Vejledning i opbygning af Tillidszonen Vejledning til FOAs lokale afdelinger i opbygningen af deres del af Tillidszonen FOA Fag og Arbejde Januar 2006 1
Indholdsfortegnelse Forbunds- og afdelingsdel...3 Forsiden...4 Topmenu og undermenuer...4 Sidernes opbygning (på nær forside). 6 Indholdsdel...6 Læs mere-del....7 Værktøjsdel 9 Blænd sider der ikke er i brug.10 Opret lokal nyhed... 11 Links på Tillidszonen.13 Farver.14 Skrift..15 2
Forbunds- og afdelingsdel Et af formålene med www.tillidszonen.dk er, at tillidsvalgte kan få emner belyst både lokalt og generelt. Tillidszonen er nemlig delt i en afdelings- og en forbundsdel. Menupunkterne i topmenuerne er som udgangspunkt ens. Og pointen med Tillidszonen er netop, at tillidsvalgte kan hente det generelle stof på forbundsdelen og det lokale stof på afdelingsdelen. Når den grønne farve er i fokus er brugeren på forbundsdelen, som det ses her: Forbundsdelen vedligeholdes af forbundet. Når brugeren er inde på afdelingsdelen vil den blå farve være dominerende: Afdelingsdelen vedligeholdes af de enkelte afdelinger. Herning som eksempel I dette materiale bruges Herning som eksempel, når det er relevant. Har du brug for mere generel information om redigeringssystemet Synkron version 3.6, så kig i FOA s Synkronmanual fra 2005. 3
Forsiden Forsiden til www.tillidszonen.dk kan for en afdeling se ca. således ud: Den venstre del af forsiden Nyt fra FOA Herning styrer afdelingen selv. Det kan bl.a. være lokalt nyhedsstof, som I lægger på (se side 12). Aktuelt, Arbejdsmarkedsnyt og Genveje er stof, som forbundet lægger på. Det vil sige, at disse tre kolonner vil se ens ud, ligegyldigt hvilken lokalafdeling man går ind på. Topmenu og undermenuer Topmenuen består af link til forside, hovedemner og funktionen Søg medlem : Forside Hovedemner Søg medlem Søg medlem-funktionen Med Søg medlem kan tillidsrepræsentanter og -suppleanter hente oplysninger om FOA- 4
medlemmer på de arbejdspladser, som vedkommende dækker. Denne funktion er en fast del af hjemmesiden, og ikke noget I kan redigere i. Tillidsrepræsentanterne og -suppleanterne kan bruge funktionen til at: tjekke på CPR-nummer om en person er medlem af FOA trække en liste over medlemmer på arbejdspladser, som tillidsrepræsentanten dækker anmode om at få rettet eller slettet oplysninger på medlemmer på den/de arbejdspladser som tillidsrepræsentanten dækker Hovedemnerne Inden for hvert hovedemne kan I lægge stof ind, som vedkommer de tillidsvalgte lokalt. På forbundsdelen af hjemmesiden bliver de samme emner behandlet generelt. Det er en god ide at gøre det klart for de tillidsvalgte, hvilke informationer og services I tilbyder lokalt, og hvilke de kan finde på forbundssiden, og hvilke de selv bør opsøge andetsteds. Til hvert punkt i topmenuen er der undermenuer (undersider), som man kan se ude til venstre i skærmbilledet, når man trykker på det enkelte punkt i topmenuen. Løn ser f.eks. sådan ud (på forbundsdelen): Opbygning af sider Hvert punkt i topmenuen og undersiderne kan bestå af tre afsnit. Det drejer sig om: et indholdsafsnit, som hedder det samme som siden Læs mere-afsnittet et afsnit med værktøjer, hvor man kan hente og søge i PDFfiler 5
Sidernes opbygning (på nær forsiden) Når brugeren bevæger sig rundt i hjemmesidens menupunkter vil skærmbilledet være opbygget således: Undermenu Indholdsdel Læs mere-del Værktøjsdel Undermenuerne og indholdsdelen vil altid være der. Læs mere og værktøjsdelen er valgfri. Til venstre ses undermenuen, som repræsenterer undersiderne til hovedmenuerne. Dette kan du se som den primære information i relation til emnet. I eksemplet er Arbejdstidsregler og KTO-aftaler etc. undersider til menuen OK/aftaler. I midten af skærmbilledet ses indholdsdelen til den markerede side i dette tilfælde OK/Aftaler. Til højre er Læs mere, som kan indeholde supplerende information i form af links til relevante hjemmesider, særlige notater, relaterede pjecer etc. Delen Værktøj linker til en vejledning i at hente, læse og søge i PDF-filer. Indholdsdel Afsnittet er på forhånd oprettet ude i sitetræet med samme titel som siden. For at skrive tekst til emnet, gør du følgende: Vælg Rediger i det pågældende afsnit Vælg en af disse tre skabeloner: o Tekst ingen billeder o Tekst til højre, billede til venstre o Tekst til venstre, billede til højre 6
