Udviklings- og uddannelsesaktiviteter i sygepleje 2014-2015. Anæstesiologisk-Intensiv Afdeling V OUH. Stræber efter kvalitet i alt

Udviklings- og uddannelsesaktiviteter i sygepleje 2014-2015 Anæstesiologisk-Intensiv Afdeling V OUH Stræber efter kvalitet i alt

1 FORORD Der blæser nye vinde over det danske sundhedsvæsen Patienters og pårørendes sundhedsvæsen er dagsordenen. Har vi ikke sagt det før: Patienten i centrum, patienten i fokus osv. Ja, vi har sagt det før og i mange år. Dette til trods er det ikke lykkedes fuldt ud. Nationalt og regionalt er ambitionen om at indrette sundhedsvæsenet, så det tager udgangspunkt i patienternes og de pårørendes behov, viden, kompetencer, holdninger og ønsker for alvor iværksat. I regionerne er inddragelse af patienter, kvalitet og patientsikkerhed højt prioriterede indsatsområder. Det handler ikke kun om at vise patienter og pårørende mere respekt og empati. Det handler også om et tættere og mere ligeværdigt samarbejde mellem sundhedsprofessionelle, patienter og pårørende et samarbejde, der kan resultere i forbedret kvalitet, bedre behandlingsresultater, et bæredygtigt og værdibaseret sundhedsvæsen med endnu større arbejdsglæde. Således er skærpede krav og øget opmærksomhed i accelererende tempo blevet en del af sundhedsvæsenets hverdag og udfordrer sundhedsprofessionelle såvel som administratorer og politikere. Sundhedsvæsenet er i en brydningstid. Udvikling, forandring og forankring er en stor del af dagsordenen og understøttes på mange måder gennem kvalitetssikring, specialeplanlægning, uddannelse, forskning, strukturændringer blot for at nævne nogle. Visionen for Anæstesiologisk-Intensiv afdeling V er at være Danmarks førende og blandt Europas bedste anæstesiologiske og intensive afdelinger vedrørende diagnostik, behandling og pleje, der imødekommer patienternes og samfundets krav og behov. Udgangspunktet er som altid den enkelte patient og dennes pårørende. I Anæstesiologisk-Intensiv afdeling V skal patienterne til stadighed modtage den højeste kvalitet af behandling og sygepleje, ligesom uddannelse, udvikling og forskning på højt niveau også er afdelingens særlige kendetegn regionalt, nationalt og internationalt. Den intensiverede forskningsindsats er den naturlige del af aktiviteterne på et universitetshospital indenfor alle områder ikke mindst i de højt specialiserede funktioner. I Anæstesiologisk-Intensiv afdeling V er det af største betydning at etablere grundlag, iværksætte initiativer og skabe miljø for udvikling af kundskaber til styrkelse af sygepleje som praksisfag og videnskabelig disciplin.

2 Kompetenceudvikling baseret på en vekselvirkning mellem oplæring, uddannelse, jobrotation, kollegial og interkollegial coaching, sparring, vejledning og kursusvirksomhed, simulationstræning og specialuddannelse er nogle af virkemidlerne. Det kræver en markant indsats fra alle ansatte i afdeling V at omsætte visioner, strategier, projekter og tiltag til handlinger, der imødekommer den enkelte patient og dennes pårørende på bedst mulig måde. Vedvarende forskning og udvikling af en kundskabsbaseret sygeplejepraksis stiller krav til sygeplejersker i alle funktionsområder. Netop inddragelse af patienter såvel som pårørende har været i fokus på vores udviklingsaktiviteter og er blandt andet præsenteret både ved nationale og internationale kongresser. Vi glæder os over de nye vinde, der blæser i det danske sundhedsvæsen til gavn for borgere og samfund. Trods en presset klinisk hverdag blomstrer udviklingsaktiviteterne i spændingsfeltet mellem human-, natur- og samfundsvidenskab funderet i sygeplejeteorier, sygeplejefilosofiske antagelser samt udefra af erfaringsbaseret sygeplejepraksis. Denne rapport over Udviklings- og uddannelsesaktiviteter i sygeplejen i Anæstesiologisk-Intensiv afdeling V i 2014-2015 er med til at synliggøre, systematisere og, skabe overblik over den mangfoldighed af sygeplejefaglige aktiviteter, som er forudsætningen for indfrielsen af missionen, styret af visionen og en del af vores daglige praksis. Lad os i fællesskab glæde os over, hvad vi nåede i 2014 men også det fremadrettede perspektiv blandt andet med afholdelse af det 15. Sygeplejesymposium i træk i Anæstesiologisk-Intensiv afdeling V, hvor en række af de omtalte aktiviteter fremlægges under et af vores mantraer: De 4 C er : Communication, Collaboration, Celebration and Capacitybuilding. Som altid er Sygeplejesymposiets fokus primært at kommunikere, informere og synliggøre udbytte og reflektere samt gøre status. Vi vil ikke alene fejre succeserne, men også forankre og rodfæste indsatsen i sundhedsvæsenet lokalt, regionalt, nationalt og gerne internationalt som den betydelige faktor den er. Velkommen til det 15. Sygeplejesymposium i Anæstesiologisk-Intensiv afdeling V. Ingeborg Moritz Hansen oversygeplejerske

3 Indholdsfortegnelse 1 PROJEKTER... 7 1.1 INTENSIVAFSNITTENE... 7 1.1.1 Børn som pårørende på intensiv afdeling (alle intensivafsnit)... 7 1.1.2 Pårørendes oplevelse af indlæggelsesforløbet på intensiv afdeling (alle intensivafsnit)... 7 1.1.3 Validering af CPOT smertescore (alle intensivafsnit)... 8 1.1.4 Implementering af basal stimulation i intensivafsnittene (ITA 2)... 8 1.1.5 Sygeplejefaglig konference (ITA 3)... 8 1.1.6 Oversættelse af pcam-icu (BRITA)... 9 1.1.7 Implementering af spørgeskema - undersøgelse af forældres tilfredshed med indlæggelse (BRITA)... 9 1.2 ANÆSTESIAFSNITTENE... 12 1.2.1 CORE VALVE PROJEKT (Anæstesi T)... 12 1.2.2 Lejring et tværfagligt projekt på U-operationsgang (Anæstesi U)... 12 1.2.3 Udvikling af en APP til melding af akut sectio (Anæstesi D)... 12 1.2.4 Shivering og hypotermi (Anæstesi D)... 13 1.2.5 Journalaudit på smerter, kvalme og liggetid i COPA HPT og thyreoidea (Anæstesi EFZK)... 13 1.2.6 Journalaudit på postoperative smerter og PONV hos patienter til Ganz osteotomi. (Anæstesi O)... 13 1.2.7 NIRS-projekt (Anæstesi T)... 14 1.2.8 Lejring et tværfagligt projekt på U-operationsgang (Anæstesi U)... 14 1.3 OPVÅGNINGSAFSNITTET (COPA)... 18 1.3.1 Lydmiljø og intervention på børnestuen (COPA)... 18 1.3.2 Temperaturprojekt (COPA)... 18 1.3.3 I patientens fodspor (COPA og Anæstesi U)... 19 1.4 AFSLUTTEDE PROJEKTER 2013 2014... 19 1.4.1 Visualisering af lydniveau... 19 1.4.2 12,25 timers vagter i hverdagene (ITA 2)... 20 1.4.3 Opfølgning på samtaler med forældre, der har mistet et barn på BRITA (BRITA)... 20 1.4.4 Udvikling af anæstesi til thoraxskopiske mini-mitral operationer (Anæstesi T)... 21 1.4.5 Registrering af fastetider på Anæstesiafsnit AL (AL anæstesi)... 21 1.4.6 Anæstesi O - Dagklinik samarbejde... 21 1.4.7 Mere effektivitet på operationsstuerne på afd. O.... 22 1.5 Ph.d. - projekter... 22 1.5.1 Lydmiljøet på operationsstuen (anæstesi)... 22 1.5.2 Vågne, kritisk syge respiratorpatienter i et højteknologisk miljø (intensiv)... 23 2 AKTIVITETER... 24 2.1 Udviklingsaktiviteter... 24 2.1.1 Den Danske Kvalitets Model 2014... 24 2.1.2 Kommunikationshjælpemiddel til kritisk syge, intuberede patienter... 24 2.1.3 Udvikling og implementering af CIS til anæstesi og opvågning... 25 2.1.4 Anæstesiologisk dokumentation af den elektroniske anæstesijournal Picis... 25 2.1.5 BIS-monitorering af den neuroradiologiske patient (Anæstesi U... 25 2.2 Udvalg og arbejdsgrupper... 26 2.2.1 OUH NIVEAU... 26 2.2.2 AFDELINGSNIVEAU... 27 2.2.3 AFSNITSNIVEAU... 30

