Udviklingsplan for Trøjborg dagtilbud Stedet hvor talenter udvikles Både små og store 2013-2015 Indholdsfortegnelse side 1 Indledning 2 Vision 3 Præsentation og grundlag 3 De pædagogiske strategier 5 Sprogets betydning for barnets udviklingsmuligheder bedre viden 0-18 år 5 Fællesskaber for alle/øget inklusion 7 Bedre viden om Sansemotorik i det pædagogiske arbejde 8 Overgange i et 0-18 års perspektiv/bedre viden 0-18 år 10 Strategi for It i det pædagogiske arbejde 11 Strategi for forældresamarbejde 12 Strategi for ledelse 13 Strategi for Ledelsesteamet 14 Strategi for personalet 15 Strategi for organisering 17 Strategi for drift 18 Strategi for kommunikation 19 Bilag/evaluering 20 [1]
Udviklingsplan for Trøjborg dagtilbud Stedet hvor talenter udvikles Både små og store 2013-2015 Indledning Det overordnede mål for Trøjborg dagtilbud er, at skabe en kultur i alle afdelinger, hvor medarbejdere reflekterer, undres og nysgerrigt spørger ind til hinandens pædagogiske praksis, med det sigte at skabe læring og dermed en faglig bevidsthed, både for spørgeren og den der bliver spurgt. Alle skal opleve, at de bliver hørt, set og anerkendt, både børn, medarbejdere og forældre. Begrebet anerkendelse bliver brugt flere steder i udviklingsplanen og i forskellige sammenhænge og skal forstås på denne måde: At anerkende et andet menneske som et medmenneske betyder, at man møder den anden; der hvor han eller hun er, og man giver den anden rum til at være forskellig fra en selv. Man viser personen respekt som et medmenneske, selvom man ikke nødvendigvis er enig med vedkommendes holdninger og handlinger eller billiger disse. At anerkende den anden indebærer, at man med åbent sind giver den anden betydning ved at give ham/hende sin opmærksomhed. 1 Vi arbejder ud fra fælles værdier, som skal ses som fundamentet for det pædagogiske arbejde og den opgave vi skal løse. Værdierne kan læses her: Anerkendelse Bevidsthed om barnets perspektiv/voksenperspektivet. Dialog og refleksion. Krav og forventninger ud fra de forudsætninger den anden har. Udviklingsplanen skal ses i et 2 års perspektiv.(fra 2013-2015) De 6 afdelinger som Trøjborg dagtilbud består af, er enheder der er forskellige, både i forhold til de fysiske rammer, ledelsesmæssige forudsætninger og den pædagogiske praksis. Det vil derfor være forskelligt, hvordan der arbejdes med strategierne i den enkelte afdeling. Dette betyder, at vi arbejder ud fra en fælles ramme og fælles temaer, både i 0-3 års alderen og i 3-6 års alderen. Udviklingsplanen er bygget op efter R-O-Y-E modellen som anbefalet fra Børn og Unge. Modellen giver et godt overblik over de 9 strategier, så medarbejdere og forældre kan se sig selv i udviklingsplanen for Trøjborg dagtilbud. 1 Mads Hermansen, Ole Løw og Vibeke Petersen, Kommunikation og samarbejde i professionelle relationer, 2007, side 75. [2]
Vision Vores vision er, at alle både små og store, personale og forældre oplever sig som en del af et forpligtende fællesskab og alle bidrager med det de kan. Vores ønske er, at alle medarbejdere og forældre tænker visionen ind i de udfordringer og de handlinger, de foretager sig i hverdagen. At man mødes med en forståelse af, at det er forskelligt, hvad man kan bidrage med og at forventningsafstemningen og åbenheden er vejen til det gode samarbejde. At forældrene tænker sig som en del af det hus og det fællesskab deres barn er i. Forståelse for at det er en fælles opgave forældre og personale har i at få børnene til at trives og udvikles i fællesskabet. Alle bliver mødt med smil, og selv giver smil tilbage. Vi vil finde veje, hvor vi hjælper hinanden med at skabe plads til alle. Præsentation og grundlag Trøjborg dagtilbud er bestående af 6 afdelinger og rummer i alt 250 børn i alderen 0-6 år. Vi har 2 vuggestuer, 3 integrerede institutioner og 1 institution med børn fra 3 6 år. Institutionerne har forskellige fysiske rammer og arbejder