STIGENDE RÅDIGHEDSBELØB FOR 2001

17. april 2002 Af Jonas Schytz Juul - Direkte telefon: 33 55 77 22 Resumé: STIGENDE RÅDIGHEDSBELØB FOR 2001 DA s lønstatistik for 2001 viser en gennemsnitlige stigning på 4,4 procent i timefortjenesterne i forhold til år 2000. Stigningerne er nogenlunde jævnt fordelt mellem de forskellige hovedarbejdsfunktioner. Kun salgs- og servicearbejdere oplevede en lønstigning under fire procent med en lønstigning på kun 3,1 procent. Ser man på den regionale fordeling af lønstigningerne, er de også pænt fordelt ud over landet. Kun Frederiksborg og Viborg amt skiller sig ud med høje lønstigninger, mens Sønderjyllands og Storstrøms amt som de eneste ligger under fire procent i lønstigning. Ser man på stigningen i rådighedsbeløbet, viser beregninger på Arbejderbevægelsens Erhvervsråds husstandsmodel, at der også her har været pæne fremgange i år 2001. Rådighedsbeløbet er det beløb, den enkelte husstand har tilbage efter indkomstskatter, husleje, daginstitutioner og diverse andre faste udgifter. Der er foretaget beregninger på tre parfamilier og to enlige. Alle fem husstande oplevede pæne fremgange i rådighedsbeløbet i år 2001. For begge familier i ejerbolig steg det månedlige rådighedsbeløb efter skat, inflation og faste udgifter med omkring 250 kroner, mens det for i parfamilien i lejebolig steg med over 400 kroner. Stigningen i rådighedsbeløbene mellem ejere og lejere kan dog ikke helt sammenlignes. Begge ejerfamilier oplevede således store kapitalgevinster i form af stigende huspriser, som lejerne ikke opnåede. Den familie, der købte ejerbolig i 1995, har opnået en kapitalgevinst på omkring ½ mio. kroner, mens familien, der købte i 1999, har opnået en kapitalgevinst på godt 170.000 kroner. En dekomponering af stigningen i rådighedsbeløbet viser, at omkring ¼ af stigningen i bruttoindkomsten bliver tilbage som en stigning i rådighedsbeløbet. Dette skyldes en stigning i indkomstskattebetalingerne, der følger størrelsen af indkomsten. Derudover reduceres indkomstfremgangen af huslejestigninger og den generelle forbrugerprisudvikling. P:\GS\06-til ny hjemmeside\velfærd\2002\oek-b-04-02.doc

2 STIGENDE RÅDIGHEDSBELØB I 2001 1. Udviklingen i timefortjenester Lønstatistikken for 2001 viser pæne lønstigninger over hele linien. Den samlede lønstigning for hele DA var på 4,4 procent i 2001 og specielt har kontorarbejdere fået høje lønstigninger med over 4,9 procents lønfremgang. Men også både faglærte og ufaglærte arbejdere har haft pæne lønstigningstakter. Lønnen for faglærte arbejdere steg således med 4,5 procent, mens den for ufaglærte steg med 4,3 procent. Specielt for de ufaglærte var dette en pæn fremgang i betragtning af, at lønstigningen året før kun var på 3,5 procent. De laveste lønstigninger oplevede salgs- og servicearbejdere, der for andet år i træk fik den laveste lønfremgang. Således steg lønnen kun med 3,1 procent, mens den i år 2000 steg med 2,7 procent. Ser man på den regionale udvikling skiller Frederiksborg og Viborg amt sig ud med de højeste lønstigninger. Lønnen i Frederiksborg amt steg med hele 6,5 procent, mens den i Viborg steg med 5,7 procent. De laveste lønstigninger var derimod i Sønderjyllands og Storstrøms amt med lønstigninger på 3,8 og 3,9 procent. Alle de resterende amter havde lønstigninger på mellem fire og fem procent. Boks 1. Forskellige lønbegreber De ovenstående stigningstakter er stigninger i timefortjenesten, hvilket ikke svarer til den løn, som den enkelte lønmodtager får udbetalt. I timefortjenesten indgår nemlig også pensioner og feriebetalinger. Stigningstakterne er derfor højere end dem, den enkelte lønmodtager oplever. For at korrigerer for dette er der i de følgende beregninger fratrukket stigningstakter for pensionsbetalinger, således at det er den løn, den enkelte har til rådighed, der ses på. Den del af lønstigningen, der hidrører fra de ekstra feriefridage er derimod ikke trukket ud. Denne del af lønstigningen kan netop enten blive udbetalt til den enkelte, eller bruges som ferie. Derfor ses de ekstra feriefridage som en del af stigningen i bruttolønnen. Det nedenstående rådighedsbeløb er således det beløb, den enkelte husstand har til sin rådighed efter pension, skat, husleje, fagforening, efterløn, daginstitutionstakster samt diverse børnebidrag og efter der er korrigeret for prisudviklingen.

