Velkomst og nyt i beskæftigelsespolitikken v. Karl Schmidt Beskæftigelsesregion Syddanmark, Karl Schmidt
Program d. 14. marts Form: Vekslen mellem oplæg og drøftelser 08.30-09.00 Morgenmad 09.00-09.45 Velkomst og nyt i beskæftigelsespolitikken v. Karl Schmidt, Beskæftigelsesregion Syddanmark 09.45-11.00 Udfordringer i beskæftigelsesindsatsen v. Michael Rosholm, professor i økonomi, Aarhus Universitet 11.00-11.15 Pause 11.15-12.00 Færre på førtidspension. Status på reformer og strategi frem mod 2014, v. Beskæftigelsesregionen 12.00-13.00 Frokost 13.00-14.00 Indsatsen over for kontanthjælpsmodtagere. Udfordringer og strategier med udgangspunkt i kontanthjælpsreform, v. Beskæftigelsesregionen 14.00-14.15 Pause
Program d. 14. marts (fortsat) Form: Vekslen mellem oplæg og drøftelser 14.15-15.30 Unge i uddannelse Udfordringer og indsats med afsæt i kontanthjælpsreformen, v. Beskæftigelsesregionen Flere unge i uddannelse hvordan? v. Andreas Nikolajsen, Senior Manager, Deloitte Consulting 15.30-16.00 Pause og sandwich 16.00-17.00 Bekæmpelse af langtidsledighed i en 2-årig dagpengeperiode, v. Beskæftigelsesregionen 17.00-18.00 Beskæftigelsespolitikken frem mod 2015 v. Carsten Koch, formand for BER 18.00-18.15 Opsamling på dagen 19.00- Middag
Program d. 15. marts Form: Vekslen mellem oplæg og drøftelser 09.00-09.15 Opsamling på torsdagens program 09.15-11.45 Strategier for den virksomhedsvendte indsats Strategier for den virksomhedsvendte indsats, v. Beskæftigelsesregionen Virksomhedsindsatsen set fra en virksomheds synspunkt, v. Annette Vittrup, HR partner mangfoldighed, Bilka Virksomhedsindsatsen i Horsens, v. Annette Nørby Duedal, projektleder, og Karina Winther, netværkskoordinator, Jobcenter Horsens Organisatorisk setup i virksomhedsindsatsen, v. Peter Kahl Greve, 4improve 11.45-12.15 Dansk arbejdskraft til udlandet hvordan kan I få hjælp til at få ledige ansat i udlandet, v. Berith Findstrup Madsen, direktør, Work in Denmark South 12.15-13.00 Frokost 13.00-14.00 Offshore branchen ansættelse og muligheder, v. Sigurd Bløndal, Cand. merc./project manager Offshore Energy
Udfordringer Demografi Holdbarhed Personer 630.000 620.000 610.000 600.000 590.000 580.000 570.000 560.000 550.000 540.000 Velfærdsaftalen Demografisk fremskrivning Tilbagetrækningsreform 1994 1996 1998 2000 2002 2004 2006 2008 2010 2012 2014 2016 2018 2020 2022 2024 2026 2028 2030 Personer 630.000 620.000 610.000 600.000 590.000 580.000 570.000 560.000 550.000 540.000 158.000 på offentlig forsørgelse i Syddk Jobskabelse Offentlige finanser 28.974 7.728 22.984 18.531 2.261 3.990 13.672 Dagpenge Arbejdsmarkedsparat kontanthjælp Ikke-arbejdsmarkedsparat kontanthjælp Sygedagpenge Revalidering Ledighedsydelse Fleksjob 59.807 Førtidspension Hver 5. i den arbejdsdygtige alder er på offentlig forsørgelse hver 10. på permanent offentlig forsørgelse Beskæftigelsesregion Syddanmark 5
Udvikling i arbejdsstyrken i Syddanmark I Syddanmark vil nye reformer få arbejdsstyrken til at stige med: Førtidspensions- og fleksreform: ca. 1000 frem til 2020 og derefter ca. 2.700 pers. SU-reform: ca. 800 pers. i 2020 Kontanthjælpsreform: ca. 600 stigende til 900 pers. i 2020 Regeringens forslag til vækstplan vil samlet betyde stigende beskæftigelse på 161.000 frem mod 2020 det vil sige en stigende beskæftigelse i Syddanmark på ca. 30.000 Personer 620.000 610.000 600.000 590.000 580.000 570.000 560.000 550.000 540.000 530.000 1994 Arbejdsstyrken 1997 Beskæftigelsen 2000 2003 Prognose 2006 2009 2012 2015 Tilbagetrækningsreform 2018 2021 2024 2027 2030 Personer 620.000 610.000 600.000 590.000 580.000 570.000 560.000 550.000 540.000 530.000
Arbejdsudbuddet stiger frem mod 2050 - men risiko for mangel er ikke aflyst! 1000 personer 3.500 Udviklingen i Arbejdsstyrken frem mod år 2020 og år 2050 Kilde: Regeringens Vækstplan DK (Marts 2013) Arbejdsstyrken stiger med 357.000 i perioden 2012-2050 3.000 5,7 pct. 4,6 pct. 3,5 pct. 3,5 pct. 2.500 2.000 1.500 1.000 500 Udbuddet stiger: Demografisk bidrag: - 24.000 pers. Konjunkturbidrag: +42.000 pers. Tidligere reformer: +73.000 pers. (skattereform, tilbagetrækning) Nye reformer: +25.000 pers. (Skat 2012, Føp/fleks og konkrete vækstplan initiativer) Ref.amb. i Vækstplanen : +8.000 pers. I alt +124.000 pers. Udviklingen fra 2012 til 2020 Efterspørgslen stiger: Beskæftigelsen forøges: 161.000 pers. (pbg. af et forventet vækstscenarie på ca. 2% årligt efter 2014) Nettoledigheden forventes at falde med 37.000 pers. Dvs. arbejdsstyrken skal stige med 124.000 pers. Arbejdsstyrken stiger fra 2020-2050 som følge af: Stigende levealder Øget arbejdsudbud Stigende beskæftigelse 0 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020 2030 2040 2050 Samlet beskæftigelse Bruttoledige
Mange ting i spil Nyttejob Vi er i gang med Reform af førtidspension og fleksjob Akutpakke, akutjob, særlig uddannelsesordning Der er kommet udspil om Kontanthjælpsreform Ny sygedagpengemodel Tværgående indsats Ejerskab for egen indsats Formidling Frihed og ansvar Ret og pligt Borgeren i centrum Deregulering Hvad har vi til gode Beskæftigelsesudvalg Refusionsreform Virksomheds samarbejde Paradoks
Der er implementeret meget nyt Akutpakker Brug for alle Ressourceforløb og rehabiliteringsteams Fleksjob Jobrotation Mange reformer, men rammerne for indsatsen er snart på plads nu skal de fyldes ud!
