Rusmiddelpolitik December 2008 VOKSEN OG SUNDHED
Indhold 1. Indledning... 3 Baggrund og indhold...3 2. Rusmidler og indsatser vedrører alle borgergrupper... 4 3. Vision... 4 En by uden misbrug...4 Et trygt og sundt liv...4 Fælles værdier, mål og aftaler for indsatsen...4 4. Hovedmål... 5 Forebyggelse:...5 Rådgivning og behandling:... 5 Forbedret livskvalitet:...5 5. Principper for tilbud og indsatser... 5 Bred vifte af tilbud...5 Brugerinddragelse...5 Faste samarbejdsformer... 5 Forskningsbaseret viden... 5 og erfaringsopsamling...5 Familie- og børneperspektiv... 5 Resultatmål...5 6. Tilbud og indsats i Horsens Kommune... 6 Den forebyggende indsats... 6 Information og Rådgivning... 6 Børn og unge...7 Voksne...7 Frivilliges rådgivning...7 Social støtte og behandling... 7 Forbedret livskvalitet og omsorg... 8 7. Indsatsen til borgere med misbrug og andre problemer... 8 Familier med misbrug... 8 Borgere med problemer med beskæf- tigelse, psykiatri og hjemløshed... 8 Sygehusbehandling og misbrug... 9 Skadestuen...9 Andre afsnit...9 8. Sammenfatning og vurdering... 9 Organisation og forankring... 9 Resultatmål...10 Muligheden for koordination... 10 9. Udviklingsområder i Horsens Kommune...11 Bilag A... 12 Bilag A. Centrale problemstillinger og udfordringer for indsatsen... 12 Bilag B... 13 Bilag B: Samarbejde, styring og organisering...13 Bilag C... 14 Bilag C: Kortlægning af indsatsen mod misbrug af rusmidler i Horsens Kommune... 14 2
1. Indledning Horsens Kommunes rusmiddelpolitik skal sikre, at visioner, værdier og mål for indsatsen bliver udmøntet i alle kommunens afdelinger, i alle kommunale institutioner og i Horsens Kommune. Da politikken favner alle borgere, har alle fagområder bidraget med beskrivelser af indsatser og tilbud, der medvirker til indfrielsen af rusmiddelpolitikkens mål. For at sikre optimal løsning af alle former for rusmiddelproblemer, skal borgere efter behov tilbydes let tilgængelige og målrettede indsatser i hele Horsens Kommune på tværs af alle faglige og organisatoriske skel. Rusmiddelpolitikkens succes skal i fremtiden vurderes på grundlag af opstillede resultatmål. I efteråret 2007 blev der udsendt spørgeskemaer til alle dele af Horsens Kommune: Familieafdelingen (Børn og Unge), Bevillingsnævnet, Beskæftigelsesafdelingen, Kulturafdelingen, Center for Socialt Udsatte (CSU), Sundhed & Omsorg herunder Støttekontakt-personerne (SKP) og Sund By. Hertil kommer de frivillige organisationer Nøglehullet og Kirkens Korshær, som arbejder indenfor området. Det første udkast er sendt tilbage til bidragsyderne med henblik på kommentarer og præciseringer i april 2008. I juni 2008 blev det reviderede udkast sendt i høring hos medlemmerne af Horsens Rusmiddelråd, der består af repræsentanter for: Sydøstjyllands Politi, Den Frie Kriminalforsorg, Kirkens Korshær, boligforeningerne i Horsens, apotekerne, de praktiserende læger samt repræsentanter fra følgende dele af Horsens Kommune: Sundhed & Omsorg, Beskæftigelsesafdelingen og CSU. I vinteren 2008 blev det reviderede udkast politisk behandlet og vedtaget. Baggrund og indhold Efter kommunesammenlægningen mellem Bræstrup, Gedved og Horsens Kommune overtog Ny Horsens Kommune fra den 1. januar 2007 det samlede ansvar for indsatsen overfor misbrug af rusmidler, der tidligere var delt mellem amter og kommuner. Den 15. marts 2006 besluttede Sammenlægningsudvalget for Ny Horsens Kommune, at der skulle udarbejdes en Rusmiddelpolitik for indsatsen indenfor hele rusmiddelområdet. Beslutningen om at starte processen, er en udmøntning af Byrådets initiativpapir: Horsens i vækst og udvikling - Initiativpapir for Byrådsperioden frem til 2009 punkt 7.2.b for Horsens Kommunes i Byrådsperioden 2005-2009. Rusmiddelpolitikken omfatter alle dele af Horsens Kommunes aktiviteter. Derfor blev udarbejdelsen af Rusmiddelpolitikken forankret i Udvalget for Sundhedsfremme, der har den tværgående sundhedspolitik som ressort, udvalget består af udvalgsformændene fra alle fagudvalg. 3
2. Rusmidler og indsatser vedrører alle borgergrupper 3. Vision Rusmidler indgår i menneskers forskellige livssituationer og livsformer. Brug af rusmidler er i mange sammenhænge en uproblematisk del af dansk kultur, men den samme brug af rusmidler udvikler sig for nogle til et ødelæggende misbrug. Mennesker lever på godt og ondt med rusmidler i alle aldre og på tværs af sociale grupper. Rusmiddelpolitikken er derfor en væsentlig del af den samlede forebyggelses og sundhedsfremmende indsats. For de fleste mennesker er forbruget af rusmidler forholdsvis uproblematisk. For en mindre gruppe borgere tager forbruget til og bliver med tiden til et misbrugsproblem et problem, der har store omkostninger for individet, familien og samfundet. Horsens Kommunes indsats på rusmiddelområdet skal derfor sikre at borgere i Horsens Kommune, i det omfang at der opstår behov, tilbydes professionel og kvalificeret hjælp i forbindelse med misbrugsproblemer. Indsatsen tager afsæt i, at mennesker har individuelle og ofte sammensatte behov. Horsens Kommunes rusmiddelpolitik skal sikre, at alle der har et behov har let adgang til målrettede, fleksible og koordinerede tilbud. En by uden misbrug Det overordnede mål for rusmiddelpolitikken er at minimere, og ideelt set at eliminere misbrug i Horsens Kommune. Et trygt og sundt liv Borgere i Horsens Kommune skal have mulighed for at leve et trygt og sundt liv med og uden rusmidler. Der skal udvises respekt for og anerkendelse af den enkeltes frie valg af livsstil samtidig med, at der tilbydes hjælp til problemer med rusmidler. Et let tilgængeligt og sammenhængende tilbud Borgere med behov for støtte skal efter behov tilbydes let tilgængelig, koordineret og professionel hjælp. Dette indebærer, at borgerne møder medarbejdere, der har