3 2. Udvikling i rådighedsbeløbet Udviklingen i timefortjenesten viser ikke hele billedet, hvis man ønsker at undersøge hvor meget ekstra, den enkelte familie har til rådighed som følge af lønstigningerne. Beregninger på Arbejderbevægelsens Erhvervsråds husstandsmodel viser, hvorledes udviklingen har været, når man tager højde for prisstigninger, personskatter, boligudgifter, betalinger til fagforeninger, efterlønskontingent, pensionsbetalinger, daginstitutionstakster samt diverse børnebidrag. Rådighedsbeløbet er således det beløb, den enkelte familie har tilbage til forbrug efter personskatter og efter de faste udgifter til husleje, daginstitutioner osv. er betalt. Der er foretaget beregninger på tre parfamilier og to enlige. De tre parfamilier består af to voksne, en faglært og en ufaglært arbejder og to børn. Én familie bor i lejebolig, mens de to andre bor i ejerbolig købt i henholdsvis 1995 og 1999. De enlige er henholdsvis en faglært og en ufaglært arbejder bosat i lejebolig. (Se evt. skematisk oversigt i bilag 1) Beregningerne viser, at der har været en pæn stigning i rådighedsbeløbet for familien i lejebolig på godt 2,5 procent. Familierne i ejerbolig har haft en stigning i rådighedsbeløbet på godt 1,5 procent. Omregnet til kroner og øre beløb svarer dette til en årlig stigning i rådighedsbeløbet på næsten 5.000 kroner for familien i lejebolig, mens det for familierne i ejerbolig svarer til en stigning på omkring 3.000 kroner. Dvs. familierne har haft henholdsvis godt 400 kroner og omkring 250 kroner mere til forbrug om måneden i år 2001, end de havde i år 2000. De forholdsvist høje stigninger i rådighedsbeløbene skyldes først og fremmest den pæne stigning i bruttolønnen. Derudover var inflationen lavere i 2001 end i de to foregående år, hvilket gav en mindre udhulning af reallønnen. Nedsættelsen af rentefradraget som følge af pinsepakken giver dog et negativt bidrag til boligejerne rådighedsbeløb. Renteudgifterne kan således ikke fratrækkes i grundlaget for bundskatten fra og med 2001. Dette giver dog et mindre negativt bidrag til husejernes rådighedsbeløb end det positive bidrag, de andre faktorer giver. Samlet fik husejerne dog en mindre stigning i rådighedsbeløbet end lejefamilien fik i år 2001.

4 Figur 1. Stigning i årligt rådighedsbeløb for familierne 6000 5000 4000 3000 Kroner 2000 1000 0 1999 2000 2001-1000 -2000-3000 -4000 Lejere Ejer, hus fra 1995 Ejer, hus fra 1999 Anm.: Figuren viser den årlige stigning i rådighedsbeløbet i kroner for den enkelte familie. Der er ingen tal for stigningen fra 1998 til 1999 for den sidste familie, da den netop først købte hus i 1999. Kilde: DA s lønstatistik, Familier og Indkomster 2001, Danmarks Statistik samt beregninger på Arbejderbevægelsens Erhvervsråds husstandsmodel. Det fremgår af figur 1, at rådighedsbeløbet steg en del mindre i år 2000 end i de to andre år for familien i lejebolig, mens det faldt for ejerfamilierne. Dette er en kombination af flere faktorer. For det første var stigningerne i timefortjenesterne små dette år. Således steg den gennemsnitlige timefortjeneste kun 3,7 procent i 2000, mens stigningen var på 4,4 procent i både 1998, 1999 og 2001. For det andet var prisstigningerne forholdsvist høje, hvilket udhulede en del af de nominelle lønfremgange. Endeligt voksede efterlønskontingentet, der startede i 1999, hvilket også betød et fald i rådighedsbeløbet. Disse tre faktorer betød tilsammen, at stigningen i rådighedsbeløbet for de tre familier var lave i år 2000, selvom den nominelle lønstigning for disse familier var på knap fire procent. Samtidig gav pinsepakken en negativ indvirkning på boligejernes rådighedsbeløb, efterhånden som rentefradraget mindskedes i løbet af 1999, 2000 og 2001. Pinsepakken samt de tre ovenstående faktorer betød altså samlet set, at rådighedsbeløbet for ejerne faldt fra 1999 til 2000. Ydermere oversteg den negative effekt fra pinsepakken i 1999 de andre positive effekter det år, således at rådighedsbeløbet også faldt i 1999 for familien, der købte bolig i 1995. I år 2001 oversteg de positive bidrag derimod det negative bidrag fra pinsepakken, således at rådighedsbeløbet voksede for boligejerne.

