Sådan gør du. Om samarbejde og underretningspligt - når børn, unge og deres forældre har brug for hjælp

Sådan gør du Om samarbejde og underretningspligt - når børn, unge og deres forældre har brug for hjælp

2 1. Tavshedspligt s. 3 2. Sådan arbejder vi med barnet eller den unge og familien s. 6 3. Sådan søger du råd og vejledning hos PPR s. 12 4. Sådan søger du råd og vejledning i Sundhedstjenesten s. 14 5. Sådan søger du råd og vejledning om talepædagogisk hjælp s. 15 6. Visitation til særlige tilbud i Kulturdirektoratet s. 17 7. Hvornår skal Familieafdelingen underrettes? s. 19 8. Hjælpeforanstaltninger efter Serviceloven s. 24 9. Hvordan samarbejder direktoraterne? s. 25 10. Kontakt s. 30 11. Henvisning til relevante retsregler s. 31

4 5 1. Tavshedspligt og videregivelse af oplysninger Hvad enten du er ansat på en skole, i en institution eller i en forvaltning, har du som udgangspunkt tavshedspligt. Det står i Forvaltningslovens 27. Tavshedspligten gælder alle ansatte og bestyrelsesmedlemmer, studerende og eksterne konsulenter, der kommer på skolen eller i institutionen. Reglen om tavshedspligt er til for at beskytte borgerne mod krænkelse af deres privatliv, og oplysninger om børn og forældre må derfor ikke videregives til private. Tavshedspligten er et vigtigt aspekt i det tværfaglige samarbejde indenfor kommunen. Tavshedspligten tilsidesættes dog altid af din underretningspligt til Socialdirektoratets Familieafdeling, når du vurderer, at et barn eller en ung har brug for særlig støtte. Du kan læse mere om underretningspligten på side 19 Du må videregive oplysninger inden for samme forvaltningsmyndighed, når I Frederiksberg kommune er det praksis at orientere og samarbejde med forældrene, når der underrettes eller videregives oplysninger. Alle saglige og væsentlige oplysninger, der er af betydning for barnets situation, må med forældrenes skriftlige samtykke videregives. Samtykke fra forældrene gælder for et år. Socialdirektoratets Familieafdeling kan jf. Retssikkerhedslovens 11 indhente oplysninger vedr. et barn eller en ung. Når Familieafdelingen sender en sådan anmodning til f.eks. en daginstitution eller en skole, har institutionen pligt til at videregive oplysninger til Familieafdelingen, selvom det ikke er muligt at få forældremyndighedsindehaverens samtykke. Når forældremyndigheden ikke giver samtykke til, at du i det tværfaglige samarbejde videregiver fortrolige oplysninger indenfor din egen forvaltning, må du som hovedregel ikke videregive dem med mindre, at det har en særlig betydning for, at den du giver oplysningerne til, kan udføre sit arbejde. Der skal således foreligge et sagligt begrundet behov for at kunne videreformidle oplysningen. Du må videregive oplysninger til en anden forvaltningsmyndighed, når Du må som udgangspunkt heller ikke videregive fortrolige oplysninger til en anden forvaltningsmyndighed, når forældremyndighedsindehaveren ikke har givet sit samtykke. Der gælder dog en særlig undtagelse, den såkaldte "værdispringsregel": Hvis du vurderer, at hensynet til barnet eller den unge i en given sag vejer tungere end hensynet til forældrenes interesser i at tilbageholde oplysninger, så kan du videregive disse oplysninger til en anden forvaltningsmyndighed uden forældremyndighedsindehaverens samtykke. I de tilfælde hvor forældrene ikke giver deres samtykke til at videregive fortrolige oplysninger skal der foretages en vanskelig vurdering, som du nødvendigvis ikke kan tage ansvaret for alene. Hvis du er i tvivl om, hvorvidt du må eller skal videregive oplysninger, skal du altid kontakte din leder for yderligere afklaring. I SSP-samarbejdet gælder der særlige regler i forbindelse med udveksling af oplysninger i det kriminalpræventive arbejde jf. Retsplejelovens 115. Du må videregive oplysninger til en biologisk forældre, der ikke har del i forældremyndigheden, når Her gælder en særlig undtagelse, idet forældre, som ikke har del i en forældremyndighed, har ret til at få en orientering om deres barn fra daginstitution, skole, Familieafdelingen og sundhedsvæsenet. Den biologiske forældre, der ikke har del i forældremyndigheden, har ikke ret til aktindsigt i den fulde sag eller umiddelbart ret til at deltage i møder eller lign., medmindre det foregår med deltagelse af den forældre, der har forældremyndigheden eller med dennes tilladelse. Orienteringen må udelukkende vedrøre: barnets standpunkt faglige udvikling trivsel og eventuelle problemer Oplysninger må ikke omhandle: den udøvende forældremyndighed informationer, som skønnes at kunne være til skade for barnet