viden og kompetence til at kunne tilbyde en individuel indsats. Enhver skal kunne henvende sig med ønske om hjælp. Fælles værdier, mål og aftaler for indsatsen Når borgerne henvender sig for at få hjælp, skal de modtage et sammenhængende tilbud, der afspejler Horsens Kommunes værdigrundlag om helhed, resultater, respekt og kvalitet i indsatsen. Helhed i Horsens Kommunes indsats igennem en sammenhængende og let tilgængelig løsning. Resultater igennem systematisk arbejde med resultatmål for indsatsen, og anvendelse af de bedste tilgængelige evidensbaserede behandlingsformer. Resultaterne skal måles og de skal holdes op mod mål, visioner og resultater fra andre kommuner og udviklingen på landsplan. Respekt fordi indsatsen skal foregå på mindst indgribende niveau i forhold til den enkeltes behov, i tæt samarbejde med den enkelte, så tæt som muligt på den enkeltes eget nærmiljø og Kvalitet igennem etablering af stærke faglige miljøer, der kan tilbyde en bred vifte af specialiserede og sammenhængende tilbud, som tager afsæt i borgeres individuelle behov og situation. 4
4. Hovedmål Horsens Kommunes tilbud om hjælp til borgere med rusmiddelproblemer har følgende tre hovedmål: Forebyggelse: Målet er, at forebygge misbrug opstår og fremme trivsel for alle aldersgrupper. Forebyggelse sigter endvidere mod, at standse udvikling af problematisk brug af rusmidler og mistrivsel, før forbruget udvikler sig til et egentligt misbrug. Rådgivning og behandling: Rådgivning og behandling i forhold til misbrugsproblemer. Rådgivning og behandling sigter mod, at bringe misbrugsproblemer til ophør, således at et liv kan leves uden problemer med misbrug af rusmidler. Forbedret livskvalitet: Der tilbydes støtte, omsorg og hjælp til de personer, hvor det ikke umiddelbart er realistisk at bringe misbruget til ophør. Der sigtes mod at forbedre den enkeltes generelle livssituation og livskvalitet med henblik på, at reducere skader af misbrug. Dette kan også gælde for tidligere misbrugere. 5. Principper for tilbud og indsatser Bred vifte af tilbud Et bærende princip på rusmiddelområdet er, at der tilbydes en bred vifte af behandlingsmuligheder, så det bliver muligt for den enkelte borger, at få det bedst mulige og mest relevante behandlingstilbud første gang. Brugerinddragelse Personer med længerevarende misbrugsproblemer har typisk ikke de samme forudsætninger og ressourcer som borgere på normalområdet til at gøre deres indflydelse gældende. Brugerinddragelse og særligt inddragelse af brugernes familie, netværk og lokalsamfundets ressourcer skal derfor sikre fokus på borgernes ressourcer, rettigheder og pligter. Faste samarbejdsformer Etablering af faste samarbejdsformer mellem alle på området skal sikre planlægning og koordinering af en sammenhængende forebyggende indsats, den tidlige intervention, behandling og efterbehandling. Forskningsbaseret viden og erfaringsopsamling Tilbud og indsatser skal generelt tage afsæt i evidensbaseret praksis og forskningsbaseret viden om virksomme tilbud og metoder på rusmiddelområdet. Ligeledes skal forskningsbaserede metoder anvendes til struktureret erfaringsopsamling. Dette sker i samarbejde med Center for Rusmiddelforskning ved Århus Universitet, og igennem systematisk indsamling af dokumentation og opfølgende justering af egne indsatser baseret på en vurdering af effekter. Familie- og børneperspektiv Misbrug og den hertil knyttede mistrivsel er ikke udelukkende et individuelt problem. Børn samt familiens situation og vilkår skal integreres som en del af det forebyggende og behandlende tilbud på rusmiddelområdet. Resultatmål Indenfor misbrugstilbuddene til voksne skal der indføres resultatmål med henblik på systematisk erfaringsopsamling, forbedring af de eksisterende tilbud og faglig udvikling. 5
6. Tilbud og indsats i Horsens Kommune Indsatsen i forhold til misbrug af rusmidler i Horsens Kommune er i denne kortlægning delt op i en forebyggende indsats, en rådgivende og behandlende indsats samt en indsats med henblik på forbedret livskvalitet og omsorg. Indsatsen i Horsens Kommune er kortlagt på baggrund af et rundsendt spørgeskema. Oplysningerne om indsatsen er sammenskrevet i Bilag C, der har været rundsendt til kommentarer hos alle bidragsydere. Det nedenstående er et sammendrag af kortlægningen af indsatsen, på baggrund af de indsendte bidrag. Den forebyggende indsats Horsens Kommunes forebyggende indsats består af en bred vifte af indsatser for eksempel med oplysning igennem kampagner, uddannelsesforløb, foredrag og adgang til at stille spørgsmål til professionelle via hotline. Hertil kommer en målrettet aktivt opsøgende forebyggende indsats, som retter sig mod risikogrupper. Endelig er der en passivt forebyggende indsats, der påvirker tilgængeligheden af rusmidler, som retter sig mod alle borgere i Horsens Kommune. Børn og unge Horsens Kommune varetager den forebyggende indsats i forhold til børn og unge via Skole-Socialfovaltning-Politi (SSP) - samarbejdet i skolerne og igennem de krav som stilles til temaforløb om rusmidler i folkeskolen. Disse temaforløb suppleres med forældre- og elevarrangementer om rusmidler og misbrug. Indsatsen understøttes af kursustilbud til lærere i folkeskolen. Når eleverne forlader folkeskolen gennemfører skolelægerne udslusningssamtaler, hvor der oplyses om konsekvenserne af misbrug af rusmidler. Horsens Kommune yder endvidere hjælp i forbindelse med udarbejdelse af rusmiddelpolitikker på ungdomsuddannelser. Endelig samarbejder SSP med restauratørerne i Horsens om kampagner, der skal begrænse udbuddet og efterspørgslen efter stoffer i nattelivet. Desuden støtter Sund By frivillige, der arbejder med misbrug og afledte problematikker. Voksne I forhold til voksne med misbrugsproblemer varetages den oplysende del af den