5 For de to enlige har der også været pæne stigninger i rådighedsbeløbet i 2001. Den faglærte arbejder har klaret sig bedst med en stigning i rådighedsbeløbet på over 3.000 kroner. Den ufaglærtes rådighedsbeløb steg derimod kun med godt 2.000 kroner. Altså har den faglærte arbejder haft godt 250 kroner mere om måneden til forbrug i 2001 end i 2000, mens den ufaglærte havde 180 kroner mere om måneden. Figur 2. Stigning i årligt rådighedsbeløb for faglærte og ufaglærte arbejdere 3500 3000 2500 Kroner 2000 1500 1999 2000 2001 1000 500 0 Enlig faglært Enlig ufaglært Kilde: Som figur 1. Også for de to enlige ses tendensen med det mindre stigende rådighedsbeløb i år 2000. Forklaringen er den samme som for parfamilien i lejebolig. 3. Kapitalgevinst for boligejere Selvom familien i lejebolig har haft den største fremgang i rådighedsbeløbet, fortæller det ikke hele historien om udviklingen i indkomsten mellem ejere og lejere. Her er det nemlig helt afgørende, hvornår ejerboligen er blevet købt. De ejere, der købte bolig i midten af 1990 erne, har fået store kapitalgevinster som følge af de stigende boligpriser, og nyere ejere har haft glæde af det faldende renteniveau. For at illustrere disse effekter har vi set på to ejertyper: En der har købt boligen i 1995, hvor renteniveauet var højt og boligprisstigningerne først lige var begyndt, og en der har købt bolig i 1999 til en høj pris, men derimod har lånt til en lavere rente.

6 Som det fremgår af figur 1, har begge haft et stigende rådighedsbeløb i 2001, men stigningen har været mindre end for lejefamilien. Derudover oplevede de et direkte fald i 2000, hvor lejefamilien oplevede en mindre fremgang. Inddrager man de kapitalgevinster, ejerne har fået som følge af stigningen i boligprisen, ser billedet væsentlig bedre ud for ejerne. Ejeren, der købte bolig i 1995, har således oplevet en stigning i boligens værdi på omkring ½ mio. kroner fra 1995 til 2001, eller hvad der svarer til en årlig vækst på over otte procent. Ejeren, der købte i 1999, har også haft gavn af boligprisudviklingen. Værdien af boligen fra 1999 er steget med godt 170.000 kroner på bare to år, eller hvad der svarer til en årlig vækst på godt seks procent. Begge ejere har altså oplevet betydelige kapitalgevinster, som man skal have med i betragtningen, når man sammenligner udviklingen i rådighedsbeløbene mellem ejere og lejere. Boks 2. Gevinst for boligejere For at give en idé om, hvad stigningen i boligpriserne betyder for ejerne, sammenlignes det her, hvilket afkast en lejer ville have fået ved at købe obligationer for et beløb, svarende til det årlige afdrag på boliggælden for boligejeren. Der er her valgt at sammenligne med det årlige afdrag på boliggælden og ikke den årlige ydelse for boligejeren. Den del af ydelsen, der er renteudgifter, ses som omkostningerne ved at bo i eget hus frem for at bo til leje. Rentebetalingerne for familien i ejerbolig svarer altså til huslejen for familien i lejebolig. Havde lejeren købt obligationer for et beløb svarende til det årlige afdrag på boliggælden for boligejeren, der købte bolig i 1995, havde lejeren tjent godt 20.000 kroner på forrentningen af disse obligationer. Dette beløb er tilmed højt sat, da der er forudsat en årlig forrentning på 10 procent. Tilsvarende ville han have fået et afkast på knap 10.000 kroner, hvis han havde opsparet et årligt beløb, svarende til afdraget for boligejeren, der købte bolig i 1999. Altså afkast, der langt fra kan måle sig med de henholdsvis 500.000 kroner og 170.000 kroner som boligejeren, der købte hus i henholdsvis 1995 og 1999, har haft. Man skal dog i denne forbindelse huske på, at boligejerens investering er mere risikabel end et beløb svarende til afdraget på gælden investeret i obligationer, da boligpriserne kan risikere at falde. Ved at købe en bolig ved man naturligvis ikke på forhånd hvilken udvikling, boligpriserne vil følge, og der er derfor risiko for tab, hvis boligpriserne efterfølgende falder. Derudover er boligejerens formue i boligen mindre omsættelig end obligationer, da der er visse omkostninger forbundet med at sælge boligen, og da husejeren i så fald skal finde sig et nyt sted at bo. Alternativt kan boligejeren dog belåne friværdien i boligen.