4 3 FORMIDLING... 38 3.1 Skriftlige publikationer... 38 3.1.1 Publikationer... 38 3.1.2 Rapporter... 38 3.1.3 Skriftlige informationspjecer... 38 3.2 Præsentationer og abstrakts... 39 3.2.1 Posters... 39 3.2.2 Mundtlige oplæg... 40 3.3 Inspiration fra temadage og kongresser... 47 3.3.1 AANA - Nurse Anesthesia Annual Congress i Orlando, Florida September 2014... 47 3.3.2 Sygeplejesymposium, Afdeling V 2014... 50 3.3.3 EAPS kongres Barcelona 2014... 50 4 UDDANNELSE OG UNDERVISNING... 51 4.1 Uddannelse i afdeling V... 51 4.1.1 Uddannelsesenheden... 51 4.1.2 Efter- og videreuddannelsespolitik for sygeplejersker i afd. V... 51 4.1.3 Generel videreuddannelsesstrategi i Afdeling V... 51 4.1.4 Niveau III hjertestopkursus... 51 4.1.5 Videreuddannelseskvalifikationer for sygeplejerskestillinger... 51 4.2 ANÆSTESI: Uddannelse og undervisning.... 54 4.2.1 Specialuddannelsen for sygeplejersker i anæstesiologisk sygepleje... 54 4.2.2 Postgraduat vejlederuddannelse... 55 4.2.3 Uddannelsesansvarlige og kliniske vejledere i afsnittene... 56 4.2.4 Videreuddannelse af specialuddannede sygeplejersker... 57 4.2.5 Opgavevejledere og censorer ved den anæstesiologiske specialuddannelse... 57 4.2.6 Efteruddannelse for specialuddannede anæstesisygeplejersker i Region Syddanmark... 58 4.2.7 Nordisk Uddannelse i Børne Anæstesi (NUBA)... 60 4.2.8 Simulationsinstruktører... 61 4.2.9 Simulationstræning og teamtræning 2014... 61 4.2.10 Børnekursus... 62 4.2.11 i undervisning og kurser 2014... 62 4.2.12 Kursus for ledere, udviklings- og anæstesisygeplejersker, og klinisk udd.koordinator... 63 4.2.13 i Studiebesøg, møder, seminar, konferencer m.m.... 64 4.2.14 i konferencer, temadage andre kurser Smertecenter Syd... 65 4.2.15 Fællesundervisning og undervisning i de enkelte anæstesiafsnit 2014... 66 4.2.16 Undervisning for tekniske serviceassistenter 2014... 68 4.2.17 Undervisning -> sygeplejestud., intensivkursister og nyansatte på ITA, BRITA og COPA.... 68 4.2.18 Falck: Ambulancetjenesten, uddannelse som redder og behandler.... 69 4.3 INTENSIV: Uddannelse og undervisning 2014... 70 4.3.1 Det prægraduate område... 70 4.3.2 Det postgraduate område... 71 4.3.3 Specialuddannelse i intensiv sygepleje... 72 4.3.4 Kliniske vejledere ved specialuddannelsen... 77 4.3.5 Opgavevejledning ved specialuddannelsen... 78 4.3.6 Efter- og videreuddannelse af specialeuddannede sygeplejersker (intensiv)... 79 4.3.7 i kurser, konferencer og temadage vedrørende intensiv sygepleje i 2014... 80 4.3.8 Oversigt over deltagelse i kurser og konferencer for ledere... 81 4.3.9 Længerevarende uddannelse 2014... 82 4.3.10 Øvrig uddannelses- og kursusaktivitet... 82

5 4.3.11 Temadage på ITA og BRITA... 83 4.4 Simulationscentret, OUH... 85 4.5 OPVÅGNING (COPA): Uddannelse og undervisning... 89 4.5.1 Funktionsbeskrivelse af klinisk specialist og uddannelsesansvarlig i COPA.... 89 4.5.2 COPA - i temadage, kurser og konferencer (opvågningen)... 89 4.5.3 Obligatorisk Hjertestop-undervisning hvert 2. år... 90 5 BILAG... 91 5.1 Løbende aktiviteter i sygepleje... 91 Forflytning og transport af operationspatienter (T anæstesi)... 91 Fokusområder i sygepleje på intensivafsnittene... 91 Hyperbar oxygenbehandling (HBO)... 91 Udvikling af sygeplejefaglig dokumentation elektronisk i CIS... 92 Kvalificering af opvågningssygepleje... 92 Musikintervention på intensivafsnittene... 92 Intensivpatienter på tur i det fri og i brusebad... 93 Info TV på intensivafsnittene og COPA... 93 Neuro-anæstesiologiske kompetencer... 93 Tilbud om supervision/sorg- og krise samtaler for plejepersonalet på ITA og COPA... 93 Kontaktperson til patienter i intensiv... 93 Kontaktsygeplejersker mellem COPA og sengeafsnit + anæstesi... 94 Dagbog 94 Smertescoring SIS... 94 Joint Care... 94 Kvalitetssikring i forbindelse med traumer og beredskab... 95 Udarbejdelse af informationsmapper til de kirurgiske afsnit... 95 Database over skriftlige opgaver... 95 Inspiration fra kongresser, kurser m.v... 96 Fælles modtagelse af den ortopædkirurgiske operationspatient... 96 Forløbsprogram for sectio-patienter... 96 5.2 Gennemførte Sygepleje-projekter 1992-2012... 97 5.2.1 er afsluttet 2013... 97 5.2.2 er afsluttet 2012... 99 5.2.3 er afsluttet 2011... 101 5.2.4 er afsluttet 2010... 103 5.2.5 er afsluttet 2009... 104 5.2.6 er afsluttet 2008... 105 5.2.7 er afsluttet 2007... 106 5.2.8 er afsluttet 2006... 106 5.2.9 er afsluttet 2005... 108 5.2.10 er afsluttet 2004... 109 5.2.11 er afsluttet 2003... 110 5.2.12 er afsluttet 2002... 111 5.2.13 er afsluttet 2001... 112 5.2.14 er afsluttet 2000... 113 5.2.15 er afsluttet 1993-1999... 114 5.3 Posters... 118 5.3.1 Posters udarbejdet i 2013... 118 5.3.2 Posters udarbejdet i 2012... 118 5.3.3 Posters udarbejdet i 2011... 119 5.3.4 Posters udarbejdet i 2010... 120 5.3.5 Posters udarbejdet i 2009... 120 5.3.6 Posters udarbejdet i 2008... 121 5.3.7 Posters udarbejdet i 2007... 121