6 7 2. Sådan arbejder vi med barnet eller den unge og familien Når et barn i en daginstitution vækker bekymring Når et barn i en daginstitution har en adfærd eller fremtoning, der volder bekymring, skal det pædagogiske personale reagere. Det kan f.eks. dreje sig om barnets samspil med jævnaldrende eller de voksne, barnets følelsesmæssige tilstand, forhold omkring hygiejne/ernæring eller om motoriske problemer. Barnets adfærd kan være tegn på, at der er noget galt, men det behøver ikke altid at være tilfældet. Sådan skal du gøre på institutionen Så snart bekymringerne opstår, skal der handles Beskriv hvad du har set. Del din bekymring med dine kollegaer og stol på jeres faglighed og evne til at skelne væsentligt fra uvæsentligt. Inddrag ledelsen og fortæl hvad du har set, og hvorfor det vækker din bekymring. Formuler så klart som muligt, i hvilken retning bekymringen går. Dvs. hvad er det, der bekymrer dig, f.eks. at barnet ikke er alderssvarende udviklet, har ændret adfærd eller har svært ved at omgås de andre børn Vælg en kontaktperson. Det kan f.eks. være stuepædagogen eller lederen. Husk at ledelsen på institutionen skal være orienteret under hele forløbet Forældrene skal inddrages så tidligt som muligt. Det er en vigtig opgave, at I møder forældrene med omsorg og forståelse, når de bliver indkaldt til en samtale. Det har stor betydning, at forældrene selv får mulighed for at foreslå hjælp, og evt. er med til at søge hjælp til barnet. Forældrene skal orienteres om alt materiale vedrørende barnet, som sendes fra institutionen til andre instanser eller myndigheder Forsøg at være meget præcis i beskrivelsen af, i hvilken retning bekymringen går. De første observationer skal følges op af mere systematiske iagttagelser, f.eks. en Kuno-Beller beskrivelse af barnet For at støtte barnet bedst muligt skal det pædagogiske arbejde med barnet beskrives. Handleplanen skal afspejle, hvilke pædagogiske tiltag I vurderer gavner barnet, og hvilke der skal ændres Kan institutionen selv klare opgaven i samarbejde med forældrene, eller skal andre inddrages og hvilken rolle skal de have? Skal Pædagogisk Psykologisk Rådgivning inddrages? Er situationen så alvorlig, at der skal skrives en underretning til Familieafdelingen? Det er vigtigt at være konkret og evt. beskrive korte hændelsesforløb, der kan tydeliggøre, hvad det er, I er bekymret for. I skal derudover beskrive, hvad I har gjort for at afhjælpe vanskelighederne, samt hvordan I har samarbejdet med forældrene Du kan læse mere om underretningspligten og fremgangsmåden på side 19 Når barnet har brug for hjælp uden for institutionen, skal I lave en beskrivelse sammen med forældrene. Forældrene kan skriftligt vedlægge deres opfattelse af problemet, hvis de ser noget andet derhjemme eller er uenige med jer. I kan søge generel rådgivning i PPR, hos talepædagogen eller hos sundhedsplejersken, om hvordan I skal tackle børnenes vanskeligheder Er der tilfælde, hvor det er svært for forældrene at erkende, at deres barn har brug for hjælp. Tilfælde hvor de ikke kan acceptere, at jeres beskrivelse af barnets vanskeligheder sendes til andre faggrupper eller acceptere, at barnet undersøges, må I vurdere, hvor stor jeres bekymring er. Vurderer I, at barnet mistrives, hvis barnet ikke får hjælp, skal I skrive en underretning. Underretningen sendes til Familieafdelingen. Hvornår skal institutionen reagere straks Hvis I formoder, at der er tale om fysisk eller psykisk mishandling, seksuelt misbrug eller strafbare forhold, skal institutionen reagere straks. Du har som offentlig ansat skærpet underretningspligt. Får du kendskab til nævnte overgreb mod børn, har du ifølge loven pligt til straks at underrette Familieafdelingen telefonisk eller personligt, inden du orienterer forældrene. Familieafdelingen tager stilling til det videre forløb i sagen Når et barn i skole, SFO eller fritidsordning vækker bekymring Når et barn i en skole, SFO eller fritidsordning har en adfærd eller fremtoning, der vækker bekymring, skal personalet reagere. Den bekymrende adfærd kan være såvel udadsom indadvendt. Det kan være indlæringsproblemer, tale-sprogproblemer, eller barnet kan fremvise tegn på manglende omsorg eller hygiejne.