7 En sammenligning af boligejere og lejere er altså mere kompliceret end som så. Det er ikke nok bare at se på de årlige rådighedsbeløb, da det ikke tager højde for eventuelle kapitalgevinster for boligejeren i forbindelse med høje boligprisstigninger. For boligejeren er det således helt afgørende, hvornår boligen er købt og hvilken finansieringsform der er brugt. En stigning i boligpriserne er en kapitalgevinst for boligejeren, men den realiseres først, når boligen bliver solgt eller evt. ved at belåne boligen. 4. Dekomponering af beregningen I tabel 1 ses det, hvordan udviklingen har været i bruttoindkomsten, det nominelle rådighedsbeløb og det reale rådighedsbeløb. Tabellen viser således, hvordan stigningen har været i kroner fra år 2000 til år 2001 inden for hvert indkomstbegreb. Det fremgår af tabel 1, at når personskatter, boligudgifter mv. samt prisstigninger er trukket fra stigningen i husstandens bruttoindkomst, er der kun omkring ¼ af stigningen tilbage til rådighed for husstanden. Dette skyldes dels en stigning i skattebetalingerne, da der jo skal betales indkomstskat af den stigende lønindkomst. Derudover skyldes det også stigninger i huslejen samt en generel stigning i forbrugerpriserne. Således bliver omkring halvdelen af stigningen i det nominelle rådighedsbeløb ædt op af de generelle prisstigninger. Tabel 1. Stigning i indkomsten i kroner fra år 2000 til 2001 Stigning i : Familie : Familie: Familie: Faglært Ufaglært Lejere Ejere 95 Ejere 99 arbejder arbejder Husstandens bruttoindkomst 19.558 19.558 19.558 11.073 8.485 Nominelt rådighedsbeløb 9.719 7.558 7.746 5.777 4.298 - Prisudvikling ( i pct.) 2,4 2,4 2,4 2,4 2,4 REALT RÅDIGHEDSBELØB 4.990 2.966 3.096 3.139 2.162 Anm.: Beløbene skal læses som forskellen i kroner mellem beløbet i år 2000 og 2001. Det vil sige, at fx familie 1 havde 19.558 kroner mere i bruttoindkomst i år 2001 end i år 2000, 9.719 kroner mere i nominelt rådighedsbeløb, hvilket efter der er tages højde for prisudviklingen giver knap 5.000 kroner mere i realt rådighedsbeløb. Kilde: Som figur 1. Som det ses af tabellen, ender lejefamilien med et ekstra årligt rådighedsbeløb på godt 5.000 kroner ud af en indkomstfremgang på knap 20.000 kroner. De enlige lejere ender med et ekstra årligt rådighedsbeløb på cirka ¼ af stigningen i bruttoindkomsten. For ejerfamilierne udgør stigningen i rådighedsbeløbet cirka 3.000 kroner.

8 Bilag 1 Familietyper Familie : Lejere Familie : Ejere 95 M: Faglært M: Faglært K: Ufaglært K: Ufaglært Bolig: Lejere, lejlighed på 100 m2 Bolig: Ejere, parcelhus købt i 1995 til en Børn: 2, en i vuggestue, en i børnehave værdi på ca. 944.000 kr. Børn: 2, en i vuggestue, en i børnehave Familie : Ejere 99 M: Faglært K: Ufaglært Bolig: Ejere, parcelhus købt i 1999 til en værdi på ca. 1,35 mio. kr. Børn: 2, en i vuggestue, en i børnehave Enlig faglært arbejder Enlig ufaglært arbejder M: Faglært M: Ingen K: Ingen K: Ufaglært Bolig: Lejer, lejlighed på 70 m2 Bolig: Lejer, lejlighed på 60 m2 Kilder DA s lønstatistik 2001, 4. kvartal og 2000. Økonomiministeriet: Familier og Indkomster juni 2001. Danmarks Statistik. Alle beregninger er foretaget på Arbejderbevægelsens Erhvervsråds husstandsmodel