pædagogisk på forskellige måder. Institutionerne ligger tæt på Risskov og gør naturoplevelser til en naturlig del af hverdagen. Alle institutioner ligger i Skovvangsdistriktet, hvor vi er i gang med at opbygge et samarbejde med skolen, hvor vi afprøver forskellige tiltag, både med fælles møderum for personale, børn og forældre. Som et nyt tiltag i vores samarbejde i 0-18 års perspektivet, vil vi i de kommende år have fokus på sansemotorikkens betydning for barnets muligheder for at lære. Hele dagtilbuddet er i gang med at arbejde med indsatsområderne: Fællesskaber for alle og Sprogets betydning for barnets udviklingsmuligheder. Trøjborg dagtilbud arbejder ud fra Århus Kommunes Børn og Unge politik, de politiske strategier, der er udmeldt fra Børn og Unge og efter principper fastsat af forældrebestyrelsen i dagtilbuddet. Principper for Trøjborg dagtilbud: 1. De enkelte afdelinger har pædagogisk og økonomisk handlefrihed inden for den ramme som Børn og Unge politikken, visionen for område 6 og den Lokale udviklingsplan sætter. Dette betyder i praksis, at de enkelte afdelinger kan arbejde ud fra de forskelligheder, der er i afdelingerne og at der kan være forskel på om det er mad, natur, kunst, musik, sprog, drama eller andet som er omdrejningspunktet. Det betyder også, at det kan være forskelligt, hvordan den enkelte afdeling vælger at anvende den udmeldte budgetramme. [3]
2. Alle afdelinger vil helheden og fællesskabet i dagtilbuddet. Dette betyder i praksis, at vi deler viden, erfaring og oplevelser med hinanden og kan hjælpe hinanden, når der er brug for det. Vi har også et fælles MED udvalg og et sprogudvalg, som er med til at skabe sammenhæng afdelingerne imellem. 3. Pædagogiske tiltag skal give mening for de pædagogiske ledere og personalet i de enkelte afdelinger, samtidig med at medarbejderne inddrages i processen i forhold til relevante beslutninger. Dette betyder i praksis, at indholdet i pædagogiske tiltag skal drøftes med relevante personalegrupper, så dagtilbudslederen har relevant viden at træffe beslutninger ud fra. 4. Vi arbejder proaktivt og har visioner både på det pædagogiske, personale, forældre og ledelsesmæssige plan. Dette betyder i praksis, at der skal skabes plads til vildskab og nytænkning at vi skal turde afprøve nye idéer og søge mulighederne i stedet for begrænsningerne. Vi arbejder ud fra et anerkendende menneskesyn I Trøjborg dagtilbud tilstræber vi, at alle mødes positivt med en respekt og forståelse af den andens holdninger, motiver og følelser. Dette betyder ikke, at vi skal være enige, men at vi respekterer hinandens forskellige måder at opleve verdenen på. Det er vigtigt, at medarbejderne er gode rollemodeller for både børn, forældre og hinanden og at den enkelte medarbejder opfatter sig selv som en del af et læringsmiljø, hvor det at undres, spørge ind til hinanden og reflektere sammen, er en del af vores pædagogfaglige praksis. I Trøjborg dagtilbud er der plads til forskellighed dette betyder ikke, at der er plads til alt, men at vi gennem en anerkendende tilgang, vil give børnene gode vilkår for, at vokse op som den de er; med selvværd, troen på sig selv, tillid og mod til at møde livet, med de udfordringer det bringer med sig. Vi vil udvikle de potentialer, det enkelte barn har. Oplever vi et barn i vanskeligheder, ser vi på den kontekst barnet er i hos os er det aldrig barnet der er problemet, men den verden vi har konstrueret omkring barnet, vi skal ændre på. Vi skal som fag professionelle blive klogere på, hvad vi skal gøre anderledes for at barnet kan udvikle sig og vi skal bruge hinanden til at få et mere nuanceret blik. Læreplaner De enkelte institutioner har hver især udarbejdet en læreplan som beskriver, hvordan der arbejdes med de 6 temaer og udsatte børn. Udviklingsplanen er den overordnede ramme for Trøjborg dagtilbud og de pædagogiske ledere har ansvaret for at udfylde rammen i de enkelte enheder. Læringsforståelse I Trøjborg dagtilbud deler vi Århus Kommunes læringsforståelse, som går ud på, at læring kan foregå på alle tidspunkter og i alle situationer, når det giver mening for den enkelte. Et vigtigt omdrejningspunkt for os, i forhold til læring, er de relationer barnet indgår i, når de bedste læringsmuligheder er til stede. Læringsmiljøer, hvor barnet sammen med den voksne udforsker verden, frem for, at det altid er den [4]