Opmærksomhedspunkter Nytte og motivationseffekt Afgang til hvad? (job, uddannelse, selvforsørgelse ) Deregulering og krav Nogen proceskrav lempes - f.eks. i forhold til aktivering Nye proceskrav kommer til f.eks. nyttejob, rehabiliteringsteams, ret og pligt til uddannelse Paradoks, udfaldstruede og udenlandsk arbejdskraft Borgeren i centrum Samarbejde på tværs
Nytte og motivationseffekt - Hvad virker? - Effekten af aktivering på afgang fra ledighed Sandsynligheden for at finde job Programeffekt Motivationseffekt Fastlåsningseffekt Aktiveringsperiode Tid i ledighed
Stigende antal forgæves rekrutteringer opmærksomhed på eventuelle paradoksproblemer Stillingsbetegnelse Antal forgæves rekrutteringer Ledige med mere end 3 måneders ledighed Landbrugsmedhjælper 74 119 Taxichauffør 72 76 Rengøringsassistent < 50 1331 Butiksmedhjælper < 50 1052 Pædagogmedhjælper < 50 1602 Chauffør (Fragt, Distribution mm) < 50 489 Butiksassistent < 50 1153 Bygge og anlæg: Murer 102 157 Specialarbejder, Maler 93 67 Tømrer 60 302 Bygningsmaler 57 147 Stilladsmontør < 50 44 Smed < 50 35 Svejser < 50 286 Elektriker < 50 231 i alt Syddanmark 2.384
Udenlandsk arbejdskraft Udenlandsk arbejdskraft (eksklusiv grænsependlere) i pct. af lønmodtagerbeskæftigelsen, dec. 12 22.000 fuldtidsbeskæftigede 15.000 med bopæl i Syddanmark 7.000 grænsependlere Top 5 nationaliteter 4,4 4,7 4,5 Polen Tyskland 3,1 3,5 4,4 3,7 3,5 2,4 2,9 3 4,3 3,2 3,6 2,4 3,4 Rumænien Ukraine Litauen Top 5 brancher 4,6 3,7 4,6 3,5 2,3 2,3 Industri Landbrug, skovbrug, fiskeri Sundheds- og socialvæsen Handel Operationel service
Bygge- og anlægsanalyse Risiko for mangel på: Murere fra omkring 2014 Tømrere fra 2016 VVS ere fra 2016 Elektrikere fra 2013 Smede fra 2018 Bygge- og anlægsteknikere fra 2012 Er ikke løsning for langtidsledige her og nu pga. tidsperspektivet i projekterne og dog voksenlærlinge! Også stigende efterspørgsel efter struktører og ikkefaglærte inden for beton, maskinførere mv.
På tværs af siloer Sociale mentorer Rehabiliteringsteams Ressourceforløb Transparens Beskæftigelse Social Sundhed Uddannelse
Ministermålene er de samme 1. Flere unge skal have en uddannelse Jobcentrene skal sikre, at flere unge uden uddannelse starter på en erhvervskompetencegivende uddannelse. 2. Bedre og mere helhedsorienteret hjælp til ledige på kanten af arbejdsmarkedet færre personer på førtidspension Jobcentrene skal forebygge, at så mange personer førtidspensioneres. 3. Langtidsledigheden skal bekæmpes Jobcentrene skal sikre, at antallet af langtidsledige personer begrænses mest muligt. 4. En tættere kontakt og styrket dialog med de lokale virksomheder Jobcentrene skal styrke samarbejdet med virksomhederne om beskæftigelsesindsatsen.
og processen er den samme Proces for beskæftigelsesplan og resultatrevision er den samme som sidste år NYT Kvantitativt måltal for ministermål 4 måling vil gå på hvor mange virksomheder jobcentrene samarbejder med og om hvad: Virksomhedsrettede forløb (praktikker, løntilskud, jobrotation, voksenlære) Synliggørelse af jobåbninger på jobnet.dk Vi udsender måltal nedbrudt ud fra måltallene i RBRs kontrakt med ministeren
Færre på førtidspension. Status på reformer og strategi frem mod 2014 Beskæftigelsesregion Syddanmark, Karl Schmidt
Tilgang til førtidspension 6.000 5.000 4.869 4.880 4.648 4.000 3.000 3.881 3.149 Tilgang ifølge reformens budgetforudsætninger 2.000 2.013 1.000 0 2008 2009 2010 2011 2012 2013
Tilgang ud fra reformens budgetforudsætninger meget forskellige udfordringer! 2010 2011 2012 Tilgangstal for 2013 Udvikling dec. 12-dec. 13 Hele landet 18.128 16.806 14.524 7.984-45,0% Syddanmark 4.648 3.881 3.149 2.013-36,1% Aabenraa 161 232 255 87-66,0% Assens 138 136 84 58-30,5% Billund 132 89 93 42-55,2% Esbjerg/Fanø 492 372 373 216-42,0% Faaborg-Midtfyn 323 240 192 104-45,7% Fredericia 194 196 172 89-48,1% Haderslev 258 144 82 86 5,4% Kerteminde 65 45 30 29-3,6% Kolding 228 273 197 140-28,9% Langeland 42 48 37 29-20,7% Middelfart 126 84 51 60 18,5% Nordfyns 127 89 98 47-51,6% Nyborg 154 152 125 79-36,8% Odense 844 606 383 353-7,8% Svendborg 126 121 115 91-21,2% Sønderborg 341 276 213 128-39,9% Tønder 125 92 139 66-52,6% Varde 219 207 160 76-52,4% Vejen 104 109 73 48-34,2% Vejle 430 340 261 170-34,9% Ærø 19 30 16 13-17,5%
Hvor kommer førtidspensionisterne fra? Andel førtidspensionister der kommer fra kontanthjælp (pct.) 50 45 40 35 30 25 20 15 Fredericia Gns. Langeland Faaborg Sønderborg Odense Midtfyn Ærø Haderslev Vejle Nordfyn Gns. Varde Middelfart Kerteminde Aabenraa Nyborg Svendborg Esbjerg Vejen Kolding Assens Tønder Billund 20 25 30 35 40 45 50 55 60 Andel førtidspensionister der kommer fra sygedagpenge (pct.)