forebyggende indsats i Horsens Kommune af CSU og Sund By. CSU kan i særlige tilfælde stille professionelle til rådighed i forbindelse med foredrag, der kan bestilles ved henvendelse. Det er muligt for alle borgere, professionelle og institutioner at kontakte CSU med henblik på oplysninger og rådgivning om misbrug af rusmidler, konsekvenser og mulighed for behandling. I Horsens Kommune stilles der krav om aktiv stillingtagen til rusmidler i de enkelte arbejdspladsers personalepolitik. Horsens Kommune stiller ligeledes krav til aktiv stillingtagen til rusmidler til eksterne samarbejdspartnere og leverandører, hvor det er relevant, eksempelvis på beskæftigelsesområdet. I forbindelse med Horsens Kommunes udstedelse af tilladelser og tilskud til foreninger, der virker på kulturområdet stilles der krav om aktiv stillingtagen til rusmidler. Bevillingsnævnet påvirker tilgængeligheden af lovlige rusmidler i Horsens Kommune igennem den politiske linje, der lægges i Bevillingsnævnet, hvor man knytter krav til bevillinger i forbindelse med udstedelse. Information og rådgivning Horsens Kommunes information og rådgivende virksomhed kan opdeles i en generel og opsøgende del. Den generelle rådgivning gives til de borgere, virksomheder eller institutioner, som selv søger information og rådgivning. Formålet med den generelle information og rådgivning er, at motivere borgere til at ændre adfærd, livsstil og tilskynde til at søge hjælp i forhold til forbrug, misbrug og afhængighed af rusmidler. Rådgivningen kan også hjælpe ledere, kollegaer eller familiemedlemmer til at forholde sig til andres problemer med rusmidler og motivere til at søge hjælp. Som en del af den opsøgende rådgivning er Horsens Kommune ude og opsøge borgere og grupper, som har en risiko for at udvikle et misbrug, eller som er i et misbrug. 6
Børn og unge Den generelle rådgivning tilbydes til de unge som selv opsøger Time Out. Den opsøgende rådgivning gives til unge i risikogrupper af Street Team. Anonym rådgivning til børn og unge gives i Familieafdelingen/Børnefamiliecentrene enten ved telefoniske henvendelser eller ved personligt fremmøde. Voksne Horsens Kommune tilbyder rådgivning i forbindelse med misbrugsproblemer til alle borgere, professionelle og institutioner. Borgere kan henvende sig til CSU igennem TrinHorsens eller Sølyst. CSUs rådgivning spænder fra ren oplysning om konsekvenserne af misbrug, over motiverende samtaler og til mulighederne for behandling. CSU har projektansat en børnefaglig vejleder, som aktivt opsøger familier med misbrug af rusmidler og rådgiver dem. Der tilbydes opsøgende og anonym rådgivning af Støtte- og Kontaktpersonordningen (SKP) for stofmisbrugere og hjemløse. Tilbuddet er ikke omfattet af myndighedsudøvelse og visitation. Hovedopgaven er at opbygge tillidsbaserede relationer og skabe kontakt mellem den enkelte socialt udsatte og samfundets offentlige tilbud. Frivilliges rådgivning Udover Horsens Kommunes rådgivning foregår der også en rådgivning igennem frivillige foreninger, der modtager støtte af Horsens Kommune. Hertil kommer to selvhjælpsgrupper, der er organiseret igennem Sund By. I 2008 er der en selvhjælpsgruppe for børn af alkoholikere samt en for misbrugere af benzodiazepiner. Selvhjælpsgrupperne ledes af frivillige, der har modtaget en særlig efteruddannelse med henblik på at hjælpe børn. Sund By støtter sådanne aktiviteter igennem midlerne i 18-puljen og sin generelle indsats til fremme af frivillige foreningsaktiviteter. Antallet af selvhjælpsgrupper og antallet af brugere er meget svingende, da det er baseret på frivillige og antallet af tilknyttede brugere. Social støtte og behandling Tilbud til børn og unge med misbrugsproblemer i Horsens Kommune: Familieafdelingen yder tilbud til børn og unge med særlige behov for hjælp og støtte i forbindelse med misbrug. Tilbud kan være afklarende samtaler enkeltvis og i grupper, socialpædagogiske tiltag, afrusningsture, socialpædagogisk døgnbehandling og socialpædagogisk efterbehandling. Endvidere kan børn under 18 år og deres pårørende henvises til rådgivning i CSU. Der kan henvises til rådgivning og behandling i CSU uden forudgående visitation. Indsatsen i forhold til unge kan strække sig ud over det 18. år og maksimalt frem til det 23. år. Hjælpen gives som efterværn og afsluttes når formålet med støtten er ophørt. Tilbud til voksne med misbrugsproblemer i Horsens Kommune: I foreningen Nøglehullet motiveres en gruppe borgere, der er utrygge ved de formelle indgange til rådgivning og behandling. Den frivillige forening Nøglehullet danner ramme om fællesskab og aktiviteter i selvhjælpsgrupper for anonyme narkomaner(na), pårørende og selvhjælpsgrupper for børn af misbrugere. Selvhjælpsgrupperne spiller ofte en central rolle i at understøtte og fastholde borgernes nye tilværelse uden misbrug. Nøglehullet rådgiver udelukkede borgere, som har en tilknytning til værestedet. Rådgivningen er uformel og består af motivation og støtte, samt hjælp til at finde en vej ind i det formelle system. 7 Behandling til voksne med alkohol- og stofmisbrug leveres af CSU. Der samarbejdes efter aftale med den enkelte med relevante samarbejdspartnere. Horsens Kommune tilbyder ambulant behandling for alkohol- og stofmisbrug hos CSU i TrinHorsens. Behandlingen kan tilbydes individuelt og i grupper efter behov. Borgere kan frit henvende sig uden forudgående visitation. Visitationen foregår i TrinHorsens. Personer med stofmisbrug kan efter behov tilbydes intensiv dagbehandling og døgnbehandling på blandt andet Horsens Kommunens egen døgninstitution, Kråsiglund. Personer med behov for døgnbehandling for alkoholmisbrug visiteres til private opholdssteder. På Sølyst tilbydes afrusning for alkoholmisbrug, udlevering af medicin og motiverende samtaler.
