4. Bordtennis opvarmningslege og spiløvelser Jakob Staun Breddekonsulent i Dansk BordTennis Union. Cand. scient i Idræt og Sundhed fra Institut for Idræt og Biomekanik, Syddansk Universitet. Tidligere jobs: Højskolelærer på Vejle Idrætshøjskole, analytiker ved Play the Game. Idrætslig baggrund/interesser: volleyball, orienteringsløb, vintersportsaktiviteter. Claus Wandall Folkeskolelærer samt DBTU-instruktør. Bordtennistræner i Søhøjlandets BTK (i Silkeborg). Foto: Jens Luckenbach, Illustrationer: Dennis Glassow Indledning Bordtennis er en overset sport i folkeskolen. Egentlig er det paradoksalt, eftersom stort set alle børn har prøvet at have et bat i hånden i daginstitutionen, i skolens frikvarter eller i kælderen derhjemme eller hos en ven. Det kræver selvfølgelig et vist antal borde samt net, bat og bolde at give sig i kast med bordtennis i undervisningen, men selv med sparsomt udstyr kan der laves bordtennislege, -spil og -aktiviteter i skolens idrætstimer til stor glæde for eleverne. Bordtennis er sjovt at spille, men kan være svært for børn at lære korrekt, fordi det stiller store krav til den motoriske udvikling. Mange bevægelser, hvor der bruges små muskelgrupper, skal koordineres meget hurtigt i det færdige spil. Hvis man ikke har en tilstrækkelig veludviklet koordinationsevne, kan dette være en meget svær opgave. Det anbefales derfor at starte bordtennisforløbet med en række bordtennislege, hvor eleverne lærer en række grundlæggende tekniske færdigheder inden det færdige spil introduceres. Lægges der for hårdt ud med almindeligt spil eller rundt om bordet, som de fleste kender, risikerer det at blive meget stillestående aktiviteter, hvor det meste af tiden bliver brugt på at hente bolde i stedet for at spille. Lege med høj intensitet er derimod motiverende og er gode til at fastholde koncentrationen hos børn. Legen kan endvidere styrke elevens motorik, så det bliver nemmere at gå til mere komplekse øvelser og spil senere. Bordtennis er en individuel sport, så de indledende og mest simple tilgange til sporten vil være enkeltvis med hvert sit bat og hver sin bold (se inspirationshæfterne for 3.-5. klasse + 6.-7. klasse). Efterhånden som eleven finder ud af at holde rigtigt på battet og lærer at kontrollere bolden nogenlunde, kan man bygge flere og flere elementer ovenpå, så eleven endvidere skal forholde sig til andre (med- og modspillere) i legen samt til nogle specifikke regler for legen eller spillet. Bordtennis er som færdigt spil (og således også i en lang række tilegnede lege) en kompetitiv sport, hvor man hele tiden balancerer på grænsen mellem succes og nederlag. Eleverne vil således både få positive og negative oplevelser med indlæringen af spillet og får mulighed for at arbejde med de psykologiske aspekter i at tabe eller vinde Bordtennis tilhører kategorien slagboldspil. Der kan således drages en lang række paralleller til sportsgrene som badminton, minitennis og squash med hensyn til den tekniske indlæring, benarbejdet under spillet, den taktiske tilgang til spillet osv. Artiklen indledes med referencer til de aktuelle trinmål for aldersgruppen, som forløbet sigter imod at tilgodese. Derefter følger en kort teoretisk gennemgang af henholdsvis den korrekte batfatning samt den anbefalede benstilling, som er centrale elementer når man vil indlære tekniske elementer. Derudover består denne artikel for folkeskolens ældste klasser primært af idéer til lege og spiløvelser, der nærmer sig det færdige spil. Ønskes i højere grad tekniske begynderøvelser og/eller øvelser til indlæring af serven, henvises til de øvrige inspirationshæfter fra Aktiv Rundt i Danmark for flere lege og øvelser. I hæftet for 3.-5. klasse beskrives et introduktionsforløb helt fra bunden med enkle tekniske øvelser. Hæftet målrettet 6.-7. klasse rummer et kort forløb til indlæring af serv samt en række konkurrenceprægede spiløvelser. Fælles mål Artiklens tilgang til bordtennis sigter imod følgende kundskaber og færdigheder i trinmålene for 10. klasse: 32