8 9 Sådan skal I gøre på skolen eller SFO en Så snart bekymringerne opstår, skal der handles Del din bekymring med en kollega, og husk altid at inddrage din leder. Formuler så klart som muligt, i hvilken retning bekymringen går, f.eks. at barnet ikke er alderssvarende udviklet, har ændret adfærd eller har svært ved at omgås de andre børn. Beskriv problemstillingen entydigt. Afdæk om der er bekymring både i skole og SFO Vælg en kontaktperson. Det kan f.eks. være barnets klasselærer, børnehaveklasseleder, SFO-pædagogen eller lederen. Husk at lederen skal være orienteret under hele forløbet Inddrag barnet. Efter en konkret vurdering af karakteren af din bekymring må du afgøre, hvordan og i hvilket omfang barnet skal inddrages Forældrene skal inddrages så tidligt som muligt. Det er en vigtig opgave, at I møder forældrene med omsorg og forståelse, når de bliver indkaldt til en samtale. Det er en stor opgave at formulere så klart som muligt over for forældrene, hvori bekymringen ligger. Det har stor betydning, at forældrene selv får mulighed for at foreslå hjælp, og evt. er med til at søge hjælp til barnet. Vurdér sammen med forældre, og evt. andre fagpersoner, hvem der skal orienteres, f.eks. om I skal tage kontakt til PPR. Hvis beskrivelser sendes til andre, skal det ske med forældrenes tilladelse. Lederen kan enten deltage i mødet eller efterfølgende modtage en orientering Der udarbejdes en handleplan i samarbejde med eleven og forældrene. Vær konkret, beskriv dine observationer, og hvad der hidtil har været gjort, hvilke resultater der er opnået og afstem det med elevens og forældrenes synspunkter. Personale på skole og i SFO har pligt til systematisk at udarbejde beskrivelser og eventuelt specialundervisningsplaner i forhold til elever med særlige behov Forældrene har ret til at læse alt skriftligt materiale, der udarbejdes om barnet. Forældrene har ret til at vælge, hvad de synes, der er det bedste for deres barn. Det er skolens/sfo ens pligt at inddrage og samarbejde med forældrene Hvis forældrene har svært ved at erkende, at deres barn har brug for specialundervisning, kan skolens leder iværksætte specialundervisning, forudsat at lederen vurderer, at det er nødvendigt af hensyn til elevens udvikling, jf. Lovbekendtgørelse om folkeskolens specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand 3 stk 9 Når PPR skal inddrages: Læs side 12 Hvis I bekymrer jer om barnets generelle udvikling og trivsel, og forældrene ikke vil acceptere, at der iværksættes hjælpeforanstaltninger, eller at barnet indstilles til evt. undersøgelse, må ledelsen på skolen eller SFO en vurdere, om barnet SKAL have hjælp. Er det tilfældet, skal I skrive en underretning til Familieafdelingen - Dette kan ske uden forældrenes accept. Forældrene skal orienteres om underretningen og kan vedlægge deres opfattelse af problemet Du kan læse mere om underretningspligten og fremgangsmåden på side 19 Hvornår skal skolen/sfo en reagere straks Hvis I formoder, der er tale om fysisk eller psykisk mishandling, seksuelt misbrug eller strafbare forhold, skal institutionen reagere straks.du har som offentlig ansat skærpet underretningspligt. Får du kendskab til nævnte overgreb mod børn, har du ifølge loven pligt til straks at underrette Familieafdelingen telefonisk eller personligt, inden du orienterer forældrene. Familieafdelingen tager stilling til det videre forløb i sagen. Når et barn i sundhedsplejen vækker bekymring Når enten en familie eller et barn har en adfærd, der vækker bekymring, skal sundhedsplejersken reagere. Bekymringen kan handle om forældrenes omsorg og/eller barnets mistrivsel. Sundhedsplejersken skal overfor disse familier yde en særlig indsats. Sådan skal du gøre på småbørnsområdet Beskriv hvad der vækker din bekymring og reflekter over det Del din bekymring med en kollega Inddrag eventuelt børneungelægen Underret din faglige leder og aftal det videre forløb Forældrene skal inddrages så tidligt som muligt. Drøft dine observationer med forældrene. Det kan senere vise sig, at bekymringerne er ubegrundede, og at forholdene er forbedrede Er der fortsat brug for tæt kontakt til familien, udarbejdes en handlingsplan med udgangspunkt i barnets udviklingsforløb

10 11 Overvej om familien skal tilbydes flere hjemmebesøg over en 3 måneders periode Overvej sammen med forældrene om andre faggrupper skal orienteres eller inddrages Sådan skal du gøre på skoleområdet I børnehaveklassen og herefter på hvert andet klassetrin har eleverne en personlig samtale om sundhed med sundhedsplejersken. Når et barn under samtalen eller på anden vis giver anledning til bekymring, skal sundhedsplejersken handle. Hvornår skal sundhedsplejen reagere straks Du har som offentlig ansat skærpet underretningspligt. Hvis du formoder, at barnet har været udsat for fysisk eller psykisk mishandling eller andre strafbare forhold, skal du reagere straks. Får du kendskab til overgreb mod børn, har du ifølge loven pligt til straks at underrette Familieafdelingen telefonisk eller personligt, inden du orienterer forældrene. Familieafdelingen tager stilling til det videre forløb i sagen. Del din bekymring med en kollega. Inddrag din leder. Formuler i hvilken retning din bekymring går og beskriv problemstillingerne klart og tydeligt Drøft din bekymring med klasselæreren. Afdæk om der er bekymring både på skolen og evt. i SFO en Eleven tilbydes flere samtaler Forældrene skal inddrages så tidligt som muligt. Vurder sammen med forældre og evt. andre fagpersoner, hvem der skal orienteres Viser bekymringen sig at være velbegrundet, skal skolen og relevante fagpersoner inddrages Alt materiale, der omhandler sundhedsplejerskens familiearbejde, og som sendes videre til anden samarbejdspartner, skal været fagligt behandlet enten i eget team, skolens tværfaglige team eller med den faglige leder, og forældrene skal være orienteret Den faglige leder påtegner dokumenterne inden de sendes videre Hvis forældrene har svært ved at erkende, at barnet har brug for hjælp, og de derfor ikke kan acceptere, at din beskrivelse af barnets vanskeligheder sendes til andre faggrupper eller acceptere, at barnet undersøges, må du sammen med din faglige leder vurdere barnets situation. Vurderer I, at barnet mistrives, hvis barnet ikke får hjælp, skal I skrive en underretning, og sende den til Familieafdelingen Du kan læse mere om underretningspligten og fremgangsmåden på side 19