6 5.3.8 Posters udarbejdet i 2006... 122 5.3.9 Posters udarbejdet i 2004... 122 5.3.10 Posters udarbejdet i 2003... 122 5.3.11 Posters udarbejdet i 2002... 123 5.4 Publikationer siden 2007... 123 5.5 Mundtlige oplæg på konferencer siden 2007... 125 5.6 Artikler... 127 Rapporten er udarbejdet af: Udviklingssygeplejerske Eva Lærkner & Charlotte Rosenkilde Kliniske Uddannelseskoordinator Lene Toftager & Eva Berenth Paaske

7 1 PROJEKTER Aktuelle projekter 2014-2015 1.1 INTENSIVAFSNITTENE 1.1.1 Børn som pårørende på intensiv afdeling (alle intensivafsnit) Intensivafsnittene har fri besøgstid for pårørende og ønsker at inddrage pårørende som en ressource for kritisk syge patienter, mens de er indlagt på intensiv afdeling. En del af disse pårørende er børn. et ønsker at fokusere på, hvordan det er muligt at forberede, informere og tage godt i mod børn som pårørende på intensivafsnittene. Der er udarbejdet en informationsfolder til forældre og børn. Derudover er der udarbejdet et evalueringsskema til forældre og børn, med henblik på at evaluere og give tilbagemeldinger på anvendeligheden af informationsfolderen. Der uddeles 20 informationsfoldere i evalueringsperioden. gruppen har i 2014 desuden indrettet børnehjørner i 2 af intensivafsnittenes opholdsrum for pårørende. : Heidi Granby (ansvarlig), Helle Brink, Karina Panduro & Anette Ellebæk Vejleder: Eva Lærkner 1.1.2 Pårørendes oplevelse af indlæggelsesforløbet på intensiv afdeling (alle intensivafsnit) Formålet med projektet er at undersøge, hvilke oplevelser de pårørende til patienter indlagt på intensivafdeling V har omkring medinddragelse, pleje og behandling. Den danske Sundhedslov lægger op til at patienter og pårørende skal inddrages i pleje og behandling. Da det kan være svært at inddrage den intensive patient qua dennes tilstand, tilstræber afdelingen at inddrage de pårørendes oplevelser, for at udvikle kvaliteten til gavn for patienten. Dataindsamling vil foregå via et spørgeskema. I øjeblikket arbejdes der på udformning af et spørgeskema, som i første omgang skal pilottestes. Spørgeskemaet udvikles i samarbejde med forsknings-og MTV afdelingen på OUH. Spørgeskemaet er inspireret af den landsdækkende undersøgelse af patientoplevelser (LUP). Pilottest forventes gennemført i begyndelsen af 2015. Efter pilottest og tilpasning af spørgeskemaet, vil ca.100 pårørende skulle deltage i undersøgelsen. Der er udarbejdet en projektbeskrivelse. : Susanne Hermansen (ansvarlig), Sanne Thingholm Vejleder: Eva Lærkner og Mette B. Olsen (forsknings-og MTV afdelingen)

8 1.1.3 Validering af CPOT smertescore (alle intensivafsnit) Formålet med dette projekt er, at validere den danske version af adfærdssmertescoringsredskabet, The Critical-care Pain Observation Tool (CPOT), set i forhold til dansk intensiv kontekst. Undersøgelsen er planlagt som et cross-over observationsstudie af 50 voksne kritisk syge patienter. Metoden foregår ved at der indsamles data om den enkelte patient, såsom køn, alder, APACHE II, Diagnose (medicinsk, kirurgisk evt. primær indlæggelsesdiagnose), Ventilation (intuberet, NIV eller ikke-intuberet), anvendelse af analgetika, anvendelse af sedativer, CAM-ICU og RASS-score. Herudover observeres patienten før- under og efter en ikke-nociseptiv procedure, som er non-invasiv blodtryksmåling, samt før-, under- og efter en forventelig nociseptiv procedure, som er en vending af patienten i sengen. Her indsamles data som er CPOT score fra 2 personer, puls, blodtryk, respirationsfrekvens, ja/nej til smerte og/eller smertescore (VAS/NRS). På nuværende tidspunkt er en protokol til Videnskabsetisk komité samt en projektbeskrivelse under udarbejdelse. : Janne Bruun Frandsen (ansvarlig), Kristian Poulsen Vejledere: Eva Lærkner & Thomas Strøm 1.1.4 Implementering af basal stimulation i intensivafsnittene (ITA 2) Intensivafsnittene vil gerne implementere Basal stimulation, som en tilgang til patienten, hvor inddragelse og støtte af patienten tager udgangspunkt i patientens sanser og ressourcer. Afdelingen har i 2014 uddannet egen instruktør, som i samarbejde med afdelingens superbrugere vil stå for den praktiske implementering af basal stimulation. Første del af projektet er et pilotprojekt i ITA2. Implementeringen vil foregå bedside med sparring og udvikling af den enkelte sygeplejerske i samspil med instruktøren. Sygeplejersken tilbydes 4 sessioner med 3 måneders mellemrum. Der udvikles individuelle læringsmål for den enkelte. Derudover arbejdes der med bedre anvendelse af og dokumentation i, intensiv indlæggelsessamtale. Der er planlagt 2-3 selvstændige projekter i implementeringsforløbet. beskrivelsen af disse er under udarbejdelse. Målsætningen er, at plejepersonalet bliver uddannet i at udøve sygepleje med basis i principperne for basal stimulation. Fokus vil være plejetiltag rettet mod delirøse patienter (CAM ICU positive). Derudover kan basal stimulation som udgangspunkt styrke den sygeplejefaglige opmærksomhed mod patienternes psykosociale behov. : Jutta Bartholdy (ansvarlig) & Ditte Severinsen. Vejleder: Eva Lærkner & Thomas Strøm 1.1.5 Sygeplejefaglig konference (ITA 3) Sygeplejefaglig konference indføres i ITA 3 som projekt på baggrund af et ønske om faglig udvikling med fokus på ny viden, gensidig sparring og undervisning, som det er beskrevet i ITA 3 s værdigrundlag. Sygeplejefaglig konference er en mulighed for at støtte op om faglig refleksion i praksis. Ligeledes bidrager sygeple-

