Kapitel 1: Indledning... 2 Lovgivning og målsætning... 2 Faktuelle oplysninger... 2 Kapitel 2: Tilsynets helhedsindtryk... 3 Kapitel 3: Relationer... 3 Kapitel 4: Pædagogisk praksis... 3 Kapitel 5: Ledelse... 6 Kapitel 6: Bestyrelse... 7-1 -
Kapitel 1: Indledning Lovgivning og målsætning Dagtilbudsloven 5 Kommunalbestyrelsen skal føre tilsyn med indholdet af tilbuddene efter denne lov og den måde, hvorpå opgaverne udføres, herunder at de mål og rammer, der er fastsat efter 3 efterleves. Stk. 2: Kommunalbestyrelsen skal fastsætte og offentliggøre rammerne for tilsynet. Ishøj Kommunes tilsynskoncept 1 (uddrag) Ishøj Kommunes udførelse af tilsynet bygger på en samarbejdsorienteret forebyggende tilgang, hvor den løbende dialog skal sikre udvikling og kvalitet i arbejdet på driftsstederne under CBU Endvidere skal denne tilgang medvirke til, at der handles tidligt, hvis et driftssted ikke lever op til lovgivning og Ishøj Kommunes målsætninger. Formål med tilsynet at få indblik i ledelsen af institutionen at få indblik i arbejdet med de obligatoriske lovområder og kommunale indsatsområder, herunder bl.a. kvalitetsrapportens handleplan at få indblik i organisering og strukturer i institutionen at få indblik i hvordan den anerkendende tilgang indtænkes og udmøntes i relationene mellem barn/barn, barn/voksen og voksen/voksen. Faktuelle oplysninger Tilsynet fandt sted: Møde med forældrebestyrelsen: Tilsynsteamet: Rapporten afleveret til institutionen (dd/mm) Den 16. og 17. september 2009 Den 24. september 2009 Susanne Poulsen, Winnie Hvam, Merete Larsen, Lisbeth Hessner og Linda Jensen 1 Vedtaget af Børne- og Undervisningsudvalget, september 2008-2 -
Kapitel 2: Tilsynets helhedsindtryk Efter to dages tilsynsbesøg står tilsynet tilbage med et indtryk af en velfungerende institution, hvor medarbejderne arbejder godt sammen og har tillid til ledelsen. Overordnet oplevede tilsynet, at der er god overensstemmelse mellem det, institutionen siger, den gør, og den praksis, som tilsynet så. Ud fra mottoet alle børn er alles børn arbejder Piletræets personale med at skabe plads til alle børn ud fra de behov og kompetencer de hver i sær har. Piletræet har en kompetent, engageret og synlig ledelse, og tilsynet fik indtryk af en institution, hvor der arbejdes struktureret med en bevidst pædagogisk praksis, som løbende er til diskussion. Kapitel 3: Relationer På baggrund af de observationer der blev gjort under tilsynet, er det tilsynets klare opfattelse, at der arbejdes bevidst med at skabe gode relationer, både børn og børn i mellem, mellem børn og voksne, og voksne og voksne i mellem. Tilsynet oplevede et lavt konfliktniveau blandt børnene, og tilsynet oplevede en rar stemning, hvor det tydeligt skinner igennem, at der arbejdes ud fra den anerkendende tilgang. Der er god tone mellem de voksne, de er hjælpsomme overfor hinanden og har et godt samarbejde omkring børnene og arbejdet i øvrigt. Tilsynet oplevede dog situationer, særligt i vuggestuegrupperne, hvor personalet talte sammen om børnene hen over børnenes hoveder. Mottoet alle børn er alles børn nævnes flere gange i løbet af tilsynet, og det er helt tydeligt, at dette udleves i praksis. Tilsynet så flere eksempler på, hvordan personalet drog omsorg for de børn, der var i deres umiddelbare nærhed, og var gode til at hjælpe hinanden, når der var en tilspidset situation (fx et barn der krævede den voksnes fulde opmærksomhed). Tilsynet kan beskrive relationerne mellem voksne og børn med ord og vendinger som nærvær, tryghed, voksne i gulvhøjde, øjenkontakt og taler med børnene. De gode relationer mellem børn og voksne tilskrives blandt andet arbejdet med den anerkendende tilgang. Dette sås blandt andet i forhold til konfliktløsning, hvor tilsynet så flere eksempler på, at den voksne ikke blot skældte ud eller sagde nej, men fik afbøjet en negativ adfærd og i stedet tilbød alternativer, og derved fik ændret barnets adfærd til en positiv handling. Tilsynet bemærkede også, at personalet var anerkendende og inkluderende overfor børn og deres forældre, som kom for sent til en aktivitet. Gennem hele dagen var der personale, som var aktive sammen med børnene også ved lukketid. Anbefaling Tilsynet anbefaler, at det drøftes på et personalemøde, hvordan personalet i dagligdagen kan være opmærksomme på ikke at tale hen over hovedet på børnene. Kapitel 4: Pædagogisk praksis På baggrund af interviews med ledelsen og personalet er der tegnet et billede af den pædagogiske praksis og struktur, der er i Piletræet. - 3 -
