Organisatorisk udviklingsprojekt om frafald og kursisters forskellige tilgange til skolelivet



Relaterede dokumenter
Konference om samarbejde mellem forskere og VUC d. 4. oktober

Klasserumskultur og klasserumsledelse i det 21. århundrede

BIT-evaluering efteråret 2013

Teamsamarbejde om målstyret læring

Cooperative Learning, spørgeskema til VUC kursister. 1 af 16. Hvorfor beder vi dig om at udfylde dette spørgeskema?

HF & VUC FYN er landets største VUC, og det forpligter. Derfor vil vi også være landets bedste VUC til at

Artikel trykt i Voksenuddannelse nr. 112, marts 2015 Socialpædagogisk kompetence relationer rykker!

1. år på HF-e = rammen for den faglige progression

SKOLEUDVIKLINGSPROJEKT OM KLASSERUMSLEDELSE PA A RHUS STATSGYMNASIUM

Opfølgningsplan. Gymnasiet HTX Skjern. Overgang til videregående uddannelse

Tutorordning og studiebog - Hf Vejledning September 2007

Bilag 2: Til orientering konkret tilrettelæggelse pa Glostrup Skole

Indholdsfortegnelse. DUEK vejledning og vejleder Vejledning af unge på efterskole

Kvalitetsrapport. Faglighed, der giver eleven en basisviden, som kan danne grundlag for videre læring

EVALUERINGSSTRATEGI FOR NÆSTVED GYMNASIUM OG HF

Resultat af holdevaluering 2010 på VUC Lyngby

Vi gør brug af differentieret undervisning, og elever der har behov tilbydes et fagligt løft.

Til brug for uddannelsesinstitutionernes arbejde med vurdering og anerkendelse af realkompetencer (IKV)

HF & VUC Nordsjælland

Elevernes/kursisternes personlige dannelsesproces Elevernes/kursisternes udvikling fra elever til studerende Elevernes/kursisternes faglige niveau

Kræftrehabilitering i Nordfyns Kommune

Revideret ansøgning til A.P. Møller Fonden ny revision juli 2015

Ledelse, undervisning og læring - Folkeskolens ledere og lærere i dialog

Evalueringsfaglighed på spil

Susanne Murning Center for Ungdomsforskning, Aalborg Universitet København

Resultatlønskontrakt for forstander på VUC Lyngby

C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode b) Skole- og fritidspædagogik

Strategi for arbejdet med børn og unge i socialt udsatte positioner

Rådgivningsmetodik. Norsk Landbruksrådgivning 13. januar Solvejg Horst Petersen Udviklingskonsulent, Videncentret for Landbrug Danmark

Kvalitetssikring og pædagogisk udvikling på EUC Sjælland.

Evalueringsstrategi for Næstved Gymnasium og hf

Forslag til fornyelse, ændringer i lovgrundlag og finansiering mv.

Uddannelsesplan for lærerstuderende i praktik fra Professionshøjskolerne Metropol og UCC på Pilegårdsskolen

Lautrupgårdskolens handleplan for inklusion.

INSPIRATION TIL LÆRERE

L Æ R I N G S H I S T O R I E

Kvalitetsvinde. Vibe Aarkrog MBU 4. april, Indsæt note og kildehenvisning via Header and Footer Side 1

Implementeringsplan til frikommuneforsøg

Synlig Læring i Gentofte Kommune

Opfølgningsplan. Baggrund: Problemstilling: Mål: 3-års erfaring med HF Uddannelsesfremmede unge. Dette bekræftes af xxx

Projektbeskrivelse Social Kapital

Aftale mellem Balleskolen og Skolechef Huno K. Jensen

It på ungdomsuddannelserne

Forslag til visioner og strategier for fremtidens overbygning i Norddjurs Kommune

Hvordan sikres implementering af viden, holdninger og færdigheder i hverdagens arbejdsliv ved uddannelse?

Ansøgning om midler til inklusionsudvikling på Skolen på Duevej

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

Lederuddannelse i Ingleby Farms

Sundt Samspil Projektplan november 2013 november 2014

Udvikling af faglærerteam

UUVF Samba 2 konferencen. Workshop 7 Vejledning i fællesskaber

Uddannelse mellem skole og praktik

Studieplan 2013/14 HH3I. IBC Handelsgymnasiet

En bæredygtig skole et 5 årig perspektiv. for. Møldrup skole

Skoleforskning workshop med Frans Ørsted Andersen og Poul Nissen Begge er lektorer, ph.d på Aarhus Universitet, Skoleforskningsprogrammet.