9 jefaglig konference til at få flere perspektiver på sygeplejen til den enkelte patient. Refleksion over klinisk praksis styrker brugen af kliniske retningslinjer, fagligheden og arbejdskulturen i et afsnit. Formålet er: - At tilbyde sygeplejefaglig konference for personalet i ITA 3 - At evaluere om plejepersonalet oplever fokus på faglighed, undervisning, implementering af ny viden gennem sygeplejefaglige konferencer - At fremme evnen til faglig fremstilling/professionel tilgang til viden implementering og refleksion Sygeplejefaglig konference afholdes første tirsdag i måneden i tidsrummet 13-14, hvor der afvikles 2 seancer af 30 min varighed. I projektperioden, afholdes konferencen 6 gange, hvorefter tiltaget evalueres ud fra en spørgeskemaundersøgelse blandt plejepersonalet i ITA3. Spørgeskemaer er uddelt, og projektet forventes afsluttet i begyndelsen af 2015. : Janne Bruun Frandsen (ansvarlig), Henrik Hybel 1.1.6 Oversættelse af pcam-icu (BRITA) Prævalensen af delirium hos børn på intensiv afdeling er usikker og angives til mellem 4 og 13 %. Der er derfor brug for en metode til at påvise delirium hos børn som tager hensyn til alder og udviklingstrin. Til dette formål har forskerne bag CAM-ICU udviklet en pædiatrisk version P CAM-ICU som kan anvendes til børn fra 5 år og opefter. Da personalet på intensivafsnittene allerede er fortrolig med anvendelsen af CAM-ICU til voksne, vil det være formålstjenligt at arbejde med den tilsvarende pædiatriske version til børn indlagt på afdelingen. Denne version eksisterer pt. kun i en valideret engelsk version. Afdeling V har i samarbejde med den danske rettighedsindehaver Helle Svenningsen fået tilladelse til at oversætte den til dansk. Formålet er, at udvikle et valideret, dansksproget instrument til screening for intensivt delirium hos børn indlagt på intensiv afdeling. Oversættelsen forgår i samarbejde med udviklerne og rettighedsindehaverne til pcam-icu på Vanderbilt Universitet og følger deres anbefalinger til oversættelsesmetode. et afventer i øjeblikket en ny revideret version af den originale pcam-icu. : Eva Lærkner (ansvarlig) Gitte Mikkelsen, Stine M. Hjernø, Dorte F. Vig & Ole Pedersen 1.1.7 Implementering af spørgeskema - undersøgelse af forældres tilfredshed med indlæggelse (BRITA) På BRITA er samarbejdet med forældrene et væsentligt omdrejningspunkt for sygeplejen til det kritisk syge barn. Der tilstræbes en høj grad af involvering og medindflydelse i overensstemmelse med principperne for familiecentreret sygepleje. For at udvikle kvaliteten af sygeplejen vil det derfor være værdifuldt at få en systematisk opsamling af forældrenes oplevelser af, og tilfredshed med indlæggelsesforløbet.

10 Formålet er, at udvikle et valideret, dansksproget spørgeskema. Spørgeskemaet skal anvendes til at gennemføre en tilfredshedsundersøgelse af forældres oplevelse af indlæggelsesforløbet på BRITA. Der findes ikke noget dansksproget, valideret spørgeskema som er målrettet børneintensive afdelinger. I Holland har et forskerhold i 2010 og 2011 arbejdet med at udvikle en tilfredshedsundersøgelse baseret på omfattende interview med både forældre og sygeplejersker Resultatet er to spørgeskemaer for henholdsvis NICU og PICU, som siden er skrevet sammen til en kortere version som dækker begge specialer. BRITA har på baggrund af vores blandede patientkategori valgt det korte skema og har fået tilladelse til at oversætte dette et forløber i 2 faser. Del 1: Oversættelse og genoversættelse af spørgeskemaet er afsluttet i oktober 2014. Skemaet er godkendt af udvikleren og har været igennem en pilottest med 10 forældrepar, hvilket har ført til enkelte rettelser i formuleringerne. Del 2: Anvendelse af spørgeskemaet i en tilfredshedsundersøgelse er planlagt til 2015. Spørgeskemaerne analyseres, således at lukkede spørgsmål opgøres kvantitativt og åbne spørgsmål opgøres kvalitativt. Forældrepar med et barn indlagt > 24 timer og som taler dansk kan deltage i undersøgelsen. Skemaet uddeles ved udskrivelse fra intensivafdelingen. : Gitte Mikkelsen (ansvarlig), Helle Schnefeld & Birgit Rasmussen

11

12 1.2 ANÆSTESIAFSNITTENE 1.2.1 CORE VALVE PROJEKT (Anæstesi T) Anæstesisygeplejersker på T anæstesi, tager del i behandling af corevalve patienter, når de får indsat deres aortaklap perkutant. I den forbindelse anlægger man en 18 french sheat i arterie femoralis hvilket tager noget blod flow til benet. Under proceduren oplever nogle patienter sovende, tunge ben og eller smerter i benene. Hypotesen er at benet lider af hypoxi pga kanyleringen. Andre studier har vist at NIRS, near infrared spectroscopy; kan vise iskæmi i underekstremiteter pga kanylering. Fordelen ved dette studie er at man kan monitorere den vågne patient, og derved undersøge forholdet mellem patientens subjektive symptomer og NIRS. Studier fra ECMO patienter viser at man kan rette en skæv NIRS værdi ved at: rette kanylering, øge oxygen tilbuddet, øge flow/volumen, rette hgb niveauet. Formål: At kombinere objektive data fra NIRS måling på benene, med det patienten oplever, ved hjælp af INVOS apparat, og registrering af patientens subjektive symptomer. At sammenligne normale vitale parametre med NIRS. Hypotese: At NIRS værdier falder ved kanylering, og stiger ved dekanylering. At en del af patienterne vil opleve iskæmi. At NIRS kan rettes op ved at rette BT, puls og saturation. Status: protokol indsendt til Videnskabsetisk komité - afventer godkendelse forud for projektstart : Ann-Christine Hansen og vejleder Charlotte Rosenkilde, samt Overlæge Claus Andersen 1.2.2 Lejring et tværfagligt projekt på U-operationsgang (Anæstesi U) ets mål er at styrke den sociale kapital blandt det tværfaglige personale, således at kerneopgaven omkring lejring forbedres. Ved forflytning og lejring af patienter til operation er der mange forskellige faggrupper involveret. etgruppen ønsker at se på, om en styrkelse af samarbejde og kommunikation på tværs af faggrupper vil medvirke til en mere nænsom lejring for patienten. en mindre belastning for det involverede personale, samt en bedre udnyttelse af operationskapaciteten. Afdelingen forventer, at projektet er afviklet i første kvartal 2014. et har fået bevilliget penge fra OUH arbejdsmiljøpuljen. : Gitte Mengel 1.2.3 Udvikling af en APP til melding af akut sectio (Anæstesi D) Afdeling D arbejder sammen med IT udviklingsafdelingen OUH, på at få lavet en app. til melding af akut sectio.