Kroppen og dens muligheder Mestre teknik fra såvel individuelle som holdidrætsgrene. Planlægge taktiske oplæg i forskellige idrætslige spil og holdidrætter, herunder slagboldspil. Mestre regler fra såvel individuelle som holdidrætter. Udvælge og redegøre for kvaliteter ved forskellige idrætter. Idrættens værdier Forstå betydningen af egen indsats i forhold til det fælles resultat. Forholde sig til fysiske og psykiske forandringer i forbindelse med unges udvikling. Forhold sig til og acceptere tabe-/vindereaktioner i konkurrence. Kende til idrættens betydning for livskvalitet, sundhed og livsstil. Reflektere over etik og moral i idrætsaktiviteter. Diskutere forskellige idrætstyper og deres kvaliteter. Idrætstraditioner og -kulturer Kende til andre kulturers idrætstraditioner. Afprøve enkelte af lokalområdets idrætstilbud inden for og uden for foreningerne. Baggrundsteori Inden beskrivelsen af egentlige øvelser og lege kommer her en kort introduktion til de mest grundlæggende tekniske elementer, som læreren kan/skal have for øje i forløbet. Batfatning Et korrekt greb om battet (batfatning) giver eleven de bedste forudsætninger for at udvikle sig rent teknisk. Lad pegefingeren hvile ned langs batbladet, og lad tommelfingeren hvile på modsatte side. Eleven skal slappe af i hånden. En typisk fejlkilde er, at eleven presser battet ind mod pegefingeren. Det er ikke så godt, idet eleven så kommer til at holde det såkaldte baghåndsgreb. Grebet skal være løst, men samtidig så fast, at battet ikke glider rundt i hånden. Battet skal følge en lige linje langs armen; det kan være en god idè at tegne en streg på hånden med kuglepen. Vær opmærksom på, at eleven ikke presser battet ind mod pegefingeren. Håndleddet skal være strakt og afslappet. Udgangsstilling Som i andre sportsgrene er der også i bordtennis en såkaldt udgangsstilling, hvorfra al bevægelse foregår. Det er ud fra den position, at de forskellige slag indlæres. Det er også denne stilling, som man bruger, når man skal tage imod serven fra modstanderen. Bemærk at begge ben er bøjede fødderne peger fremad mod modstanderen. Vægten er på den forreste del af fødderne. Battet holdes over bordhøjde, og der peges lige frem mod modstanderen. 33
Det er utroligt vigtigt, at man er i balance, når man skal træffe bolden. Det gælder om hele tiden at komme i position til næste slag. Kort fortalt kan man sige, at benene skal være på plads, før slaget kan påbegyndes. Det kan være en enorm udfordring specielt på begynderniveau. Fødderne placeres i en skulderbreddes afstand. Man skal være i stand til at flytte sig hurtigt i alle retninger. Normalt spiller man med venstre ben lidt foran (højrehåndet spiller) og står lidt skråt til bordet. Det er en god huskeregel, at man skal spille bolden foran kroppen. Stående ved bordet spilles cirka 60 % af boldene med forhånden og de resterende 40 % med baghånden. Når eleven bliver bedre kan man spille øvelser, hvor eleven udfordres i at bevæge sig fra side til side uden at krydse benene. Vær opmærksom på at eleven arbejder nede i benene med bøjede knæ, således at eleven opnår et lavt tyngdepunkt. Vær opmærksom på at eleven har vægten på den forreste del af foden. Opvarmningslege Jægerbold Der udpeges 2 jægere i klassen. Alle elever på nær de 2 jægere har et bat i hånden. Nu gælder det for jægere om at ramme de øvrige med bordtennisbolden. Når man bliver ramt, skal man hjælpe jægerne med at ramme de øvrige deltagere. Den som bliver ramt sidst er den bedste hare De spillere der ikke er jægere, har et bat i hånden. Battet må de forsvare sig med, når jægerne skyder efter dem. Jægerne må tage op til 3 skridt med bolden. De øvrige elever må, hvis de altså får fat på en løs bold, spille sammen (i så fald skal jægerne kæmpe for at få fat på bolden). Spil