7. Indsatsen til borgere med misbrug og andre problemer CSU tilbyder børnegrupper for børn i familier med alkoholmisbrug. Forbedret livskvalitet og omsorg For voksne er der endelig en indsats for at forbedre livskvaliteten for nuværende og tidligere misbrugere. Indsatsen består af forskellige støttende og sundhedsfremmende tiltag, som ikke adresserer misbrug af rusmidler i sig selv, men derimod de fysiske og psykiske følger af misbrug. I Horsens Kommune løftes opgaven i CSU ved Sølyst, Vesterled og TrinHorsens. Det sociale døgncenter Sølyst tilbyder hjælp til personer, som ikke har eller ikke kan opholde sig i egen bolig, og som på grund af særlige sociale vanskeligheder har behov for botilbud eller aktiverende støtte og omsorg. Tilbuddet er landsdækkende. Der visiteres ikke til Sølyst, men lederen træffer afgørelse om indskrivning. Indskrevne borgere ydes tilbud om bl.a. bolig, arbejde, sundhed, uddannelse og social service. Vesterled, CSU er et boligtilbud til socialt udsatte borgere med behov og livsvilkår, der gør det vanskeligt at bo i lejligheder igennem private eller almennyttige udlejere. Vesterled har tilknyttet medarbejdere, som hjælper beboerne med at forbedre deres livskvalitet gennem sociale aktiviteter, samvær, personlige samtaler i borgerens eget hjem og brobygning til andre offentlige hjælpetilbud. Kirkens Korshærs varmestue er et omsorgstilbud, der især henvender sig til de mest udsatte i gruppen af aktive stofmisbrugere i Horsens midtby. Varmestuen besøges også af andre socialt udsatte, eksempelvis med psykiske problemer. Varmestuen henvender sig til de mest udsatte borgere og er for mange af brugerne den primære kontakt til samfundet. I det nedenstående afsnit behandles nogle af de snitflader og sammenhængende problemstillinger, som kan komplicere indsatsen mod misbrug af rusmidler. Disse er: Familier med misbrug, psykiatri, hjemløshed og misbrug samt sygehusbehandling og misbrug. Familier med misbrug Misbrug i familien påvirker hele familien negativt. Forældres misbrug går både ud over forældrene og deres børn. Derfor er det vigtigt, at alle de negative konsekvenser af forældrenes misbrug adresseres, når man i Horsens Kommune bliver opmærksom på at en forælder har et misbrugsproblem eller et barn har problemer, som tyder på misbrug i hjemmet. Denne særlige indsats i forhold til børnene varetages af Familierådgivningen. Familierådgivningen og den børnefaglige medarbejder koordinerer indsatsen og bidrager med viden i forhold til behandlingen. Borgere med problemer med beskæftigelse, psykiatri og hjemløshed Misbrug af rusmidler er i sig selv et problem, som er udfordrende at håndtere. Denne udfordring bliver dog på ingen måde mindre af, at misbrug blot er et af flere problemer. Her tænkes dels på andre sociale problemer som ledighed og hjemløshed, eller sundhedsmæssige problemer som følge af misbruget eller en psykiatrisk diagnose. Ved sådanne komplekse problemstillinger, kan det være svært at afgøre om misbruget eksempelvis er grunden til ledigheden eller det forholder sig omvendt. Derfor er en forudsætning for en sammenhængende indsats, at der er et formaliseret, fleksibelt og velfungerende samarbejde mellem de relevante dele af den kommunale forvaltning. Der er på nuværende tidspunkt indgået en aftale mellem Horsens Kommune og Region Midtjylland om etablering af et tværgående team, til håndtering af dobbeltdiagnosticerede i psykiatrien. Samarbejdet er forankret i et team bestående af den behandlingsansvarlige overlæge og afdelingssygeplejersken fra Region Midtjylland samt en medarbejder fra Myndighedsafdelingen, CSU og den kommunale psykiatri i Horsens Kommune. 8
8. Sammenfatning og vurdering De særlige problemstillinger med hjemløshed og misbrugsproblemer adresseres i Horsens Kommune igennem flere tilbud, dels Sølyst og under Sølyst projektet Hyr en Hjemløs de udsattes vikarbureau, samt særlige rummelige boliger i Vesterled, til skæve eksistenser. Sølysts indplacering i CSU efter omorganiseringen i 2007 sikrer at de særlige problemstillinger vedrørende hjemløshed også kan indtænkes i samarbejdsaftalerne mellem CSU og andre parter eksempelvis Job og Afklaring. Sygehusbehandling og misbrug Regionshospitalet i Horsens og Sølyst, CSU samarbejder i dag, med udgangspunkt i de borgere, som benytter sig af forsorgshjemmets tilbud. Samarbejdet er uformelt og tager udgangspunkt i at der under tiden indfinder sig borgere på Sølyst, der er for syge til at være på forsorgshjemmet og omvendt, at den psykiatriske afdeling på Regionshospitalet nogle gange opsøges af borgere, som ikke er syge nok til at modtage behandling på afdelingen. Der er tale om et praktisk samarbejde fra sag til sag. Skadestuen Særligt i forhold til afgiftning i forbindelse med alkoholforgiftning er der et vist samarbejde mellem Sølyst og skadestuen. Sølyst har selv kompetence og mulighed for at foretage en afrusning af personer, hvor det skønnes at afrusningen ikke er forbundet med livsfare, hvilket normalt svarer til en promille på under 3. Sygehuset tager sig af personer med en højere promille, da den akutte livsfare på grund af forgiftningen nødvendiggør et konstant lægeligt tilsyn. Andre afsnit Der er ikke et formelt samarbejde mellem Regionshospitalet Horsens og Horsens Kommune. Men der er en vis uformel kontakt mellem sundhedspersonalet, de enkelte afdelinger og CSU. Den enkelte læge, sygeplejerske eller afdeling kan have kendskab til Sølyst eller andre tilbud i CSU, og der er en vis løbende kontakt, men der er ikke tale om et formelt samarbejde. Efter den 1. januar 2007 har Horsens Kommune overtaget det samlede ansvar for indsatsen mod misbrug af rusmidler i hele kommunen. Det samlede ansvar for indsatsen giver mulighed for at koordinere indsatsen mod misbrug med indsatsen på andre områder særligt i forhold til børn og unge samt beskæftigelse. Først opsummeres mulighederne i forbindelse med organiseringen og forankringen af indsatsen i Horsens Kommune, og herefter gennemgås de andre problemstillinger. Organisation og forankring I Horsens Kommune har man på børn- og ungeområdet forankret den faglige behandlingsekspertise i Familieafdelingens Ungecenter. Det er muligt for medarbejdere fra andre afdelinger at få råd og vejledning fra Ungecentret. Der er imellem Ungecentret og CSU et samarbejde på tværs af afdelingerne, hvor man kan trække på hinandens viden. I Horsens Kommune har man på voksenområdet valgt, at samle den faglige behandlingsekspertise i forhold til rusmidler et sted, nemlig i CSU. Det betyder, at tæt koordination med alle andre dele af den kommunale indsats mod misbrug af rusmidler er helt afgørende for, om borgerne faktisk modtager den bedste tilgængelige behandling, fordi man netop har valgt, at den kun kan fås et sted. Ydermere er den dybe kompetence i forhold til rådgivning om rusmidler også koncentreret i CSU. Det betyder, at samspillet mellem CSU og alle andre aktører, i meget høj grad vil påvirke kvaliteten og tilgængeligheden af rådgivning og behandlingen i Horsens Kommune. I dag varetages koordinationen mellem CSU og de andre aktører i nogen grad igennem Horsens Rusmiddelråd. Det vurderes at det fortsatte gode samspil og behovet for koordination i indsatsen kræver, at man i Horsens Kommune skaber et rum, hvori koordinationen naturligt kan forankres fremover. Der er flere mulige løsninger, som vil sikre at koordinationen i fremtiden styrkes og fastholdes, således at der i indsatsen mod misbrug i Horsens Kommune netop er den sammenhæng og den kvalitet, som man kan forvente i en moderne velfærdskommune. 9