13 Formålet er at få en hurtigere procedure i forbindelse med melding af akut sectio, så tiderne i NIP (Nationalt Indikator ) for fødsler kan overholdes Arbejdsgruppen er tværfaglig. Status: et har været sat i bero, er netop genoptaget : Bjørn Mygil og Annette Godskesen. Ofer Malkiel og Dennis Poulsen fra afdeling V s IT stab medinddrages i efteråret 2013. 1.2.4 Shivering og hypotermi (Anæstesi D) Forekomst af shivering ligger imellem 6-66 % i forbindelse med anæstesi. Årsagen til shivering er ikke entydig, men opdeles i to typer, hvoraf den ene har direkte sammenhæng med kroppens termoregulering og den anden er uafhængig deraf. Hvis patienter til sectio har shivering, kan det få betydning for den initiale kontakt mellem mor og barn, da det kan være svært for moderen at tage vare på den nyfødte. Formålet med projektet er at få registreret og synliggjort, om der ses en sammenhæng mellem forekomsten af hypotermi og shivering hos patienter til elektiv sectio i den perioperative periode. Resultatet vil kunne bidrage til en viden om, hvorvidt der fremadrettet skal anvendes kvalitetsforbedrende tiltag i den kliniske praksis hos denne patientgruppe til forebyggelse af perioperativ hypotermi og shivering. Der indsamles data på i alt 30 patienter og forventes afsluttet i januar 2015. Deltager: Nadja M. Stachg, Bodil Stidsen Vejleder: Charlotte Rosenkilde 1.2.5 Journalaudit på smerter, kvalme og liggetid i COPA HPT og thyreoidea (Anæstesi EFZK) Hvert år udføres mere end 220 operationer for en thyreoidealidelse på afdeling F, OUH. Igennem mange år har vi på anæstesi F anvendt inhalationsanæstesi sammen med Sufenta. Siden januar 2014 har vi i tiltagende grad anvendt inhalationsanæstesi sammen med Ultiva. Vores hypotese er, at patienter bedøvet med inhalationsanæstesi og Ultiva har en lav grad af smerter og PONV efter operationen. Hypotesen er endvidere, at patienter bedøvet med inhalationsanæstesi og Ultiva har kortere opvågningstid. Audit er valgt som metode. Der vælges 20 patienter, som er bedøvet med inhalationsanæstesi og Sufenta og 20 patienter, som er bedøvet med inhalationsanæstesi og Ultiva. Undersøgelsen retter sig mod at afdække, om patienten har smerter, PONV og hvor længe patienten opholder sig i opvågningen, samt om der er forskel i de 2 respektive grupper. Deltager: Ulla Gandrup 1.2.6 Journalaudit på postoperative smerter og PONV hos patienter til Ganz osteotomi. (Anæstesi O) Vi har en formodning om, at denne patientkategori ofte har store postoperative smerter og tendens til kvalme, derfor er det relevant at få synliggjort, om den anæstesimetode vi vælger er den optimale.

14 Formålet med audit er at få synliggjort, om der ses en tendens til en mulig sammenhæng mellem kvalme, opkastninger og smerter i det postoperative forløb i forhold til anæstesimetode. Audit skal danne grundlag for, eventuelle kvalitetsforbedringer i perioperative periode i forhold til kvalme, opkastninger og smerter. Dataindsamlingen er gennemført og der arbejdes i øjeblikket på dataanalyse. Deltager: 1.2.7 NIRS-projekt (Anæstesi T) Anæstesisygeplejersker på T anæstesi, tager del i behandling af corevalve patienter, når de får indsat deres aortaklap perkutant. I den forbindelse anlægger man en 18 french sheat i arterie femoralis hvilket tager noget blod flow til benet. Under proceduren oplever nogle patienter sovende, tunge ben og eller smerter i benene. Hypotesen er at benet lider af hypoxi pga kanyleringen. Andre studier har vist at NIRS, near infrared spectroscopy; kan vise iskæmi i underekstremiteter pga kanylering. Fordelen ved dette studie er at man kan monitorere den vågne patient, og derved undersøge forholdet mellem patientens subjektive symptomer og NIRS. Studier fra ECMO patienter viser at man kan rette en skæv NIRS værdi ved at: rette kanylering, øge oxygen tilbuddet, øge flow/volumen, rette hgb niveauet. Formål: At kombinere objektive data fra NIRS måling på benene, med det patienten oplever, ved hjælp af INVOS apparat, og registrering af patientens subjektive symptomer. At sammenligne normale vitale parametre med NIRS. Hypotese: At NIRS værdier falder ved kanylering, og stiger ved dekanylering. At en del af patienterne vil opleve iskæmi. At NIRS kan rettes op ved at rette BT, puls og saturation. Status: Afventer godkendelse fra Videnskabsetiske komite : Ansvarlig: Ann-Christine Hansen. Vejledere: Charlotte Rosenkilde og Claus Andersen 1.2.8 Lejring et tværfagligt projekt på U-operationsgang (Anæstesi U) Ved forflytning og lejring af patienter i bugleje er mange forskellige faggrupper involveret. ets formål er, at styrke den sociale kapital blandt det tværfaglige personale, således at kerneopgaven omkring buglejring forbedres. gruppen ønsker at se på, om styrkelse af samarbejde og kommunikation på tværs af faggrupper vil medvirke til en mere nænsom lejring for patienten, mindre belastning for det involverede personale, samt en bedre udnyttelse af operationskapaciteten. et blev gennemført ved en kvantitativ spørgeskemaundersøgelse, baseret på Jody H. Gittell s teori om relationel koordinering kombineret med en analyse af arbejdsprocessen. Analysen af arbejdsprocessen viste mulighed for forbedring af kommunikation og samarbejde ved buglejring. Spørgeskemaundersøgelsen viste, at fælles mål og rettidighed i forhold til buglejring var lav mellem grupperne, hvorfor der er potentiale for forbedring.

15 ets implikationer for praksis ses bl.a. ved implementering af tjekliste og udnævnelse af en teamleder, som koordiner lejringen. et afsluttes i 2014. et har fået bevilliget penge fra OUH arbejdsmiljøpuljen, samt afdelingsledelserne Afd. V og Afd. U. ansvarlig: Gitte Mengel

