforsyningen Vandforsyning Brandhaner Kloakering Regnvand Spildevand skal ske fra Arhus kommunale værker. Elforsyning har transformerstation nr. 83 med tilharende forsyningskabler til forsyning af såvel det bersrte som det tilstsdende område i det område, der er omfattet af lokalplanen. skal ske fra Arhus kommunale værker efter det til enhver tid gældende regulativ og i Øvrigt gældende vilkår. opstilles i henhold til ændrede vej- og bebyggelsesforhold. skal ske i henhold til den til enhver tid gældende betalingsvedtægt for Arhus kommune, ved stadsingenisrens kontor, hygiejnisk afdeling, Thorsvej 2, 8230 Abyhsj. skal afledes via eksisterende ledning i Eckersbergsgade til amtsvandlsbet Arhus 8. skal afledes via eksisterende ledning i Eckersbergsgade til Marselisborg renseanlæg, hvor den fornoldne kapacitet er til stede.

2.10 Tillæs nr. 36 til kommunedlanen for Arhus kommune. Tillægget omfatter område 01.01.17 CY beliggende og afgræn- set som vist på bilag 6. For område 01.01.17 CY gælder fslgende: Planintentioner: Områdeanvendelsen skal overgå til blandet bolig-, erhvervsog offentlige formål (cityformål). Rammebestemmelser: 1. 2. 3. Områdets anvendelse fastlægges til cityformål. Cityformål omfatter butikker, kontorer, hoteller, biografer, teatre, udstillingslokaler og lignende samt offentlige funktioner og sådanne andre funktioner, der med fordel kan placeres i et center af regional betydning samt boliger. Bebyggelsesprocenten for området under et må ikke overstige 110. Bygningshsjden må mod Sonnesgade ikke overstige kote 20,OO og mod Valdemarsgade kote 38/50.

3.1 3. LOKALPLANEN LOKALPLAN NR. 367. Hotel og kongrescenter ved Musikhuset. s 1. FORMAL Lokalplanen har til hovedformål at sikre: at området anvendes til cityformål, det vil sige erhverv, herunder hotel og kongrescenter, offentlige formål og boliger, at ny bebyggelse med hensyn til proportionering, tag- og facadeudformning, materiale- og farvevalg tilpasses det omgivende bygningsmilja - herunder Musikhuset - på en sådan måde, at der opnås en arkitektonisk og milj0massig tilfredsstillende helhedsvirkning i området, at ubebyggede arealer med hensyn til proportionering, udformning, terrænreguleringer, befæstelse, beplantning, belysning og udstyr i avrigt tilpasses de omgivende udeanlæg - herunder haveanlægget og forpladsen ved Musikhuset - på en sådan måde, at der opnås en landskabsog miljamæssig tilfredsstillende helhedsvirkning i området, at lokalplanområdet trafikalt orienteres mod vest for så vidt muligt at friholde gaderne i midtbyen, især Frederiks Alle fra en foraget trafikbelastning, at sikre forbindelsen for stitrafik til Brabrandstien fra Valdemarsgade gennem lokalplanområdet og via Skovgaardsgade.

3.2 3 2. OMRADE Lokalplanområdet er afgrænset som vist på matrikelkortet, bilag 7, og omfatter falgende matrikelnumre, alle af Arhgs Bygrunde: ac d h 1 k 1 m 2126, 2126, 2126, 2126, 2126, 2126, 2126 n, O r S z 2126, 2126, 2126, 2126, 2126 samt parkeringsplads litra IlakVI, del af Eckersbergsgade litra "og1, del af Sonnesgade og del af Skovgaardsgade samt alle parceller, der efter den 26.8.1987 udstykkes fra de ovennævnte ejendomme. 3 3. ANVENDELSE Stk. 1. Stk. 2. Stk. 3. Området må kun anvendes til cityformål såsom butikker, kontorer, klinikker, restauranter, hoteller, kongrescenter, biografer, teatre, udstillingslokaler og lignende samt offentlige funktioner, fritids- og kulturformål, herunder idræt, og sådanne andre funktioner, der med fordel kan placeres i et center af regional betydning samt boliger. Inden for byggefelt nr. 1, se bilag 8, lokalplankortet, og bilag 1, illustrationsplanen, fastlægges anvendelsen til erhvervsformål såsom hotel, kontorer, klinikker, udvalgsvarebutikker, restauranter, biografer, teatre, udstillingslokaler og lignende, samt offentlige funktioner og sådanne funktioner, der med fordel kan placeres i et center af regional betydning. Inden for byggefelt nr. 1 må ikke etableres dagligvarebutikker. Inden for byggefelt nr. 2, se bilag 8, lokalplankortet, og bilag 1, illustrationsplanen, fastlægges anvendelsen alene til kongrescenterfunktioner med afledede funktioner.