Hvem bliver fleksjobvisiteret i dag? Flere end hver fjerde har været mindre end 13 uger på offentlig forsørgelse før de bliver fleksjobvisiterede Flere end hver anden kommer fra sygedagpenge 28,6 % kommer direkte fra job, uddannelse eller dagpenge Tilgang til fleksjob/ledighedsydelse i 2011 og 2012, Syddanmark, Fordelt på varighed på off. forsørgelse før fleksjobvisitation 30 25 20 15 10 5 0 28,2 1-13 uger 7,3 14-52 uger 22,7 13,2 7,5 7,7 4,8 8,5 1-2 år 2-3 år 3-4 år 4-6 år 6-8 år over 8 år Tilgang til fleksjob/ledighedsydelse i 2011 og 2012, Syddanmark, fordelt på status før fleksjobvisitation 60 50 40 30 20 10 0 28,6 Job/uddannelse/ Dagpenge 53,6 Sygedagpenge 11,4 Kontanthjælp 3,0 3,4 Revalidering Andet
35 30 25 20 15 10 5 0 Hvordan får vi de nye grupper ud i fleksjob? - Ledighedsprocent for fleksjobvisiterede jan-08 jul-08 jan-09 jul-09 jan-10 jul-10 jan-11 jul-11 jan-12 jul-12 jan-13 jul-13 jan-14
Status på Brug for alle - hvad har vi lært? 2. Interviewrunde i februar 2013 Grundlæggende en succes med samtaler-men kræver noget ekstra af sagsbehandlerne! Borgerne kan godt deltage i de forberedende samtaler Det giver mening med et struktureret tværfagligt forum -både for borgerne, fagpersonerne og for relationer på tværs! Borgerne vil gerne i det tværfaglige team! Udfordringer: ressourcer, tid, logistik og planlægning, samarbejde med andre forvaltninger Hvad skal vi arbejde mere med? Borgerens ejerskab køber borgeren ideen med job/uddannelse? Den gode indsatsplan ikke kun tilbud men hvornår tilbud? Opfølgning indsatsplanen og den koordinerende sagsbehandler Alle erfaringerne fra Brug for alle bæres over i reformerne Beskæftigelsesregion Syddanmark
Status på FØP/fleks reform 1. fase: fokus på det nødvendige: rehabliteringsteams 2. fase: indhold i ressourceforløb, opfølgning etc. Overvejelser: Hvor meget forberedelse af teamet for ud- hvad er nødvendigt? Skal der efterevalueringsmøde? Sagsbehandler/borger? Hvad er vores generelle tidlige tværfaglige indsats? Hvordan integreres erfaringer fra Brug for alle og reformen ind i normalindsatsen?
.overvejelser fortsat.. Hvem skal have fleksjob- hvem skal have ressourceforløb? Hvad skal et ressourceforløb indeholde? Hvad skal et ressourceforløb bidrage til - udvikler vi arbejdsevne eller afklarer vi mod FØP? Fleksdelen: Hvordan lykkes vi med at få de bedste af de tidligere FØP-tilkendelser over i fleksjob? Hvordan undgår vi en stor passiv målgruppe på ledighedsydelse? Hvad er borgerinddragelse hos os? Hvordan definerer vi hos os den koordinerende sagsbehandler? Hvilke opgaver har den koordinerende sagsbehandler? Hvordan samarbejder vi med sundhedsvæsenet? Hvem skal ind i rehabteamet? Kan/skal overvejelser? Hvordan får vi vores medarbejdere med på alt det her. Styringsudfordringen
Styringsovervejelser Analyse af økonomien i ressourceforløb Input Tilgang/afgang til ressourceforløb Tilbud i ressourceforløb Varighed af tilbud Enhedspriser Effekter af udligning Beregningsmodel Output Budget Resultater ift. udgifter
Styringsovervejelser - Foreløbig skitse
Ny sygedagpengemodel Alle sygemeldte skal have revurderet deres sag efter seks måneder. Sygemeldte, der i dag ikke opfylder forlængelsesbetingelser starter i ressourceforløb Sygemeldte der opfylder forlængelsesbetingelser i dag påvirkes ikke Ny forlængelsesregel for alvorligt syge borgere med livstruende sygdomme, der sikres sygedagpenge under hele sygdomsforløbet Ydelse i ressourceforløb på niveau med kontanthjælp. Ikke afhængig af formue eller ægtefælle I forsøgsperiode får sygemeldte mulighed for at afvise behandling uden at de mister forsørgelsesgrundlag
Overlevelseskurve og afgang fra sygedagpenge 40 35 30 Arbejdsmarkedsstatus efter endt sygedagpengeforløb 2-4 uger 5-13 uger 14-26 uger 27-39 uger 40-52 uger Over 52 uger Beskæftigelse 61,5 74,4 68 58,3 44,5 25,3 Dagpenge 15,7 12,6 18,4 19,9 21,2 11,7 Fleksjob 18,7 7,6 5,8 6,9 10,3 17,8 Kontanthjælp 0,3 0,4 1,1 2,3 3,9 13,7 FØP 0,3 0,5 0,9 3,4 10,3 18,9 Andet 3,5 4,5 5,8 9,2 9,8 12,6 25 20 15 10 4 uger 8 uger 13 uger 17 uger 21 uger 26 uger 30 uger 34 uger 39 uger 43 uger 47 uger 52 uger
Berørte personer ved den nye sygedagmodel i Syddanmark Ca. 11.000 eller 11 % er tilbage efter 26 uger Ca. 90.000 berøres hvert år af sygedagpenge Ca. 8700 eller 70 % forsætter på sygedagpenge Ca. 1400 eller 10,8 % overgår til anden offentlig forsørgelse Ca. 2400 eller 19,2 % påbegynder et ressourceforløb Revurdering efter 6 mdr.