16

17

18 1.3 OPVÅGNINGSAFSNITTET (COPA) 1.3.1 Lydmiljø og intervention på børnestuen (COPA) Baggrunden for projektet er funderet i flere studier, som har påvist positiv effekt af musik som behandlingsintervention hos børn i det umiddelbare postoperative forløb. Inspirationen er primært hentet fra svenske studier som beskriver musiks indflydelse på behovet for smertestillende og oplevelsen af smerter, stress og angst hos børn i alderen 7-16 år. Initiativer i forhold til anvendelse af højtlæsning storytelling på børneafdelingen på OUH viser en øget interesse i forhold til at implementere nye former for medicin i behandlingen af børn, som er relativt ubeskrevet i litteraturen. Visionen er at højne kvaliteten af den postoperative behandling hos børn. Formålet med projektet er at undersøge, hvorvidt forskellige adspredelsesformer, musik, højtlæsning og filmvisning, har indflydelse på adfærden og reducerer morfinbehovet hos børn i alderen 2 til og med 6 år som har fået foretage mindre kirurgiske indgreb. Som komplementær undersøgelse er det interessant hvorvidt forskellige adspredelsesformer indvirker på lydintensiteten på opvågningsstuen. Metode: Der anvendes et repeated measurements design med inklusion af 40 børn i hver interventionsgruppe, kontrolgruppe (roligt miljø), musik 1 (kendt MusiCure), musik 2 (Musik designet til børn), højtlæsning og filmvisning 1 (kendt børnefilm Rasmus Klump). I projektperioden fremkom muligheden for at undersøge endnu en intervention, hvorfor projektgruppen valgte at udvide undersøgelsen med endnu 40 børn inkluderet til filmvisning 2 (Naturfilm designet til projektet). Dataindsamling er dels målinger fra støjmålingsapparat samt registreringsskema til beskrivelse af konteksten. Derudover registreringsskemaer og spørgeskema til dokumentation af smerter, kvalme og angstniveau samt af behov for morfika hos de inkluderede børn. Endvidere foretages interview af forældre og personale i forhold til oplevelse af lydmiljøet. Dataindsamlingen er afsluttet 22.9.2014 og der arbejdes aktuelt med resultatbearbejdning og rapportskrivning. et forventes afsluttet marts 2015, hvor de indsamlede data vil blive bearbejdet til en blivende strategi for anvendelse af adspredelsesformer på børnestuen i opvågningsafsnittet. gruppen: Susanne Olsen (tovholder), Pia Dybdal og Anita Riis. Derudover har Lisbeth Nielsen, Vinnie Banke Jørgensen, Bente Hougaard og Pernille Andersen ydet en stor indsats med dataindsamling. 1.3.2 Temperaturprojekt (COPA) Postoperativ hypotermi er en af de hyppigst forekommende komplikationer, som kirurgiske patienter oplever under deres ophold i opvågningen. Opvågningssygeplejersken vurderer ud fra et sygeplejefagligt skøn og ud fra DASAIMS rekommandation for overvågning efter anæstesi, om patienten anses for at være hypoterm. Patienterne får ikke rutinemæssigt målt temperatur på opvågningsafsnittet, hvorfor det må antages at der vil være patienter der er hypoterme som ikke modtager plejetiltag til opvarmning af patienten. Formålet med projektet er, at få registreret og synliggjort, i hvilket omfang patienterne i det postopertive forløb er hypoterme. Dermed skabes der grundlag for, om man fremadrettet skal måle temperatur på alle

19 opvågningspatienterne eller om der kan identificeres patientgrupper, der anses for mere udsat for postoperativ hypotermi end andre. Der er indsamlet data på 300 patienter og projektrapporten er under udarbejdelse. : Heidi Puk Jensen, Susanne W. Olsen. Vejleder: Charlotte Rosenkilde 1.3.3 I patientens fodspor (COPA og Anæstesi U) Afd. V havde tilbage i juni 2014,et ønske om, at lave en patienttilfredshedsundersøgelse med afsæt i patienters oplevelse af deres møde med anæstesi og opvågning, afdeling V, OUH. Afdelingsledelsen nedsatte en arbejdsgruppe, hvis opgave var at komme med forslag til en metode, der fremadrettet kunne anvendes i Afdeling V. Der er således udarbejdet et pilotprojekt omkring patientforløb i Afd. U og V regi, og arbejdsgruppen består af fire medlemmer. Pilotprojektet har taget udgangspunkt i et samarbejde med Neurokirurgisk Afd. U s ledelse. De 4 gruppemedlemmer har hver især været ude og følge hver sin patient, lige fra indlæggelsen, præinformationer, operation, anæstesi, opvågning og retur i stamafdelingen både på operationsdagen og dagen derpå. Under disse patientforløb er der gjort talrige notater, fotos og observationer, udmundet i en stor datamængde, som efterfølgende er delt og bearbejdet i gruppen på en heldagsworkshop. Efterfølgende har vi præsenteret resultaterne for såvel afdelingsledelsen i V som U. Status er, at der er fundet flere fokusområder, der skal arbejdes med, som kan give patienterne en bedre oplevelse af sit indlæggelsesforløb. På et opsamlingsmøde 12/12 2014 vil gruppen komme med en konklusion på, hvordan der arbejdes videre med disse fokusområder og hvordan vi på sigt får involveret resten af afdeling V. Indtil nu, et meget lærerigt og spændende projekt, hvor vi må erkende at vi gør rigtigt meget godt for vores patienter men at der er meget der kan gøres endnu bedre. : Pia Dybdal, Afd. Spl. COPA (leder), Anette Lund, Afd. Spl. KLAN U, Rico Schou, Læge KLAN U og Mette Mollerup (konsulent) 1.4 AFSLUTTEDE PROJEKTER 2013 2014 1.4.1 Visualisering af lydniveau - en måde at reducere støj og dermed forbedre arbejdsmiljøet på særligt følsomme hospitalsafdelinger som opvågnings- og intensivafdelinger (afdeling V) Formålet med projektet var at undersøge, om opsætningen af lydmålere (SoundEar) med visuel visning kombineret med undervisning om emnet kunne nedsætte det generelle lydniveau i opvågning - og intensiv afdeling. Der blev gennemført dataindsamling af lydniveauer med Sound log, samt spørgeskemaundersøgelse blandt personalet.

20 Lydniveauet faldt på ITA1, ankomstområde/gangareal og i medicinstuen. Lydniveauet på patientstuerne på ITA1 og COPA er ikke faldet efter undervisning og opsætning af SoundEar. Ud fra analyse af spørgeskemaerne kan det konkluderes, at medarbejdere i COPA og ITA 1 oplever færre fysiske symptomer efter information om støj og opsætning af SoundEar. På den måde har SoundEar medvirket til et bedre arbejdsmiljø og en højere gad af trivsel hos personalet. SoundEar anvendes fortsat i praksis. Der er udarbejdet en rapport. : Maria Bülow (ansvarlig), Christian B. Larsen & Pia Dybdal Vejleder: Jette Næsvang 1.4.2 12,25 timers vagter i hverdagene (ITA 2) Formålet med projektet var at skabe rammer for at fastholde og tiltrække kompetent plejepersonale, samt skabe kontinuitet i plejen til gavn for patienterne. Der deltog 18 sygeplejersker i projektet. De havde mulighed for at ønske 12¼-timers vagter i hverdagene i projektperioden. et forløb i perioden maj 2013 juni 2014. et blev evalueret gennem opgørelse af sygefravær og fastholdelse i perioden. Derudover blev der gennemført fokusgruppeinterview med henholdsvis 8 timers vagter og 12¼ times vagter, samt interview med den sygeplejefaglige funktionsledelse. Afslutningsvis blev der gennemført spørgeskemaundersøgelse blandt hele plejegruppen i ITA 2. Undersøgelsen havde en svarprocent på 89 %. 92,5 % af dem som besvarede spørgeskemaet, ønskede at det fortsat skal være en mulighed at arbejde 12¼ times vagter i hverdagene. Vigtigheden af frivillighed og individuel arbejdstilrettelæggelse som skaber bedst balance mellem arbejdsliv og privatliv for den enkelte sygeplejerske, blev tydelig. Der er udarbejdet en rapport. : Jutta Bartholdy (ansvarlig), Karina Panduro & Ditte Severinsen Vejleder: Eva Lærkner 1.4.3 Opfølgning på samtaler med forældre, der har mistet et barn på BRITA (BRITA) Hvert år dør i gennemsnit 4 % af de børn, der er indlagt på BRITA. Forældrene tilbydes en samtale med læger og sygeplejersker fra BRITA 4 8 uger efter barnets død. et ønskede at sætte fokus på forældrenes oplevelse af og behov for disse samtaler. Der blev gennemført 6 semistrukturerede interview med forældre 2 12 uger efter opfølgningssamtalen var afholdt. I analysen fremkom følgende temaer: Vejen tilbage, rammer, relationer og afrunding. Forældrene har alle fundet det givende at have deltaget i samtalen, ligesom de opfordrer til at fortsætte med at afholde disse samtaler. Det er vigtigt, at det personale, dr deltager i samtalen, er de samme, som har været til stede, da barnet døde, og som har kendt barnet og forældrene godt. Forældrene oplever samtalen som værende en god afrunding af forløbet på børneintensiv afsnit. Der er udarbejdet en rapport. : Lise L. Jakobsen (ansvarlig), Helle Brink, Helle K. Hansen, Anja K. Thomsen Vejleder: Eva Lærkner