Ledelse af læringsmiljøer

Program. Formål. Tidsplan Aktiviteter Samarbejdspartnere Økonomi Timer i de enkelte projekter. Vision Organisation Indhold Kvalitet

Skovsgård Tranum Skole

Resultataftale for Skolen på Fjorden

Fra udfordring til forankring. - Inspiration til proces og metode

Projektets tertiære målgruppe er professionelle og civile aktører, der ønsker at deltage i udviklingsarbejdet.

F13V Evaluering af klinisk Modul 12

Referat af kursistrådsmøde, Randers HF & VUC torsdag den 20. november 2014

Undervisningsmiljøvurdering Februar 2014

Pædagogisk udviklingsplan

Vi stiller krav til elever og kursister. Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag

FAG-projektet på Randers HF & VUC Kronologi

Materialerne må meget gerne være af digital eller elektronisk form, og de skal kunne distribueres via

Af ph.d. og gymnasielektor Flemming B. Olsen

Kompetencer i det første ingeniørjob Aftagerseminar på DTU Byg tirsdag den 26. maj Jesper Gath

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

Kursisttilfredshedsundersøgelse

U erne 2010 Vildbjerg Skole Bjørnkærvej Vildbjerg

Transfer i praksisnær kompetenceudvikling, hvordan?

Guide til v-team og klasselærer

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

Tilsynserklæring for Ådalens Privatskole 2015

Erhvervsmentorordningen ved Ingeniørhøjskolen Aarhus Universitet

UMV Sådan! Undervisningsmiljøvurdering for Horsens HF & VUC. Denne undervisningsmiljøvurdering, UMV, er gyldig frem til: november 2018

Afsnit 1. Indledning Furesø Kommunes Kompetenceudviklingspolitik udarbejdes på grundlag at MED-aftalen.

Nyborg Gymnasium Evaluering af internationalisering 2008

KVALITETS- UDVIKLING OG RESULTATVURDERING

Evaluering af "GeoGebra og lektionsstudier" Hedensted Kommune.

Dagtilbuddene perspektiver i forbindelse med kortlægningsresultater i LP-modellen

Selvevaluering 13/14. Emne: Elevernes personlige udvikling

Børneterapien Odense Team A. Klinisk undervisning foregår på Specialbørnehaven Platanhaven

Resultatlønskontrakt for rektor ved Randers HF & VUC - opgørelse af målopfyldelse -

Praktik uddannelsesplan Skolen på Duevej

Projektkatalog for SMIL(E) projekter

Et kompetencekatalog med øvelser. Et kompetencekatalog med øvelser

Strategi for erhvervsuddannelserne på Roskilde Handelsskole

Hans Jacobsen Fællestillidsrepræsentant 8 år hos Dantherm Air Handling A/S Heraf 6 år som tillidsrepræsentant og fællestillidsrepræsentant

Strategisk aktionslæring

Uddannelse i systemiske - løsningsfokuserede samtaler og supervision

Voksenudredningsmetoden. Samarbejde mellem udfører og myndighed. VUM-superbrugerseminar Maj 2015

Uddannelsesplan for niveau 1og 2 Skoleåret

HF-reform og ledelse i didaktisk perspektiv. oplæg ved HF-konference 11. november 2009 i Odense v/rektor Anne Frausing

Formativt evalueringsskema

ETNODIDAKTISK AKTIONSFORSKNING PÅ RANDERS HF OG VUC

Værkstedsundervisning hf-enkeltfag Vejledning/Råd og vink August 2010

Transkript:

Revideret Oplæg Steen Beck og Michael Paulsen, IFPR, SDU 1. september 2009 Organisatorisk udviklingsprojekt om frafald og kursisters forskellige tilgange til skolelivet Formål Projektets formål er at undersøge og udvikle konkrete løsningsmodeller i relation til frafald og meningstab hos kursisterne på Randers HF & VUC. Tilgangen er kulturanalytisk og aktørorienteret. Det betyder, at der udvikles konkrete værktøjer og forslag til indretninger, der passer til de vanskeligheder og muligheder som aktørerne her kursisterne selv oplever og agerer ud fra. Det er vores tese på baggrund af lokal viden på Randers HF og VUC suppleret med eksisterende forskning af gymnasiets elevkultur, herunder på hf at elevkulturen er præget af stor forskellighed, såvel generelt som i de enkelte klasser. Den udfordring lærerne står overfor er, hvordan man tilrettelægger og praktiserer en undervisning og et læringsmiljø, der tager hensyn til denne diversitet af tilgange til skolelivet. Projektet består i at afdække forskellige tilgange, vanskeligheder og mulighedshorisonter hos kursisterne på Randers HF & VUC, og herudfra i et samarbejde mellem forskere, lærere og kursister at designe og udvikle adækvate værktøjer og indretninger. Varighed Projektet påbegyndes primo 2010 og løber 2 år frem. Projektets form Projektet udføres i et samarbejde mellem Randers HF & VUC og forskerne Steen Beck og Michael Paulsen fra IFPR, SDU. Projektet udformes som et aktionsforskningsprojekt. Der etableres et samarbejde mellem skolen og forskerne, som dels skal give mulighed for at undersøge den eksisterende kultur på skolen, ikke mindst i en undervisningsmæssig sammenhæng, og dels skal gøre det muligt at afprøve nye måder at organisere undervisning og læreprocesser på. Der er således ikke blot tale om en undersøgelse, men om et konkret bidrag til skolens udviklingsarbejde. Der nedsættes en følgegruppe bestående af ledere, lærere og kursister. 1

