Viden, værdi og samspil



Relaterede dokumenter
Hvordan opnår jeg rekord lav dødelighed hos pattegrisene

Spækscanning af søer inspiration til 2015

First Feeder. Godt begyndt er halvt fuldendt. Tjørnehøj Mølle

Samlede dokumenter om GRISEN

Mælkens vej til pattegrisene. Ved lektor Christian Fink Hansen, KU/LIFE og projektleder Marie Louise Pedersen, VSP Kongres 2011

Fodring af søer, gylte og polte

Du passer soen og soen passer grisene

Sådan fravænner jeg over 30 grise pr. årsso Karina Mikkelsen, Thaysen og Lyck I/S Flemming Thorup, VSP

Dyrevelfærd generelt Punkt 12 og 13. Fagligt Nyt Scandic i Kolding Den 22. september 2009 Gunner Sørensen Dansk Svineproduktion

Sådan fravænner jeg over 30 grise pr. årsso Karina Mikkelsen, Thaysen og Lyck I/S Flemming Thorup, VSP

Løse søer i farestalden Erfaringer og anbefalinger

Tjek på Soholdet Sådan nåede jeg målet i løbe- og farestald

Velfungerende drægtighedsstalde til løse søer

BEST PRACTICE I FARESTALDEN

Regionalt møde, PattegriseLIV. Møde i Aalborg, tirsdag den 24. maj 2016

PATTEGRISELIV. - Hvordan redder jeg grise. v/ Mette Hjort, mentor og Jeppe Haubjerg, svineproducent

Optimal udnyttelse af kernestyring. Ved svinerådgiver Tom Madsen Tlf: Mail:

Kuvøse til svagfødte Af virksomhedsleder Leif Vestergaard, SvineRådgivningen. Indhold Kuvøse til svagfødte. September Landsgennemsnit 2014

DEN BILLIGE FODRING DAGSORDEN FAGLIG DAG D. 3/ BJARNE KNUDSEN & KRISTIAN JUUL VOLSHØJ BJK@SRAAD.DK KJV@SRAAD.DK

FRAVÆNNEDE PR. FRAVÆNNING HVORDAN SIKRES ET HØJT OUTPUT UD AF FARESTIEN. Keld Sommer Svine og byggerådgiver, VKST

Fokus på fodring og huldstyring af drægtige søer. Chefforsker Lisbeth Ulrich Hansen VSP Svinerådgiver Lars Winther LandboNord

SEGES P/S seges.dk PATTEGRISELIV (30 BESÆTNINGER) TOTALDØDELIGHED, % -1. STATUS PATTEGRISELIV (30 BESÆTNINGER) HVAD SER VI... HVAD SER VI...

Best practice i drægtighedstalden

Produktion uden antibiotika. Stine Mikkelsen & Nicolai Weber

Opdrættet Uden Antibiotika. Stine Mikkelsen

Etableringsomkostninger til frilands- og økologisk sohold. v/ole Lund cand. agro, LMO

Introopgaver. Produktionsform Varighed Landmand Resumé af filmen

32 leverede slagtesvin pr. årsso Karsten Westh

PATTEGRISELIV - HOW LOW CAN YOU GO

Den juni Opgaveark

Viden, værdi og samspil

VIDEN I ARBEJDE Tirsdag den 9. december 2014 kl på Menstrup Kro

De første 100 timer i farestalden fokus på råmælk, mælk og pattegrise

Workshop Faresti med so i boks

Kan du fodre dig til et større/tungere kuld ved fravænning? Projektchef Gunner Sørensen, Ernæring og Reproduktion Foredrag nr. 67, VSP-kongres 2014

Farestier til løse søer

Praktikhæfte. Svinebesætning. - ét skridt foran!

