Gæste-dagplejen Dagplejen Odder Kommune Brugerundersøgelse 2006
Undersøgelsen af gæstedagplejeordningen er sat i gang på initiativ af bestyrelsen Odder Kommunale Dagpleje og er udarbejdet i samarbejde med Byrådsservice. Forældrebestyrelsen har på grund af klager og gennem samtale med andre forældre fornemmet, at forældrene er utilfredse med dagplejen. Bestyrelsen har derfor ønsket at få mere at vide om omfanget af utilfredsheden og hvad utilfredsheden bunder i. Formålet med undersøgelsen er dels at få mere at vide om forældrenes tilfredshed med gæstedagplejen, og dels har bestyrelsen ønsket at vide, hvad forældrene mener om tre idéer til tiltag for at forbedre gæstedagplejen, som bestyrelsen har overvejet. Undersøgelsens vigtigste resultater: 47 procent af forældrene er samlet set tilfredse med gæstedagplejen, 24 procent er utilfredse. 36 procent af børnene er blevet tilbudt mere end fire forskellige gæstedagplejere. Enkelte børn er blevet tilbudt helt op til 15 forskellige gæstedagplejere. 41 procent af forældrene er tilfredse med antallet af tilbudte gæstedagplejere, dog er 34 procent af forældrene utilfredse med, at børnene tilbydes for mange forskellige gæstedagplejere. Det største problem ved de mange forskellige gæstedagplejere er, at barn og forældre ikke i forvejen kender den gæstedagplejer, som barnet tilbydes. Forældrene ønsker en bedre planlægning, så barnet hver gang den faste dagplejer er syg eller på ferie, kommer hen til samme gæstedagplejer sammen med de andre børn fra pågældende dagpleje. Forslag fra dagplejens bestyrelse om gæstedagpleje-hus og flere gæstepladser bliver modtaget positivt, hvorimod der er forholdsvis ringe tilslutning til en refusionsordning. Undersøgelsen viser, at utilfredsheden med gæsteplejen ikke skyldes gæstedagplejerne som sådan, men det faktum, at forældre og barn ikke i forvejen kender vedkommende gæstedagplejer. I april 2006 fik alle forældre med børn i dagpleje tildelt et spørgeskema. I alt blev 218 spørgeskemaer besvaret, de fleste på OdderNettet. Svarprocenten er meget høj, hvilket i sig selv vidner om, at plejen af børnene er et vigtigt emne for forældrene. Som følge af den høje svarprocent er den statistiske usikkerhed relativt lille. 2
1. For mange forskellige dagplejere Forældrenes utilfredshed med gæstedagplejen skyldes først og fremmest at børnene tilbydes for mange forskellige gæsteplejere. Mange forældre efterlyser en bedre planlægning, så barnet kommer det samme sted hen og er sammen med de andre børn fra dagplejen. Derudover vil forældrene gerne have besked i bedre tid, så de kan forberede barnet på gæstedagplejen og eventuelt besøge den nye gæsteplejer. Figur 1. Antal forskellige gæsteplejere som det enkelte barn er blevet tilbudt 40 35 36 Procent 30 25 20 15 10 27 20 16 5 0 2 ingen 1-2 3-4 5-6 7+ Antal forskellige daplejere tilbudt 2 procent af børnene i dagplejen er endnu ikke blevet tilbudt en plads hos en gæstedagplejer. Ellers fordeler børnene sig sådan, at 27 procent er blevet tilbudt 1-2 forskellige plejere, 36 procent er tilbudt 3-4 forskellige plejere, 20 procent er tilbudt 5-6 forskellige plejere, mens 16 procent af børnene gennem deres tid i dagplejen er blevet tilbudt 7 eller flere forskellige gæstedagplejere. To børn er blevet tilbudt henholdsvis 14 og 15 forskellige gæstedagplejere. Der er en naturlig sammenhæng mellem den tid, barnet har været i dagpleje og antallet af forskellige gæsteplejere, som barnet er blevet tilbudt. Over en fjerdedel af de børn, som har været i dagplejen i mere end ét år, har fået tilbudt mere end 7 forskellige plejere. Vi har været meget glade for vores dagplejemor og kun mødt søde dagplejere, men det er ganske enkelt ikke rimeligt, at et lille barn skal skifte opholdssted så ofte. Forældrene blev på den baggrund spurgt om, hvor mange forskellige gæstedagplejere det ville være rimeligt at få tilbudt. 69 procent mener, at det er rimeligt, at barnet i sin tid i dagplejen bliver tilbudt en eller to gæstedagplejere, mens 27 procent mener, at det er rimeligt med tre til fire. Kun 1 procent af forældrene mener, at det er rimeligt at få tilbudt flere end 4 forskellige gæsteplejere. 3