med flere bolde samtidig. Variér størrelsen på spilleområdet. Lad spillerne komme med forslag til nye regler. Mind spillerne om god jagtetik. Man skyder ikke efter hovedet. Dypbold Spillerne deles op i to hold. I hver ende af banen står der et bord, hvor bolden skal placeres for at score point. Der spilles uden nogen form for fysisk kontakt som i basketball. Man må ikke løbe eller drible med bolden. Spillet stiller således store krav til samarbejde, da man skal løbe for hinanden og hjælpe medspilleren af med bolden. Inden man afleverer bolden til en medspiller, skal den dyppes i jorden (se billede). Ved scoring, skal bolden blot lægges på bordet. Hvis der ønskes lidt mere aktion i spillet, kan man spille med 2 bolde efter et stykke tid. 34
Spil med flere bolde. Indfør flere scoringszoner. Snak med eleverne om taktik. Lad eleverne komme med forslag til nye regler. Kryds og bolle stafet Ved hjælp af 4 snore laves et kryds og bolle-felt i den ene ende af lokalet og en startlinje markeres i den anden ende. Eleverne deles ind i hold a 2-3 personer og fordeles med 2 hold pr. bane. Når startsignalet gives, løber én spiller fra hvert hold ned til kryds og bolle-feltet og placerer sit bordtennisbat i ét af felterne. Det ene hold lægger battene med den røde side opad og det andet hold med den sorte side opad. Den næste spiller på holdet må først løbe, når den forrige er tilbage ved startlinjen. Det hold som først har placeret sine tre bat på stribe har vundet! 35
Undervisningsdifferentiering Der vil altid være elever, der er hurtigere end andre til at tilegne sig nye færdigheder og afkode regler for nye lege. Når/hvis man kaster sig ud i ovenstående opvarmningslege uden at have beskæftiget sig med bordtennisteknik og batfatning mv., er der selvfølgelig en stor sandsynlighed for, at eleverne med forudgående kendskab til bordtennis vil være dominerende. Man kan derfor overveje at indføre særregler, der favoriserer de svageste og/eller stiller større krav til de stærke elever. Fx kan man i jægerbold og dypbold beslutte at Ole og Per (der er hurtige og skyder hårdt og præcist) skal kaste med venstre hånd, når de er jægere eller at pigerne skal rammes på benene for at blive skudt osv. I dypbold kan man indføre reglen, at minimum 4 spillere på holdet skal have rørt bolden inden der kan scores, eller stille andre krav der tilgodeser samarbejdet mv. Spiløvelser Ranglisteturnering På gulvet anbringes en række sedler med tallene fra 0 til 6 i rækkefølge. Tallet på sedlen svarer til antallet af sæt, spilleren har vundet. Spillerne begynder at spille kampe mod hinanden. Efter hvert færdigspillet sæt stiller eleverne sig ved den seddel, der svarer til antallet af vedkommendes vundne sæt (sammenlagt). Idéen er at man hele tiden udfordrer andre med samme sætscore som sig selv. Derved møder eleverne hele tiden en modstander på nogenlunde samme niveau, hvilket gerne skulle medvirke til jævnbyrdige kampe! Bemærk: Antallet af nederlag regnes ikke med, så når spilleren taber et sæt, går han tilbage til den samme seddel, som han forlod, inden han begyndte at spille det seneste sæt. Er en god øvelse med nye spillere, da den kræver et minimum af administration. Spillerne kører den selv. Der skal minimum være 8-10 spillere for at turneringen er sjov. Har man mange elever (og mange borde), er det en perfekt spiløvelse, da spillerne hele tiden skiftes ved bordene. 36