voksne som har svaret. Barnet skal være aktør i sit eget liv, forstået på den måde; at barnet skal være medbestemmende på det, barnet selv kan bestemme. Det er med til at skabe en robusthed hos barnet at opleve medbestemmelse, små succeser, at der er nogle, som tror på at jeg kan og nogle der ser, hører og anerkender mig, som den jeg er. Læring er noget som foregår inde i den enkelte og derfor er vores vigtigste opgave at skabe gode læringsmiljøer for både børn og voksne. DE PÆDAGOGISKE STRATEGIER Strategi for læring og udvikling Sprogets betydning for barnets udviklingsmuligheder Bedre viden 0-18 år Status/Sammenhæng Vores sprogvejleder har været gennem et kompetenceforløb sammen med de andre sprogvejledere i område Randersvej. Efter forløbet er endt, har sprogvejlederen fået et samarbejde med de 2 sprogvejledere, der er i Skovvang dagtilbud. Her mødes vores sprogvejledere 3 gange om året eller efter behov og deler viden. Vi har i 2013 oprettet en gruppe af sprogansvarlige; 1 pædagog fra hver afdeling og dagtilbudslederen som mødes 4 gange årligt og deler viden. Når vi ser på tegnene fra vores sidste LUP, kan vi se, at der er behov for mere viden, og fokus på: At børnene bruger sproget i konflikter. Giver vi børnene mulighed for at fordybe sig i billede og skriftsprog. Dilemmaer i sproget hvad er acceptabelt og hvordan kan vi arbejde med det? Vi kan se, at børn der har svært ved at indgå i samspil med andre ofte har mangel på sproglige kompetencer og det bliver en væsentlig faktor i den sociale og personlige udvikling for barnet. Vores opgave er, i samarbejde med forældrene at give børnene det sproglige fundament, så de kan indgå i samspil med andre. Mål: At vi i Trøjborg dagtilbud bestræber os på, at give alle børn muligheder for at være i forskellige læringsmiljøer/sprogmiljøer, der gør dem sproglige kompetente. Indikatorer/tegn: At barnet kan benævne sig selv og egne initiativer. At børnene viser interesse for skrift og billedsprog. At børnene udtrykker sig gennem musik, rim og remser. At børnene leger med sproget og eksperimenterer med forskellige udtryksformer (fabulerer, dramatiserer m.m.) [5]
At børnene bruger sproget i konflikter. At Pædagoger og medhjælpere benævner barnets og egne initiativer. At pædagogerne beskriver læringsmiljøerne. At pædagoger og medhjælpere finder nye sprogmiljøer. At afdelingerne og skolen deler viden om sproglige læringsmiljøer med hinanden. Evalueringsplan: Der evalueres, når der laves sprogvurderinger/skriftlig status på det enkelte barn. Der evalueres på sprogmøder i dagtilbuddet. (august måned) Der evalueres i den enkelte afdeling til forældresamtaler. Evaluering: Der evalueres ved brug af Status og udviklingsmaterialet, Tras og skriftlig status i vuggestuerne. Den pædagogiske leder laver en status til sommerferien. Det kan være ud fra praksisfortællinger eller evalueringsguide, når der arbejdes med projekter, hvor det sproglige fokus indgår. (se bilag) Der kan også evalueres via Marte Meo og videooptagelser. Ydelser Tiltag: Vi har nedsat en gruppe af sprogansvarlige, som sammen med sprogvejlederen og dagtilbudslederen mødes 4 gange om året. Her vil der være fokus på, hvilke sprogmiljøer der tilbydes børnene i de forskellige afdelinger og de sprogansvarlige skal give ideer videre til hinanden. Viden deling på sprogmøder om de udfordringer pædagogerne møder i sprogarbejdet. Eks. konflikthåndtering, dilemmaer i sproget m.m. I den enkelte