Figur 3. Tilfredsheden med antallet af tilbudte gæsteplejere. Meget utilfreds 18 Utilfreds 16 Tilfreds 30 Meget tilfreds 11 0 5 10 15 20 25 30 35 Procent En tredjedel af forældrene er utilfredse med, at deres børn tilbydes for mange forskellige gæstedagplejere. 18 procent er meget utilfredse, 16 procent utilfredse. Derimod er 30 procent tilfredse og 11 meget tilfredse med antallet af tilbudte gæsteplejere. Generelt vokser utilfredsheden, jo længere tid barnet har været i dagpleje. 17 procent af de forældre, som i over et år har haft børn i dagpleje, er utilfredse med antallet af tilbudte gæstedagplejere og 25 procent er meget utilfredse. 4
2. Afvisning af gæstepladser Over halvdelen af forældrene har prøvet at afvise en anvist gæstedagpleje. Afvisningerne skyldes først og fremmest manglende kendskab til gæstedagplejeren: at barn og forældre ikke kender pågældende plejer. Figur 4. Antal gange, hvor forældre har afvist en tilbudt gæsteplejer Procent 45 40 35 30 25 20 15 10 5 0 40 34 16 5 6 ingen 1-2 3-4 5-6 7+ Gæstedagplejere afvist Vi bruger som regel noget tid på at forberede vores barn på at han skal i gæstepleje altså snakker med ham om det dagen før. Men bliver vi ringet op om morgenen er det ikke nok tid til at forberede ham på, at han skal hen til en, han ikke kender. Nye, pludselige forandringer gør ham usikker og tit meget ked af det. Som det ses af figuren har 40 procent af forældrene endnu ikke afvist en anvist gæstedagplejer, 34 procent har én eller to gange afvist en tilbudt gæstedagplejer, mens 27 procent 3 eller flere gange har afvist at benytte en tilbudt gæsteplejeplads. De 60 procent af forældrene, der havde afvist en gæsteplejer blev i spørgeskemaet bedt om at angive, hvilke grunde de havde til at afvise den tilbudte plads. Resultaterne er gengivet i figur 5. Figur 5. Begrundelser for at afvise en gæsteplads Begrundelse Transportproblemer 7 % Dårlige erfaringer med gæsteplejeren 20 % Kendte ikke selv gæsteplejeren 53 % Barn kendte ikke gæsteplejeren 61 % Barn kendte ikke de andre børn 28 % Plads tog ikke hensyn nok til særlige behov (f.eks. allergi) 1 % Tilbud kom for sent 4 % Mente at de havde fået tilbudt for mange gæsteplejere 22 % Andet 24 % 5
Tallene viser, at forældre først og fremmest afviser gæsteplejere, fordi barnet ikke kender pågældende gæstedagplejer. 61 procent af forældrene angiver dette som én af årsagerne til, at de har afvist en gæstedagplejer. Næsten lige så vigtigt er det, at forældrene ikke selv kender vedkommende gæstedagplejer. Cirka en fjerdel af forældrene angiver desuden følgende tre årsager til, at de valgte at afvise gæsteplejeren: Egne dårlige erfaringer med gæstedagplejeren, at barnet ikke kendte de andre børn i gæstedagplejen, utilfredshed med antallet af tilbudte gæstedagplejere. Forældrene havde også muligheden for at angive andre begrundelser end de nævnte. En del angiver, at de i stedet valgte at tage fri fra arbejde eller selv sørgede for alternativ pasning, f.eks. ved at benytte barnets bedsteforældre. Andre angiver, at de valgte ikke at sende barnet afsted til en gæstedagplejer, da barnet først lige var begyndt i dagplejen. 