3.3 såsom kontorer, klinikker, udvalgsvarebutikker, restauranter, udstillingslokaler, kongrescenterfunktioner og lignende, samt offentlige funktioner og sådanne funktioner, der med fordel kan placeres i et center af regional betydning. Inden for byggefelt nr. 3 kan endvidere etableres dagligvarebutikker, men kun til betjening af det lokale områdes beboere. Stk. 5. Bebyggelsens stueetage skal fortrinsvis anvendes til erhvervsformål. s 4. UDSTYKNING Ingen grund må udstykkes med en mindre st0rrelse end 700 m2. 5. TRAFIK- OG PARKERINGSFORHOLD Stk. 1. Stk. 2. Stk. 3. Stk. 4. Stk. 5. Stk. 6. Adgang for korende trafik til og fra lokalplanområdet skal ske via Sonnesgade, Skovgaardsgade og Valdemarsgade. Fra Valdemarsgade må der etableres en ensrettet adgang for korende trafik til parkeringskælder. Vejadgang til terranparkering ved Valdemarsgade skal ske fra Valdemarsgade. Den del af Eckersbergsgade, som er omfattet af lokalplanen, og den offentlige parkeringsplads ved Valdemarsgade, litra Irakt1, nedlægges som offentlige ve j arealer, (se f odnote). Der udlægges areal til en 8,O m bred vej til ejenr S dommene matr. nr. 2126 og 2126 som vist med raster på lokalplankortet, bilag 8. Der skal etableres en stiforbindelse imellem Skovgaardsgade og Valdemarsgade som vist med raster på lokalplankortet.

3.4 planområdet bliver 1320. Op til 1200 af disse bilpladser skal være offentligt tilgængelige. 6. TEKNISK FORSYNING Nybyggeri skal tilsluttes Arhus kommunale værkers varmeforsyning på forsyningens til enhver tid gældende bestemmelser. 3 7. BEBYGGELSENS OMFANG OG PLACERING Stk. 1. Stk. 2. Stk. 3. Bebyggelsesprocenten må for området under et ikke overstige 110. "1 Detsamledebutiksarealilokalplanområdet, r S bortset fra matr. nr. 2126 og 2126, må ikke overstige 3.500 bruttoetagemeter (incl. lager og baglokaler m.v.), og ingen enkelt butik må have et samlet etageareal, der overstiger 300 bruttoetagemeter (incl. lager og baglokaler m.v.). Uanset foranstående bestemmelse er det dog tilladt at etablere hsjst 2 udvalgsvarebutikker med et etageareal, som for hver enkelt butik ikke overstiger 600 bruttoetagemeter (incl. lager og baglokaler m.v.). I lokalplanområdet skal etableres boliger med et samlet etageareal på minimum 2.000 etagemeter. Stk. 4. Ny bebyggelse skal, bortset fra ny bebyggelse på r S matr. nr. 2126 og 2126, placeres inden for de på lokalplankortet, bilag 8, angivne byggefelter og i avrigt i princippet i et omfang og i en udformning som vist på illustrationsplanen, bilag 1 og de illustrerende fotoer, bilag 2 og 3. Stk. 5. Bygninger må ikke, bortset fra bygninger på matr. r S nr. 2126 og 2126, opfsres med stsrre hsjder end de maksimale bygningshajder, som er angivet med *) Ved butiksareal forstås detailhandelsareal i henhold til Danmarks Statistiks erhvervsgrupperingskode.