institution arbejdes der med, at dokumentere arbejdet med sprog og udtryksformer bl.a. via praksisfortællinger, SMTTE og video (Marte Meo) Sprogvurdering af alle børn, når de er 3,3 år. Sprogstatus af alle børn, der er i vuggestuer. Tras Struktur og organisering: På sprogmøder arbejdes der med fremlæggelse af pædagogisk praksis, i forhold til emnet. Dette foregår på tværs af institutionerne, så der kommer en faglig videndeling. sprogvejlederen kommer rundt til institutionerne og giver sparring til det pædagogiske personale, så der bliver mulighed for refleksion og nytænkning dette skal så vidt det er muligt ske indenfor normal arbejdstid. Der arbejdes i den enkelte afdeling med at inddrage forældrene i sprogarbejdet. Ressourcer Sprogvejlederen får tildelt 1 time pr. uge, som lægges i en pulje. Der prioriteres tid til refleksion og dokumentation. Der prioriteres tid til sprogmøder 2 gange pr. halve år. De pædagogiske ledere prioriterer tid til processen i den enkelte institution. Der prioriteres tid og økonomi til at pædagoger kommer på sprogpakkekurser. [6]
Strategi for rummelighed Fællesskaber for alle/øget inklusion Status/sammenhæng: Vi er begyndt at gøre os erfaringer med at bruge nogle enkelte metoder til at se på børn, som falder ud af fællesskaber. Forskningen fortæller os, at det vigtigste for et barn, er at være med i fællesskabet og derfor er vi efter at have hørt Jens Andersen, blevet opmærksomme på at Det skal være mere sikkert, at sidde yderst på bænken. Vi skal være opmærksomme på dem der sidder i midten og skubber. Vi er opmærksomme på, at det er konteksten barnet er i, der er det interessante, når vi skal gentænke vores pædagogiske praksis. Elementer fra Marte Meo, sansemotorik (TRAS MO) og LP modellen er måder vi på ny kan se på barnet, når det vi gør ikke længere virker. Vi vil som noget nyt give børnene mulighed for at indgå i helt nye fællesskaber og har derfor skabt et kulturværksted, som giver børnene en ny mulighed for at opdage sig selv, i et nyt fællesskab på tværs af afdelinger i dagtilbuddet. Vi har 1 pædagog som er i gang med at uddanne sig til Marte Meo terapeut og det er tanken, at der skal være en pædagog i hver afdeling som kan være med til at implementere metoden/tænkningen. Når børn skal støttes i de sociale kompetencer, er en vej at gå, at bruge Det tredje fælles som indgangsvinklen og det vil vi arbejde videre på. Vi vil også arbejde på at få mere viden om sansemotorikken som en vej ind i fællesskaber. Mål: At give barnet mulighed for at udvikle rummelighed over for sig selv og andre gennem troen på eget selvværd. At det enkelte barn har venner. At barnet får erfaringer med at være i nye fællesskaber. At barnet anvender et anerkendende sprog. At barnet benævner egne og andres følelser. At barnet er glad for at komme i dagtilbuddet. At barnet møder andre positivt med smil og invitation til leg. At barnet eksperimenterer og tror på egne initiativer. At de voksne spejler barnet anerkendende og møder barnet med en ydmyghed om at forstå barnet. Evalueringsplan: Der evalueres efter skema som har fokus både på børne- og voksen perspektiv. Se bilag om evaluering. Der evalueres efter LP modellen, når den tages i brug. Vi kan hurtigt se om det vi ændrer giver en effekt. Evaluering: Dokumentationsformerne er efter eget valg. Der kan bruges iagttagelsesskemaer, video, praksisfortællinger, LP modellen, SUS eller andet. Ydelser: [7]