Derfor anbefales det at denne koordinerende rolle forankres entydigt, eksempelvis i Horsens Rusmiddelråd, og at de relevante parter mødes jævnligt og regelmæssigt i dette forum af hensyn til etablering af nye og stærkere samarbejdsrelationer mellem alle parter, som bidrager aktivt til opfyldelsen af Horsens Kommunes rusmiddelpolitik. Sammensætningen af Horsens Rusmiddelråd bør genovervejes i forbindelse med en sådan forankring. På grund af omfanget af reformer i kommuner, regionskommuner og staten siden 2005 vurderes det, at der er et særligt behov for en tæt kontakt indtil der er faste samarbejdsprocedurer mellem alle parter. Der tænkes her både på de andre afdelinger i Horsens Kommune, på Regionshospitalet i Horsens og Sydøstjyllands Politi. i gang så tidligt som muligt i et misbrugsforløb. Koordination forudsætter først og fremmest fælles forståelse af problemer og fælles grundlag for at træffe beslutninger, når man samarbejder. Udvikling af ledelsesinformation og resultatmål kan netop skabe denne fælles forståelsesramme. Behovet for koordination udspringer både af, at misbrug kan være et hovedproblem, for de enkelte borgere, som blokerer for eksempelvis en stabil tilknytning til arbejdsmarkedet, og et symptom på andre problemer, eksempelvis problemer i familien for unge misbrugere. Et øget fokus på misbrugsproblemerne kan derfor gøre Horsens Kommune i stand til at blive bedre til at løse andre vigtige opgaver, men det kræver mere viden om, hvorfor nogle borgere udvikler misbrugsproblemer og en tidligere indsats. Resultatmål Til understøttelse af koordinationen og til brug for en kontinuerlig videreudvikling af indsatsen i forhold til misbrug af rusmidler vurderes det, at være formålstjenstligt, at udvikle resultatmål, der fokuserer på den forebyggende og oplysende indsats og resultaterne af denne. Resultatmålene i de enkelte institutioner bør udvikles i tæt samspil mellem medarbejdere og ledelse, og i tråd med den bedste faglige viden på området. Hvad angår rådgivning og behandling vil det være vigtigt at få overblik over, hvor tidligt misbrugere henvender sig med henblik på behandling, hvordan man kan komme i kontakt med dem tidligere, samt resultaterne af de forskellige typer af behandling på kort og på langt sigt. Endelig bør resultatmålene indføjes i ledernes resultatkontrakter. Resultatmål har i forhold til rusmiddelpolitikken fået en øget aktualitet, da Horsens Kommune i kommunen har ansvaret for alle dele af den forbyggende, rådgivende og behandlende indsats. Ansvaret for resultaterne af den samlede indsats, kan derfor også entydigt placeres hos Horsens Kommune. Muligheden for koordination Koordination og sammenhæng i indsatsen giver mere kvalitet. Viden om de borgere der udvikler et misbrug kan danne grundlag for at forbedre og udvikle indsatsen, så en eventuel behandling kan gå 10
9. Udviklingsområder i Horsens Kommune Det forslås, at der sættes særlig fokus på følgende udviklingsområder: 1.Udvikling af resultatmål, der understøtter den langsigtede effekt af indsatsen ved at: Børn og Unge måler på effekten af indsatsen på misbrugsområdet, ved at opgøre antallet af unge, som Børnefamiliecenteret har gennemført en misbrugsrelateret indsats overfor, der består folkeskolens afgangsprøve eller gennemfører en ungdomsuddannelse i Horsens Kommune CSU måler på effekten af forskellige behandlingstyper og institutioner opdelt på målgrupper Resultatmålene indarbejdes i de relevante lederkontrakter. 2. Forebyggelsesindsatsen rettet mod børn og unge, ved at: der gennemføres en systematisk indsamling af viden om unges holdninger og vaner i forhold til brug af rusmidler i Horsens Kommune unge i risikogrupper opsøges samarbejdet igennem den boligsociale indsats i forhold til familier i udsatte områder styrkes. 3. Kvalificering og udvikling af et sammenhængende tilbud i overgangen fra ung til voksen ved at: styrkelse af social støtte efter det 18 år efterværn det tværgående samarbejde styrkes og formaliseres igennem samarbejdsaftaler der etableres faste procedure i forbindelse med tidlig varsling af nye sager ved overgangen fra Børnefamiliecentret til CSU. 4. Udvikling og koordinering af tilbud til særlig udsatte misbrugere med langvarigt misbrug, ledighed, psykiatriske problemstillinger m.m. Samarbejde med Region Midt omkring borgere med dobbeltdiagnose(psykiatrisk lidelse og misbrug) revision af sammensætning af Rusmiddelråd. 11
Bilag A til Rusmiddelpolitikken i Horsens Kommune Bilag A. Centrale problemstillinger og udfordringer for indsatsen A1. Generelle problemstillinger og udfordringer Kompleksitet kræver faglig kapacitet Problemer som følge af misbrug er ofte komplekse og sammensatte af personlige, familiemæssige problemer, sociale og arbejdsproblemer. Tilrettelæggelsen af tilbud skal sikre faglig kapacitet til at kvalificere løsning af rådgivnings- og behandlingsopgaven samt de øvrige parallelle hjælpetilbud i skolen, på arbejdspladsen og i familien. Det er for eksempel vigtigt, at forældre til børn med rusmiddelproblemer har mulighed for at hente kvalificeret hjælp i både skolen, hos kommunale sagsbehandlere og andre involverede parter. Målrettede og rummelige tilbud Personer, der søger hjælp eller er i risiko for at udvikle misbrugsproblemer har meget forskellige og individuelle behov. Et generelt problem er, at mennesker med misbrug af rusmidler vanskeligt kan rummes i de normale institutioner, som eksempelvis skolen og arbejdspladsen. Viften af tilbud på rusmiddelområdet skal derfor målrettes med henblik på at reducere og standse misbrug, social marginalisering, tab af arbejdsevne og isolation. Tilgængelighed og nærhed Personer med rusmiddelproblemer samt deres pårørende er ofte tilbageholdende med at henvende sig til det offentlige om hjælp. Tilbageholdenheden kan medvirke til, at problemerne forværres og bliver mere massive. Viften af hjælpetilbud og indsatser skal være let tilgængelige og i nærhed af den enkelte brugers nærmiljø. For eksempel mulighed for åben og anonym rådgivning, hvor personer kan få hjælp uden visitation. A2. Centrale problemstillinger og udfordringer for målgrupper Børn og familier Mange børn i familier med misbrug udsættes for omsorgssvigt. Dette kommer til udtryk i form af store personlige og sociale trivselsproblemer hos barnet og i familien. Tilbud og indsatser over for børn i familier med misbrug skal iværksættes tidligt, kvalificeret og koordineret mellem de involverede parter. 