Når du kommer ind i den visuelle editor, skal du lave et linjeskift, før du laver overskriften. Ellers kommer overskriften til at stå for tæt på brødkrummen på siden (se nedenfor). Nu kan du oprette tekst. Se nærmere side 18 om brug af de forskellige skrift-typer i editoren. Resultat af linjeafstand i den visuelle editor: Forkert: Ingen linjeafstand inden overskrift: Rigtigt: Linjeafstand inden overskrift: Brødkrumme Læs mere-del Til højre i siderne (dog ikke lokalafdelingens forside) er der oprettet en Læs mere-del, hvis formål er at give brugeren supplerende information til den specifikke side. Det kan f.eks. være viden andet sted på siden eller på andre hjemmesider. Læs mere-delen kan f.eks. se således ud: 7
Læs mere er opbygget i en overskrift og indhold og ser således ud, når du vælger at redigere Læs mere-afsnittet: Bemærk at den valgte skabelon Tillidszonen Højre kolonne indhold altid bruges til Læs mere. I den øverste del af skabelonen vil der altid stå LÆS MERE. I den nederste del af skabelonen skriver du din tekst, som typisk er links til andet materiale, hjemmesider m.v. Du kan enten oprette links i den visuelle editor eller direkte i afsnitsskabelonen. Når links er oprettet direkte i afsnitsskabelonen, har du mulighed for at tjekke (validere) links automatisk via Synkron (på side 15 kan du se, hvordan man validerer links). Links oprettet i den visuelle editor kan ikke tjekkes via Synkron. Det vil sige, at du selv manuelt jævnligt skal tjekke, om hvert eneste link virker. For at oprette links direkte i afsnitsskabelonen gør du følgende: Opret Nyt Link direkte ude i afsnitsskabelonen (du skal ikke ind i den visuelle editor). Nu skal du vælge, om du vil oprette et eksternt link, et internt link eller et fillink. (i eksemplet er valgt et eksternt). I Tekst skriver du den tekst, som brugeren vil komme til at se. Bemærk at et ord maks. må indeholde 24 bogstaver i hver linje er ordet længere skrider sidens opsætning. I Link skriver du hjemmeside-adressen (i eksemplet linker linket direkte til den relevante side på www.ami.dk og ikke bare til forsiden). 8
Åbn link i Her skal du typisk vælge Nyt vindue. Klik OK Tjek Læs mere på selve siden er linket som det skal være? Den korrekte baggrundsfarve og de stiplede linjer oprettes automatisk. Har du brug for flere links i Læs mere? Inden du evt. opretter et nyt link i Læs mere direkte i afsnitsskabelonen, skal du oprette en Ny tekst i afsnitsskabelonen. Når du kommer ind i den visuelle editor, taster du to gange på Enter og klikker derefter OK. På den måde får du lavet en tom linjeafstand, der giver luft inden det næste link laves. Det næste link opretter du igen direkte i afsnitsskabelonen og ikke i den visuelle editor. Har I ikke noget indhold til Læs mere? Læs mere-delen er valgfri. Hvis I ikke har tekst til Læs mere, kan I slette Læs mere-afsnittet på den pågældende side. Gør I det, og får I på et senere tidspunkt brug for at få genskabt afsnittet, kan I kopiere Læs mere fra en af jeres andre sider: Stil dig ude i sitetræet og vælg kopier i dropdown-menuen (Til højre kopieres et Læs mere-afsnit fra siden Når skaden er sket ). Kopien sættes ind i under den relevante side. Nu kan man gå ind i Læs mere under siden Ansættelse og fjerne de links, der var knyttet til Læs mere under Når skaden er sket. Lav