Tiltag Der arbejdes med at reflektere over pædagogisk praksis på refleksionsmøder. Der arbejdes med at tilrettelægge pædagogikken omkring det fælles tredje, når børn skal støttes i fællesskabet. Alle medarbejdere kommer på besøg i praksis, i en anden afdeling for at blive inspireret til det pædagogiske arbejde med børns fællesskaber. Organisation: Struktur og organisering: Der etableres et fælles kulturværksted, hvor Ulla som er pædagog har børn på tværs af afdelinger og arbejder med bearbejdelse af Byvandringer og andre kreative processer. Ulla er ansat 20 timer og bruger noget af tiden på at besøge vuggestuerne og lave legepladsvandringer i egen afdeling. De pædagogiske ledere sikrer at der arbejdes med elementer fra Marte Meo og LP modellen og sansemotorik. De pædagogiske lederes opgave er at få emnet på refleksionsmøder. DTL sikrer, at det er på som punkt på lederteammøder, så der også bliver arbejdet med det på ledelsesniveau. Ressourcer: Der skal sættes tid af på personalemøder. Tid til at lave dokumentation. Tid til refleksion. Økonomi til det tekniske udstyr. (video, digitalkamera, m.m.) Tid til at mødes i forskellige fora. Økonomi til at etablere det fælles værksted. Strategi for Trivsel og sundhed Bedre viden om Sansemotorik i det pædagogiske arbejde. Status/sammenhæng: Vi kunne kalde det Bedre viden 0-18 år, da det er gennem samarbejdet i lokaldistriktet at vores fokus de næste år bliver: Bedre viden om Sansemotorik i det pædagogiske arbejde. Der er i dag børn som har svært ved at sidde stille, børn der har svært ved at lære og børn bliver diagnosticeret som aldrig før og hvad kan vi gøre ved det? I denne forbindelse er vi blevet nysgerrige på, om det er noget andet vi skal gøre, når vi tænker krop og bevægelse og har vi den viden på området, vi har brug for, så vi kan støtte alle børn til fordybelse og en god trivsel. Vi bruger skoven som en del af den pædagogiske hverdag og vil gerne blive klogere på, om vi kan bruge den på en ny måde eller med en ny bevidsthed. [8]
Mål: At skabe rammer for alle børn, så de bliver sansemotorisk udfordret og dermed i stand til at kunne indgå i fællesskaber, fordybe sig og være i ro. Indikatorer/tegn: Barnet kan fordybe sig i over tid. Barnet kan være i ro. (være afslappet) Barnet deltager i bevægelseslege. Barnet eksperimenterer med kroppen. Barnet mærker sin egen krop. Fryser, sveder, pulsen op osv Barnet kan benævne sin egen krop. Barnet er motorisk sikker på sin krop. Evalueringsplan: Alle institutioner har fokus på dette emne og reflekterer på dialogmøder/personalemøder/udviklingsmøder. Der laves praksisfortællinger i løbet af året. De pædagogiske ledere deler viden gennem fortælling på lederteammøderne. Evaluering: Der laves dokumentation efter eget valg i løbet af året, som bringes i spil på fællesmøder og til pædagogfaglige møder i institutionerne. Ydelser Tiltag: De voksne får viden om sansemotorik. Der skabes læringsmiljøer, der både fremmer bevægelse og afslapning/ro. Den voksnes rolle er at være en inspirerende og aktiv medspiller. Den voksne sætter bevægelseslege i gang, når det er nødvendigt. Der er jævnligt ture til skoven og vandet, så der kan eksperimenteres med andre elementer, end dem der er i institutionen. Institutionernes fysiske rammer opgraderes, så der er noget der inspirerer de 3 sanser; Føle, Syn og balance. Organisering: Det er den pædagogiske leder, der står for implementeringen i den enkelte institution. Der deles viden og refleksioner på møder i dagtilbuddet. Ressourcer: Der prioriteres økonomi til at lave inspirerende legepladser og bevægelsesrum i de enkelte institutioner. Der sættes tid af til refleksion på møder. Tid til indsamling af data. Tid og økonomi til læring om ny viden. Overgange i et 0-18 års perspektiv/bedre viden- 0-18 år. [9]
Status/sammenhænge: Vi er i gang med at justere og tænke nyt ind i overgangen til skole og SFO og i den forbindelse har vi inddraget inklusionsvejlederne i 0-18 års perspektivet, så de kan være med til at se på, hvad der kunne være godt at gøre i forbindelse med overgange. Vi er i gang med at justere overleveringsskema og vi har fået et samarbejde omkring den viden der kommer frem på skolens klassekonference for 0. klasserne, så vi kan blive klogere på egen og skolens praksis. Vi har også indgået et nyt samarbejde omkring Sansemotorik og sprogets betydning i vores samarbejde om at skabe trivsel