12 Unge Langt den største gruppe af unge anvender rusmidler typisk som en del af ungdomslivets udtryksformer og identitetsdannelse. Unge i denne gruppe er generelt mindre lydhøre over for voksnes forsøg på at styre og kontrollere deres holdninger og adfærd. En centrale udfordring er at skabe dialog og kontakt, der kan sikre unge relevant viden og handlekompetence i hensigtsmæssig brug af rusmidler. Gruppen af unge, der har et begyndende misbrug eller er i misbrug er kendetegnet ved mere udtalte trivselsproblemer herunder begyndende marginalisering. Denne gruppe har behov for særlige tilbud, der sigter på at opspore, fastholde og hjælpe den unge med at kunne fungere i de almindelige uddannelsesinstitutioner, familien, foreninger og i eget nærmiljø. Unge skal først og fremmest ses som unge og dernæst som personer med misbrug. Forældre til unge med rusmiddelproblemer er ofte bange for deres børns trivsel. De er tilbøjelige til at overreagere og skabe yderligere afstand til den unge. Forældre og andre pårørende skal inddrages, rådgives og hjælpes som en aktiv ressource. De 16-20-årige er i særlig risiko for, at de opsøgende, forebyggende, rådgivende og behandlende tilbud ikke i tilstrækkelig grad koordineres og spiller sammen. Viften af tilbud til denne gruppe skal organiseres og tilrettelægges på en sådan måde, at problemer opspores og afhjælpes, før de bliver behandlingskrævende. Voksne En central problemstilling for voksne er, at overforbrug og misbrug af rusmidler ofte fører til komplekse personlige trivsels- og funktionsproblemer. Når forbrug udvikles til misbrug, medfører det ofte tab af kontakt til for eksempel arbejdsmarked, familie og sociale netværk. Tilbud til voksne skal sikre let tilgængelighed og koordineret hjælp med henblik på at (gen)etablere kontakt til arbejdsmarked, familie, netværk, uddannelsessted mv. Voksne med langvarige misbrugsproblemer og/eller særligt massive psykiatriske og sociale problemstillinger har vanskeligt ved at drage nytte af al-
mindelige rådgivnings- og behandlingstilbud. Der er behov for at rådgivnings- og behandlingstilbud til denne gruppe er rummelige, indeholder social og personlig støtte samt meningsfulde aktiviteter og beskæftigelsesfremmende tilbud med videre. Arbejdspladser og arbejdsmarked Brug og misbrug af rusmidler er ofte tabubelagt på mange arbejdspladser. Kommunale tilbud til private og offentlige virksomheder skal inspirere til, at der tages aktiv stilling til, hvordan problemer med rusmidler håndteres og løses. Bilag B til Rusmiddelpolitikken i Horsens Kommune Bilag B: Samarbejde, styring og organisering B1. Samarbejde og koordinering mellem involverede parter Samarbejde og koordinering på rusmiddelområdet i Horsens Kommune tager afsæt i Horsens Kommunes værdigrundlag om Helhed, Resultater, Respekt og Kvalitet. Løsning af komplekse rusmiddelproblemer herunder sociale, fysiske og psykiske problemer fordrer samarbejde efter fælles værdier og aftaler mellem alle involverede parter. B2. Styring, udvikling og redskaber Værdistyring og værdiledelse giver mulighed for at skabe størst mulig medansvar hos den enkelte ansatte, og sikre hermed størst mulig fleksibilitet og tilgængelighed i hjælpetilbuddet. Kvalitetsudvikling og kvalitetssikring indgår som en integreret del af opgaveløsningen. Der skal anvendes organisatoriske, faglige og tekniske redskaber, som understøtter en kvalificeret og effektiv opgaveløsning. B3. Organisering Organiseringen på rusmiddelområdet skal understøtte og sikre, at opgaver løses i overensstemmelse med visioner, hovedmål og principper for indsatsen. Organiseringen er et middel til: At sikre kvalitet, sammenhæng, tilgængelighed og fleksibilitet i viften af tilbud på rusmiddelområdet At sikre effektiv ressourceudnyttelse. At sikre udvikling af en værdibaseret arbejdspraksis, der har fokus på læring af såvel succeser som fejl. 13
Bilag C til Rusmiddelpolitikken i Horsens Kommune Bilag C: Kortlægning af indsatsen mod misbrug af rusmidler i Horsens Kommune Besvarelser på spørgeskemaer om indsatsen i forhold til misbrug af rusmidler. Der er udsendt spørgeskemaer om indsatsen i Horsens Kommune i forhold til rusmiddelproblemer til: Børn- og Ungeafdelingen, Sund By, Kultur- og Fritidsafdeling, HR, Bevillingsnævnet, Beskæftigelsesafdelingen, Center for Socialt Udsatte, Sundhed og Omsorg samt de frivillige organisationer Nøglehullet og Kirkens Korshær. De udsendte spørgeskemaer opdeler indsatsen i en forebyggende, rådgivende og behandlende samt en indsats der retter sig mod forbedret livskvalitet. Der er desuden spurgt til personalepolitikken, da det er påkrævet af den fælles HR-politik for Horsens Kommune at arbejdspladerne i Horsens Kommune har en skriftlig politik i forhold til rusmidler. Endelig er der spurgt ind til planlagte og ønskede tiltag samt udviklingsmål. Indsatsen i forhold til børn og unge i Horsens Kommune Skoler, klubber og institutioner er blandt de primære forebyggelsesmiljøer i forhold til børn, unge og deres familier. I Horsens Kommune er det er en generel målsætning i forhold til børn og unge, at der arbejdes målrettet med sundhedsfremme og forebyggelse. Folkeskolelovens formålsparagraf slår eksempelvis fast, at den enkelte elev skal opnå en alsidig personlig udvikling - et mål, som ikke kan opnås, hvis den unge kommer ud i et misbrug af alkohol eller andre rusmidler. Derfor er det forebyggende arbejde et obligatorisk temaområde i folkeskolens undervisning, som gennem sundheds- og seksualundervisningen, behandler problematikker om alkohol, narkotika, vold, pubertet, sociale netværk og fremmedhad. Derudover er sundhedsplejersker, skolelæger, vejledere med flere en væsentlig del af den generelle sundhedsfremmende og forebyggende indsats i forhold til børn og unge i Horsens Kommune, som varetages gennem rådgivning og vejledning af børn og forældre. Som eksempel herpå kan nævnes skolelægernes udslusningssamtaler på folkeskolens 9. årgang, som også omhandler alkohol, rygning og rusmidler. SSP-samarbejdet i Horsens Kommune SSP-samarbejdet i er etableret netop med det primære formål at arbejde forebyggende - herunder forebygge at misbrugsproblemer opstår og udvikles. I Horsens Kommune er der i SSP-regi etableret følgende hovedindsatser i forhold til forebyggelse af rusmiddelproblemer blandt børn og unge: Forebyggende foredragsvirksomhed på folkeskoler og ungdomsuddannelser om alkohol og rusmidler. Indsatsen retter sig mod alle elever i 6. 