21 1.4.4 Udvikling af anæstesi til thoraxskopiske mini-mitral operationer (Anæstesi T) Thoraxskopisk mini-mitral operationer er i Danmark en ny operationsform, hvor man skopisk kan udføre plastik eller udskiftning af mitralklappen på patienten. Til vanlig mitral operationer er det nødvendigt at lave sternotomi på patienterne, hvilket er meget smertefuldt og medfører en efterfølgende rekreationsperiode på 6-8 uger, hvor patienten ikke må løfte over 2 kg. Ved at udføre operationen thoraskopisk undgår man sternotomi og sænker derved såvel efterfølgende smerter, som længde på rekreationsperioden. Til gengæld er det af operationstekniske årsager nødvendigt, at ventilere patienten via en-lunge ventilation, hvilket kan give problemer med oxygenering under operationen. Udvikling af anæstesi til denne type patienter udføres dels ved at undersøge, hvordan patienter til mini-mitral anæsteseres i andre lande, samt ved at tilpasse disse anæstesi former til Odense Universitets Hospital, ved en kontinuerlig evaluering og tilpasning. Status: Laila Jensen er påbegyndt udarbejdelse af instruks for anæstesi til Thoraxskopisk mini-mitral operation. : Allan Seidelin og Lise Rekvad 1.4.5 Registrering af fastetider på Anæstesiafsnit AL (AL anæstesi) Der er iværksat et pilotprojekt med henblik på at registrere, hvor længe patienterne faster inden de skal bedøves på anæstesiafsnit A. Dataindsamlingen pågår stadig, og de foreløbige resultater indikere at patienterne faster unødigt længe. Der påregnes påbegyndt registreringsprojekt med henblik på at identificere særligt udsatte patientkategorier. Resultat: et viste, at de voksne elektive patienter faster unødigt længe. Patienterne var oftest fastende fra midnat, til trods for at de først kommer til operation over middag. Dette resulterede i, at sengeafsnittet blev gjort opmærksom på, at alle patienter skal tilbydes drikkelse frem til kl.6.00. Målsætningen er, at anæstesi- og operationskoordinatorerne fremadrettet tager kontakt til sengeafsnittet, efter den første patient på dagens program er indledt, således de patienter, der kommer senere ned til operation, tilbydes ekstra drikkelse. De akutte patienter faster og tørster på ubestemt tid, da de indsættes i operationsprogrammet, når der er plads. Derfor er det ikke muligt at tilbyde denne patientkategori drikkelse forud for operation. Der arbejdes nu på at planlægge de akutte patienter i afslutningen af dagsprogrammet. I den elektive planlægning på børneområdet fungerede fint, og ved afvigelser i operationsprogrammet blev børneafdelingen kontaktet og børnene blev tilbudt ekstra mad og drikke. Slutteligt konkluderes, at der forsat er plads til forbedring, og der er forsat fokus på problemstillingen. : Anita Steengaard og Doris Pettersson 1.4.6 Anæstesi O - Dagklinik samarbejde Afd. O og V samarbejdede om effektivisering af dagkirurgiske patientforløb med hjælp fra LEAN konsulenter. Fokus var patientens vej gennem systemet og personalets arbejdsgange med det formål at optimere patientforløb med høj grad af patienttilfredshed samt fremme samarbejde til gavn for patientflowet. Pro-

22 jektet er afsluttet og hovedfundene var følgende: Mere teamfunktion generelt og bedre kompetenceudnyttelse, øget fokus på smertedækning, så patienten kan udskrives til tiden, mindre tidsforbrug ved modtagelse af patienten, i højere grad komme i gang til tiden, i højere grad i gang til tiden, større forståelse, dialog og respekt faggrupperne imellem, mindre spildtid og bedre lejeudnyttelse. : Anæstesisygeplejersker Kirsten Magnussen og Tina Rytter. Anæstesilæge Marlene Pall, Afdelingsledelse og operationssygeplejersker fra Afd. O 1.4.7 Mere effektivitet på operationsstuerne på afd. O. et gælder kun for akutstuen på O, men det er med henblik på at effektivisere alle op. stuer. I gruppen er vi blevet enige om to mål: Kniv i før kl. 9, og max. 90 min. fra pt. er vækket til kniven er i den næste. Bliver disse mål ikke opfyldt, udfyldes et skema med begrundelse. For at nå disse mål og øge effektiviseringen på stuen, har vi lavet nogle tiltag. Der en kirurg der er ansvarlig for stuen hele dagen, han skal komme på stuen før kl. 8, og gennemgå programmet, og ellers holde sig til. Anæstesi lægen skal ligeledes komme på stuen tidligt, og holde sig til. De læger og sygeplejersker der hører til på stuen, skriver deres navne på tavlen på stuen. Vi prøver at personalet arbejder mere som et team, og ikke helt så fagopdelt. Status: et er sat i bero. Målsætningen var svær at indfri, og vi manglede inspiration til at komme videre. : Martha Iversen, Kirsten Mollerup, Marlene Pall, kirurger og operationssygeplejersker fra Afd. O 1.5 Ph.d. - projekter 1.5.1 Lydmiljøet på operationsstuen (anæstesi) 01.06.09 01.06.15 forløber et ph.d.-projekt vedrørende lydmiljøet på operationsstuen. et indeholder 3 delprojekter: Første delprojekt bestod af en systematisk litteratursøgning vedr. støj på operationsstuen. Resultaterne herfra er sammenskrevet i en reviewartikel, som er publiceret i Journal og Perianesthesia Nursing i december 2010. Andet delprojekt bestod af en prospektiv tværsnitsundersøgelse, bestående af støjmålinger på operationsstuerne kombineret med en spørgeskemaundersøgelse. Formålet med denne undersøgelse var at undersøge om patienterne oplever støj på operationsstuen i den præanæstesiologiske periode, samt om der er sammenhæng mellem det reelle støjniveau og patienternes oplevelse af støj, samt om særligt sårbare subgrupper kan identificeres. Resultaterne af denne undersøgelse er publiceret i Journal og Perianesthesia Nursing i oktober 2014.