12 13 3. Sådan søger du råd og vejledning hos PPR Kontakt PPR (Pædagogisk Psykologisk Rådgivning) Thorvaldsensvej 26, 1871 Frederiksberg C Tlf. 38 21 11 30, Fax 38 21 11 49 www.frederiksberg.dk/ppr Hvem kan henvende sig? Forældre, elever, institutioner, skoler/sfo og sundhedstjenesten kan henvende sig til PPR på tlf. 38 21 11 30. Når personalet på en institution (børn 0 7 år) henvender sig Når I indstiller et barn til PPR, skal indstillingen være underskrevet af både forældre og institutionens leder. Alle indstillinger besvares senest en måned efter, at indstillingen er registreret i PPR med oplysninger om navn og tlf. på en kontaktperson. Kontaktpersonen er psykolog, socialrådgiver eller fysioterapeut. PPR tager til at begynde med en samtale med personale, ledelse og forældre. Samtalen skal munde ud i en handleplan. PPR tilbyder PPR kan tage samtaler, foretage psykologiske vurderinger og undersøgelser af henviste børn og unge, og rådgive om specialpædagogisk bistand. PPR kan tilbyde: En pædagogisk psykologisk undersøgelse Fysioterapeutisk vejledning Rådgivning af personale Rådgivning af forældre Supervision PPR kan anbefale: Et specialpædagogisk tilbud i en børneinstitution En plads i en af kommunens specialinstitutioner PPR kan formidle kontakt til: Familieafdelingen med henblik på en socialfaglig undersøgelse Andre instanser, f.eks. børnepsykiatrisk undersøgelse PPR sørger for, at forældrene modtager vurderingen og evt. resultatet af undersøgelsen. Efter forældrenes accept formidler PPR vurderingen videre til personalet. Når personalet på skole eller SFO henvender sig Elever i skolen, der kan have behov for specialundervisning eller specialpædagogisk bistand, indstilles til PPR. Sådan gør du Du rekvirerer et indstillingsskema hos PPR Skolelederen underskriver alle henvendelser til PPR Klasselæreren og lederen af sundhedstjenesten kan indstille en elev til PPR Indstillingen sendes til PPR, efter at skolen har haft en samtale med forældre og elev Forældre og elev kan på eget initiativ henvende sig til PPR PPR tilbyder En psykologisk vurdering og undersøgelse. En vurdering på baggrund af: Oplysninger fra den/dem, der ønsker barnet henvist Samtale med elevens lærere Samtale med andre nøglepersoner PPR vurderer oplysningerne, og kommer med et forslag til skolelederen. Enten mundtligt eller skriftligt. Skolen informerer herefter forældrene. En undersøgelse på baggrund af: Undersøgelse af elevens funktionsvanskeligheder Samtale med eleven og forældrene Pædagogiske og psykologiske prøver - evt. suppleret med udtalelser fra andre sagkyndige På baggrund af oplysningerne,afgiver PPR et forslag til skolelederen. Enten mundtligt eller skriftligt. Psykologen informerer herefter forældrene om undersøgelsens resultat, og det forslag psykologen vil give skolelederen. Der skal skrives en rapport: Hvis og når forældrene ønsker det Hvis elevens problemer er vidtgående eller komplicerede Når eleven henvises til andre undersøgelser PPR kan anbefale: Specialundervisning på elevens distriktsskole - iværksættes af skolens leder Specialundervisning udenfor egen distriktsskole Desuden kan skolens leder forelægge sagen i visitationsudvalget, som kan træffe beslutningen om evt. ændret skoletilbud. Det kan du læse mere om på side 17.

14 15 4. Sådan søger du råd og vejledning i Sundhedstjenesten Kontakt Sundhedstjenesten Guldborgvej 25 2000 Frederiksberg C Tlf. 38 21 11 10 Fax 38 21 11 09 www.frederiksberg.dk/sundhedstjenesten Hvem kan henvende sig Den kommunale dagpleje kan kontakte Sundhedstjenesten. Til hver daginstitution og skole er der tilknyttet en sundhedsplejerske, som institutionen kan kontakte, når der er brug for sundhedsfaglig rådgivning. Du kan dog altid kontakte Sundhedstjenesten. Sundhedsplejen tilbyder Sundhedsplejersken tilbyder konsulentbistand til personalet. Vi yder generel rådgivning og vejledning om børns sundhed og trivsel samt konkret rådgivning for de børn, som personalet finder har særlige sundhedsfaglige behov. Sundhedsplejersken samarbejder med personalet i den enkelte institution om generelle emner, og enkelte børn efter aftale med forældrene. Formålet er i fællesskab at arbejde for et sundt liv for børnene. Vi taler om Forebyggelse: fejlernæring, allergi, ulykker, luftforurening m.m. Sundhedsfremme: børns trivsel og udvikling, kostvaner, emotionel kontakt, det sociale liv, motion og leg, søvnbehov Særlige behov: spiseforstyrrelser, tilbagevendende eller kronisk sygelighed, fysisk eller psykisk vold, seksuelle overgreb. 5. Sådan søger du råd og vejledning om talepædagogisk hjælp Kontakt Kommunikationscenteret Dronningensvej 4 2000 Frederiksberg Tlf. 38 21 11 70 Fax 38 21 11 69 www.frederiksberg.dk/kommunikationscenteret komcen@frederiksberg.dk Hvem kan henvende sig Forældre, institutioner og skoler kan henvende sig til Kommunikationscenteret. Sådan gør du På Kommunikationscenteret bestiller du et indstillingsskema. På skemaet anmoder du om talepædagogisk hjælp - efter aftale med barnets forældre. Skemaet udfyldes og returneres til Kommunikationscenteret. Kommunikationscentret tilbyder Kommunikationscenteret tilbyder talehøreundervisning af børn og unge indtil 18 år. Vi undersøger og vurderer barnet/den unge. Vi rådgiver og kommer med forslag til det videre forløb. Tilbuddene omfatter: Småbørn Rådgivning og vejledning til forældre med børn med særlige behov: Talepædagogisk hjælp uanset om barnet passes hjemme, er i dagpleje eller i daginstitution Hjælp til forældre og personale for at skabe sprogligt udviklende miljøer omkring barnet, og fremme gode kommunikationsvaner Undervisning for at afhjælpe barnets sproglige problemer I specialinstitutioner og til særlige sprogpladser yder vi intensiv talepædagogisk hjælp: Hjælp til valg af kommunikationsform, rådgivning til forældrene og personale, vejledning og undervisning