3. Problemer med gæsteplejen Alle forældre, også de, der ikke har prøvet at afvise en tilbudt gæsteplejer, blev bedt om at oplyse, hvilke problemer de havde oplevet med gæstedagplejen. Figur 6. Problemer med gæsteplejen. Andel af forældrene som angiver én eller flere problemer ved gæsteplejen. Problemer Ingen 21% Transportproblemer 9% Dårlige erfaringer med gæsteplejeren 13% Kendte ikke selv gæsteplejeren 43% Barn kendte ikke gæsteplejeren 51% Barn kendte ikke de andre børn 25% Plads tog ikke hensyn nok til særlige behov (f.eks. allergi) 1% Tilbud kom for sent 5% Mente at de havde fået tilbudt for mange gæsteplejere 20% Andet 17% Det er meget svært. Jeg synes slet ikke at så små børn skal udsættes for at blive passet af en, de ikke kender. Manglende kendskab til gæstedagplejeren er det markant største problem. 43 procent af forældrene mener, at det er et problem, at de ikke selv kender gæstedagplejeren, og 51 procent mener det er et problem, at barnet ikke kender gæstedagplejeren. Et lignende problem er, at barnet ikke kender de andre børn. Flere forældre undrer sig over, at børnene fra 6
samme dagplejer ikke også kan sendes til samme gæstedagplejer, således at barnet i det mindste kender de andre børn. Mange forældre efterlyser, at der bliver oprettet en eller anden form for ordning, hvor barnet altid bliver passet af de samme gæstedagplejere. Et forældrepar foreslår, at barnet fra start tilknyttes en eller to faste gæstedagplejere, som forældre og barn har mulighed for at komme og møde og føle sig trygge ved inden barnet første gang sendes i gæstedagpleje. Et andet forældrepar oplyser, at de blev afvist, da de ville besøge gæstedagplejeren dagen inden barnet skulle af sted i pleje. 4. Tilfredshed Generelt er forældrene tilfredse med gæstedagplejesystemet, både det akutte og det planlagte. Der er dog en tendens til at forældrene er mindre tilfredse med det akutte gæsteplejesystem end det planlagte. Nedenstående figur viser tilfredsheden med gæsteplejesystemet under ét. Figur 7. Tilfredshed med gæsteplejesystemet. Meget utilfreds Utilfreds Hverken tilfreds eller utilfreds Tilfreds 11 13 22 38 Jeg synes, det fungerer fint. Det betyder ikke så meget, at de kommer i gæstedagpleje, hvis nogle af de andre børn, de går med til daglig, også kommer der. Meget tilfreds 9 0 5 10 15 20 25 30 35 40 Procent 13 procent er utilfredse med gæstedagplejesystemet under ét og 11 procent meget utilfredse. Derimod er 38 procent tilfredse og 9 procent meget tilfredse. 22 procent er hverken tilfredse eller utilfredse. Som nævnt er der en tendens til at forældrene er mere utilfredse med det akutte gæstedagplejesystem end med det planlagte system. 21 procent af forældrene er utilfredse med det planlagte gæstedagplejesystem, mens det samme tal for det akutte system er 27 procent. 7
5. Løsningsmodeller Dagplejens bestyrelse havde forud for undersøgelsen overvejet tre nye tiltag, som kunne tænkes at mindske presset på gæstedagplejen. For det første en refusionsordning, hvor forældre kompenseres med 75 kroner mod at holde deres barn hjemme. For det andet en løsningsmodel, hvor der oprettes et gæstedagpleje-hus med central beliggenhed i kommunen, som ville være det primære tilbud til børn, der har brug for et alternativt pasningstilbud. For det tredje en løsning, hvor der blev oprettet flere gæstepladser. Figur 8. Forældrenes holdning til løsningsmodellerne 70 60 57 58 59 50 Det er ikke et spørgsmål om 75 kroner, men om at få 2 x arbejdsliv og 3 x børneliv til at hænge sammen. Procent 40 30 20 24 22 19 Ja Nej 10 0 Refusion Gæsteplejehus Flere gæstepladser 24 procent af forældrene svarede ja til at holde deres barn hjemme mod en refusion på 75 kroner pr. dag, mens 57 procent svarede nej til en sådan ordning. Forældrene angiver to grunde til, at refusionsordningen ikke er attraktiv. For det første at økonomi ikke gør nogen forskel for, om barnet holdes hjemme eller ej. For det andet, at refusionen som minimum må svare til dagsprisen, for at en sådan løsning kan være et reelt alternativ. Derimod er tilslutningen til et gæstedagpleje-hus meget større. 58 procent af forældrene ville benytte sig heraf, hvis det blev oprettet. Fordelene ved et hus til gæsteplejen er ifølge forældrene, at børnene på den måde altid kommer det samme sted hen, og at de dér vil være sammen med de børn, som de kender fra dagplejen. For de store børn vil et gæstedagpleje-hus desuden være en blid overgang til børnehaven. Jeg synes, at ideen med et gæsteplejehus er rigtig god, hvis børnene kender stedet og dagplejerne dér. Dagplejerne kunne mødes der en gang om ugen så børnene blev trygge ved stedet og dagplejerne. 8