Projektets fokusområder Til den undersøgende del af projektet sættes der fokus på følgende områder: Forskellige kursisttyper: Hvad tænker forskellige kursister om Randers HF & VUC? Hvilke tilgange har kursisterne til skolelivet? Hvordan ser deres hverdag ud? Hvordan har de det socialt? Hvordan har de det fagligt? Hvilke kundskabsinteresser og motiver har de til at være på skolen? Hvem har det svært og falder i særlig grad fra, socialt og fagligt? Klasserumskultur: Hvordan er læringsmiljøerne på skolen? Hvordan er samværet og den sociale interaktion i klasserne? Hvordan er engagementet i timerne? Hvem sidder hvor, og sammen med hvem? Hvordan bruges it af kursisterne og af lærerne? Hvordan læses der lektier? Hvilke læringsressourcer og vanskeligheder oplever kursisterne? Organisatoriske tiltag: Hvordan fungerer forskellige nyere tiltag (fx studieværksted, tutorfunktion og teamsamarbejde) i forhold til at skabe sammenhæng og mening i kursisternes og klassers forløb? Hvordan opleves disse tiltag af eleverne alt efter hvilke tilgange til skolelivet de har? Hvordan kobles der fx mellem normal undervisning og studieværkstedet? Hvordan virker studieværkstedet i relation elever med forskellige tilgange til skolelivet? Et interkulturelt perspektiv: Hvilke relationer dannes der mellem elever med forskellige tilgange til skolelivet? Dannes der relationer, hvor én gruppe (majoritet, monokultur) dominerer over og evt. ekskluderer andre grupper (minoriteter, sub og modkulturer)? Eller dannes der slet ingen relationer (segregerede miljøer)? Eller dannes der frugtbare møder og gensidig anerkendelse og læringsstøtte (integrative og interkulturelle miljøer)? Hertil også: Findes der en særlig kultur på Randers Hf, der overskrider de enkelte elevkulturer og skaber et transkulturelt tilhørsforhold og en god anderledeshed? Projektets fase 1: undersøgelse og analyse (forår 2010) I projektets første fase besøger de to forskere skolen i to gange 1 uge, hvor de følger livet på skolen, ikke mindst kursisternes hverdag, og gennem samtaler med såvel kursister som lærerne danner sig et indtryk af, hvilke problemstillinger, som det vil være relevant at interessere sig nærmere for i forhold til ovennævnte fokuspunkter. Forskerne udarbejder en kulturanalytisk rapport (30 sider), som fremlægges og diskuteres på et møde i Pædagogisk Råd. Forskerne følger først og fremmest to 1. HF klasser, en fagpakke på AVU og en fagpakke på HFE. I projektets øvrige faser, følger forskerne, hvordan det videre går for disse kursister. Herved sikres et udviklingsperspektiv. 2