Struktur Der tegnes et enslydende billede af den pædagogiske praksis fra henholdsvis medarbejder- og lederside. Ledelsen beskriver det som situationsbestemt pædagogik. Institutionen har få regler. Der er rytmer frem for regler. Børnenes præmisser er vigtige, hvilket også skinner igennem i forhold til den struktur, institutionen har valgt åben plan struktur. Det betyder, at børnene kan færdes frit i mellem stuerne, og benytte sig af de tilbud og aktiviteter, der sættes i gang på de forskellige stuer, ind imellem de planlagte pædagogiske aktiviteter på stuerne. Det betyder også, at vuggestuebørn og børnehavebørn kan færdes i mellem hinanden, når der ikke er stueopdelte aktiviteter, som samling og spisning. Der var hele tiden voksne, hvor der var børn. Personalet virkede meget opmærksomme på, at dække alle områder og kommunikere med hinanden om det. En god udnyttelse af personaleressourcer. Da institutionen bygger på åben plan struktur, finder tilsynet, at dette er meget vigtigt, da børnene i høj grad får lov til at færdes frit på de forskellige stuer. Tilsynet fornemmede, at der var en fin balance i dette, og oplevede det ikke som uroligt. Personalet giver udtryk for nogle gode refleksioner omkring fordelene ved den åbne plan struktur. Blandt andet nævnes, at det kan være en fordel for børnene, at de kan knytte sig til en bestemt voksen, upåagtet at denne måske ikke hører til barnets stue. Åben plan kan skabe problemer for børn, som har behov for helt klare rammer. Dette er institutionen imidlertid opmærksom på, og det bliver jævnligt debatteret. Umiddelbart oplevede tilsynet ikke børn, som virkede som om de ikke fungerede i åben plan. Dog oplevede tilsynet en enkelt blind plet. Et barn som flere bemærkede ikke blev inddraget/inkluderet af børn eller voksne. Pædagogisk praksis Institutionen lægger stor vægt på, at respektere børnenes individualitet, og er opmærksomme på, hvad det enkelte barn behøver. Holdningen er, at hvis man skal give børn lige muligheder, så skal de behandles forskelligt, og den gennemgående værdi er, at man skal passe på sig selv, på hinanden og på tingene. Institutionen lægger stor vægt på at gennemføre de planlagte aktiviteter, vi holder hvad vi lover, og tilsynet oplevede også, at planlagte ture ud af huset bliver prioriteret. Både ledelse og ansatte er bevidste om, at der i Piletræet er en gruppe af børn, der har brug ekstra støtte i forhold til de familieforhold de kommer fra. Der er en bevidsthed om, at denne børnegruppe er en udfordring, men også en gennemgående holdning til, at man skal tage udgangspunkt i børnenes ressourcer, og se på hvad de kan i stedet for at fokusere på det, de ikke kan. Det er tydeligt, at personalet i deres nærvær med børnene fokuserer på sproget, og er gode til det. Dog er det tilsynets opfattelse, at der kan gøres mere i den daglige sprogstimulering. Det er godt, at det er synligt for alle, at der i en uge fx er (sprogligt) fokus på endelser, men det var ikke tydeligt for tilsynet, at dette fokus også blev levet ud i praksis. Som nævnt tidligere ses det tydeligt, at institutionen arbejder ud fra den anerkendende tilgang, og emnet er også fast punkt på personalemøderne, hvor personalet kommer med eksempler på, hvor de har set den anerkendende tilgang i den daglige pædagogiske praksis. Anbefaling - 4 -