16 17 Skolebørn Hver skole har tilknyttet en talehørerlærer, der tilbyder at undervise børn med sprogproblemer På kommunens folkeskoler foretager talehørelæreren screening og tegneiagttagelser i børnehaveklasserne Talehørelæreren vurderer børn med svære læse-staveproblemer 6. Visitation til særlige tilbud i Kulturdirektoratet Kontakt Kulturdirektoratet Frederiksberg Rådhus 2000 Frederiksberg Tlf. 38 21 00 63 (småbørn) Tlf. 38 21 00 81 (skolebørn) Fax 38 21 00 19 www.frederiksberg.dk/kulturdirektoratet kulturdirektoratet@frederiksberg.dk Kulturdirektoratet har to visitationsudvalg. Et visitationsudvalg for småbørn og et visitationsudvalg for børn og unge. Udvalgene er sammensat af repræsentanter fra forskellige faggrupper. Udvalgene har hver en formand, der træffer den endelige afgørelse om særlige pladser, grupper og øvrige tilbud. Visitationsudvalg for småbørn (0 6 år) Visitationsudvalget henviser barnet til en plads med et særligt formål eller specialinstitution. Udvalget mødes én gang om måneden. Du skal bestille et ansøgningsskema om plads med særligt formål hos småbørnskonsulenterne. Udvalgets formand er konsulenten for børn med særlige behov. Visitationsudvalget behandler sager modtaget fra en institutionsleder. Som bilag til ansøgningen sendes i hvert enkelt tilfælde fyldestgørende og relevante beskrivelser af barnet. Det kan dreje sig om beskrivelser fra det pædagogiske personale, forældre, talepædagog og evt. sundhedsplejerske. Der kan desuden foreligge udtalelser fra egen læge, psykolog, børnepsykiatrisk afdeling eller fra Børneklinikken (i Kristianiagade). Skønner visitationsudvalget, at materialet ikke giver et fuldstændigt billede af barnets vanskeligheder, opfordres forældre eller personalet til at få barnet nærmere undersøgt, hos en eller flere af ovennævnte specialister. Udvalget afgør ud fra beskrivelser af barnet, om det kan være relevant med et særligt tilbud. Visitationsudvalg (7-14/18 år) Skolens leder henviser i samarbejde med forældrene, eleven og PPR-medarbejder til visitationsudvalget. Skolen skal vedlægge aktuelle pædagogisk/faglige beskrivelser af eleven og udtalelse fra PPR. Skolens ledelse har adgang til et elektronisk skema, der anvendes ved indstilling til udvalget.

18 19 Udvalgets formand er PPR s leder. Udvalget holder møde den anden onsdag i hver måned. Der er deadline for ansøgninger 10 dage før mødets afholdelse. Udvalget kan henvise til anden skoleplacering i Ungdomslinien, Christianskolen, individuelt tilrettelagte skoletilbud eller evt. skolepladser med døgnophold. Den skole der skal afgive eleven, og den skole der skal modtage, aftaler overflytningen. Elevens eventuelle tilbagevenden til folkeskolen sker efter fornyet henvisning. Specialklasserækker og gruppeordninger PPR s leder henviser til kommunens læseklasserække på Skolen på La Coursvej, specialklasserækken på Søndermarkskolen og gruppeordningerne på Lindevangskolen efter henvendelse fra den aktuelle skoles leder. Der er visitation til specialklasserækker og gruppeordninger ca. 1. februar hvert år til det efterfølgende skoleår. Den vidtgående specialundervisning Skolens leder indstiller i samarbejde med familierne og PPR s psykologer til vidtgående specialundervisning. PPR s leder træffer den endelige afgørelse om den fremtidige skole- og fritidshjemsplacering. Familierne oplyses om, at de, inden 4 uger fra afgørelsen, kan indbringe sagen for Undervisningsministeriets Klagenævn for vidtgående specialundervisning jf. Folkeskolelovens 51, stk. 6. 7. Hvornår skal Familieafdelingen underrettes? Kontakt Socialdirektoratet Familieafdelingen Frederiksberg Rådhus 2000 Frederiksberg socialomraadet@frederiksberg.dk Distrikt Vest Tlf. 38 21 36 17 Fax 38 21 30 59 Distrikt Nord/Øst Tlf. 38 21 36 18 Fax 38 21 30 59 Specialkonsulentgruppen Tlf. 38 21 36 16 Fax 38 21 36 49 Hvad siger loven? Af Socialministeriets bekendtgørelse vedr. Servicelovens 153 og 154 fremgår det, at alle offentlige ansatte eller personer, der udfører opgaver for det offentlige, herunder læger og ansatte ved frie grund- og kostskoler, er omfattet af underretningspligten, når de møder et barn med særlige behov. Der er underretningspligt ( 153): Når barnet eller den unge har vanskeligheder eller i øvrigt lever under utilfredsstillende forhold, og det ikke er muligt at afhjælpe vanskelighederne gennem en dialog og et samarbejde med forældrene og barnet eller den unge. Når der er behov for støtte på grund af nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne. Der er øjeblikkelig underretningspligt ( 154): Underretningspligten indtræder straks du får kendskab til, at et barn eller en ung udsættes for vanrøgt eller nedværdigende behandling - fra forældre eller anden opdragers side. Når barnet eller den unge lever under forhold, der bringer vedkommendes sundhed og udvikling i fare.