derefter relevante links til afsnittet. Værktøjsdel Mange af filerne på Tillidszonen ligger som PDF-filer. For at læse disse filtyper skal brugerne have installeret programmet Adobe Acrobat Reader, som kan hentes gratis på nettet. Det gør brugerne ved at klikke på linket vist til højre. Her bliver de guidet igennem installering af programmet samt hvordan de bruger det. Denne værktøjsdel er som udgangspunkt en fast del af hjemmesiden, og I skal derfor ikke oprette denne i lokalafdelingen. Hvis I vurderer, at det ikke er relevant at vise denne på udvalgte sider, kan 9
den fjernes. Hvis værktøjsdelen skal ind igen, kan du kopiere en Værktøj fra et andet sted i sitetræet, lige som du kopierer en Læs mere-del. Blænd sider der ikke er i brug Er der et af hovedemnerne eller en af undersiderne, som I ikke har indhold til, kan I blænde siden. Det gør du ved at: Gå ind i Rediger på sideniveau Klik på skærmbilledet i venstre nederste hjørne af Nu fremkommer det skærmbillede, som du kan se nedenfor. Fjern fluebenet så siden bliver offline. Ude i sitetræet vil du se et rødt kryds som symbol på at siden er blændet. Eks.: Flueben skal fjernes for at blænde siden og fjerne navnet fra topmenuen Når I får stof til en blændet menuside, går du ind og sætter fluebenet igen. Og dermed bliver siden online. Det røde kryds forsvinder fra sitetræet. 10
Opret lokal nyhed Den del af sitetræet, hvor nyheder er, kan se således ud. Her er valgt eksempel fra SOSUafdelingen. Her laves link til nyheder fra forsiden. Herinde lægges nyhederne i de relevante kvartaler. Her ligger en enkelt nyhed. Opret nyhed For at oprette en afdelingsnyhed og et link fra forsiden er proceduren: Opret selve nyhedssiden (indholdsdel) Opret link til nyheden i venstre kolonne af forsiden Opret indholdsdel Opret en Ny side til det relevante kvartal Giv siden (nyheden) et navn (i dette eksempel er navnet: Generalforsamling) Vælg Rediger på sideniveau (i den side, der netop er oprettet). Når du får skærmbilledet frem, skal du huske at vælge Nej i Vis i navigationsmenu. I Titel laves et mellemrum til slut. Opret et Nyt afsnit til siden. Kald afsnittet det samme som siden. Klik OK Ét mellemrum for at give luft 11
Vælg Rediger på afsnitsniveau. I afsnitsskabelonen vælges én af tre følgende skabeloner: Tekst ingen billeder; Tekst til højre og billede til venstre; Tekst til venstre og billede til højre. Vælg Ny tekst i afsnitsskabelonen. Når du kommer ind i den visuelle editor, skal du lave et linjeskift, før du laver overskriften (se side 7). Skriv din tekst Klik OK Afsnittet om nyheden om generalforsamlingen til indholdsdelen er nu oprettet. Opret link til nyheden i venstre kolonne af forsiden Næste skridt er at oprette et link til nyheden i venstre kolonne på forsiden, så brugeren kan linke derfra til hele nyheden. Det gør du sådan: Vælg Rediger ved afsnittet Nyheder, som ligger under siden FOA Herning (i den nederste af de to sider, der hedder FOA Herning). Lav ét linjeskift øverst i den visuelle editor (tast én gang på Enter) for at give lidt luft på siden. Skriv datoen for, hvornår du har lagt teksten på hjemmesiden. Opret et link til nyheden (i eksemplet: Generalforsamling). Linket laves som et internt link. Klik OK Nu kan brugeren linke til nyheden fra forsiden. 12