Projektets fase 2: udvikling og afprøvning (efterår 2010, og forår 2011) Med udgangspunkt i analyser og diskussioner beslutter den interne følgegruppe i samarbejde med forskerne, hvordan man kan udvikle undervisning, indretninger og interaktionsformer med henblik på at løse de eksisterende udfordringer. Forskerne og de lærere og klasser, som deltager i projektet (jf. fase 1), arbejder sammen om at afprøve ideer til nye måder at gøre tingene på. De to forskere interviewer løbende kursister og lærere med henblik på at høre, hvad deres erfaringer med de nye tiltag er, ligesom justeringer i projektet diskuteres og effektueres. Succeskriteriet er design af 6 konkrete initiativer (aktioner), der opstilles, beskrives, afprøves, justeres og evalueres. To af disse aktioner tænkes i relation til de to HF2 klasser, én til en AVU fagpakke og én til HFE fagpakken, mens 2 opstilles for skolen som helhed. I foråret 2011 planlægger skolen flere afprøvninger af aktionerne for skoleåret 2011/2012. Forskerne deltager her alene som sparringspartnere for ledelsen. Projektets fase 3: Formidling og vidensspredning (efterår 2011) I projektets tredje fase skrives en slutrapport (30 sider), hvor de konkrete initiativer, resultater og de udviklede værktøjer og modeller beskrives. Desuden færdiggøres den kulturanalytiske beskrivelse af skolen i et forandringsperspektiv. Der gennemføres slutinterview med de involverede elever og lærere med tilbagereflektioner over de to år med hf og projektet. Resultatet heraf indgår i slutrapporten. Der afholdes en slutkonference, hvor det reflekteres og diskuteres, hvad vi har lært af projektet. Slutrapporten har karakter af håndbog med eksempler på, hvordan man kan arbejde med de udviklede værktøjer og indretninger. Efterfølgende arrangeres én workshop dag, hvor hele skolens lærere og kursister arbejder med de udviklede værktøjer og indretninger. Succeskriterier Det overordnede succeskriterium er at forbedre organisationens evne til at mestre elevkulturel diversitet. Mere konkret består det i at skabe: Nye muligheder gennem design, afprøvning og udvikling af 6 succesfulde værktøjer og indretninger til fremme af konstruktiv inddragelse af elevdiversitet. Ny viden og opmærksomhed omkring elevdiversitet og dens karakter gennem én etnografisk rapport, og én slutrapport, hvori det beskrives, hvordan man kan arbejde med de afprøvede værktøjer og indretninger. Spredning af viden i organisationen gennem at inddrage skolens samlede lærerstab og kursistgruppe, dels i udviklingen af og afprøvningen af de 3

konkrete værktøjer, dels gennem plenumarbejde, slutkonference og workshopdag. Kvalitetsindikatorer Udbytte og fremmøde. Det undersøges, om der for de forskellige kursisttyper er sket en ændring i opfattelsen af læringsmiljø, social interaktion m.v. (de oprindelige fokusområder) Lærerjobbet. Det undersøges, om der blandt lærerne kan registreres en større tilfredshed og en mere fælles bevidsthed i relation til undervisningskulturen Budget (1/2 år) Antal Timer á Kr. Plenumdag m. forberedelse 2*16 timer 32 442 14144 Møder* (6 møder á 3 timer): 2 x 18 timer 36 442 15912 Udarbejdelse af forskningsdesign: 2 x 37 timer 74 442 32708 3 ugers etnografiske studier 2 x 3 x 37 timer 222 442 98124 Efterbehandling og rapport: 2 x 2 x 37 timer 148 442 65416 Ophold og rejser: 25 x 2 50 900 45000 Forår 2010 271.304 Fase 2: (1 år) Møder ** (20 møder á 3 timer) 2 x 60 timer 120 442 53040 6 uger med aktion og etnografiske studier: 2 x 6 x 37 444 442 196248 Design af konkrete aktioner: 2 x 6 x 37 timer 444 442 196248 Løbende evaluering af aktioner: 2 x 6 + 8 timer 96 442 42432 Ophold og rejser : 50 x 2 100 900 90000 Efterår 2010 og forår 2011 577.968 Fase 3: (1/2 år) Møder *** 2 x 6 timer 12 442 5304 1 uges slutetnografisk studie 2 x 37 timer 74 442 32708 Udarbejdelse af slutrapport + U materiale 2 x 4 x 37 timer 296 442 130832 Slutinterviews: 2 x 12 timer 24 442 10608 Konference: 2 x 16 timer 32 442 14144 Workshopdag 2 x 16 timer 32 442 14144 Ophold og rejser: 15 x 2 30 900 27000 Studentermedhjælp til interviewtransskription 288 120 34560 Efterår 2011 269.300 I alt for begge år 2054 timer 1.118.572 4

Bemærkninger *: 1 møde til fremlæggelse for pædagogisk råd; 4 møder med involverede lærere; 1 møde med følgegruppen. ** 4 møder med følgegruppen; 4*4 møder med klasseteams *** 1 møde med følgegruppen Interview: 12 eksplorative, 24 aktionsopfølgningsinterview, 12 slutinterview Timeløn: 442 kr. Rejser og ophold 900 kr. pr. dag (enten til rejse t/r eller ophold); Hvis fx to dages ophold og rejse t/r for 2 forskere, skrives 2x3x900 kr. SDU finansiering: 50 % af forskernes timer (frikøb): 453.934 kr. Finansieringsbehov: 664.638 kr. 5