14 12 10 8 6 4 2 0 Hvor stor en andel af sygedagpengesagerne skal revurderes 13,2 9,4 9,8 9,9 9,9 9,9 9,9 10,0 10,0 10,1 10,2 10,2 10,5 10,6 10,7 10,7 10,8 11,0 11,4 11,4 11,9 12,5 12,6 11,0 Billund Vejen Esbjerg/Fanø Esbjerg Middelfart Aabenraa Svendborg Varde Sønderborg Odense Kerteminde Nordfyns Haderslev Tønder Kolding Faaborg-Midtfyn Ærø Vejle Fredericia Syddanmark Langeland Nyborg Assens Fanø
400 350 300 250 200 150 100 50 0 Og hvor mange skal have et ressourceforløb? - Estimat af antal sygedagpengesager der efter revurdering skal have et ressourceforløb (baseret på reformforudsætningerne) 181 217 219 225 350 137 6 9 26 48 50 70 73 76 83 90 93 104 109 110 114 115 120 Syddanmark i alt: ca. 2400 Fanø Ærø Langeland Kerteminde Billund Nordfyns Nyborg Middelfart Assens Tønder Vejen Fredericia Svendborg Haderslev Varde Faaborg-Midtfyn Aabenraa Sønderborg Kolding Vejle Esbjerg Esbjerg/Fanø Odense
Sygedagpengeudspil hvordan påvirker det indsatser og strategi? Intentionen med udspillet det samme som i FØP/fleksreformen Der skal tidligere indsats før de 26 uger- TTA Hvad består den tidligere indsats af? Hvordan og om hvad, snakkes der med de sygemeldte om? Hvordan håndteres en større gruppe der kommer i ressourceforløb (2.400 i Syddanmark)? Hvad betyder det for vores skal-gruppe-strategi? Skal vi afprøve nogle sygedagpengesager i klinisk funktion inden loven vedtages? Hvad betyder det for vores samspil med sundhedsvæsenet?
Aktiviteter ifm. reformer Fleksjobambassadører netværksaktiviteter i regionen 2 fleksjobforsøg-kommunale fleksjobansættelser og fleksjobværksteder Virksomhedscenterkampagne pilot og ordinær kampagne Fleks-temadag d. 16. april fokus på hvordan vi lykkes med målgruppen Temadag om de udsatte grupper i reformerne- slut april Ungetemadag den 30. maj forud for jobcenterchefmødet.
SPØRGSMÅL Hvad skal et ressourceforløb indeholde? Hvad skal et ressourceforløb bidrage? Hvad er strategien for kan -gruppen og skal -gruppen Hvordan lykkes vi med at få de bedste af de tidligere FØPtilkendelser over i fleksjob? Hvordan undgår vi en stor passiv målgruppe på ledighedsydelse? Hvad betyder reformudspillet for den tidlige indsats for sygedagpengemodtagerne? Og hvad bliver konsekvenserne for volumen og tilrettelæggelsen af ressourceforløb
Indsatsen over for kontanthjælpsmodtagere Beskæftigelsesregion Syddanmark, Karl Schmidt
Hovedlinjer i reformen Ingen skal opgives - alle har et potentiale, der skal realiseres Voksne der kan arbejde skal i arbejde Unge der kan tage en uddannelse skal i uddannelse Bedre indsats end i dag for at hjælpe borgere tættere på uddannelse eller job Tidlige indsats baseres på grundig afklaring af udfordringer og behov Udgangspunkt i det enkelte menneskes kompetencer og konkrete udfordringer Særligt socialpolitisk fokus på omsorgsfuld og ressourcemobiliserende indsats til udsatte, enlige forsørgere og unge mødre uden uddannelse Voksne der kan arbejde skal i arbejde Fokus på rettidigheder og pligter: Alle skal mødes med klare krav og forventninger
Og det betyder Unge skal have en uddannelse ikke kontanthjælp Alle skal have en indsats ingen overlades til sig selv (matchgrupper fjernes) Alle, der kan, skal arbejde for kontanthjælpen (nyttejob) Tværgående og helhedsorienteret indsats for den enkelte Nyt fokus på enlige forsørgere og unge mødre uden uddannelse Samlevende får gensidig forsørgerpligt Den enkelte skal tage ejerskab for egen indsats Forstærket samarbejde mellem jobcentre og virksomheder
Kontanthjælpsreform den fremtidige indsats
Jobparate personer over 30 og unge med uddannelse De første 6 mdr. klare krav til jobsøgning Fokus på tilstrækkelig bred, intensiv og realistisk jobsøgning Tillid til at den jobparate ønsker og søger job Løbende dialog og opfølgning hos jobcenter - formidling af konkrete job, aftaler og pålæg om jobsøgning Skærpede sanktion ved manglende efterlevelse af krav Efter 6 mdr. Krav om at arbejde for kontanthjælpen fx nyttejob, virksomhedspraktik eller løntilskud Arbejdsrettet indsats kan kombineres el. erstattes m. ordinær udd. el. danskundervisning Ingen mulighed for tilbud om opkvalificering inden for de første 9 mdr. Altid mulighed for indsats, der afhjælper regne-, læse- og staveproblemer Ansættelse i off. løntilskudsjob max 6 mdr. Der pålægges sanktion, hvis der ikke leves op til kravene Ydelse: Jobparate voksne får uændret kontanthjælp Jobparate unge med uddannelse får kontanthjælp på ungesats svarende til SU