Kongebord En god spiløvelse med indbygget niveaudifferentiering er kongebord, hvor der spilles korte kampe og spilles mod mange forskellige modstandere på kort tid. Spillerne fordeler sig ved bordene 2 og 2. Der spilles fx til et bestemt pointtal eller til når læreren siger stop/ fløjter. Man kan skiftes til at serve (eller serve to server ad gangen, som i en rigtig kamp). Når kampen er færdig, rykker vinderne mod kongebordet (fx til højre i rækken af borde), taberne rykker nedad (til venstre). Hvis der står uafgjort, spilles der èn bold om at gå videre mod kongebordet. Vinderen ved kongebordet bliver stående. Denne kampøvelse giver god mulighed for at få spillet med mange og så er der i spillet en indbygget niveaudifferentiering, da styrkeforholdet regulerer sig selv. Der kan spilles med alternative regler fx at bolde, der afgøres med forhånden, giver 2 point. Der kan spilles med, at man skal spille med battet i den forkerte hånd. Der kan spilles med, at man slår med en terning om stillingen inden man begynder. Læreren kan pludselig vende spillet - og skifte kongebord undervejs. Ny mand Der spilles et sæt til fx 6 eller 11 point. Vinderen bliver ved bordet og råber ny mand. Eleverne, som ikke er i kamp, står og venter på række. Den forreste løber hen og bliver ny mand. Taberen går bag i rækken og venter på at blive ny mand. 37
Der er hurtig udskiftning ved bordene. Ulempen er dog at styrkeforholdet udstilles, da det er de bedste som bliver ved bordene. Prøv at spille med én af følgende variationer: Vinderen af kampen skal spille med modsatte hånd i næste kamp. Vinderen af kampen skal starte næste kamp med at være bagud med fx 2-0. Double med ét bat I denne spiløvelse skal eleverne spille double. Dog er den store udfordring, at hvert doublepar kun har èt bat. De skal således skiftes til at slå til bolden og samarbejde om at få battet hurtigt over til den anden spiller. Øvelsen kræver megen bevægelse og samarbejde! Man kan med fordel udligne styrkeforskelle ved at parre en dygtig elev med en mindre dygtig elev. Brug evt. øvelsen til en generel snak om doubletaktik. Rundt om bordet Såfremt man ikke har borde nok, til at alle kan være i gang på samme tid, er en øvelse som rundt om bord-et en god måde at skabe aktivitet for mange elever af gangen. Eleverne fordeler sig på hver side af bordet i en række. Der skal være lige mange i hver række. Hvis der er et ulige antal, skal der være flest der, hvor bolden sættes i gang. Bolden sættes i gang med et kast eller en serv. Modtageren af bolden løber - efter at have returneret den - over bag i den anden kø og så fremdeles. Der kan laves forskellige forhindringer, som eleverne skal løbe over og under på vejen frem til næste bold. Eleverne bevæger sig modsat urets retning! I begyndelsen spiller man med, at eleverne ikke kan gå ud, når de kikser en bold. Senere kan man indføre et konkurrencemoment i øvelsen ved, at hver elev har 3 liv. Når de er opbrugt, går eleven ud! Spil eventuelt med, at eleverne lægger battet på bordet, når de går ud. Når battet bliver ramt, er de med igen. Der kan opspares liv ved at ramme de øvrige deltageres bat. Eleverne kan inddeles i hold så en øvet og en mindre øvet spiller sammen. Når de tilsammen er gået ud 3 gange, går holdet ud. (Husk at have en aktivitet parat til de elever, der udgår af spillet). Der kan laves højere net med redskaber eller placeres forskellige ting (skotøjsæske, sko eller en bold), som der skal spilles uden om). Prøv at flytte bordets to halvdele fra hinanden (hvis de altså kan!) ca. 50 cm. Eleverne skal slå hårdere til bolden for at få den over nettet. 38
Rundt om bordet holdkonkurrence Eleverne inddeles i to hold, som har deres base ved hver sin bordende. Når eleven har slået til bolden, løber han hele vejen rundt om bordet og stiller sig bagerst i køen på sin egen side. Som net anbringes en plint eller en bande, så eleverne på de to hold ikke kan se hinanden. Spillet igangsættes som normal rundt om bordet og eleverne ryger ud efterhånden som de fejler. Spillet fortsætter, indtil der ikke er flere elever tilbage på det ene hold. Antallet af overlevende elever giver point. Har holdet således tre elever tilbage, tildeles holdet 3 points. Der kan f.eks. spilles til 5 points. Hvis der er rigtig mange spillere, kan det være nødvendigt at spille på flere borde samtidigt. Undervisningsdifferentiering De ovenstående spiløvelser har mere