20 21 Velfærdstruende situationer: Børn og unge der udsættes for fysisk/psykisk vold eller mishandling Børn og unge der har været udsat for seksuelt misbrug Børn og unge der ikke modtager påkrævet lægebehandling Børn og unge der lever uden forældreopsyn Familieafdelingen skal straks underrettes telefonisk, hvis barnets eller den unges velfærd er truet. Dette skal altid følges op af en skriftlig underretning. Hvis du uden for Familieafdelingens åbningstid får kendskab til, at et barn eller en ung befinder sig i en velfærdstruende situation, skal Familieafdelingens døgnvagt orienteres. Vi handler med det samme. Døgnvagten: tlf. 28 98 36 50 Hvad skal en underretning indeholde? Underretningen skal være en objektiv beskrivelse af familiens og barnets eller den unges situation. Det bør fremgå hvilke initiativer, der er taget, herunder hvilken form for rådgivning og vejledning forældrene har fået. Underretningen bør indeholde konkrete observationer, og udsagn fra forældrene og barnet eller den unge. Det bør altid fremgå af en underretning, om barnet/den unge og forældrene er informeret om, at Familieafdelingen underrettes. En underretning bør indeholde: Barnet/den unges navn CPR-nummer m.v. Hvor længe har barnet/den unge været i institutionen Familiemæssig baggrund Barnets/den unges fremtoning Barnets/den unges generelle trivsel og udvikling Barnets/den unges ressourcer og vanskeligheder Barnets/den unges kontakt og samspil med andre børn Barnets/den unges kontakt med medarbejderne Barnets/den unges evne til at lære Barnets/den unges følelsesmæssige tilstand og reaktioner Forældresamarbejdet Hvad er foretaget indtil nu Hvad kan I selv gøre Specifikt for hvert område bør underretningen suppleres med: Sundhedsplejen: Motorisk udvikling Sproglig udvikling Barnets leg Dagsrytme, spise- og sovevaner Kan barnet tage egne initiativer Daginstitutionen: Motorisk udvikling Sproglig udvikling Barnets leg Dagsrytme, spise- og sovevaner Kan barnet tage egne initiativer Fremmøde Skolen: Fagligt niveau Fremmøde Lektier Sociale relationer Adfærd SFO/klub: Fremmøde Foretrukne aktiviteter Sociale relationer Adfærd Hvad gør Familieafdelingen? Den sagsbehandler - som efter distrikt og CPR-nr. er ansvarlig - modtager underretningen. Familieafdelingen er opdelt således: Distrikt Vest Distrikt Nord/Øst Specialkonsulentgruppen