Links på Tillidszonen Fil-links Inden du laver et fil-link, bør du overveje, hvilken slags fil, der er bedst i den enkelte situation. En Wordfil er god, hvis brugeren skal downloade filen og skrive i den, men ulempen er, at dokumentet måske ombrydes, hvis brugeren sidder med en ældre Wordversion, end den forfatteren har oprettet Worddokumentet i. Læg derfor altid Worddokumentet ud i filbiblioteket i en ældre Wordversion. Ved at lave Worddokumentet om til en PDF-fil, vil brugeren se dokumentet på samme måde ligegyldigt, hvilken Word-version brugeren sidder med. Det er ikke muligt at skrive i en PDF-fil, til gengæld er den nem at søge i. Overvej derfor hvad og hvordan brugerne skal bruge filen, inden du vælger filtype. Nedenfor er en oversigt. Krydset markerer den umiddelbart bedst egnede: Filtype Skal blot kunne læses Skal kunne rettes i PDF X Word (en ældre version) X For at lave en PDF-fil skal du bruge et særligt PDF-program. FOA har anskaffet et PDFprogram til hver afdeling. Hvis du opretter et Word-dokument, som udelukkende skal bruges til Tillidszonen, anbefales det - for at dokumenterne bliver nogenlunde ens - at du bruger: Overskrift 1: Times New Roman med font 14 i fed Mellemoverskrift: Times New Roman med font 12 i fed Normal: Times New Roman med font 12 Grundregel for links på Tillidszonen Alle PDF-filer, eksterne sider og dokumenter åbnes i et nyt vindue. I forbindelse med Tillidszonen opfattes www.foa.dk som en ekstern side. Interne links på Tillidszonen åbnes i samme vindue. 13
Validering af links Hvordan tjekker man, om eksterne links virker? Hvis du opretter links direkte i afsnitsskabelonen (se evt. side 9) og ikke i den visuelle editor, kan Synkron tjekke (validere) om linkene virker. For at få Synkron til at validere eksterne links skal du gå ind i Synkrons hovedmenu og vælge Funktioner og derefter Rapporter. Klik på Ekstern linkvalidering. Links, der er oprettet i den visuelle editor, tages ikke med i valideringen. Bemærk, at Synkron validerer hele www.foa.dk og ikke kun den enkelte afdeling. Hvad med interne links? Validering af interne links styres af Synkron, forudsat at de er oprettet direkte i afsnitsskabelonen. Så hvis du f.eks. har lavet et internt link til en side, der senere bliver slettet, så slettes det interne link også. I forhold til de eksterne links kan det være en fordel at bruge lidt ekstra tid på at oprette dem direkte i afsnitsskabelonen, da man ikke selv har overblik over, hvornår der bliver ændret på de eksterne sider, man linker til. Det er især relevant, når man linker til undersider på eksterne sider. Med hensyn til de interne links er det umiddelbart begrænset, hvor ofte interne sider slettes mv. Derfor er der ikke umiddelbart den store fordel i at bruge ressourcer på at oprette interne links direkte i afsnitsskabelonen. Farver På www.tillidszonen.dk bruger vi tre farver som er: Farve Kode Grøn 95A263 Blå 5A889D Lysegrå EFEFEF Disse farver kan være relevante i forbindelse med tabeller, skrift og til at fremhæve skrift. I Synkronmanualen kan du se, hvordan du indsætter farverne. 14
Skrift I den visuelle editor er der fire styles (skrifttyper) at arbejde med: Overskrift Underoverskrift Tekst Billedtekst I Tillidszonen laves altid mellemrum mellem overskrifter og tekst. Det kan godt virke lidt overvældende både med en overskrift og en underoverskrift på ét skærmbillede. Derfor anbefales det, at du ikke bruger underoverskrifter. Til almindelig tekst (brødtekst) skal du kun bruge Tekst. Undlad at bruge Overskrift, Underoverskrift og Billedtekst til almindelig tekst For at lave mellemoverskrifter i teksten skal du bruge almindelig tekst markeret med fed. Kursiv, fed, understreget Generelt skal man at undgå brugen af kursiv og understreget. Det skyldes, at kursiv ofte gengives meget dårligt på en skærm, og understregning giver mange brugere associationer til et link og derfor skaber forvirring. Fed tekst er fortrinlig til at lave niveaudeling i diverse tekstelementer. Synkron-side eller dokument-fil? Når du sidder med en lang tekst, så overvej om teksten skal laves som en side i editoren, eller om det er bedre at lægge den som en dokument-fil, der linkes til. (f.eks. som Word eller PDF-fil). Hvis du har kommentarer/forslag til denne vejledning, så kontakt Tillidszonens webkoordinator Preben Sørensen på tlf. 46 97 25 69, E-mail: pso001@foa.dk 15