Aktivitetsparate personer Tværfaglig vurdering af indsats Opskalering af Brug for alle? Helhedsorienteret og tværfaglig indsats og opfølgning Helbredsmæssige og sociale problemer må ikke overskygge muligheden for at komme tættere på arbejdsmarkedet Ret til koordinerende sagsbehandler Borgeren skal sikres at den helhedsorienterede og tværfaglige indsats er koordineret Mentorstøtte Ydelse Aktivitetsparate voksne får uændret kontanthjælp Aktivitetsparate unge med uddannelse får kontanthjælp på ungesats svarende til SU. De får ret til aktivitetstillæg i de perioder de deltager i aktive tilbud, så der kan opretholdes et niveau svarende til den nuværende kontanthjælp
Særligt udsatte voksne Borgere, der har så massive, komplekse og sammensatte problemer, at de ikke kan deltage i anden beskæftigelsesrettet indsats, skal have en stabiliserende indsats med henblik på senere arbejdsrettet indsats Mentorstøtte med henblik på strukturering af hverdagen, håndtering af psykiske, sociale, misbrugs- og familiemæssige problemer samt anvendelse af anden støtte (mentorstøttepulje) Personer, der har været indlagt med psykiske lidelser, får ret til koordinator ved udskrivelse (kommunal pligt til at tilbyde) og mennesker, der har siddet i fængsel får ret til koordinator ved løsladelse Forsøg med formidling af dag-til-dag-jobs i virksomheder Forsøg med integrationspålæg om at lære dansk til indvandrere fra tredjeverdenslande Ekstra udviklingsinitiativer i 2014 m.h.p. helhedsorienterede familieindsatser Ydelse: Særligt udsatte voksne får uændret kontanthjælp Mulighed for lempeligere fradrag for arbejdsindtægter i ydelsen ved dag-til-dag-jobs
Økonomien i kontanthjælpsreformen Opnås besparelser ved At flere kommer i job eller uddannelse Lavere ydelser til de unge og samlevende Ændret anvendelse af tilbud Nyttejob Mindre vejledning og opkvalificering Nye udgifter Uddannelsesydelse Styrket indsats: uddannelsesmotiverende indsats Mentorer øget kontakt til jobcentret, styrket virksomhedssamarbejde særlig indsats for enlige forsørgere, der uddanner sig.
Hvorfor en reform af kontanthjælpssystemet? - Udviklingen i antallet af kontanthjælpsmodtagere 35.000 30.000 25.000 20.000 15.000 10.000 5.000 0 2. kvt 2006 3. kvt 2006 4. kvt 2006 1. kvt 2007 2. kvt 2007 3. kvt 2007 4. kvt 2007 1. kvt 2008 2. kvt 2008 3. kvt 2008 4. kvt 2008 1. kvt 2009 2. kvt 2009 3. kvt 2009 4. kvt 2009 1. kvt 2010 2. kvt 2010 3. kvt 2010 4. kvt 2010 1. kvt 2011 2. kvt 2011 3. kvt 2011 4. kvt 2011 1. kvt 2012 2. kvt 2012 3. kvt 2012 4. kvt 2012 Match 3: Midlertidig passiv Match 2: Indsatsklar Match 1: Jobklar Antal fuldtidspersoner
Udviklingen og volumen i borgere på kontanthjælp 40 35 Middelfart 30 Nyborg Kerteminde Haderslev Udv. i % fra 2010-2012 25 20 15 Fanø Billund Nordfyns Svendborg Vejen Sønderborg Ass ens Varde Vejle Syddanmark Kolding Esbjerg Odense 10 Faaborg-Midtfyn Tønder Fredericia 5 Ærø 0 Aabenraa 2 2,5 3 3,5 4 4,5 5 Andel af bef. på kontanthjælp
60 50 40 30 20 10 0 2 9 Særligt antallet af ikke-jobklare er steget! 47 48 50 35 20 23 23 25 21 14 16 16 17 18 18 18 27 27 29 30 31 32 Aabenraa Faaborg-Midtfyn Sønderborg Esbjerg Esbjerg/Fanø Kolding Ærø Fredericia Vejle Odense Billund Tønder Fanø Langeland Middelfart Svendborg Vejen Assens Varde Nordfyns Haderslev Nyborg Kerteminde Syddanmark
Fordelingen af kontanthjælpsgrupper Nuværende fordeling Baseret på reformen Match 3 17 % Ung match 1 12 % Jobparat 13 % Ung - Udd.parat 16 % Ung - Jobparat 3% Ung match 3 5% Match 1 13 % Match 2 31% Ung match 2 22% Aktivitetspar at 47% Ung - Aktivitetspar at 21% Fra 25 % i match 1 til 32 %, der er job eller uddannelsesparat Ingen er passive!
Volumen i indsatsen for kontanthjælpsmodtagere? Andel af forløb med mere end 26 ugers varighed 80 70 60 50 40 30 20 10 0 55 58 59 60 61 61 63 63 63 64 64 66 67 67 67 67 68 69 69 69 70 66 50 51 52 49 54 53 57 52 53 57 55 53 58 60 61 67 59 60 60 60 60 57 5 6 7 11 7 8 5 10 11 7 9 13 9 7 6 0 9 8 9 10 10 9 Billund Vejen Varde Sønderborg Nyborg Nordfyns Kerteminde Assens Faaborg- Tønder Middelfart Aabenraa Esbjerg/Fanø Svendborg Haderslev Ærø Kolding Vejle Langeland Fredericia Odense Sydanmark Andel af forløb o. 26 uger Jobparate Aktivitetsparate Og hvor mange skal have et nyttejob?