Tilsynet anbefaler, at personalet fastholder opmærksomheden på de børn der har svært ved åben plan struktur. Derudover anbefaler tilsynet, at personalet tager en drøftelse af, hvordan man kan undgå de blinde pletter, i form af børn, der ikke inkluderes eller inddrages i aktiviteterne og børnegruppen af sig selv. I forhold til det høje, faglige niveau som tilsynet har oplevet, dels gennem observationer, dels gennem samtale med personale og ledelse, er det tilsynets opfattelse, at Piletræet har muligheder for i endnu højere grad at udfordre deres børnegruppe blandt andet i forhold til det daglige sprogarbejde. I planlagte aktiviteter med børnene er det tydeligt, at der fokuseres på sproget. Personalet må gerne udfordre børnene endnu mere og sætte endnu flere ord på det, de selv og børnene gør i det daglige. Lovbundne områder og kommunale indsatsområder I forhold til de lovbundne opgaver er det tilsynets opfattelse, at institutionen generelt har godt styr på disse. Børnemiljøvurderingen er en opgave, der blev løftet af ledelsen, da institutionen netop var i gang med at flytte ind i det nye hus efter branden. Opgaven er udført, men har ikke haft høj prioritet. Anbefaling Børneperspektivet skal indarbejdes i næste udgave af børnemiljøvurderingen. Den pædagogiske læreplan er udarbejdet i fællesskab, og fungerer som en integreret del af såvel hverdag som særligt tilrettelagte aktiviteter. Der gives et status på personalemødet i forhold til, hvor langt de enkelte stuer er med arbejdet. Det er ikke tilsynets opfattelse, at den pædagogiske læreplan rent visuelt er synlig på stuerne (i form af opslag, planche eller lignende), men der er en bevidsthed om planen hos personalet, og der har været en god proces omkring udarbejdelsen. Desuden følges der op på planen på personale- og stuemøder, og de enkelte temaer i læreplanen er synlige i den pædagogiske praksis. Hvert barn vurderes årligt ud fra læreplanens seks temaer, og dokumentationen sker via en udviklingsbeskrivelse af barnet (skriftlig). De fleste af institutionens aktiviteter tilgodeser de seks temaer hen over en uge. Det er en udfordring, at den pædagogiske læreplan nu skal skrives om. Det er vigtigt, at alle får ejerskab og føler, at det er et arbejdspapir, de kan bruge. Både ledelse og medarbejdere er opmærksomme på, at planen ikke blot skal være et dokument, der står til pynt men et arbejdsredskab. Den største udfordring, der nævnes i forbindelse med arbejdet med læreplanen er dokumentation og evaluering. Tilsynet anbefaler derfor, at det drøftes i personalegruppen, hvordan man kan kvalificere arbejdet med dokumentation og evaluering. 3 års vurdering Det er endnu for tidligt at sige, om det har en effekt på børnenes sprog, men personale og ledelse vurderer, at det har givet et kvalitetsløft til sprogarbejdet at have en sprogpædagog. - 5 -
Sprogpædagogen har et fast punkt på personalemødernes dagsorden og kommer rundt på stuerne, og giver input til aktiviteterne. Sprogvurderingen er et godt arbejdsredskab, men personalet giver også udtryk for, at de stadig skal øve sig og blive bedre og at det kan være svært at få forældrene involveret. Overgange Mellem vuggestue og børnehave kender både børn og voksne hinanden og i flexuger deltager vuggestue-børnene i børnehavegruppernes aktiviteter. I forhold til børnehavebørnenes overgang til skole, er der arrangeret flere gensidige besøg mellem sfo/skole og børnehave. Børnehaveklassen kommer tillige på genbesøg i børnehaven. Der laves skoleforberedende aktiviteter med bogstaver og tal og i forbindelse med at spise madpakker m. v. Piletræet anvender kufferter, som børnene samler betydningsfulde ting i, og børnene får kufferten med sig, når de starter i skole. Strandgårdskolen overtager børnenes kufferter, og det har stor betydning især i det første år i skolen. Piletræet og skolen har i fællesskab udarbejdet minimums-retningslinjer for indholdet i kufferten. Ledelsen er på opmærksom at fastholde det gode samarbejde med Strandgårdskolen, og har også haft fællesmøder med personalet fra skolen. Piletræets arbejde med kufferter og samarbejdet med Strandgårdskolen er et godt eksempel til efterfølgelse, når de gode overgange mellem børnehave og skole skal udvikles. I forlængelse af dette giver personalet også udtryk for en ærgrelse over, at kufferten ikke modtages og anvendes på samme måde på de andre skoler i kommunen. CBU