Oprettelse af flere gæstepladser har ligeledes stor opbakning, først og fremmest fordi en sådan ordning øger sandsynligheden for, at barnet kender den tildelte gæstedagplejer og kommer det samme sted som de andre børn fra dagplejen. 59 procent synes, at det er en god ide at oprette flere gæstepladser. Forældrene blev bedt om at angive, hvilken af de tre løsningsmodeller, de ville foretrække.11 procent ville foretrække en refusion, 45 procent et gæstedagpleje-hus, mens 41 procent ville foretrække, at der blev oprettet flere gæstepladser. Der er en lokal variation, idet forældre, der bor uden for Odder by foretrækker, at der oprettes flere gæstepladser, mens forældre, der bor i byen, foretrækker et gæsteplejehus. Vi foretrækker flere gæsteplejere, hvis man kan holde sig inden for en eller to. Ellers vil vi foretrække gæsteplejehuset. Mange af forældrene nævner en vuggestue som et fjerde alternativ. En vuggestue vil ifølge forældrene kunne løse mange af gæsteplejens nuværende problemer og samtidig sikre et højt pædagogisk niveau. 6. Hvad er vigtigt for forældrene? Det er vigtigt for forældrene, at barnet kender gæstedagplejeren. Hele 64 procent af forældrene svarer, at dette er det vigtigste ved gæstedagplejen. Dernæst er det vigtigt, at forældrene selv kender gæstedagplejeren, og at barnet kender de andre børn. Derimod er det mindre vigtigt, om der er kort transport eller om der tages særlige hensyn til børnene. Figur 9. Den vigtigste kvalitet ved gæsteplejen 11 6 6 14 Kort afstand Forældre kender plejer Barn kender plejer Barn kender andre børn Hensyn til særlige behov 64 9
7. Konklusion Det er vigtigt for forældre til børn i dagplejen, at barnet kender og er tryg ved dagplejeren, de fysiske rammer og de andre børn. Især når barnet sendes i gæstedagpleje. Mange forældre er utilfredse med, at deres barn tilbydes for mange forskellige gæsteplejere. Gæstedagplejere, som barn og forældre ikke kender, og derfor ikke føler sig trygge ved. Undersøgelsen viser, at utilfredshed med gæsteplejen ikke skyldes gæstedagplejerne som sådan, men det faktum, at forældre og barn ikke i forvejen kender vedkommende gæstedagplejer. En del forældre efterlyser derfor en bedre planlægning, og at der i bedre tid gives besked om, hvilken gæstedagplejer barnet skal benytte. Et flertal af forældrene mener ikke, at det er rimeligt, at børnene møder mere end to forskellige gæstedagplejere i deres tid i dagplejen. På den baggrund foreslår flere forældre en ordning, hvor barnet fra start fast tilknyttes en eller to gæstedagplejere, som forældre og barn i god tid kan besøge, så barnet, når det første gang sendes i gæstedagpleje, allerede kender stedet og gæstedagplejeren. Over halvdelen af forældrene mener, at et gæstedagpleje-hus og ansættelse af flere dagplejere, som fast tager sig af børn i gæstedagpleje, er en god ide. Derimod er der kun begrænset tilslutning til en refusionsordning. Et gæstedagpleje-hus har størst tilslutning blandt forældre, der bor i Odder by, mens forældre uden for byen foretrækker, at der ansættes flere dagplejere med tomme pladser. Generelt er flertallet af forældrene tilfredse med gæstedagplejesystemet under ét, dog er tilfredsheden med det akutte gæstedagplejesystem mindre end med det planlagte system. 47 procent er tilfredse med gæstedagplejesystemet, mens 24 procent er utilfredse. 10