23 Tredje delprojekt bestod af en supplerende undersøgelse, hvori data vedrørende centrale postoperative variabler blev sammenholdt med data fra det forrige projekt med henblik på at undersøge om patienternes sense of coherence (oplevelse af sammenhæng) har betydning for henholdsvis oplevelse af smerter og kvalme, indgift af opioider og indlæggelsestid på COPA. Resultaterne fra dette projekt publiceres i AANA Journal (American Association of Nurse Anesthetists) i februar 2015. Phd.afhandlingen er under udarbejdelse og forventes indleveret 1. juni 2015. : Dorthe Hasfeldt-Hansen, Palle Toft (vejleder) 1.5.2 Vågne, kritisk syge respiratorpatienter i et højteknologisk miljø (intensiv) 01.11.10 01.11.16 forløber et ph.d.-projekt, som omhandler vågne kritisk syge respiratorpatienter patienter og sygeplejerskers oplevelser, handlinger og samspil. I projektet fokuseres på 4 perspektiver; Patienters perspektiv, sygeplejerskers perspektiv, det relationelle perspektiv mellem patient og sygeplejerske samt på teknologiers rolle i interaktionen mellem patient og sygeplejerske. Der er gennemført 13 måneders feltobservationer på 2 intensive afsnit, interview med 16 sygeplejersker og interview med 20 patienter 1 uge og 3 måneder efter udskrivelse fra intensiv afdeling. Data fra første delprojekt om sygeplejerskers oplevelse af, at pleje vågne, kritisk syge patienter, er under publicering i et internationalt tidsskrift. : Eva Lærkner, Palle Toft (vejleder)

24 2 AKTIVITETER 2.1 Udviklingsaktiviteter 2.1.1 Den Danske Kvalitets Model 2014 Akkreditering er en kontinuerlig proces. I 2014 har opgaven været at blive klar til akkrediteringen i uge 37 samt integrerer afdeling VITA og V til en samlet afdeling. Kvalitetsarbejdet i afdeling V har i 2014 været i højeste gear, og til tider skabt frustrationer i alle personale lag, men der er blevet diskuteret kvalitet på alle plan, hvilket kun kan komme patienten til gode i den sidste ende. For ud for Akkrediteringen i uge 37, 2014, har OUH afholdt 4 interne surveys (2013-2014). Disse surveys har givet konstruktive input til kvalitetsudviklingen i afdelingen. Det endelige resultat blev at Afdeling V gik igennem akkrediteringsugen uden nogen anmærkninger. Faktisk blev afdeling V rost gentagne gange for såvel organisering som implementering. Heldigvis bestod hele OUH akkrediteringen, med få anmærkninger, hvilket betyder et fokuseret genbesøg inden juni 2015. Integration af Afdeling VITA og V er kun i sin begyndende fase. VITAs udviklingssygeplejersker Christine Bagger er blevet et fast medlem af KUG gruppen. Opgaven med at integrere de to afdelinger til en enhed kræver en del arbejde også i 2015. Primært er VITAs infonet blevet integreret i Vs, hvilket giver både fordele og ulemper indtil arbejdet med integrationen er fuldført. Arbejdet med at samle de klniske retningslinjer og instrukser er opstartet, men kommer til at kræve tid og kræfter af mange i klinikken. I 2015 udkommer DDKM version 3, med de udfordringer dette kan medføre. Opgaven for 2015 er således gennemgang af den nye version, kritisk gennemgang af de lokale retningslinjer og instrukser, både mht. at ensarte på tværs af afsnit, udarbejde fælles hvor det er muligt, sikre at der er sammenhæng mellem OUHs tværgående og Vs lokale instrukser, revidere og/eller slette forældede eller overflødige instrukser, samt implementere evt. nye. KUG (KvalitetsUdviklingsGruppen) er tovholdere, deltager i de tværgående møder på OUH vedrørende kvalitetsudvikling og akkreditering, og sørger for at afdeling V er aktiv i processen. KUG holder sig opdateret og formidler informationer videre til afsnittene. Afdeling er ligeledes repræsenteret i OUHs Kvalitetsråd, og kan derved være med til at påvirke processen på øverste trin. Kontaktpersoner: Anders Gadegaard Jensen (kvalitetskoordinator),, Christine Bagger og Lotte Abildgren 2.1.2 Kommunikationshjælpemiddel til kritisk syge, intuberede patienter I intensivafsnittene i afdeling V arbejdes der på at vedligeholde og udvikle udstyr til at fremme kommunikationen mellem intuberede patienter og omverdenen i intensivafsnittene. Afdelingen har tidligere anvendt kommunikationshjælpemidlet Roll Talk, men er nu i gang med at finde et andet computerbaseret kommunikationshjælpemiddel. Gruppen har udarbejdet kravspecifikation til udstyret, og deltaget i udviklingen

25 gennem sparring med regionens center for kommunikation og Velfærdsteknologi. Fokus i 2014 har været at undersøge mulighederne for at udvikle et nyt kommunikationsredskab i samarbejde med Innovation center Syd, som et offentligt-privat samarbejde. Der er etableret kontakt til Microsoft, som har afholdt en dag, hvor klinikere og softwareudviklere havde mulighed for at udveksle ønsker og idéer. Fremadrettet er der fokus på at udvikle et kommunikationsredskab, som kan anvendes til kritisk syge patienter under indlæggelsen på intensiv afdeling. Kontaktpersoner: Dorte Møller Hansen, Michael Lilja, Ingeborg Moritz Hansen & Eva Lærkner. 2.1.3 Udvikling og implementering af CIS til anæstesi og opvågning Der er iværksat et udviklingsarbejde, som foregår i samarbejde med Daintel ApS, Afdelingen for Driftsoptimering og IT og Afdeling V, Anæstesiafsnit A/L og COPA, med henblik på udvikling og implementering af elektronisk anæstesijournal til afløsning af den tidligere papirbaserede version. På anæstesiafsnittet overføres nu automatisk og kontinuerligt data fra respiratorer, monitor og infusionspumpe mens der på opvågningsafsnittet overføres data fra monitor. I november 2014 blev Cis anæstesi opdateret til en version, hvor der er integration til Cis intensiv. Gruppens medlemmer: Bjarne Dahler-Eriksen, Ingeborg Moritz Hansen, Anders Gadegaard Jensen, Jane Bettina Andersen, Peter Lindholm, Gert Stenderup Skov, Anne-Mette Havndrup Nielsen, Susanne Winther Olsen og Anne-Marie Overgaard 2.1.4 Anæstesiologisk dokumentation af den elektroniske anæstesijournal Picis Kvalitetsudvikling af den elektroniske anæstesijournal i overensstemmelse med krav om dokumentation af anæstesiologiske ydelser/observationer ved implementering af Den Danske Kvalitetsmodel. Der udvikles nye standard fraser/popup vinduer til operationskategorier indenfor hjerte-, lunge- og karkirurgi med henblik på optimering af dokumentation og overblik. Relevante SKS-koder lægges ind i systemet. Patientsikkerhed er i fokus i forbindelse med dokumentation af fx korrekte præanæstesiologiske procedurer/patientforhold. Printet af anæstesijournalen forbedres i øjeblikket i samarbejde med sygeplejerske ansat i Picis. Der samarbejdes løbende med VITA s superbrugere i Picis. Der dokumenteres for både lægeog sygeplejefaglige ydelser. Journalaudit på elektroniske anæstesijournaler har givet anledning til nye system- og personaleudviklingsmuligheder. Status: Er implementeret Kontaktpersoner: Birgit Madsen, Henrik Berg, Laila Jensen, Nader Rasuli-Oskulii. 2.1.5 BIS-monitorering af den neuroradiologiske patient (Anæstesi U Anæstesi U har fokus på BIS-monitorering til neuroradiologiske patient. Det neuroradiologiske indgreb ikke er forbundet med smerter eller ubehag, men for at sikre at patienten ikke bevæger sig, ydes der en let anæstesi til denne patientgruppe.