vil tage dette punkt op i det videre arbejde overgange. Kvalitetsrapport Kvalitetsrapporten kom midt i omflytningen (efter brand), og gik derfor lidt hen over hovedet på institutionen og dens personale. Bestyrelsen fik den gennemgået af lederen, der udvalgte de vigtigste ting. Blandt andet havde de en god drøftelse af antallet af indstillinger til PPR og antallet af skoleudsættere. Det var ikke tilsynets opfattelse, at personalet i særlig høj grad havde kendskab til handlingsplan, der følger kvalitetsrapporten. Tilsynet anbefaler derfor, at opmærksomheden omkring kvalitetsrapportens væsentlige konklusioner såvel som arbejdet med handlingsplanen skærpes. Kapitel 5: Ledelse På baggrund af interviews med ledelsen og personalet tegnes et billede af ledelsen i og af Piletræet. Det er tilsynets opfattelse, at der i Piletræet er en professionel, opmærksom og synlig ledelse. Ledelsens egne beskrivelser og personalets opfattelse af ledelsen svarer godt overens. Der er en god overensstemmelse mellem det ledelsestemaet fortæller, at de praktiserer, og den ledelse, medarbejderne oplever. Ledelsen består af leder og afdelingsleder (pt. er en stilling som afdelingsleder vakant). Derudover er der ansat en administrativ medarbejder. - 6 -
Ledelsen er med til at give klare rammer for personalet, og der er en klarhed over opgave- og ansvarsfordeling mellem de to ledere. Personalet giver desuden udtryk for, at de synes, at der er en god balance mellem selvstyring og pålagte opgaver, og at der fra ledelsens side er en tilpas grad af inddragelse i løsning af opgaver. Ledelsen har lagt en klar samarbejdsstruktur for hele institutionen blandt andet udtrykt ved de faste møder personalemøder afdelingsmøder stuemøder og POST-møder (faglige møder for pædagogerne). Hjemmeside: Piletræet har en forældre fra bestyrelsen som redaktør. Dette fungerer fint. Samarbejde med centrene: Ledelsen giver udtryk for, at der er et godt samarbejde med CBU, og så er der stor ros til Park&Vej, hvor samarbejdet er blevet klart forbedret. Ledelsen nævner lønsumstyring som en stor udfordring. Piletræet har stadig efterveer fra branden. Blandt andet meget opsparet afspadsering, som trækker hårdt på vikarkontoen. Anbefaling Piletræet har en afdelingslederstilling vakant. Det er vigtigt at ledelsen overvejer, hvordan de kan give plads til en ny afdelingsleder, der kan give inspiration og udfordre den nuværende ledelsesduo. Kapitel 6: Bestyrelse På baggrund af interview med bestyrelsen har tilsynet fået indtryk af en velfungerende og engageret bestyrelse. Bestyrelsen giver klart udtryk for at have et godt samarbejde og tillid til ledelsen. Bestyrelsen føler sig godt rustet til bestyrelsesarbejdet, og giver udtryk for, at der er god information fra ledelsen om alt, hvad der rører sig i huset. En gang årligt har bestyrelsen en gennemgang af alle regler og retningslinjer omkring bestyrelsesarbejde for de nye medlemmer. Bestyrelsen udtrykker stor tilfredshed med møderne på Idrætscenteret, og synes at det er godt at alle suppleanter også kan deltage dette giver bedre mulighed for at sluse dem ind i bestyrelsen. Bestyrelseskurset, som CBU afholdt i marts, gav et godt overblik og indblik i, hvordan samspillet skal fungere mellem ledelse og bestyrelse. Lovbundne områder og principper for det pædagogiske arbejde Bestyrelsen har været med til at drøfte læreplanen og har den til gennemlæsning før den sendes til CBU. De har drøftet den anerkendende tilgang på møderne, og har besluttet at arbejde videre med inklusion i børnehaven. Bestyrelsen har været meget involveret i udarbejdelsen af børnemiljøvurderingen, og udvælgelse af, hvilke fysiske forbedringer der skulle laves på baggrund af denne. Bestyrelsen har blandt andet taget initiativ til en ny tradition omkring en International uge og Forældrekaffe sidste fredag i måneden. - 7 -
Endelig skal det nævnes, at bestyrelsen giver udtryk for en stor grad af tillid til personalets ekspertise, og sætter pris på den rådgivende funktion, som det pædagogiske personale også udfører i forhold til forældregruppen. - 8 -