10. klasse samt på ungdomsuddannelserne efter behov. Street Team, SSP-koordinator, politiet samt andre eksterne foredragsholdere besøger enten klasserne enkeltvis eller holder foredrag for hele årgangen, hvor der tales om alkohol (6.-7. kl.) og rusmidler (7.- 10. kl.). Foredragene gennemføres i samarbejde med skolerne typisk via SSP-lærerne og tilpasses i muligt omfang skolerne og de unges aktuelle situation. Foredragene bygger på en kombination af fakta om rusmidler og dialog med de unge om deres syn på rusmidler og deres erfaringer med henblik på vidensformidling og holdningsbearbejdning af de unge. Rusmiddelpolitik for Ungdomsuddannelserne Indsatsen retter sig mod ungdomsuddannelserne og omhandler både selve udarbejdelsen af rusmiddelpolitikker samt samarbejde generelt og om konkrete problemstillinger. SSP-samarbejdet deltager gerne i udarbejdelse af rusmiddelpolitikker rollen som ressourcepersoner, rådgivere eller sparringspartnere i forhold til uddannelsesinstitutionerne. Indsatsen bygger på positive erfaringer fra samarbejdet i forbindelse med udarbejdelsen af en rusmiddelpolitik for Horsens Handelsskole, samt et velfungerende samarbejde om unge med rusmiddelproblematikker på Handelsskolen. Rusmiddelpolitikken udarbejdes i samarbejde med ledelsen, de ansatte og de unge for at sikre størst mulig indflydelse på og medejerskab for indholdet i rusmiddelpolitikken. Kursusvirksomhed for lærere Indsatsen retter sig mod lærere og tilbyder inspira- 14
tion og vejledning i forskellige metoder for afvikling af forældremøder og elevarrangementer om alkohol og andre rusmidler. Lærerne tilbydes via kursustilbud i Skoletjenesten faktuel viden om emnet samt introduceres til forskellige materialer og dialogspil til brug i forbindelse med Forældre- og elevarrangementer om alkohol og andre rusmidler. Kurserne afvikles i samarbejde med Skoleafdelingen, der benyttes også eksterne foredragsholdere. Der tilbydes i samarbejde med SSP-samrådet endvidere introduktionskurser i rusmiddelforebyggende undervisning, ligesom der løbende arrangeres temadage og -møder af generel kriminalpræventiv karakter herunder rusmiddelforebyggelse. Formålet med kursusvirksomheden er primært, at klæde lærerne bedst muligt på til at løfte opgaven på skolerne, samt for at øge opmærksomheden omkring vigtigheden af, at problematikker bliver taget op på de enkelte skoler. Et andet mål er, at der fortsat anvendes forældreaftaler på skolerne, for derigennem at styrke forældresamarbejdet med henblik på længst mulig udsættelse af unges debutalder for alkohol. Vejledende læseplan for kriminalpræventiv undervisning Læseplanen som er politisk vedtaget, fungerer som vejledning eller inspiration til skolerne og lærerne og gennemgår fra 0. 10. klassetrin hvilke emner, som med fordel kan tages op på de forskellige klassetrin herunder alkohol og andre rusmidler. Læseplanen er udarbejdet i samarbejde med erfarne SSP-medarbejdere fra skolerne og på baggrund af ønsker og erfaringer fra skolerne. Formålet med læseplanen er at skabe fælles fodslag mellem skolerne, dog således at der altid bør tages hensyn til den enkelte klasses udvikling i vurderingen af, på hvilket klassetrin de forskellige emner tages op på den enkelte skole og i de enkelte klasser. Forældre/tema-møder om rusmidler Der afvikles hvert år 1-2 større offentlige temamøder om alkohol og andre rusmidler primært for forældre, samarbejdspartnere og ansatte udover de mange forældremøder, som afholdes på skolerne som en naturlig del af skole-hjem-samarbejdet. På temamøderne inddrages unge i størst muligt omfang til at supplere de mere professionelle oplægsholdere for derigennem, at sikre størst mulig grad af autencitet. Målet med disse møder er, at få flest mulige forældre gjort opmærksomme på problemetikker om misbrug. Indholdsmæssigt lægges der vægt på en kombination af faglig viden og gode råd til forældre om, hvordan de kan tackle viden eller mistanke om unges misbrug og handlemulighederne. Street Team opsøgende gadeplansarbejde Street Team er aktivt kontaktskabende, formidlende og rådgivende i forhold til unge på vej ud i rusmiddelmisbrug eller misbrugsmiljøer, hvor rusmiddelmisbruget ofte involverer kriminelle aktiviteter. Street Team tilstræber at skabe positiv voksenkontakt i den unges miljø, og at der herigennem skabes mulighed for at påvirke til mere positive aktiviteter herunder misbrugsstop og -behandling. Street Team samarbejder med alle relevante offentlige institutioner på området. Ungebutikken Time Out åben rådgivning for unge I Horsens Kommune har ungdomsskolen og Børnefamilierådgivning i fællesskab etableret ungebutikken Time Out, som fungerer som en åben rådgivning, hvor unge kan henvende sig om mange forskellige problemstillinger herunder rusmiddelproblematikker. Ungebutikken bemandes i fællesskab af Street Team og ungevejledere fra Ungecentret, der samarbejdes med en række andre kommunale aktører. Samarbejde med restauratører og diskoteker - Drugstop Horsens Størsteparten af restauranterne, diskotekerne og arrangører af halballer i Horsens Kommune er med i et samarbejde om at gøre det utrendy at tage stoffer. Samarbejdet er startet med økonomisk støtte fra SSP i det første år til indkøb af drug-wipes. Der foretages drug-tests hos alle de medvirkende restauratører, der gives karantæner ved positive test eller ved nægtelse af testning. Herudover anvendes der en narkohund i nattelivet i Horsens. Initiativet er sket med inspiration fra Sundhedsstyrelsens projekt Narkoen ud af byen, samt projekt Trygt natteliv og har allerede i løbet af det første 15