SPØRGSMÅL Hvilken indsats skal de jobparate have det første ½ år? Hvordan tænkes der nyttejob? Motivationseffekt og udbyttet for den ledige? Hvad skal der til for at hjælpe de svageste unge over i udannelse? Hvordan sikres der et uddannelsesfokus i en tværgående indsats Hvordan skaber man et uddannelsesmiljø for de svageste Hvilke krav stiller afskaffelsen af matchmodellen til den nye visitation? Hvordan organiseres den tidlige tværfaglige og helhedsorienterede indsat? Faste samarbejdsrelationer eller på ad hoc basis Hvordan integreres erfaringerne fra ressourceforløb, rehabiliteringsteam og Brug for alle i normalindsatsen? Hvordan skal der styres og følges op på indsatsen og økonomien i denne?
Unge i uddannelse Beskæftigelsesregion Syddanmark, Karl Schmidt
Andelen af unge på offentlig forsørgelse Procent Procent 20 20 18 2 16,5 16,8 18 16 14 12 10 8 6 4 2 0 18,0 19,5 2 16 1 2 2 2 2 3 4 3 2 14,3 14,8 15,8 14,5 1 1 1 1 1 1 1 2 2 2 2 1 2 3 2 2 2 3 2 2 2 3 12,7 13,5 14,1 14 2 12,5 12 10,9 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 10 3 1 6 6 6 7 7 7 6 7 8 7 8 7 9 9 9 7 10 9 11 1 7,8 8 1 1 7 6 6 6 4 5 5 2 4 4 3 2 3 3 3 3 3 3 4 4 4 4 4 4 4 3 5 4 4 3 1 2 4 0 Fanø Ærø Kolding Odense Esbjerg Billund Vejle Vejen Varde Middelfart Tønder Sønderborg Aabenraa Svendborg FborgMfyn Haderslev Fredericia Nordfyns Nyborg Assens Kerteminde Langeland Syddanmark Hele landet Særligt mange er på kontanthjælp Førtidspension Fleks.visiterede Revalidering Sygedagpenge Kontanthjælp A dagpenge
Unge der starter voksenlivet på kontanthjælp Procent 18 16 14 12 10 8 6 4 2 0 Andelen af unge der starter voksenlivet på kontanthjælp 16 1313 14 11111111 5 6 7 8 8 9 9 9 9 9 9 9 9 10 9,6 10,3 Ærø Vejen Aabenraa Kolding Vejle Fanø Sønderborg FborgMfyn Svendborg Haderslev Middelfart Nyborg Odense Nordfyn Billund Varde Esbjerg Tønder Kerteminde Fredericia Assens Langeland Syddanmark Hele landet Beskæftigelsesregion Syddanmark Procent 18 16 14 12 10 8 6 4 2 0 og forsørgelsesstatus 5 år efter Procent 100 90 80 19 7 35 70 60 22 5 50 4 40 43 30 31 20 2 4 10 10 1 0 6 7 Tidlig kth debut Ej tidlig debut Job Selvforsørgelse Uddannelse Dagpenge Kontanthjælp Sygedagpenge Førtidspension Anden off.ydelse
Kontanthjælpsreform den fremtidige indsats
Ny kontanthjælpsreform Uddannelsesfokus for alle unge Unge under 30 år uden uddannelse Visitation inden for én uge Umiddelbart uddannelsesparate Uddybende visitation Visitation inden for 4 uger Uddannelsesparate Aktivitetsparat Umiddelbart uddannelsesparate Uddannelsesparat med behov for understøtning Nyttejob til start på uddannelse Uddannelsesmiljø som ramme for indsats Virksomhedspraktik Brobygningsforløb Mentor Uddannelsesmiljø som ramme for indsats Virksomhedspraktik og aktive tilbud Brobygningsforløb Mentor Tæt opfølgning og vejledning Helhedsorienteret og tværgående indsats Ret og pligt til uddannelse: Uddannelsesaftale
Ny kontanthjælpsreform omsat på unge kontanthjælpsmodtagere i Syddanmark Forsørg - Aktivitetspar Forsørg - at Uddannelses 5% parat 5% Uddannelsesparate 40 % er uddannelsesparate Af disse er: 68 % mellem 18-24 år 32 % mellem 25-29 år 26 % forsørgere Aktivitetspar at 48% Uddannelses parat 35% M ed udd. 6% Forsørg - M ed udd. 1% Aktivitetsparate 53 % er aktivitetsparate Af disse er: 66 % mellem 18-24 år 34 % mellem 25-29 år 21 % forsørgere Med uddannelse 7 % har en uddannelse Af disse er: 18% er 18-24 år 82% er 25-29 år 9 % er forsørgere
Sammenligning mellem nuværende matchsystem og fremtidige ungekategorier 9.000 8.000 7.000 Antal personer 6.000 5.000 4.000 3.000 2.000 1.000 0 I alt 18-24 år 25-29 år Match 1 Job- og uddannelsesparate Match 2 og 3 Aktivitetsparate
Uddannelsesgrad væsentligt lavere for 25-29 årige 25 20 Uddannelsesgrad 15 10 5 0 18-24 år 25-29 år
Antal ufaglærte unge, der påbegynder en uddannelse, 2008-2011 Antal 20.000 18.000 16.000 14.000 12.000 10.000 8.000 6.000 4.000 2.000 0 2008 2009 2010 2011 Forberedende uddannelse Kompetencegivende uddannelse I alt Antal 20.000 18.000 16.000 14.000 12.000 10.000 8.000 6.000 4.000 2.000 0
Stort frafald især blandt unge der påbegynder fra offentlig forsørgelse Procent 60 50 Procent 60 49 50 40 35 40 30 30 20 17 20 10 14 10 0 0 1 mdr. 2 mdr. 3 mdr. 4 mdr. 5 mdr. 6 mdr. 7 mdr. 8 mdr. 9 mdr. 10 mdr. 11 mdr. 12 mdr. Forsørgede unge: forbered.udd. Andre unge: forbered.udd. Forsørgede unge: kompetence.udd. Andre unge: kompetence.udd.