eller mindre indbygget niveaudifferentiering. Vil man gøre oplevelsen af øvelserne god også for de dårligste elever kan man dele eleverne i to grupper. Så kan de, der vil konkurrere med livet som indsats få lov til det, og de næstbedste kan hygge sig og have det sjovt med deres egen turnering. Evaluering Legene og øvelserne kan evalueres med eleverne, ved at lade dem komme med forslag til ændringer og forbedringer, så de passer bedre til deres niveau. Lad eventuelt eleverne fejlrette hinanden med hensyn til batfatning og benstilling osv. De konkurrenceprægede øvelser kan være en god anledning til en generel snak om et af trinmålene indenfor området Idrættens værdier: at forhold sig til og acceptere tabe-/vindereaktioner i konkurrence. Endelig kan bordtennis benyttes som eksempel på andre kulturers idrætstraditioner, som et af trinmålene indenfor området Idrætstraditioner og kulturer fordrer, at eleverne har opnået kendskab til. Bordtennis er den største sportsgren i Kina, som endvidere er totalt dominerende rent sportsligt på både dame- og herresiden. I forlængelse af OL i Beijing i august 2008 og den megen fokus og opmærksomhed på den kinesiske kultur i den forbindelse, er det en mulig opgave at lade eleverne undersøge bordtennissportens udbredelse samt dens sociale og kulturelle betydning i Kina. Afrunding Det kan anbefales at tage kontakt til en lokal bordtennisklub. Mange klubber tilbyder interesserede skoler at komme på besøg i skolens idrætstimer eller at invitere klassen til en træningstime i klubbens lokaler. Det kan være spændende for eleverne at opleve hvordan en rigtig bordtennistræning foregår i klubberne, samt endvidere opfylde ét af trinmålene indenfor området Idrætstraditioner og kulturer: at afprøve enkelte af lokalområdets idrætstilbud inden for og uden for foreningerne. For øvrig inspiration til bordtennisforløb i undervisningen med øvelser til indlæring af serv samt mere komplekse spiløvelser læs de øvrige inspirationshæfter fra Aktiv Rundt i Danmark for 3.-5. klasse og 6.-7. klasse. Dansk BordTennis Union har desuden så sent som i efteråret 2007 udarbejdet hæftet Bord-tennis i folkeskolen et inspirationsmateriale, som kan bestilles på www.dbtu.dk. DBTU har i øvrigt et teknikmærke program, hvor man i stil med atletikmærkerne og svømmemærkerne kan erhverve sig henholdsvis bronze-, sølv- og guldmærke, når man magter forskellige tekniske færdigheder. Kunne være en mulig tilgang til bordtennis i folkeskolen. DBTU afholder 3-timers kurser specifikt rettet mod pædagoger samt lærere i folkeskolen. Nedenstående kurser er programsat endeligt kursussted følger senere: Sjælland torsdag den 25. september kl. 14-17. Fyn torsdag den 2. oktober kl. 14-17. Jylland (Århus-området) onsdag den 8. oktober kl. 14-17. Kontakt DBTU for yderligere information eller med spørgsmål til ovenstående Breddekonsulent Annette Westermann annette.westermann@dbtu.dk tlf. 43 26 21 17 God fornøjelse med bordtennis i undervisningen! 39
Relevant litteratur og links Claus Wandall, Dansk BordTennis Union, Bordtennis i folkeskolen et inspirationsmateriale, 2007. Claus Wandall, Søren Andersen og Carsten Mortensen, Dansk BordTennis Union og Dansk Handicap Idræts-Forbund, Bordtennislege fra leg til det færdige spil, 2007. Søren Andersen og Claus Wandall, Dansk BordTennis Union, Klubtrænerkompendie, 2000. Søren Andersen, Peter Sartz m.fl., Dansk BordTennis Union, Instruktøruddannelse, 1996. Lars Bo Kaspersen og Jørgen B. Jensen, Begyndertræning i bordtennis forøvelser, 1984. Søren Andersen m.fl., Dansk BordTennis Union, Bordtennis en sport for børn, 1999. Lars Bo Kaspersen, Begyndertræning i Bordtennis 1, FOCUS idræt nr. 2, 1982. www.dbtu.dk Hvor du bl.a. kan læse mere om teknikmærker og købe ovenstående hæfter. Oversigt over danske bordtennisklubber: http://www.dbtu.dk/?id=237. www.btex.dk webshop med bordtennismaterialer (borde, net, bat, bolde mv.). 40