22 23 Sagsbehandleren vil, senest 6 hverdage efter at underretningen er modtaget, sende en kvittering. Det skal dog understreges, at underretteren ikke er part i sagen, før forældrene har givet tilladelse til, at direktoraterne udveksler oplysninger. Forældrene vil altid blive kontaktet og orienteret om, at Familieafdelingen har modtaget en underretning. Undersøgelse i henhold til Servicelovens 50 Når Familieafdelingen har modtaget en underretning fra en institution, skal der træffes beslutning, om der er grundlag for at igangsætte en undersøgelse jf. Servicelovens 50. Vi foretager en 38 undersøgelse, når det antages, at et barn eller en ung har behov for særlig støtte, herunder bl.a. i forbindelse med at vedkommende har en fysisk eller psykisk nedsat funktionsevne. En undersøgelse kan under normale omstændigheder afsluttes inden for 4 måneder. Beslutningen om at igangsætte en 50 undersøgelse skal træffes i forståelse med forældremyndighedsindehaveren og den unge, der er fyldt 15 år. Familieafdelingen inddrager de fagfolk i undersøgelsen, som allerede har viden om barnets eller den unges og familiens forhold. Dette vil typisk ske ved at indhente udtalelser fra f.eks. sundhedsplejerske, pædagoger, psykologer, lærere eller andre, der har et direkte kendskab til barnet/den unge. Hvis det er nødvendigt, kan Familieafdelingen lade barnet/den unge undersøge af en læge eller en psykolog. I de tilfælde hvor vi i løbet af undersøgelsen vurderer det nødvendigt, at lade barnet/den unge eller familien døgnanbringe eller undersøges psykologisk, strækker undersøgelsesperioden sig oftest udover 3 måneder. Det skal endvidere fremgå, hvordan barnet eller den unge stiller sig til hjælpen. Er der tale om anbringelse udenfor hjemmet, kræver det samtykke fra den unge, der er fyldt 15 år. Hvis vi modtager en underretning af stærkt alarmerende karakter, orienteres afdelingens visitationsudvalg. Udvalget tager stilling til det videre forløb. Normalt vil en underretning af alarmerende karakter betyde, at vi handler øjeblikkeligt. I den situation vil det være almindeligt, at der hurtigt foretages en psykologisk undersøgelse i Frederiksberg Familierådgivning, eller at barnet anbringes akut udenfor hjemmet. Såfremt det er nødvendigt, kan vi indstille til Børne- og ungeudvalget, at der skal igangsættes en undersøgelse uden forældrenes samtykke. Dette sker, når forældremyndigheden ikke samtykker, og når det anses for nødvendigt for at afgøre, om der er en åbenbar risiko for barnets eller den unges sundhed og udvikling. Undersøgelsen kan gennemføres ambulant, på en døgninstitution eller under indlæggelse på sygehus, herunder psykiatrisk afdeling. Undersøgelsen skal være afsluttet inden to måneder efter Børne- og ungeudvalgets afgørelse. Når vi igangsætter en 50 undersøgelse, kontakter vi altid PPR for at få afklaret kendskabet til barnet eller den unge. Det er vores opgave at foretage en helhedsvurdering af den enkelte families situation. Dette sker ved, at sagsbehandleren aflægger hjemmebesøg for at få suppleret de oplysninger, som allerede er til rådighed. Sagsbehandleren sammenholder herefter alle tilgængelige oplysninger og konkluderer. Det fremgår af reglerne i Serviceloven, at undersøgelsen ikke må være mere omfattende, end formålet tilsiger, og at undersøgelsen i øvrigt gennemføres så skånsomt, som forholdene tillader. I undersøgelsen skal vi tage stilling til, om der er grundlag for at igangsætte hjælpeforanstaltninger. Det skal understreges, at der jf. Servicelovens 52 skal vælges den eller de mindst indgribende foranstaltninger. Beslutningen skal træffes med samtykke fra forældremyndigheden.

24 25 8. Hjælpeforanstaltninger efter Serviceloven Når den frivillige eller tvangsmæssige undersøgelse peger på, at barnet/den unge eller familien har behov for særlig støtte, igangsætter Familieafdelingen hjælpeforanstaltninger i henhold til Servicelovens 52 stk. 3. Hjælpen er rettet mod at supplere forældrekompetencen, udvikle forældrekompetencen eller i yderste konsekvens at erstatte forældrekompetencen. Ligeså kan hjælpen være rettet mod barnets eller den unges særlige behandlingsbehov. Er der behov for at supplere forældrekompetencen, kan vi tilbyde: Aflastnings/weekendplejefamilie En personlig rådgiver eller fast kontaktperson Økonomisk hjælp til et fritidstilbud eller en sportsaktivitet, som barnet/den unge ellers ikke vil have mulighed for at følge Er der behov for at udvikle forældrekompetencen, kan vi tilbyde: Familiebehandling på Familieværkstedet Psykologbehandling i Familie- og ungerådgivningen for unge og familier Familievejleder i hjemmet Familieophold på Familieinstitutionen Bülowsvej Fast kontaktperson for den unge eller hele familien Vurderer, vi, at der er behov for at erstatte forældrekompetencen eller at barnets særlige behov kun kan tilgodeses i et tilbud uden for hjemmet, kan barnet døgnanbringes. Det vil sige, hvis forældrenes kompetencer ikke på nuværende tidspunkt kan kvalificeres f.eks. på grund af forældrenes misbrug, psykiske lidelser eller lignende - eller at barnets/den unges særlige behov kun kan tilgodeses i et døgnbehandlingstilbud, kan vi beslutte at adskille forældre og børn. 9. Hvordan samarbejder direktoraterne SSK udvalget På det overordnede niveau er der nedsat et Skole-Social-Kontaktudvalg. SSK-udvalget har ansvaret for at koordinere indsatsen over for børn, unge og deres familier, når ansvaret for løsningen af familiens situation er placeret i begge direktorater. Udvalget består af ledelsesrepræsentanter og konsulenter fra henholdsvis Kulturdirektoratet og Socialdirektoratet. Udvalget mødes den første mandag i hver måned. SSK-udvalget har til opgave at sikre et velfungerende samarbejde mellem direktoraterne. Tværfagligt samarbejde i konkrete børnesager Når et barn eller en ung vækker bekymring, eller har behov for en særlig indsats, er der forskellige tværfaglige tiltag, som bør anvendes. Konsulentbistand: Sundhedsplejerskerne rådgiver og vejleder personalet i daginstitutioner, dagplejer, skoler og døgninstitutioner om børns generelle sundhed og trivsel PPR rådgiver og vejleder i daginstitutioner og skoler om børn og unge med særlige behov Kommunikationscentret rådgiver og vejleder om talehøreproblemer Kontaktpersoner: For hver daginstitution og skole er der udpeget en fast kontaktperson, en sundhedsplejerske, en talehørepædagog og en PPR medarbejder, som kan rådgive Hver familie har en børnesagsbehandler i Familieafdelingen, der skal inddrages når et barn eller en ung vækker særlig (begrundet) bekymring Kontaktpersonerne udgør det tværfaglige netværk, der kan inddrages af både forældre og personale, når der er behov for særlige drøftelser omkring et barn eller en ung.