og udvikling for børnene, så vi når Byrådets beslutning om 95% målsætningen. I eget dagtilbud har vi sat fokus på overgangen fra hjem til dagtilbud, hvor alle afdelinger i fremtiden, får alle forældre til at skrive en kort biografi af barnet og nogle ord om familiens værdier. Dette skrift skal bruges som indgangsvinkel til både, at få viden om barnet og familien, men også som et udgangspunkt for at tale om hvilke forventninger vi har til hinanden. Vi er også gået i gang med at videregive viden i overgange fra vuggestue til børnehave, via skriftlig status og udviklingsmateriale. Mål: At medarbejderne får viden, der giver mulighed for at tilrettelægge den pædagogiske praksis, så børnene får de bedste muligheder for at trives og udvikles. Indikatorer/tegn: At det pædagogiske personale går i dialog med familierne om forventningsafstemning om den fælles opgave. At det pædagogiske personale får et bedre kendskab til sansemotorik og tilrettelægger aktiviteter, så denne del tilgodeses. At det pædagogiske personale deler viden. At personalet bruger hinanden i et 0-18 års perspektiv. Ydelser/Tiltag: Fælles oplæg til pædagoger og lærere, der arbejder med kommende og nuværende skolebørn. Kompetenceudvikling i forhold til viden om sansemotorik. Fokus på det sansemotoriske ved børn, der er ved at falde ud af fællesskaber. Viden til forældre om den sansemotoriske betydning. Evalueringsplan: Der evalueres i forældreråd og bestyrelse. Der evalueres via SUS materiale, med ekstra fokus på den motoriske del.(tras MO) Der evalueres i lokaldistriktet på møder. Evaluering: Den pædagogiske leder vælger selv, hvilken måde der evalueres på, det kan være på refleksionsmøder, med fokus på SUS materiale, TRAS eller andet. Vi evaluerer på lederteammøde, i forhold til at gøre status. Organisering: Det er i Lokaldistriktet(skoleleder, dagtilbudsleder, Sfo, inklusionsvejlederne m.m) der tages initiativ til at skabe rammer for kompetenceløft m.m. De pædagogiske ledere skal være med til at sætte fokus i egen afdeling. [10]
DTL dagsordensætter det i lederteamet. Ressourcer: Tid til mødeaktivitet og forberedelse. Økonomi og tid til kompetenceudvikling. Strategi for It i det pædagogiske arbejde Status/sammenhæng: Computere har de sidste år været tilgængelig i det pædagogiske arbejde, hvor pædagoger sammen med børnene har søgt viden i arbejdet med forskellige projekter. Tiden er nu kommet, hvor vi er nødt til at tage stilling til, hvordan Ipad skal anvendes i det pædagogiske arbejde, så alle børn får kendskab til denne nye teknologi og de muligheder der ligger heri. Mål: At Ipad bliver anvendt i det pædagogiske arbejde som en del af den palet børnene skal have kendskab til i gennem deres vuggestue/børnehave tid. Indikatorer/Tegn: At pædagogerne bruger Ipad sammen med børnene. At pædagogerne arbejder reflekteret med, hvad det er børnene skal have ud af at anvende Ipad. At pædagogerne finder nye måder at arbejde på. eks.vis med børn der har brug for støtte til læring. At alle børn har kendskab til, hvordan og hvad Ipad kan bruges til. Ydelser/Tiltag; Indkøb af Ipad til alle afdelinger. Oplæg fra Søren Gundelach om, hvilke programmer der er læring i og hvilke apps der er gode at arbejde med. Interessegruppe, (1 fra hver afdeling) der kan mødes og dele viden og erfaringer. Oplæg og besøg hos nogle som er længere i arbejdet med It. Evaluering: Vi evaluerer løbende på refleksionsmøder i de enkelte afdelinger og i ledelsesteamet. Interessegruppen evaluerer efter ca. 1 år. Evalueringsplan: De pædagogiske ledere har ansvaret for at der evalueres i egen afdeling. DTL evaluerer med Interessegruppen. Organisering: Der skabes rammer til møder og til at sætte det på dagsordenen. Ressourcer: Det kræver økonomi at indkøbe udstyr. Tid til møder. [11]