Soen og pattegrisenes nærmiljø. Scene og deltagere

Høj Mælkeproduktion. Ved Flemming Thorup, VSP/L&F DW

Succes med vådfoder til slagtesvin. Svinerådgiver Inga Riber Kristiansen, LandboNord Chefforsker Anni Øyan Pedersen, VSP, L&F

Brug af Altresyn. Niels Thing Engholm/Krogsgård

MINUS 30 FODERENHEDER VSP største demoprojekt

Rapportskema til brug ved stikprøvekontrol af overholdelse af bestemmelserne vedrørende svinevelfærd

Topresultater i soholdet. Driftsleder Martin Holch Andersen Risgårdens Svineproduktion

HVAD GØR DE BEDSTE? Projektleder Thomas Sønderby Bruun Videncenter for Svineproduktion. PattegriseLIV Regionale kampagnemøder

DET HANDLER OM MÆLKEYDELSE

Viden, værdi og samspil

Svinefagdyrlæge Gerben Hoornenborg VET-TEAM

>16,5 PÅ GYLTE MICHAEL FREDERIKSEN

Nyt om fodring af søer og erfaring fra praksis. Svinerådgiver Henning Bang, d. 8. feb 2016

Jagten på foderomkostninger. Peter Mark Nielsen Svinerådgiver LMO

Om svinekalkuler. Følsomhedsanalyse for slagtesvin kg/slagtesvin: Inds.- Tilvægt

Fakta om avl for større kuld og pattegrisedødelighed

Vi har vilje til at give viden værdi. Teamet bag Nørregaard

SEGES P/S seges.dk HVAD SKAL DU HØRE OM? TOTAL PATTEGRISEDØDELIGHED. Registrering døde pattegrise. Eksempel 2 Registrering døde pattegrise

Målet er højere overlevelse. Rikke Ingeman Svarrer, projektleder, VSP, L&F Elisabeth Okholm Nielsen, projektchef, VSP, L&F

SOENS PASNINGSEVNE Soens yver set ude og indefra

Dyrevelfærd i praksis sådan gør jeg, og det betaler sig!

MilkCaps Prestarter Caps. Optimal fodring med caps, både før og efter fravænning

PRODUKTIVE SMÅGRISE Hanne Maribo Chefforsker, Team Fodereffektivitet

SAMMENLIGNING AF EN TIDLIG OG EN ALMINDELIG MINDSTE-AMMESO

Behandling og forebyggelse af farefeber. Margit Andreasen, dyrlæge, PhD, VSP og Gitte Nielsen, dyrlæge, Svinevet

Sygestier Sådan gør jeg hvordan gør du?

Høj produktivitet med løse søer i farestalden

Hvad kan vi lære af hollænderne om fodring af søer?

Fra 320 til 290 FEs /slagtet gris. En udfordring men til fordel for både økonomi og miljø

Effektivitsrapport for avlsdyr

DOBBELT ETAPEVINDER AF MINUS 30 FE ASBJERGGÅRD METTE OG MIKAEL ANDERSEN

SÅDAN HOLDER JEG DØDELIGHEDEN UNDER 2 %

Farestien 2012, 16 og 20 Chefforsker, cand. agro Lisbeth Brogaard Petersen og Chefforsker, cand. agro, Ph.D Vivi Aarestrup Moustsen

SEGES P/S seges.dk HVAD ER NORMAL FRUGTBARHED? HVAD ER SØERNES POTENTIALE? FORSTÅ REPRODUKTION - HVORFOR GÅR DET GALT? HVAD ER STRESS?

Udnyt dine data og boost soholdet

DRÆGTIGE SØER EFTER 2013?

Kan vi fodre søerne til en toppræstation

Mavesundhed hos søer og slagtesvin Partikelstørrelse, foderudnyttelse og økonomi

MANAGEMENT I FARESTALDEN

AMMESØER ELLER MÆLKEKOPPER?

Hvad kan sobesætningerne på klippeøen?

Smågrise uden medicinsk zink - erfaringer fra staldgangen

Faringsovervågning. Faringsovervågning og min deltagelse. Definition af en dødfødt. Hvordan defineres en dødfødt?

Sæt turbo på din splitmalkning. Sanne C. Leth Dyrlæge i Porcus

Farestien til 15 og 20 grise

FYSISKE RAMMER OG MULIGHEDER. Kursus i dyrevelfærd 2017

GUIDE. til ugens vigtigste møde. Mødet med dig selv som eneste deltager.