26 27 Netværksmødet som samarbejdsredskab Formålet med netværksmødet er at skabe en fælles forståelse for familiens situation. Så alle kan bidrage til, at familien tilbydes relevant støtte og hjælp. PPR Familien Daginstitioner Hvad gør du, når du har mistanke om at der er behov for en særlig indsats? Du er som medarbejder bekymret for et barn eller en ung. Er der tale om behov for en særlig indsats? Familieafdelingen Netværksmøde/ sagsteam Skoler Overvejelser: Hvad har du konkret observeret? Bør du gøre noget? Hvad kan du gøre? Sundhedstjenesten Kommunikations centret Du informerer lederen Til et netværksmødenetværksmøde skal der altid være en mødeleder og en referent. Familien bidrager med ønsker for forandring, herunder en beskrivelse af, hvordan de selv oplever familiens situation og barnets eller den unges situation. De øvrige mødedeltagere bidrager med faglig viden og kendtskab til familien. Mødelederen har ansvar for, at alle bidrager med viden under mødet, og ansvar for afslutningsvis at opsummere mødets drøftelser og konklusioner. Det skal tydeligt fremgå, hvem der bidrager med hvad for at støtte og hjælpe familien. Af beslutningsreferatet fremgår det hvilke opgaver mødedeltagerne hver især har ansvar for indtil næste netværksmøde hvem gør hvad og hvornår. Mødelederen eller referenten sender beslutningsreferatet til samtlige mødedeltagere. Sammen gøres der overvejelser om alvoren i jeres observationer, bekymringer og informationer. Sagen vendes eventuelt med kolleger, og der træffes en beslutning. Der aftales altid en ny dato for det næste netværksmøde.

28 29 Handleveje Handlevej A I klarer det selv i institutionen/ medarbejdergruppen I formidler observationerne og bekymringen videre til forældrene planlægger indsatsen sammen med forældrene og træffer beslutning om, hvorvidt der skal involveres eksterne samarbejdspartnere Forløb med målsætning og opfølgning Handlevej B Forældrene bliver sat ind i situationen. I vurderer i fællesskab, at situationen er så alvorlig, at der er behov for at involvere andre fagpersoner De involverede fagpersoner informeres om jeres og forældrenes bekymring. Det aftales, hvem der har ansvaret for at indkalde og lede første netværksmøde med forældrene og de relevante samarbejdspartnere På netværksmødet defineres behovet for indsatsen herunder de involveredes opgave, ansvar og kompetence. Der fastsættes rammer og mål for forløbet, og planlægges yderligere netværksmøder med forældrene Der tages sammen med forældrene stilling til hvilke samarbejdspartnere der skal indgå i samarbejdet På netværksmødet planlægges den kommende indsats sammen med forældrene. Der tages stilling til, om der er behov for at igangsætte en undersøgelse i enten PPR eller Familieafdelingens regi, og om der er behov for at inddrage andre

30 31 10. Kontakt Socialdirektoratet Email socialdirektoratet@frederiksberg.dk Socialområdet Email socialomraadet@frederiksberg.dk Distrikt Vest Tlf. 38 21 36 17, Fax: 38 21 30 59 Distrikt Nord/Øst Tlf. 38 21 36 18, Fax: 38 21 30 59 Specialkonsulentgruppen Tlf. 38 21 36 16. Fax 38 21 36 49 Døgnvagten Tlf 28 98 36 50 Kulturdirektoratet Email kulturdirektoratet@frederiksberg.dk Småbørnsområdet (0-6 år): Tlf 38 21 00 63, Fax 38 21 00 19 Skoleområdet: Tlf 38 21 00 81, Fax 38 21 00 19 PPR (Pædagogisk Psykologisk Rådgivning) Tlf 38 21 11 30, Fax 38 21 11 49 Sundhedsplejen Tlf 38 21 11 10, Fax 38 21 11 09 Kommunikationscenteret (talepædagogisk hjælp) Tlf 38 21 11 70, Fax 38 21 11 69 Email komcen@frederiksberg.dk 11. Henvisning til relevante retsregler Regelsæt inden for Socialministeriets område www.sm.dk Socialministeriets bekendtgørelse nr. 58 af 18. januar 2007 lov om social service Socialministeriets bekendtgørelse nr. 462 af 19. maj 2006 om underretningspligt over for kommunen efter lov om social service Socialministeriets vejledning nr. 3 af 5. december 2006 om særlig støtte til børn og unge Regelsæt inden for Justitsministeriets område www.jm.dk Justitsministeriets vejledning om udveksling af oplysninger mellem politi og kommuner om det kriminalitetsforebyggende arbejde Justitsministeriets vejledning af 1986 om forvaltningsloven Regelsæt inden for Undervisningsministeriets område www.uvm.dk Lovbekendtgørelse nr. 870 af 21. oktober 2003 af lov om folkeskolen (folkeskoleloven) Undervisningsministeriets bekendtgørelse nr. 896 af 22. september 2000 om folkeskolens specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand Regelsæt inden for Indenrigs- og Sundhedsministeriets område www.im.dk Lov nr. 438 af 14. juni 1995 om forebyggende sundhedsordninger for børn og unge Litteratur Socialministeriet 2004 Håndbog om hjælp til børn og unge gennem dialog og samarbejde med forældrene herunder gennemgang af reglerne om underretning og tavshedspligt.