Dimittender nyuddannede der er ledige 6 måneder efter afsluttet uddannelse - Løntilskud, Virksomhedspraktik, Procent 30 25 Hurtigt ud på en arbejdsplads via: Nyttejob 26 Procent 30 25 20 15 10 5 6 18 10 15 8 17 16 8 18 3 16 20 15 10 5 0 Faglært KVU MVU LVU I alt Hele landet 2008 2011 0
Bekæmpelse af langtidsledighed i en 2 årige dagpengeperiode Beskæftigelsesregion Syddanmark, Karl Schmidt
Udviklingen i langtidsledigheden 14.000 Samlet set faldende, men 12.000 Stigende antal kontanthjælpsmodtagere 10.000 Store forskydninger i undergrupper 8.000 Kommuner, A-kasser, dimittender 6.000 4.000 2.000 0 jan-07 maj-07 sep-07 jan-08 maj-08 sep-08 jan-09 maj-09 sep-09 jan-10 maj-10 sep-10 jan-11 maj-11 sep-11 jan-12 maj-12 sep-12 jan-13 I alt A-dagpenge Kontanthjælp (jobklar)
Langtidsledighedsprocent og udvikling i langtidsledigheden i Syddanmark, januar 2013
Langtidsledigheden i a-kasserne i Syddanmark 4,0% 3,5% 3F Faldende bl.a. for a-kasser med mange ufaglærte og ansatte inden for byggeriet Andel af forsikrede 3,0% 2,5% 2,0% 1,5% 1,0% 0,5% Metal NNF Stigende for HK a-kasser med mange KRIFA Det Faglige Hus offentligt Byggefagene A-kasse i alt DANA ansatte Magistrene BUPL Akademikerne ASE FTF El-Faget Ingeniørerne FOA Lærerne 0,0% -50% -40% -30% -20% -10% 0% 10% 20% Udvikling seneste år
55 50 45 40 35 30 25 20 Hvem kommer hurtigt i job nu? - Andel der er i beskæftigelse 3 mdr. efter nyledighed 3kv07-2kv08 4kv07-3kv08 1kv08-4kv08 2kv08-1kv09 3kv08-2kv09 4kv08-3kv09 1kv09-4kv09 2kv09-1kv10 3kv09-2kv10 4kv09-3kv10 1kv10-4kv10 2kv10-1kv11 3kv10-2kv11 4kv10-3kv11 1kv11-4kv11 2kv11-1kv12 3kv11-2kv12 I alt FOA 3F HK KRIFA FTF 2kv07-1kv08 1kv07-4kv07
Langtidsledighedsprocenten fordelt efter uddannelse Procent 8 7 6 Alle langtidsledige Nyuddannede 6,1 Procent 8 7 5,9 6 5 4 4,4 4,5 5 4 3 2 1 2,4 2,0 1,9 1,3 1,5 3 2 1 0 0 Ufaglært Faglært KVU MVU LVU Faglært KVU MVU LVU
69 Effekter af samtaler i den aktive arbejdsmarkedspolitik Samtaler afkorter offentlig forsørgelse for arbejdsmarkedsparate Samtaler har ikke samme jobeffekt for længerevarende ledige. Samtaler med fokus på rådgivning og jobhenvisning afkorter ledighedsperioden Sagsbehandler med netværk til virksomheder øger jobeffekt for ledige Dialog med hård sagsbehandler har større jobeffekt end bløde sagsbehandlere. Sanktioner (advarsel) får ledige til at finde job (motivationseffekt) ligesom sanktioner (pålagte) afkorter ledighedsperioden - men med tendens til at den ledige finder job med lavere løn og i kortere tid.
70 Effekter af virksomhedsrettet aktivering i den aktive arbejdsmarkedspolitik Tilstedeværelse af virksomhedsrettet aktivering afkorter ledighedsperioden (motivationseffekt) Deltagelse i privat løntilskud afkorter ledighedsperioden, fastholder beskæftigelse og har en positiv lønindkomst. Dog risiko for begrænset fastholdelseseffekt Privat løntilskud øger nettobeskæftigelsen i virksomhederne Virksomhedspraktik har en positiv beskæftigelseseffekt og ingen fastholdelseseffekt Brugen af offentligt løntilskud forlænger ledighedsperioden (fastholdelseseffekt Uddannelse har generelt størst fastholdelseseffekt Skal man så aldrig bruge opkvalificering? Hvornår er det godt?