Strategi for forældresamarbejde Status/sammenhæng: Når vi gør status kan vi se, at vi er på vej, men vi har ikke nået vores mål alle steder og der, hvor målet er nået skal der arbejdes med at få det til at blive ved med at fungere. Vi har flere steder fået skabt en kultur, hvor servicen overfor forældrene har været for høj og vi har ikke fået afstemt forventningerne med forældrene om, hvilke krav vi stiller til dem og omvendt, hvilke krav de kan stille til os. Derfor vil vores mål være det samme som i sidste udviklingsplan, dog vil der være nogle andre tiltag. I bestyrelse og forældreråd vil emnet Forældreinddragelse i fællesskabet være et omdrejningspunkt de kommende år og bestyrelsen har som noget nyt været med til at nedfælde visionen for dagtilbuddet. Denne vision skal der arbejdes med i bestyrelse og forældreråd, så der kommer fokus fra flere sider, da vi har brug for hinanden til at løse den opgave det er, at få børn til at trives og udvikles. Mål: At få skabt en kultur, hvor forældrene og det pædagogiske personale er sparringspartnere og samarbejder, både om det enkelte barn, men også om børnegruppens fælles vuggestue/børnehaveliv, så alle børn trives og udvikles. Indikatorer/tegn: At forældre spørger personalet, når de undrer sig over den pædagogiske praksis eller andet. At personalet spørger forældrene, når der er noget de undrer sig over i forhold til barnet og familien. At alle bakker op om de pædagogiske tiltag, der er i børnehaven/vuggestuen. At forældrene tager ansvar for at børnene kommer til tiden, når der er ture/aktiviteter. At medarbejderne kommunikerer anerkendende med forældrene og tør at gøre den indre dialog til den ydre. At forældre tager ansvar i forhold til bestyrelses og forældrerådsarbejde. Forældrene er aktive og taler med hinanden og hinandens børn, når de er i dagtilbuddet. Evalueringsplan: Der evalueres løbende efter de tiltag vi sætter i værk. Emnet er på dagsordenen på bestyrelsesmøder og i forældreråd. Evaluering: Brugertilfredshedsundersøgelse og efterfølgende dialog med forældrene i de enkelte afdelinger. Ydelser Tiltag: Der afholdes Temaaftener for forældre i den enkelte afdeling, hvor formålet er at være i dialog med forældrene om det at være forældre og have børn i et fællesskab. Status og udviklingssamtaler. Der arbejdes ud fra materialet på forskellige måder i de forskellige institutioner og videndeles m.h.p., at opkvalificere materialet. Fælles forældrefolder om de udfordringer, der er i børnelivet. Bestyrelsen arbejder med visionen for dagtilbuddet. Organisation: [12]
De pædagogiske ledere har ansvaret for evalueringsprocessen i den enkelte afdeling, når der er valg til forældrerådene. De skal også skabe rammer for at personalet kan få mulighed for at øve og udvikle sig i kommunikationsteknikker. Procesledelse skal på som et punkt på lederteammøderne. Lederteamet laver en fælles forældreinformation som en netversion. Ressourcer: Tid på møder. Tid til arbejdet med forældresamtaler eller Status og udviklingsmaterialet. De ledelsesmæssige strategier Strategi for er ledelse Status/sammenhæng: Når vi ser på status af de indikatorer vi har sat os: Vi har en meget lille udskiftning af medarbejdere. Der hvor udskiftningen sker, er når unge pædagogmedhjælpere vil læse videre, ellers er det få udskiftninger vi har haft. Udskiftningerne i øjeblikket sker i de fleste tilfælde, hvor ældre medarbejdere vælger at gå fra på efterløn eller pension. De vikarer vi har inde i dagtilbuddet i længere vikariater ønsker også at blive i vores dagtilbud. Alle pædagogiske ledere arbejder med processer og det kan være forskelligt, hvad der er valgt at arbejde med. Refleksion af pædagogens praksis har været omdrejningspunkt for alle og vi må erkende, at dette er en proces, som er tidskrævende og ikke fungerer optimalt i alle afdelinger. Da det har krævet mere nogle steder end andre, at få tid til at reflektere over den pædagogiske praksis, er det ikke alle pædagogiske ledere, der har opnået egne mål og det arbejdes der videre med. Der er mange