PRÆSENTATION. Kan dyrevelfærd og miljø gå hånd i hånd? - Vidensindsamling i regi af et igangværende projekt ProPig. Tine Rousing og Pia Haun Poulsen,

KULDUDJÆVNING OG HÅNDTERING AF DE SMÅ PATTEGRISE

Diktat 1. Navn. Klasse. Dato

Viden, der virker og rådgivning der rykker Møde for rådgivere, dyrlæger og landbrugsskolelærere. 29. maj og 30. maj 2012 på Comwell i Kolding.

35 grise pr. årsso: Hvilke krav stiller det til fodring af polte og søer?

Fodring af drægtige søer Skal proteinniveauet særligt i sidste trimester af drægtigheden øges for at få en højere pattegrisefødselsvægt?

HVAD ER FÆLLES FOR DE BEDSTE?

MANUAL AGROSOFT POCKETPIGS. Ver SKIOLD GØR EN FORSKEL!

SKAL GRISENE LÆRE HOLLANDSK?

Ny foderplan for alle smågrise. Du kan beholde flere

Sofoder forbrug. Hvor langt kan man komme ned? Michael Frederiksen Midtjysk Svinerådgivning. midtjysk svinerådgivning. - vi flytter viden

SEGES P/S seges.dk 1

Sammenheng mellom fôring, magesår og skuldersår hos purker. Den 26. Mai 2010 Fôringsseminar Rica Hotell Hamar

VURDERING AF HØ-HÆKKE TIL TILDELING AF WRAPHØ I FARESTALDEN

Svineproducent Torsten Troelsen, Herning

Bjarne Vest. COO Axzon A/S

Transkript:

Viden, værdi og samspil

Sådan laver vi 36 grise pr. årsso af svineproducent Danni Sørensen 30. januar 2015, Årsmøde ved LandboNord SvineRådgivning

Disposition Introduktion Vores bdif bedrift Produktionsresultater Sådan gør vi med UK løbeafdeling Hvordan opnår vi resultaterne

Introduktion Danni Sørensen 28 år Uddannet virksomhedsleder i 2010 5. generation på Store Vognsbæk, sammen med min bror. Lavede generationsskifte 2010 2010/2011 Byggede barmarks projekt til 1200 årssøer med salg af 7 kg. g 2014 udvidet til 1400 søer

Vores bedrift Store Vognsbæk 182 ha heraf dyrkes 161 ha 1400 årssøer, producerer ca. 50.000 englandsgrise ved 7 kg. 1100 polte/slagtesvin 14 dages drift (store hold/store hold til salg), 5 ugers fravænning Egen polteproduktion via en Yorkshire kerne (kernestyring) Ren Blå SPF Hjemmeblandet foder "WEDA restløs vådfoder

UK-løbeafdeling med en boks pr. so Dybstrøelse med sænket areal Linespil Hvert hold kan deles op i 4 Strømaskine Ornevogn Polte løbes i stier med 8 stk. Vores bedrift

Drægtighedsstald T-stier med en boks pr. so Vores bedrift Ekstra monteret lang trug (5-6 6 ekstra pladser) Strømaskine Gylte går i stier af 7 stk.

Vores bedrift Farestald 378 alm. kassestier (280/180cm) 40 løsgående farestier (Tandergård) mulighed for fiksering (280/180cm) Mælkekop i alle stier Fodre fra 3 5 gange 2di die-blandinger 2 foderkurve 1 gylte og 1 søer

Vores bedrift Folkehold: 2 ejere 4 ansatte (3 udlændinge 1 dansk) Mor og far Ejer Jonas Danni Kontor Anne Mølleri/foder Gammelt So anlæg / staldanlæg ledelse Jonas Jonas Danni Mark Far Løbedrægtighedsstald Danni Farestald 4 mand + mor Afdelingsleder