Langtidslediges samtaleintensitet og aktiveringsgrad Aktiveringsgrad (pct.) 60 55 50 45 40 35 30 Nordfyn FborgMfyn Assens Syddanmark Esbjerg Odense Gns. Aabenraa Nyborg Vejen Svendborg Ærø Kolding Middelfart Billund Tønder Varde Sønderborg Langeland Fanø Fredericia Gns. 1,0 1,1 1,2 1,3 1,4 1,5 1,6 1,7 Samtaler per kvartal
Erfaringer fra akutindsatsen Den personlige jobformidler Tilgang til den ledige er vigtig motiverende og vedholdende Tæt samspil med virksomhedsvendt indsats Samarbejde med a-kasser Tæt opfølgning og samspil med f.eks. sygedagpengeafsnit Phonerkampagne Akutjob
Erfaringer fra puljeprojekter Begrænset jobeffekt. Sekundære succeskriterier (løntilskud, jobrotation, virksomhedspraktik) opfyldes i højere grad Læringspunkter: Tydelig afgrænsning af og visitation til målgruppen øger chancen for succes Aktiviteter rettet mod brancheskift øger bredden i søgning Kompetenceafklaring, evt. med tilknyttet coach, åbner op for nye muligheder Motivation hos deltagere øger chancen for succes f.eks. gennem samtaler, frivillighed, håndholdt indsats mv. Tværgående samarbejde styrker indsatsen - med a-kasser, andre jobcentre, uddannelsesinstitutioner, andre projekter Vigtigt med fokus på overdragelse efter endt projekt Aktiviteterne står ikke alene bygger oven på en ordinær indsats
Andel der kommer i job Strategi for indsats i en 2-årig dagpengeperiode Andelen, der kommer i beskæftigelse falder kraftigt efter de første 13 uger Der er videnskabelig evidens for af tidlig og hyppig kontakt virker (eks. HIG 1 og 2) Virksomhedsrettet aktivering i private virksomheder har den største jobeffekt Målrettet opkvalificering Opkvalificering skal målrettes den enkeltes behov og efterspørgslen på arbejdsmarkedet Tidlig og intensiv kontakt Virksomhedsvendt aktivering 3. mdr. 6. mdr. Tid Formidlingsindsats
Langtidsledighed og strategier - Hvad skal fokuseres på? - Hvornår bruges ressourcerne? På hvad? Til hvem? Hvad satses på tidligt i ledighedsforløbet? Kontakt Faglig og geografisk mobilitet Risikogrupper Tidlige tilbud til nogen Midt i ledighedsforløbet? Sidst i ledighedsforløbet? Kontakt Mere intensivt for nogen Særlige tilbud Og hvad siger erfaringerne fra Akutpakken, langtidsledighedsprojekter mm. Forstærket samarbejde med virksomhederne kombineret med formidlingsindsats? Hvad kan borgeren selv, hvordan kommer det i spil? A-kasser og andre samspilspartnere Optimere samspil
Strategier for den virksomhedsvendte indsats Beskæftigelsesregion Syddanmark, Karl Schmidt
En tættere kontakt og styrket dialog med de lokale virksomheder Jobcentrene skal styrke samarbejdet med virksomhederne om beskæftigelsesindsatsen. Det er helt centralt, at indsatsen overfor de danske virksomheder opprioriteres i beskæftigelsessystemet. Det er en forudsætning for, at jobcentrene kan hjælpe ledige i job, at de har en tæt kontakt og dialog med virksomhederne og kender det lokale arbejdsmarked - og ikke mindst virksomhedernes behov for arbejdskraft. Jobcentrene skal med beskæftigelsesindsatsen sikre det rette match mellem de ledige og de lokale virksomheder. Jobcentrene skal kende virksomhedernes jobåbninger og jobmuligheder, så de kan målrette den aktive indsats, herunder uddannelsesindsatsen. Og jobcentrene skal levere en professionel service til virksomhederne, så virksomhederne oplever, at indsatsen er virksomhedsfokuseret, at det er nemt at samarbejde med jobcentret, og at de får en god service og hjælp i samspillet med jobcenteret. Det er vigtigt, at der løbende følges op på, om indsatsen fører til et reelt samarbejde med virksomhederne. Der vil som led i opfølgningen på virksomhedskontakten blive målt på jobcentrenes samarbejdsgrad med virksomhederne, hvor målingen vil basere sig på, hvor mange virksomheder jobcentrene samarbejder med, og hvad de samarbejder om - herunder synliggørelse af jobåbninger på jobnet.dk og oprette virksomhedsrettede forløb samt voksenlærlinge- og jobrotationspladser. Jobcentrene skal i beskæftigelsesplanen for 2014 som noget nyt opstille et kvantitativt niveaumål for dette beskæftigelsespolitiske mål.
Fra kontanthjælpsreformen
Den virksomhedsvendte indsats Service Vækst Viden
Mange med kontakt til virksomhederne - og mange på et jobcenter kontakt til virksomhederne! VEU-centre og uddannelsesinsti tutioner Resten af kommunen A-kasser Andre aktører Jobcenter Og andre kommuner m.fl.
De 4 kerneopgaver i virksomhedsindsatsen 4 K er Kontakt Kendskab Kvalitet Koordinering Kerneopgave Skaffe plads til ledige og sygemeldte, der har svært ved at få fodfæste på arbejdsmarkedet Kerneopgave Understøtte virksomheders rekruttering Kerneopgave Synliggøre jobåbninger Kerneopgave Understøtte fastholdelse af sygemeldte på arbejdsmarkedet
Den virksomhedsvendte indsats Assens Top 10 i DI's undersøgelse for 2013-2015 Billund Esbjerg Rådgivning af virksomheder, synliggørelse af jobåbninger, bredere samarbejde mhp.udlandsrekruttering Tilfredshedsmåling: mindst 90% af virksomheder skal være meget tilfredse/tilfredse Fredericia Faaborg- Midtfyn Haderslev Kolding Fokus på tilbagemelding til virksomheder, styrket dialog mellem JC og erhvervsudviklingen, jobrotationsprojekter i private virksomheder Dialog-forum, 24-timers service, bredere mentornetværk og partnerskab Målgrupper og redskaber Fokus på effekt og kvalitet i de virksomhedsrettede tilbud, flere jobrotations- og voksenlærlingepladser, styrket dialog med virksomheder Langeland Øge antallet af virksomhedsrelaterede forløb m. 5% Middelfart Nordfyns Nyborg Virksomhedernes foretrukne samarbejdspartner. En strategisk samarbejdspartner for erhvervslivet, så kommunen kan tiltrække nye virksomheder samt fastholde og vækste de eksisterende. Styrket samarbejde med virksomheder, bidrage med viden og rekruttering til det lokale erhvervsliv Tilfredshedsmåling: 80-90% ift. mentoruddannelse og samarbejde med Jobcentret Odense Større brug af virksomhedsrettede tilbud (80% af vsh'er), større servicetilfredshed blandt virksomhederne (90%) Svendborg Mindst ét temamøde mhp. inddragelse af politiske udvalg Sønderborg Tønder Varde Vejen Vejle Ærø Aabenraa Aktiv fokus på redskaber Virksomhedsbesøg og etablering af partnerskabsaftaler Job- og uddannelsesmesse, virksomhedsbesøg, evaluering af virksomhedskontakten Aktiv fokus på redskaber, jobrotationsprojekter, virksomhedsbesøg, større mødeaktivitet Tilfredshedsmåling; mindst 80% af vsh'er skal være tilfredse, flere stillingsopslag, øge virksomhedsrettede aktiviteter Informationsmøder, større personaleressourcer Større kontakt med lokale virksomheder (90% af virksomheder)