andre mål som er nået og vi begynder at kunne høste erfaringer og dele viden i forhold til de afdelinger, hvor det fungerer. Sygefraværet er steget og det skyldes blandt andet, at der har været flere langtidssygemeldte pga. flere forskellige operationer. Ellers har det været almindelig sygdom, som har ramt personalet. Når vi oplever bekymrende sygefravær indkaldes der til samtale og dagtilbudslederen er ofte med i sådanne forløb, som er meget sjældne. Vi kan se, at det er svært at få tid til ledelse, da der er mange huller, der skal lukkes pga manglende ressourcer. Vi har fortsat fokus på, at de pædagogiske ledere har tid til personaleledelse, da det er vigtigt for os, at der er tid til sparring og refleksion over pædagogisk praksis. Der arbejdes stadig flere steder med at få personalet til at sætte egen praksis på spil og det er ikke blevet en naturlig del endnu. Mål: At skabe rammer, så de pædagogiske ledere har tid til at udøve ledelse gennem refleksive og strategiske processer, hvor den enkelte medarbejder udvikler sin pædagogiske praksis og dermed det gode børneliv. Indikatorer/tegn. At Trøjborg dagtilbud er et sted, hvor medarbejdere bliver og nye gerne vil arbejde. At de pædagogiske ledere arbejder procesorienteret. At de pædagogiske ledere når de mål de sætter sig, i de enkelte institutioner. At sygefraværet nedbringes. At medarbejderne er glade for at komme på arbejde. At den pædagogiske praksis udvikles og nye tiltag afprøves. At viden bliver delt på tværs af afdelingerne i dagtilbuddet og på faglige refleksionsmøder med personalet. [13]
At pædagogerne forsker i børns liv og deres egen pædagogiske praksis. At pædagogerne sætter sig selv på spil og fremlægger egne projekter. Ydelser/tiltag De pædagogiske ledere fremlægger på lederteammøderne, hvad de er optaget af lige nu, så der sættes fokus på procesledelse. De pædagogiske ledere skaber rammer, så det pædagogiske personale kan udvikle på den pædagogiske praksis, både som enkeltperson men også i fællesskabet. Besøg i andre afdelinger og refleksion over egen praksis sættes på dagsordenen i den enkelte afdeling. Evalueringsplan: Der evalueres på lederteammøder 1 gang om året; status med hvor langt vi er og er der noget vi ikke kommer omkring. Evaluering: Vi evaluerer efter fremlæggelse af procesledelse på lederteammøderne og til ledersparring DTL/pædagogisk leder. Organisation: Der laves MUS med personalet i den enkelte afdeling. Der laves aftale om LUS-samtaler med de 6 pædagogiske ledere. (med henblik på kompetenceudvikling) og GRUS i teamet. Ressourcer: Tid til planlægning for de pædagogiske ledere. Tid til lederteammøder. Tid til den enkelte leder. Strategi for ledelsesteamet Status/sammenhænge: Vi er i den situation, at vores ledelsesteam står over for den udfordring at 3 af de pædagogiske ledere har valgt at sige deres lederstilling fra. Dette betyder, at vi står med et nyt lederteam, hvor halvdelen er nye, når vi når sommeren 2013. Opgaven for det nye team er først og fremmest at lære hinanden at kende, da det er gennem gode relationer, vi kan udvikle sammen. Samtidig bliver det en opgave, at få Fællesskaber for alle til at udvikle sig i dagtilbuddet og her tænkes både på børn, personale og forældre. Når vi ser på status af de tegn vi gerne ville se, er det ikke alle der er nået lige langt og derfor vil der være mange tegn som går igen. Vi vil sætte fokus på den enkelte leders udfordringer og give hinanden nuancer og nye perspektiver på opgaven. På denne måde kan vi også øve hinanden i, at stille de oprigtig nysgerrige spørgsmål. Mål: At teamets medlemmer bidrager til at gøre hinanden bedre og dermed forfiner deres personlige og faglige ledelsesstil. Indikatorer/tegn: At alle bidrager i dialoger på teammøder. At alle kommunikerer anerkendende og har mod til at udfordre og forstyrre hinanden. At vi spejler hinanden. At vi spørger undersøgende ind til den anden. [14]