3.5 Stk. 6. Stk. 7. Stk. 8. Stk. 9. koter på lokalplankortet, bilag 8, bortset fra glasoverdækninger, trappehuse, ventilationshuse, elevatorskakte og lignende mindre bygningsdele, som må opf0res i starre h~jde, se bilag 8, lokalplankortet, bilag 2 og 3, illustrerende fotoer, og bilag 5, illustrerende facadeafsnit. r S På ejendommene matr. nr. 2126 og 2126 må bygninger opfsres i hsjst 3 etager med udnyttet tagetage, og bebyggelsen skal som hovedregel opf0res i gadelinien (mod Eckersbergsgade). Mindre bygninger og bygningsdele, herunder bygninger til områdets tekniske forsyning, kan med magistratens 2. afdelings godkendelse placeres uden for de på bilag 8, lokalplankortet, angivne byggefelter. I lokalplanområdet må der endvidere etableres underjordiske parkeringsanlæg. Bygningsreglementets bestemmelser om bebyggelsens hsjde og afstand i forhold til skel og anden bebyggelse på samme grund er ikke gældende for lokalplanområdet.,!i 8. Stk. 1. Stk. 2. BEBYGGELSENS UDSEENDE Ny bebyggelse skal med hensyn til proportioner, tag- og facadeudformning, materiale- og farvevalg tilpasses det omgivende bygningsmilja - herunder Musikhuset - på en sådan måde, at der opnås en arkitektonisk og miljamæssig tilfredsstillende helhedsvirkning i området. opfarelse af ny bebyggelse, herunder udformning med videre, jfr. stk. 1 ovenfor, skal ske efter projektmateriale, godkendt af byrådet. Projektmaterialet skal omfatte: Bebyggelsesplan, Facadetegninger, Snittegninger.

3.6 Projektmaterialet skal redegore for: Stk. 3. Stk. 4. Bebyggelsens omfang og placering, Facadeudformning, Tagudformning, Bygningsprofiler i ~vrigt, Materialer og farver, Terrænreguleringer, Interne veje, stier, gader og parkeringspladser, herunder tilslutning til de tilgrænsende veje, stier og parkeringspladser, Beplantning og indretning af de i B 9 stk. 2 nævnte opholdsarealer, Beplantning og indretning af ubebyggede arealer i avrigt. Skiltning og reklamering må kun foretages med tilladelse fra magistratens 2. afdeling i hvert enkelt tilfælde. Udendors antenner må kun opsættes med tilladelse fra magistratens 2. afdeling i hvert enkelt tilfælde. 3 9. UBEBYGGEDE AREALER Stk. 1. Stk. 2. Ubebyggede arealer skal med hensyn til proportionering, udformning, terrænregulering, befæstelse, beplantning, belysning og udstyr i ovrigt tilpasses de omgivende udeanlæg, - herunder haveanlægget og forpladsen ved Musikhuset - på en sådan måde, at der opnås en landskabs- og miljsmæssig tilfredsstillende helhedsvirkning i området. I området skal der indrettes opholdsarealer svarende til mindst 25% af boligetagearealet Og mindst 5% af etagearealerne til erhvervsformål Og offentlige formål eksklusiv glasoverdækkede ga- destrag. De foreskrevne opholdsarealer må etableres på terræn, på overdækket eller hævet gårdareal eller på tagarealer.

3.7 Stk. 3. Etablering og indretning af ubebyggede arealer samt opholdsarealer, jfr. stk. 1 og stk. 2 ovenfor, skal ske efter en af magistratens 1. afdeling, park- og kirkegårdsforvaltningen, og magistratens 2. afdeling godkendt plan for området..!i 10. Stk. 1. Stk. 2. Stk. 3. Stk. 4. STBJFORHOLD Ved opfarelse af boligbebyggelse skal det sikres, at det konstante udendars stajniveau hidr0rende fra vejstaj på mindst en facade samt på bebyggelsens udendars opholdsarealer ikke overstiger 55 db(a) på dagnbasis. Det skal sikres, at det konstante indendms st0jniveau, som vejtrafikstaj påfarer hotel- og boligbebyggelse ikke overstiger 30 db(a) på dagnbasis. Det skal sikres, at det konstante indendsrs st0jniveau, som vejtrafikstaj påfsrer kontorer Og lignende st~jf~lsomme arbejdsrum ikke overstiger 35 db(a) på dagnbasis. Ved etablering af virksomheder indenfor lokalplanområdet skal det sikres, at virksomhederne ikke påfarer omgivelserne et st~jniveau, der overstiger de grænseværdier, der er gældende i henhold til kommuneplanen.