Notat 06. april 2016 /BSA Krisens vindere og tabere erhvervslivets brancher 2005-2015 Dansk økonomi er ganske vist ude af finanskrisen, men den økonomiske vækst er så anæmisk, at det er svært at tale om et decideret opsving. Konklusionen er snarere, at vi befinder os i et kedeligt ingenmandsland mellem krise og opsving. Nogle økonomer og kommentatorer taler på den baggrund om et tabt årti 2005-2015 - et synspunkt, Dansk Byggeri trods alt ikke abonnerer på, bl.a. fordi der i perioden er lavet markante strukturreformer på tilbagetræknings/pensionsområdet og skattereformer mv. Ikke desto mindre er der god grund til en gang imellem at bevæge sig op i droneperspektiv og danne sig et overblik over erhvervslivets og de enkelte branchers performance i et lidt længere tidsperspektiv. I dette notat har Dansk Byggeri analyseret de største private branchers præstationer i perioden 2005-2015 1. Konklusionen er helt entydigt, at det er servicesektoren og oplevelsesøkonomien, der er landet bedst på benene efter finanskrisen - og har haft vækst i både beskæftigelse og bruttoværditilvækst. Især er information og kommunikation erhvervslivets højdespringer siden 2005. Omvendt er traditionelle brancher som industri, byggeri og landbrug sakket bagud. Faktisk hører alle de fem brancher, der har haft præstationer over erhvervslivets gennemsnit til indenfor service-, videns- og oplevelsesøkonomien. 1 Det er helt bevidst, at vi har valgt 2005 som begyndelsesår fremfor 2008, der var året umiddelbart inden finanskrisen for alvor slog igennem på de økonomiske nøgletal. Perioden 2006-2008 var på mange måder usædvanlig, idet dansk økonomi var overophedet og dermed er dårligt valgt som udgangspunkt for en før-/efter-krise sammenligning. Det gælder for erhvervslivet i almindelighed og for byggeriet i særdeleshed. Ved at gøre 2005 til startåret for sammenligningen, får vi således et mere reelt billede af krisens vindere og tabere.
For ikke at gøre sammenligningen alt for kompliceret, har vi valgt at fokusere udelukkende på to parametre de forskellige branchers beskæftigelse 2005-2015 (som opgjort i DST s arbejdstidsregnskab) samt de samme branchers bruttoværditilvækst 2 2005-2015. Ud fra denne simple tilgang kan krisens vindere udpeges som de erhverv, der både har opnået signifikant fremgang i beskæftigelsen og i fastpris-bruttoværditilvæksten fra 2005 til 2015. Omvendt er taberne de brancher, der opgjort i 2015 både har mistet jobs, og som heller ikke længere bidrager med så meget bruttoværditilvækst som i 2005. Der vil så i sagens natur også være en mellemgruppe, som kun har haft fremgang/tilbagegang på den ene af de to parametre, eller som evt. har haft nogenlunde status quo i de to kategorier. Figur 1: Beskæftigelsesudvikling 2005-15, udvalgte private brancher (Index 2005=100) 125 I alt 120 115 110 105 100 95 90 85 80 75 Landbrug mv. Industri Bygge & anlæg Handel Transport Hoteller og restauranter Information og kommunikation Finansiering og forsikring Videnservice Rejsebureauer, rengøring og anden operationel service Kilde: Dansk Byggeris beregninger på baggrund af Danmarks Statistik, Arbejdstidsregnskabet, ATR20. Ser man udelukkende på beskæftigelsen, jf. figur 1, er den samlede beskæftigelse på arbejdsmarkedet i 2015 nået op på godt og vel status quo i forhold til 2005 - med en samlet, mikroskopisk fremgang på 1,3% i disse ti år samlet set. I samme nogenlunde status quo kategori finder vi også handel, finans & forsikring samt information & kommunikation. Beskæftigelsesmæssigt ser det bedst ud i servicesektoren og oplevelsesøkonomien. Brancherne videnservice, hotel/restaurant samt rejsebureauer, rengøring og anden operationel service kan alle fremvise flotte beskæftigelsesplus på mellem 20 og 23% siden 2005. Værst ser det ud i industrien, der siden 2005 (trods svag fremgang i 2014 og 2015) har mistet ca. 72.000 job, svarende til en procentvis nedgang på knap 20%. De andre hovedbrancher med markant samlet beskæftigelsesnedgang fra 2005 til 2015 er transport (-8%), landbrug (-11%) samt bygge og anlæg (-12%). Sidstnævnte har de seneste to år haft pil opad, og beskæftigelsesfremgangen ventes at fortsætte i 2016 og 2017, men det ændrer ikke ved, at byggeriets beskæftigelse fortsat ligger mere end 20.000 under niveauet i 2005. 