Uden mælkekop Produktionsresultater 1. kv. 2014 2. kv. 2014 3. kv. 2014 4. kv. 2014 Sidste 365 Frav. grise/årsso 36,6 35,8 35,7 36,2 36,1 Kuld pr årsso 2,31 2,32 2,30 2,32 2,31 1. lægs procent 30 31 32 26 30 Levendefødte 16,8 17 16,8 16,9 16,9 Dødfødte stk. 1 0,9 0,9 0,9 0,9 Døde indtil frav. % 6 9,5 7,4 7,6 7,7 Frav. pr/kuld 15,8 15,4 15,5 15,6 15,6 12,7 pr sti Spildfoderdage 8 8 8 6 7 Faringsprocent 91,7 93 91,6 89,4 91,3

Produktionsresultater 1. kv. 2014 2. kv. 2014 3. kv. 2014 4. kv. 2014 Sidste 365 Frav. grise/årsso 36,6 35,8 35,7 36,2 36,1 Kuld pr årsso 2,31 2,32 2,30 2,32 2,31 1 lægs procent 30 31 32 26 30 Levendefødte 16,8 17 16,8 16,9 16,9 Dødfødte ø stk. 1 0,9 0,9 0,9 0,9 Døde indtil frav. % 6 9,5 7,4 7,6 7,7 Frav. pr/kuld 15,8 15,4 15,5 15,6 15,6 Total Spildfoderdage pattegrise 8 11,3% 8 14% 8 12,5% 612,4% 712,4% dødelighed % Svinesektorens mål for pattegrise dødeligheden inden 2020 er 20%

Sådan gør vi med UK løbeafdeling Kalker før fravænning Dybstrøelse arealet fyldes op med halm før frav. Ved fravænning deles søerne op i 3 grupper Staldren første 4 dage i boksen Søerne skal have dannet rangorden inden brunst Tjekker brunst fra dag 1 4 5 mand til at løbe Efter løbning deles holdet op i 4 Scannes 1 gang i løbeafdelingen og derefter flyttes

Hvordan opnår vi resultaterne 8 vigtige punkter der ligger bag vores resultat 1. Sokort som journal 2. Hvordan holder vi dødfødte på et lavt niveau? 3. Hvordan holder vi en dødelighedsprocent på 8,2 % over 1 år? 4. Hvordan redder vi de små/svage grise? 5. Skema hvor vi registrerer ALLE døde 6. Aftenfodringved søer som farer 7. Hvordan laver vi gode ammesøer som lykkes hver gang 2 trins ammeso? 8. Mælkekop

(1) Sokort som journal Bruger sokort Overblik Nemt at registrere ting løbende Data som skal bruges senere registreres på PDA

(2) Hvordan holder vi dødfødte på et lavt niveau Klokken Vi kører med faringsovervågning. 5 dage hvor 90 % af søerne får grise, 21 timer i døgnet. 07.00 15.30 15.30 23.00 02.00 08.00 Den ansvarlig 1 14 dage gammel grise Aftenvagt nattevagt Opgaver Opgaver Opgaver Den daglige pasning og behandling af søerne/grisene Kuldudjævning/ammesøer Tjek faringer Hjælpe de små grise i gang Tjek faringer Aften fodring Splitmalke store hold Give mælk til de svageste Samle små grise ved en 1 lægs

(2) Kan det så betale sig at køre farings- overvågning 21 timer i døgnet? JA DET KAN BETALE SIG 21.500 KR/pr. hold Landsgennemsnittet er 9,55% dødfødte af totalfødte (vsp notat nr. 1422) 9,55% af 17,8 totalfødt = 1,69 dødfødte i gennemsnit pr. so PLUS alle 169 1,69 de sidegevinster 09= 0,9 079reddet 0,79 ved man faringsovervågning får ud af det! 1. Ingen kolde grise 2. Redder rigtig gmange små/svage grise 3. Redder mange grise, som bliver lagt på eller klemt 4. Få søer med meget langt faringsforløb 5. Rdd Redder grisene ved en so/ 1 læg som vil bide 6. Overblik når staldpersonalet møder kl 07.00 Hvert hold er på ca. 134 søer hvor 90% får grise inden for 5 dage 106 grise ekstra 250 kr./stk. 26.500 kr. Ekstra grise Aftenvagt 37,5 timer Forklaring kommer sener Nattevagt 20 timer 200 k.r/timen 5000 kr. Laver kun farings overvågning

Der var en gang.. Billede fra 1976

(3) Hvordan holder vi en dødelighed på Dygtige medarbejdere 7,7% over 1 år? Tingene er sat i system 2 dygtige øjne har fokus 110 % på den første uge Kun de dygtigste øjne passer første uge Fokus på alle de svage/små g/ grise. ALLE får en chance Kuldudjævning efter størrelse mindste grise ALTID til en 1. lægs Alle grise lukkes i hulen min. 2 gange. Opsamling af grise til tiden lægges ALTID til en nyfaret so Alle grise bliver gået igennem HVER dag også i weekenden, helligdage og 1. januar.