år haft held med at skabe et meget bredt og positivt forum for restauratørerne. SSP-koordinatoren og repræsentanter for politiet deltager i månedlige møder med kredsen af restauratører, hvor der planlægges og udveksles erfaringer. Der er løbende dialog med medierne om at bakke op om initiativerne i form af omtale. Formålet med samarbejdet er dels, at sende nogle klare signaler til de unge om, at det ikke er acceptabelt at tage stoffer, og dels via drug-tests, narkohund og karantæner at skabe et mere rent miljø i nattelivet, samt at skabe et netværk blandt restauratørerne til gavn for båder restauratørerne og SSPsamarbejdet. SSP-hjemmeside med bl.a. rusmiddeloplysning. SSP-Samarbejdet er i færd med at etablere en lokal SSP-hjemmeside, som både indeholder faktuelle oplysninger om rusmidler, kontaktmuligheder og gode råd. Hjemmesiden retter sig mod såvel de unge, forældrene samt samarbejdspartnere i SSPregi. Hjemmesiden supplerer andre eksisterende tilbud, og giver både forældre og unge mulighed for anonymt at søge hjælp og vejledning samt informerer om, hvor og til hvem man kan henvende sig med problemer. Medarbejdere fra SSP-samarbejdet deltager løbende i kurser om alkohol og andre rusmidler, ligesom der udveksles erfaringer med SSP i andre kommuner, gennem SSP-samrådets møder og aktiviteter. Indførelse af nye undervisningskoncepter og -materialer På baggrund af erfaringerne fra Ringstedforsøget har Det Kriminalpræventive Råd udarbejdet et undervisningsmateriale med titlen Alle de andre gør det!, som arbejder med sociale overdrivelser og misforståelser, beregnet til anvendelse på 6. klassetrin. Dette materiale ønskes indført og anvendt på 6. klassetrin i hele Horsens Kommune. Materialet er gratis og afvikles i form af en enkelt temadag for hver klasse. Samtidig ønskes undervisningsmaterialet Tackling! indført og anvendt på 7. klassetrin i hele Horsens Kommune. Der er tale om et udførligt undervisningsmateriale som typisk afvikles over 22 30 timer i løbet af 7. klasse. Begge materialer anbefales af Sundhedsstyrelsen, da de som nogle af de få SSP-undervisningsmaterialer på dansk, menes at have en dokumenteret positiv effekt. 16 Etablering af kontaktgruppe for lærere, pædagoger og forældre Der foreslås etableret en tværfaglig og tværsektoriel kontaktgruppe, som lærere, pædagoger og forældre kan rette henvendelse til, hvis man står med et konkret problem med en eller flere unge, som man har mistanke om er kommet ud i stofproblemer. Kontaktgruppen skal tilbyde en hurtig og kompetent indgriben eller rådgivning i forbindelse med konkrete unge med misbrugsproblemer eller ved mistanke om dette. Kontaktgruppen forventes at have deltagere fra Børnefamilierådgivningen, Street Team, politi, CSU og evt. det sociale område. Herudover samarbejdes med andre offentlige instanser, herunder sygehusområdet. Kontaktgruppen skal skabe kontakt til især skolerne og klubberne, og skabe kendskab til gruppens indsatsmuligheder. Kontaktgruppen skal endvidere kunne rådgive, medvirke med forslag til konkrete indsatser og deltage i forbindelse med forældremøder og lignende. Lokal Rusmiddel-Kampagne For at sætte fokus på problemstillinger om unges brug og stigende accept af stoffer ønskes gennemført en lokal kampagne med fokus på holdningsbearbejdning det skal være utrendy at tage stoffer. Der foreslås en bred offentlig kampagne, som skal gøre de unge, deres forældre og borgerne i almindelighed opmærksomme på problemerne omkring stoffer. Budskabet er igen; Det skal være utrendy at tage stoffer sig nej til stoffer. Kampagnen bør tilrettelægges i samarbejde med professionelle med erfaring fra lignende kampagner og kan bl.a. omfatte: annoncer artikelserier radiospots flyers/gocards til unge offentlige arrangementer, temadage for ansatte i relevante offentlige og private instanser tilbud til erhvervsliv, foreninger, fagforeninger m.fl. om foredrag introduktion af ung-til-ung-vejledning orientering om SSP-hjemmesiden og Drugstop Horsens-samarbejdet.
Der bør udpeges en projektansvarlig, som kan fungere som ansvarlig for planlægningen Misbrugsbehandling i Børnefamilierådgivningen Ifølge den sociale lovgivning er kommunen forpligtet til at føre tilsyn med de vilkår, som børn og unge lever under og eventuelt via støtte skabe de bedst mulige opvækstvilkår. Indsatsen skal tilrettelægges på en sådan måde, at kommunen så tidligt som muligt kan få kendskab til tilfælde, hvor der er behov for særlig støtte til et barn eller en ung under 18 år. Støtten skal skabe de bedst mulige vilkår for disse børn, så de opnår samme muligheder for personlig udfoldelse og livskvalitet, som deres jævnaldrende. I Horsens Kommune har man i Børnefamilierådgivningen en bred vifte af forskellige behandlingstilbud til unge under 18 år med forbrug eller misbrug af rusmidler. Unge med forbrug eller misbrug af rusmidler kan være meget forskellige, derfor er det vigtigt at tilpasse behandlingen til den enkelte unges behov, set ud fra en helhedsorienteret indsats med delmålsætninger, i samarbejde med den unge, forældre og andre relevante personer. Visitationen af den unge under 18 år med misbrugsproblemer varetages af Børnefamilie-rådgivningen, der visiterer til ungecenteret (jvf. SL 101 eller 52). Ungecenteret foretager en vurdering af, hvilken form for socialpædagogisk misbrugsbehandling, der kan være det rette tilbud for den enkelte ung og iværksætter foranstaltningen. Der foretages en udredning og vurdering med henblik på en handleplan. Behandlingstilbud: Rådgivning Afklarende samtaler Familiesamtaler Socialpædagogisk behandling individuelle samtaleforløb Socialpædagogisk gruppebehandling Afrusningsture Socialpædagogisk døgnbehandling Socialpædagogisk efterbehandling kan være det, der binder den unges netværk sammen. Derfor ser den unge ikke altid sit misbrug, som sit primære problem. Når vi møder den unge, kan samtalerne derfor omhandle mange andre problemstillinger end misbrug. Konkrete elementer i misbrugsbehandlingen: Det konkrete behandlingsforløb kan indeholde mange forskellige elementer. Men der arbejdes i alle behandlingstilbuddene ud fra nogle få konkrete elementer, der er med til at sikre god og tilstrækkelig behandling: Helhedsorientering: kontaktskabelse, behandlingstilbud, udslusning Udredning Handleplaner Motivationsarbejde Stofedukation Metode: Der arbejdes på en tæt relation til den unge. Igennem relationen skabes en tillid, der åbner for et tæt samarbejde. Den unge føler derved tryghed, og der opstår større forståelse og indsigt i eget liv. I takt med at relationen skabes, påbegyndes et erkendelsesarbejde, da erkendelse er forudsætningen for, at den unge kan støttes ud af sit misbrug. Igennem kognitiv tænkning lærer den unge at se på sit eget liv og sin egen adfærd, hvor den unge selv lærer at finde positive løsninger, når stoftrangen bliver for stor. Der arbejdes med familiens forståelse af, hvilke mekanismer stoffer udløser og en forståelse for vigtigheden af, at den unge ikke bliver udstødt af familien samt øvrigt positiv netværk, tværtimod mødes med omsorg. Familien lærer, hvordan de hjælper den unge med at klare hverdagen uden stoffer. Herunder vaner, fester og samvær med andre unge(venner). En ung med et forbrug eller misbrug kan ofte se rigtig god mening i sit forbrug eller misbrug. Det kan være noget af det, der giver den unge mening og 17