2 Bruttoværditilvæksten er den værditilvækst, der finder sted i et erhverv i løbet af et år, målt i basispriser. Begrebet er en af de vigtigste størrelser i nationalregnskabet. Det er dermed parallelt til BNP, som måler det samme, men i markedspriser. Værdiskabelsen i enkelte erhverv opgøres normalt som bruttoværditilvækst frem for eksempelvis bruttonationalprodukt. Det skyldes, at de enkelte erhverv er beskattet vidt forskelligt. Opgjorde man f.eks. værdien af tobaksproduktionen, der er højt beskattet, i markedspriser, ville man overdrive den samfundsmæssige betydning af dette erhverv, fordi man så ville medregne de høje tobaksafgifter. Bruttoværditilvæksten i basispriser undgår dette og giver dermed et mere retvisende indtryk af, hvor mange penge der indtjenes i erhvervet. 2
Zoomer man så ind på værdiskabelsen, tegner der sig et klart billede af én vinder blandt erhvervslivets brancher. Information/kommunikation har - korrigeret for prisudvikling mv. - løftet bruttoværditilvæksten med hele 84 pct. Dette må ses som et udtryk for, at IT, herunder fx de digitale medier, er blevet en stadig vigtigere del af samfundsøkonomien de seneste ti år, hvilket da også stemmer godt overens med den intuitive opfattelse af tingenes tilstand. Også rejsebureauer, rengøring og operationel service har haft markant stigning i bruttoværditilvækst på ca. 20 pct. fra 2005 til 2015. Der er relativt små nuanceforskelle for de øvrige brancher, når regnebrættet gøres op i 2015. Finans og forsikring havde ganske vist pæn fremgang i værdiskabelse fra 2005 til 2008, men siden finanskrisen har der været en kraftig korrektion i nedadgående retning i finanssektorens årlige bidrag til samfundsøkonomien. Figur 2: BVT 2005-2015, udvalgte private brancher (indeks 2005 = 100) 180 I alt 160 Landbrug mv. 140 Industri Bygge og anlæg 120 Handel 100 Transport 80 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 Hoteller og restauranter Kilde: Dansk Byggeris beregninger på baggrund af Danmarks Statistik, Nationalregnskabet, NAPB19. For at skabe et samlet overblik over de to sammenligninger ovenfor, er der udarbejdet nedenstående tabel, hvor hver branche tildeles plus- eller minuspoint efter de procentpoint, de hhv. over- og underpræsterer i forhold til gennemsnittet indenfor hver af kategorierne beskæftigelse og bruttoværditilvækst. Tallene lægges til sidst sammen, så der fremkommer en samlet værdi. Hvert af de to nøgletal vægter lige meget, dvs. med 50 pct. hver. 3
Tabel 1: Rangordning af brancher efter resultater i beskæftigelse og bruttoværditilvækst 2005-2015 (point efter %-afvigelse fra samlet gennemsnit for dansk økonomi) Beskæftigelse BVT Samlet 1. Information & kommunikation 7,4 80,2 87,6 2. Rejsebureauer, rengøring og operationel service 21,5 15,7 37,2 3. Hoteller og restauranter 21,5 9,2 30,8 4. Videnservice 19,0-3,3 15,6 5. Finansiering og forsikring -1,8 10,0 8,3 Erhvervslivet i alt 0,0 0,0 0,0 6. Handel 2,8-7,3-4,5 7. Landbrug mv. -12,2 4,0-8,2 8. Industri -21,0 5,5-15,5 8. Transport -9,6-6,9-16,5 9. Bygge og anlæg -13,1-3,5-16,6 Kilde: Dansk Byggeris egne beregninger på baggrund af Danmarks Statistik Når de to nøgletal vejes sammen og sammenlignes under ét, tegner der sig et meget tydeligt billede af, hvor de seneste ti år - herunder finanskrisen 2008-2013 - har efterladt erhvervslivets brancher: Det er service-, videns- og oplevelsesøkonomi, der har bevæget sig markant fremad Omvendt har de gamle brancher som landbrug, byggeri og industri især mistet arbejdspladser og falder dermed også samlet set ud på tabersiden af sammenligningen mellem erhvervsbrancher Grafisk ser den branchemæssige sammenligning således ud: Figur 3: Udvalgte branchers afvigelse fra samlet udvikling i erhvervslivet 2005-2015, på baggrund af beskæftigelse og bruttoværditilvækst, opgjort i 2015 (procentpoint). 100,0 80,0 60,0 87,6 40,0 37,2 30,8 20,0 0,0 15,6 8,3 0,0-20,0-4,5-8,2-15,5-16,5-16,6 Kilde: Dansk Byggeris egne beregninger på baggrund af Danmarks Statistik 4
Bygge og anlæg har således klaret sig dårligere end gennemsnittet af erhvervslivets brancher i 2005-2015, når der ses på både beskæftigelse og bruttoværditilvækst. Der er dog i Dansk Byggeris optik mere tale om en konjunkturel end en strukturel nedgang. Ser man på de mere strukturelle tendenser, så tyder meget på, at service- og oplevelsesøkonomien har opnået fremgang, mens industri og landbrug er gået tilbage. 5