(4) Hvordan redder vi de små/svage grise Laver split malkninger Aftenvagten samler dem ved en 1. lægs Samler de mindste sammen ved en 1. lægs Giver mælk til de mindste/svageste grise

(4) Hvordan redder vi de små/svage grise Mælken laves løbende, så den altid er frisk og varm Meget fokus på de små/svage ikke fryser Ingen dyr energi / boost produkter, kun modermælkserstatning t

(5) Skema hvor vi registrerer ALLE døde Det vigtigste styringsredskab i vores farestald Giver stort overblik Hvor/hvad er problemet Hvor skal der gribes ind

(5)

(6) Aften fodring ved de farende søer Tiltag som blev sat i gang pga. for mange ihjellagte grise Døde stk. pr. hold. GNS For mange lagt ihjel før kuldudjævning, og inden dag stk. 4 250 kr. stk. Disse oplysninger 2 fodringer kunne vi se Lav fra 95 130 skemaet høj med døde 112,5 grise Via dette begyndte 3 fodringer vi at registrere Lav 75 100 tidspunktet høj de blev 87,5 lagt ihjel på Vi kunne se det var fra kl. 22 til 03 25 grise 6250 kr. pr. hold Før fodrede vi 2 gange kl. 7 14 Efter tiltag 3 gange kl. 7 14 20.30 106 grise ekstra 250 kr./stk. 26.500 kr. Ekstra grise Aftenvagt 37,5 timer Så fodringen betaler aftenvagten Nattevagt 20 timer 200 kr./timen 5000 kr. Laver kun farings overvågning

(7) Der skal laves mange ammesøer, som skal lykkes hver gang Udfordringen: 16,8 18 levendefødte kræver mange ammesøer! Søerne får 13,5 gris i gennemsnit ved kuldudjævning. søer Levendefødte gennemsnit Antal levendefødte Antal ekstra grise ved 6% døde før AS Hver ammeso 12,5 gns. stk. 134 16,8 2251 416 33 (25%) 134 18 2412 567 45 (34%) 25 34% ammesøer pr. hold Eller sagt omvendt 33 45 hold er flyttet efter kuldudjævning Ammesoen frav. 1 gris mindre Koster 0,4 0,6 0406 fravænnet pr. kuld ekskl. kklammesøer Øger risikoen for ihjellagte ved ammesoen De gode hold er altid flyttet.

(7) 2 trins ammeso Kun de bedste bliver brugt som sidste led / 2 trin (aldrig en slagte so) Helst en 1. lægs : Accepterer grisene hurtigere Har ofte flest funktionsdygtige patter Går ikke så nemt i brunst pga. flytningen 0,5 1 levendefødt mere næste kuld

1. Ren faresti gøres klar. 2. Finder en med 15 14 13 stk. store/fede grise 3. Tjekker yveret 4. Soen flyttes, tildeles tørfoder

5. Grisene lukkes i hulen. ALDRIG ned på spalterne 6. Når soen har lagt sig lukkes de ud.

(8) Mælkecup system

(8) Mælkecup resultater Før mælkekopperne: Fravænnet/kuld 12,2 12,6 Efter: Fravænnet/kuld 12,5 13 4 5 stk. færre ammesøer pr. hold Grisene vejer 500 800 gram mere ved 4 uger 800 1000 gram ved 5 uger Klimastalden oplever vi: Opsøger opblødt foder hurtigere (First Feeder) Små grise hurtigere i gang

Tak for I lyttede.. www.vognsbaek.dk Store Vognsbæk I/S

Viden, værdi og samspil